"Jeg vil ikke SE dig herinde mere, du er altid problemer! Skrid!" Stemmen fulgte efter ham, som Randall fløj ud af døren ind til kroen, kylet ud af krofatters stærke arme. Jorden tog hårdt i mod ham, som han tog fra med armene og trillede om på brostene. Døren blev smækket hårdt, men det afholdt ikke den snuskede mand fra at give igen.
"Jeg kommer ikke til at savne jeres rævepis!" Som det var råbt, lod han sig dumpe ned på ryggen, ligeglad med, hvad personerne på gaden måtte tænke. Han kørte håndryggen under sin næse og den blev straks rød med blod. Næsteblod. Irriteret snøftede han ind og så op i himlen for et øjeblik, der var ved at gå fra dagens lyse blå til nattens sorte. Efter at have ligget lidt, spredte der sig et smil på hans ansigt og han stak hånden i lommen. Op kom en pung, der klirrede lystigt. Skidt med blodnæsen, han havde nu råd til en overnatning på bordellet.
Med et suk kom han på benene, stadig ligeglad med folks blikke, og begyndte at gå ned af gaden. Smilet blev siddende, trods at næsen fortsat blødte og hans mave var lidt øm efter mødet med en knytnæve. Han havde selv startet slåskampen, netop med henblik på at snuppe pungen.
Randall var ret så meget ligeglad med at stjæle, hvis folk var glade for deres egendele, så måtte de passe bedre på dem. Dog, det der med at være lommetyv, det var han ikke ligefrem god til, men han havde hurtigt opdaget, at folk havde mere travlt med at lægge mærke til hånden, der slog dem i ansigtet, end hånden der samtidigt sneg pungene ud af deres bælter. Og så skidt være med de slag, der fulgte med. Dem var han så vant til i forvejen.
Med en dæmpet fløjten kastede han pungen i vejret og greb den igen. Det skulle blive en god nat. Det skete ret ofte, at han brugte bordellet som kro, når han var på besøg i hovedstaden. Han havde været stamkunde i mange år og for et vist antal krystaller fik han både et bad (okay, han blev tvunget til et bad, da ingen af pigerne for det meste ville røre ham inden), han fik mad, han fik mindst én pige med i seng og ja, en seng han kunne sove i. Nogle gange blev hans tøj, som i dag var som det altid var, læderjakken med trøjen under og et par grå bukser, endda vasket. Så meget stamkunde var han. Krystaller kunne købe meget, en fast tilstrømning af krystaller kunne købe mere.
Det var godt nok kun et par dage siden, at han havde været hjemme ved Cyrine, der havde vist sig at være en særdeles hidsig dame i sengen. Han havde stadig kradsemærker over det hele. Men han var klar igen, måske knapt så vildt.
Grinet bredte sig som han tænkte tilbage på den eftermiddag. Ak ja, han skulle helt sikkert derhjem igen, selvom kællingen var sindssyg og knægten så på ham som en hundehvalp.
Han drejede skarpt om et hjørne, langt væk i sine tanker, og gik direkte ind i en mand, der var større end ham. Det fik Randall til at tabe pungen, hvilken fremprovokerede en ed, som han bukkede sig ned for at samle den op. Da han var dernede af fik han øje på den anden mans støvler, der nærmest lyste op i en grøn farve. Med et endnu større grin en før, rettede han sig op, lod blikket vandre op af manden... og konkluderede, at det var en byvagt, hvilket fik grinet til at forsvinde med det samme. Lort. Hans blik stoppede ved den andens ansigt. Han kunne ikke huske, at han havde set ham før. Måske han var heldig og denne byvagt ikke vidste, hvem han var? Trods den pænt store dusør, der var på ham.
Hans mund åbnede sig kort, men der kom ikke noget ud, som lysten til at nævne de skrækkelige støvler sloges med fornuften om bare at komme videre. Pungen forsvandt hurtigt ned i lommen.
"Åh undskyld, jeg så dig ikke lige der." Fornuften og tanken om pigen, der ventede på ham, vandt og han trådte et skridt til siden for at passere byvagten.
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -