Asbjørn

Asbjørn

Tidligere byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 192 cm

Alwyn 26.07.2017 18:20
Asbjörn Peregrine var ikke typen der normalt lod tilråb påvirke ham. Han havde hørt alle skældsordene før, og når ordene kommer fra en stærkt bedugget ældre mand, der knap kan gå på sine egne ben, så vægter de ikke så meget igen. Men alligevel havde det da en betydning. Her til aften havde byvagten fået en række uhøfligheder kastet efter sig. Ikke nok med, at han faktisk havde fået kastet et par flasker og sten efter sig (og et enkelt æble, fra en særdeles ubehøvlet herre), så havde han også hørt en række tilråb rettet mod hans beklædning. Hans beklædning! Asbjörn var altid ganske nydeligt klædt! Det var ganske enkelt uhørt, at han skulle stå til mål for sådan en opførsel. Og så endda fra en gruppe børn! Når man som byvagt går rundt, og trækker folk ud af slagsmål og sender dem hjem i seng, så bliver man vant til at høre lidt af hvert. Og som sagt, var Asbjörn ikke typen der lod sig påvirke. Men af uforklarlige grunde, så var en fornærmelse mod hans tøjvalg et hårdt slag mod hans humør. 

Han traskede gennem de lange gader, hvor de sidste folk og fæ smuttede ind i bygninger og væk fra gaderne. Solen hang lavt på himlen, og det var de færreste der ønskede at blive fanget udenfor efter nattens frembrud. Byvagten var som altid iklædt sin ringbrynje og den blå kappe; det var trods alt en del af hans ordens uniform. Kappen var taktisk trukket henover den venstre skulder, så den skjulte den manglende arm. Som altid. Alt i alt, så lignede Asbjörn til forveksling en hvilken som helst anden byvagt. Bortset fra én lille (men tilsyneladende opsigtsvækkende detalje). Han havde grønne støvler på. Dette var ikke just standard byvagt beklædning - faktisk var det næppe nogen form for standard beklædning. Man skulle tro at aftenlyset (eller manglen på samme) ville skjule den smaragdgrønne farve, men ak - det var nærmest som om støvlerne lyste op i mørket. Byvagten sukkede højlydt og forsøgte at hvirvle støv og skidt op på støvlerne med hvert et skridt. Han havde fået støvlerne af Netrish, og meget kunne man sige om hende, men hun forstod sig ikke på støvler. Måske forstod hun sig ikke på stil generelt. Asbjörn overvejede, om han egentlig nogensinde havde set hende i andre farver end rød. Måske var dette hendes måde at vise, at hun var åben for andet end Kiles "guddommelige" farvevalg? Byvagten rynkede på næsen og vendte atter blikket mod støvlerne.

"Åh," tænkte han mut. "Selv rød havde været bedre..."


Information om tråden:
Område: Hovedstaden, det centrale bydistrikt. Nær alskens fine butikker.
Tid: 21:01. Solen er ved at forsvinde i horisonten. Bygningerne skygger for det sidste lys.
Tag: Randall
Avatar by Chris Robinson
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 26.07.2017 20:06
"Jeg vil ikke SE dig herinde mere, du er altid problemer! Skrid!" Stemmen fulgte efter ham, som Randall fløj ud af døren ind til kroen, kylet ud af krofatters stærke arme. Jorden tog hårdt i mod ham, som han tog fra med armene og trillede om på brostene. Døren blev smækket hårdt, men det afholdt ikke den snuskede mand fra at give igen.
"Jeg kommer ikke til at savne jeres rævepis!" Som det var råbt, lod han sig dumpe ned på ryggen, ligeglad med, hvad personerne på gaden måtte tænke. Han kørte håndryggen under sin næse og den blev straks rød med blod. Næsteblod. Irriteret snøftede han ind og så op i himlen for et øjeblik, der var ved at gå fra dagens lyse blå til nattens sorte. Efter at have ligget lidt, spredte der sig et smil på hans ansigt og han stak hånden i lommen. Op kom en pung, der klirrede lystigt. Skidt med blodnæsen, han havde nu råd til en overnatning på bordellet. 

Med et suk kom han på benene, stadig ligeglad med folks blikke, og begyndte at gå ned af gaden. Smilet blev siddende, trods at næsen fortsat blødte og hans mave var lidt øm efter mødet med en knytnæve. Han havde selv startet slåskampen, netop med henblik på at snuppe pungen.
Randall var ret så meget ligeglad med at stjæle, hvis folk var glade for deres egendele, så måtte de passe bedre på dem. Dog, det der med at være lommetyv, det var han ikke ligefrem god til, men han havde hurtigt opdaget, at folk havde mere travlt med at lægge mærke til hånden, der slog dem i ansigtet, end hånden der samtidigt sneg pungene ud af deres bælter. Og så skidt være med de slag, der fulgte med. Dem var han så vant til i forvejen.

Med en dæmpet fløjten kastede han pungen i vejret og greb den igen. Det skulle blive en god nat. Det skete ret ofte, at han brugte bordellet som kro, når han var på besøg i hovedstaden. Han havde været stamkunde i mange år og for et vist antal krystaller fik han både et bad (okay, han blev tvunget til et bad, da ingen af pigerne for det meste ville røre ham inden), han fik mad, han fik mindst én pige med i seng og ja, en seng han kunne sove i. Nogle gange blev hans tøj, som i dag var som det altid var, læderjakken med trøjen under og et par grå bukser, endda vasket. Så meget stamkunde var han. Krystaller kunne købe meget, en fast tilstrømning af krystaller kunne købe mere.
Det var godt nok kun et par dage siden, at han havde været hjemme ved Cyrine, der havde vist sig at være en særdeles hidsig dame i sengen. Han havde stadig kradsemærker over det hele. Men han var klar igen, måske knapt så vildt.

Grinet bredte sig som han tænkte tilbage på den eftermiddag. Ak ja, han skulle helt sikkert derhjem igen, selvom kællingen var sindssyg og knægten så på ham som en hundehvalp. 
Han drejede skarpt om et hjørne, langt væk i sine tanker, og gik direkte ind i en mand, der var større end ham. Det fik Randall til at tabe pungen, hvilken fremprovokerede en ed, som han bukkede sig ned for at samle den op. Da han var dernede af fik han øje på den anden mans støvler, der nærmest lyste op i en grøn farve. Med et endnu større grin en før, rettede han sig op, lod blikket vandre op af manden... og konkluderede, at det var en byvagt, hvilket fik grinet til at forsvinde med det samme. Lort. Hans blik stoppede ved den andens ansigt. Han kunne ikke huske, at han havde set ham før. Måske han var heldig og denne byvagt ikke vidste, hvem han var? Trods den pænt store dusør, der var på ham.

Hans mund åbnede sig kort, men der kom ikke noget ud, som lysten til at nævne de skrækkelige støvler sloges med fornuften om bare at komme videre. Pungen forsvandt hurtigt ned i lommen.
"Åh undskyld, jeg så dig ikke lige der." Fornuften og tanken om pigen, der ventede på ham, vandt og han trådte et skridt til siden for at passere byvagten.
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Asbjørn

Asbjørn

Tidligere byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 192 cm

Alwyn 26.07.2017 20:36
Oof!

Asbjörn tog et lille skridt bagud ved sammenstødet. Hans balance var uændret, dog var overraskelsen tydelig at se på hans ansigt. Det var ikke sjældent at folk væltede ind i hinanden på disse gader, men det ville altid et chok. Der var rigeligt med kroer, bordeller og varmestuer i Hovedstaden og dén slags steder affødte en særlig adfær. Især om aftenen, havde Asbjörn erfaret. Dog var et sammenstød med fordrukne mennesker oftest efterfulgt af eder, tumult på brostenene og et forsøg på en slåskamp. Udover en enkelt ed, bemærkede byvagten at ingen af de andre træk hos manden. Der var dog en blodig næse og noget, der lød som et kvækkende grin. Samt naturligvis pungen, som hurtigt blev gemt væk da deres blikke mødtes. Asbjörn missede med øjnene og stirrede den mindre mand ind i ansigtet med et tydeligt utilfredst ansigtsudtryk. De vidste begge to godt, hvad han havde fniset af. Asbjörns ansigt var fastfrosset i en utilfreds mine.

"Åh Netrish, jeg er så ked af det. Jeg passede så godt på dem, men en drukkenbolt brækkede næsen på mine støvler."
Han kiggede ned på de snotgrønne støvler. Intet støv. Intet blod. De så nærmest nye ud.
"Lysets Gudinde straffer mig... Er han mon fuld nok til, at han ikke ville kunne huske hvis jeg-- Nej... Det går ikke."

Asbjörn rettede sig en anelse op da manden talte og trådte videre for at forsvinde i natten. Det hele havde næsten været for åbenlyst; blodet, den manglende opmærksomhed, og så selvfølgelig...
"Ude at lufte pengene?" spurgte han spidst og tog et hurtigt skridt for atter at blokere den anden mands vej. "Jeg er mere en katte-person selv, du ved..." Han sendte manden et overvejende blik og rakte hånden frem. "Har du nogen identifikation, hr? Eller en grund til at være udenfor så tæt på mørkets frembrud? Faktisk ser jeg helst begge dele, når vi nu er igang." Mandens udseende slog ham som bekendt, men han kunne ikke sætte en finger på det. Med den mængde mænd (og kvinder, Asbjörn diskriminerer ikke) som byvagterne dagligt måtte slæbe rundt på grund af slagsmål, så ville det ikke være helt umuligt at han havde mødt denne mand før. Det var ikke til at sige; man så så mange ansigter i løbet af en dag. 

"Hvor er du på vej hen i en sådan fart?" spurgte han fortsat roligt. Asbjörn havde lært, at de fleste forvirrede (og forslåede) borgere reagerede overvejende positivt hvis de blev udspurgt på en pæn og rolig måde. Desuden var det den letteste og mindst krævende måde, at sortere ballademagere fra almene borgere.  Det kom altid an på reaktionen. 
Avatar by Chris Robinson
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 27.07.2017 14:00
For et meget kort øjeblik troede Randall, at han ville slippe væk fra byvagten, men den noget bredere mand stillede sig i vejen, som han var ved at slippe væk. Pis. Lort. Han satte et venligt ansigt op, hvilket nok ikke gik så godt, fordi han bare ville videre og ikke kunne fordrage de skide svin til byvagter. Magtliderlige, retfærdige idioter, der altid skulle stikke deres tryne i alting. Mandens spørgsmål om pengene var lige ved at få Randall til at skære ansigt, men i stedet fyrede han bare et eller andet af.
"Løn for en hård dags arbejde." En stor fed løgn, selvom at skulle slås med nogen for at få fat i pengene vel også var en form for arbejde, ikke? Han syntes i hvert fald selv, at han fortjente dem, især når ham han stjal dem fra, var så dum at hoppe på den.

Byvagtens bemærkning om katte havde nær fået Randall til at spytte noget ud om de grønne støvler, men så længe han stadig havde chancen for at komme væk, måtte han hellere holde sin kæft. Manden så ud til at være øm over dem. Han havde sikkert fået dem af konen. Et smil lurede i hans mundvige, selvom han lige nu sikkert stod i lort til halsen. Men det var ikke første og heller ikke sidste gang, han ville gøre det. Men hvorfor lige en byvagt?!
Identifikation var ikke noget, Randall besad, de fleste genkendte ham på arrene over øjet og den lidt falmede røde læderjakke - eller den beskidte mund. Hvis de havde behov for at genkende ham. Det var der overraskende mange, der havde, men otte diamanter og et par safirer var heller ikke til at løbe om hjørner med.

Hvordan skulle han tackle denne byvagt? Det nemmeste ville næsten være at stikke ham ned og være på sin vej bagefter, men måske det var bedre at starte ud med at forsøge at snakke sig ud af det. Ikke ligefrem Randalls yndlingsbeskæftigelse, ikke når det kom til mænd. Kvinder kunne han charmere til hvad som helst (hvis man spurgte Randy, anyway), men mænd plejede han bare at svine til fra en side af. Og denne gang... ville det... være så... let! Randall trak sine tanker væk fra de grønne støvler. Han måtte vel bare prøve sig frem og trække sværdet ved hans side, hvis det blev nødvendigt.

"Jeg har en smule travlt med at komme hjem, inden udgangsforbuddet træder i kræft, jeg vil jo nødigt overtræde nogen love." Han forsøgte at virke så uskyldig som mulig, selvom kilepræsternes udgangsforbud kunne rende ham et vist sted. Med en let bevægelse mod sit blodige ansigt fortsatte han. "Jeg blev forsinket, da der var en røver, der forsøgte at stjæle min lovligt tjente løn." Han håbede at manden ville glemme spørgsmålet om identifikation og i stedet ville interessere sig for den opfundne røver. "Jeg må hellere se af at komme videre..." Igen forsøgte han at træde udenom den brede byvagt.
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Asbjørn

Asbjørn

Tidligere byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 192 cm

Alwyn 01.08.2017 12:56
Asbjörn trådte atter ind foran manden, som endnu en gang forsøgte at hvirvle sig ud af konfontationen. Uden at kunne præsentere gyldige identifikationspapirer (eller anden form for identifikation), så havde Asbjörn en legitim grund til at tilbageholde en mistænkelig person. Og denne mand var mistænkelig på særdeles mange måder. Byvagten så eftertænksom ud, og forsøgte endnu en gang at placere mandens forslåede ansigt. Han havde uden tvivl set ham før, men hvor? 
"Identifikation, hr." sagde han, denne gang med et hårdt og bestemt toneleje. Han var træt. Flere dages aften- og nattevagter kunne gøre selv den venligste byvagt bitter. Og Asbjörn anså sig selv som en af de roligere byvagter. Han havde en tro på det bedste i mennesker, som de fleste i hans beskæftigelse mistede indenfor de første par uger. Hvem skulle tro at en uges nattevagter ville knække hans tro på menneskeheden? Uden søvn virkede alle så... gyselige.

Asbjörn trak med en overvejen elegance en lille bog frem fra inderlommen. Bogen - hvilket var et pænt ord at bruge - bestod af en række små pergamenter syet fast til en udslidt lædder-ryg. "Hvad sagde du dit navn var, hr?" spurgte han tørt, imens han med samme hånd holdt og bladrede (en smule besværet med de store handsker) igennem siderne. På de små pergamentssider havde han nedskiblet nogle stikord omkring en række kriminelle profiler, såsom deres navne og kendetegn. Hans øjne strøj henover ordene og - ved hver bladren - fløj blikket atter op mod mandens ansigt. 
"Fortæl mig endelig om røveren der fosøgte at tage Deres hårdt tjente penge, hr." tilføjede han en anelse tonløst og sendte derefter manden et hurtigt smil for at understreje venligheden i hans ønske. "Så kan jeg sikre mig, at han kommer ind og sidde i et lille bur i løbet af natten. Om ikke andet, så som straf for at have plettet din... jakke." Rød på rød var næppe bemærkelsesværdigt; byvagten overvejede om manden havde lavet et taktisk valg med at bære rødt. Det skjulte jo blodet. Hans blodige næse var et glimrende eksempel på dette. Kun på mandens ansigt kunne man se skaden. Han vendte atter blikket mod sin lille bog og bladrede videre, imens han afvetede mandens svar. 
Avatar by Chris Robinson
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 02.08.2017 22:13
Irritationen var tydelig på Randalls ansigt for et øjeblik, som han igen blev stoppet i at gå i sin vej. For et meget kort øjeblik overvejede han bare at slå vagten ud, men han havde vitterligt ikke brug for problemer lige nu. Han ville bare frem til det lorte bordel, så han kunne kneppe damer hele natten!
Der var ingen tvivl om, at der var en klokke, der ringede ved byvagten omkring Randall, men andet ville næsten også være underligt. Han havde været i kachotten mere end én gang, sidst var han undsluppet sammen med Cyrine, men var endt ud med at dø for byvagternes sværd, som han gav Cyrine mulighed for at flygte - af egne egoistiske årsager og hvor havde belønningen også været fantastisk! Den kvinde var vild!

Igen med det identifikation. Med et suk begyndte Randall at klappe sig på sit tøj og lommer, hvorefter han trak undskyldende på skuldrene.
”Jeg må have tabt det, da jeg gav røveren tæv.” Ikke at han lød bekymret, det var trods alt en løgn. Hans blik landede på bogen. De små kruseduller sagde ham intet, han havde aldrig lært at læse. Hvorfor skulle han? Som barn var planen, at han skulle arbejde i marken, til han døde af alderdom. Som teenager skulle han bare lære at slås og som voksen var det ikke rigtigt noget, han havde haft brug for. Han kunne kun lige skrive sit navn med grimme skæve bogstaver.
At vagten spurgte efter hans navn fik ham til at tøve et par sekunder. Skulle han bare spytte sit eget ud og risikere, at vagten kendte det eller skulle han lyve? Åh pis, hvis man ikke ville kendes ved sit eget navn, hvad var verden så kommet til?
”Randall. Kraglin. Damerne og mine venner kalder mig Randy, men siden du ikke er en dame eller min ven, så er Randall fint.” Der var en smule morskab i hans stemme, selvom han var dybt alvorlig med det han sagde.

Randall kunne ikke lade være med at himle med øjnene, da den anden bad om en beskrivelse over røveren. Det havde Randall ikke fantasi til, så da hans blik igen landede på vagten, beskrev han bare det, han så.
”Altså, han var på min højde, men noget bredere. Kedelig fyr at se på. Mørkt hår.” Hans blik gled ned over vagten og det gik meget pludseligt op for ham, at manden manglede armen. Nå, det burde gøre flugten noget lettere. ”Og så manglede han noget af armen. Spøjs type. Hans støvler var dog fantastiske. Kunne ses en mil væk.” Og så knækkede filmen lidt for Randall, han kunne ikke længere holde sin kæft. Det var vagtens egen skyld, han kunne bare lade ham gå.
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Asbjørn

Asbjørn

Tidligere byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 192 cm

Alwyn 19.08.2017 17:41
Randall Kraglin. Ordene stod nedskrevet på et pergament og en lille beskrivelse stod skrevet på en tilhørende side. Der var ingen tvivl. Asbjörn lukkede roligt bogen og vippede den tilbage i inderlommen. Han sendte ham et roligt blik og et mildt smil. Han lyttede til mandens mands ord og nikkede bekræftende til hvert ord. Til Asbjörns overraskelse indrømmede manden sit navn. Og valgte derefter at gøre byvagten til grin. Fjolset var tilsyneladende lidt overmodig. 

"Mh-hm."
Med en hurtig bevægelse sendte han et hårdt slag lige i solar plexus. Hårdt nok til at sende manden i knæene, og med lidt held så var det også pludseligt og uventet nok til, at det ville sende ham helt i gulvet. Asbjörn havde ikke haft en god dag meget længe, men hvis han kunne trække Randall Kraglin ind i en celle, så ville hele ugen være slidet værd. 
"Randall Kraglin, du er arresteret. Jeg er sikker på at du ved hvorfor, men hvis du nu har glemt det... Ja, så har vi en fin lille plakat nede på hovedkvarterets bygning. Der kan du se hele listen." 

Han rakte ned og trak nogle for-preparerede håndlænker frem fra bæltet. De hang altid og klirrede ved hans ben, og mindede ham om hvor ofte han skulle trække folk til arresten. Det var altid lidt et besvær at skulle vippe dem på folks håndled, men han havde efterhånden fået styr på teknikken. 
"Du har muligheden for at komme roligt med, eller du kan gøre det svært for os begge. Men du skal vide at jeg har haft en tilpas dårlig uge, og jeg er ganske klar til at lade det gå ud over dig, Randall." Det var ikke helt sandt. Han ville helst bare lade fjolet løbe sin vej, så han ikke behøvede forholde sig til ham. Men han var blevet tilpas provokeret af fjolet til, at han ville gå igennem aftenens problematikker for at få smidt ham i en celle.
"Så hvad siger du Randy? Klar til at gøre min aften lidt lettere?"
Avatar by Chris Robinson
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 19.08.2017 18:49
Byvagten så ganske tilfreds ud, da han hørte Randalls navn. Åh pis, så han vidste, hvem han var. Måske det var en god idé at tage hælene på nakken. Komme ud af den store byvagts syn og komme videre i dagens program. Han var lige ved at åbne munden og fyre en smart bemærkning af, men ud af det blå kom en kæmpe næve og hamrede luften ud af lungerne på ham. Og rykke rundt på hans indre organer. En forpustet, lidende lyd kom fra ham, som han knækkede sammen og mistede styrken i benene, så han røg i knæ. Det brændte som ild og hans lunger kæmpede hårdt for at få ilt igen. 
"Ved Zaladin." Næsten uhørligt hviskende spyede han en ed ud, selvom det nok var smartere at bevare vejret. Men Randall var Randall og han kunne ikke holde sin kæft.

Byvagtens ord var ved at få han til at himle med øjnene, men han var allerede ved at spekulere over, hvordan han kunne komme væk derfra. Først og fremmest var luften vigtigst, men efter et par hårde vejrtrækninger var han næsten klar igen, selvom smerten sendte stråler ud igennem hans krop fra maven. Lyden af håndjern gjorde ham opmærksom på, at nu var det ved at være på tide at være klar til at kæmpe i mod.
"Jeg kom vist til at kneppe din overordnedes kone. Hun var ret taknemmelig." Han rakte ned og tog om skæftet om sit sværd og hurtigt sprang han på benene mens, han trak sit sværd og rettede spidsen mod manden. Maven protesterede voldsomt, og han bakkede usikkert et par skridt tilbage, mens hans ansigt fortrak sig i smerte.

"Jeg har ikke planer om at ryge i kachotten, jeg har andre mere spændende ting at laver. Damer, øl, en slåskamp eller to." Han blev ved med at pege det korte ethåndssværd i mod byvagten, klar til at gøre sit for ikke at blive fanget. Han havde dog en uskreven regel om, at han ikke slog byvagter ihjel. Nok var han ubesindig, men han var ikke dum. En myrdet byvagt ville give ham mange flere problemer, end han havde brug for. Så hellere dø og leve frit. Men nu ville han se, om han ikke kunne skræmme ham væk. Eller få rum nok til at stikke af. Når hans mave ville samarbejde lidt mere.
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Asbjørn

Asbjørn

Tidligere byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 192 cm

Alwyn 19.08.2017 21:35
Manden gik i gulvet. Byvagten nåede i et kort øjeblik at overveje, om han måske var gået lidt for vidt. Det kunne godt være, at han skulle have tage en mere diplomatisk fremgangsmåde til dette møde. Men denne type, denne... Randall... Var næppe typen man talte med. Asbjörn tvivlede egentlig på, at Randall havde et ordforråd stort nok til at kunne kategoriseres som "typen man taler med". Asbjörn smilte en anelse over sine egne morsomme tanker. Man havde jo kun den sjov man selv turde tænke sig til. 

Randall fik bevæget sig hurtigt væk; hurtigere end Asbjörn havde forventet. Og mere pludseligt end han havde regnet med. Det var dog alligevel imponerende at se en forslået og stakåndet mand undvige en fangst så let. Det så dog også ud til, at den lille manøvre havde krævet en del balance og vilje. Den sidste kommentar Randall slyngede ud, inden han trak sit våben, var dog nærmest en skuffelse.

"Jeg... Jeg må indrømme at jeg havde forventet en lidt sjovere kommentar. Du har jo sat standarden meget højt." sagde han med et smil. Den lettere usikre holdning og lettere rystende arm fik byvagten til at hæve sit øjenbryn lidt. Han sukkede og rystede på hovedet. "Har du virkelig lyst til at tage kamp-ruten? Tanken har ikke strejfet dig, at jeg selvom jeg mangler en ekstre hånd, så har jeg formået at bibeholde en høj rang som byvagt?" Han ærgede sig næsten. Der var efterhånden mange, der fejlagtigt undervurderede byvagten - hvilket for det meste endte i en hurtigt overstået kamp og sjældent nogen form for udfordring for Asbjörn. Han magtede ikke at skulle til at trække sit sværd for at sætte et fjols på plads. Han ville egentlig helst sende manden i spjældet for en nat og så tage hjem til Netrish. Med et højlydt suk trak han dog sit sværd. Det var - naturligvis - speciallavet. Trods det lignede et standard ét-håndssværd, så var bladet en anelse slankere end et standardsværd og balancepunktet var tilpasset således, at sværdet let kunne flyve rundt i hånden til forskellige positioner.

"Damer, øl og slåskamp?" gentog Asbjörn med et skuldertræk. Han lod klingen tage et cirkulært sving i hånden, inden han tog et solidt tag i sit våben. "Det lyder også som en dejlig aften." Han hævede sit våben og tappede blidt de to klinger mod hinanden. Det klirrede lystigt. "Du siger bare til når du har fået pusten, mhm?"
Avatar by Chris Robinson
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 22.08.2017 19:14
For alle pestramte troldeboller, den mand slog hårdt. Randall kæmpede stadig med at få vejret, som han havde sit sværd pegende mod byvagten. At rette sig op føltes som noget fuldstændigt umuligt, men han vidste af smertefuld erfaring, at det ville blive bedre om et øjeblik. Det var ikke første gang et bjerg af en mand slog ham i maven, med hans mængde af leveår, der havde foregået på kroer og i slåskampe, havde han prøvet lidt af hvert. Ikke at det gjorde mindre ondt med tiden. En mavepuster var en mavepuster og lige nu skulle hans indre organer lige finde deres naturlige plads igen.
Muligheden for at stikke af var lige blevet lig nul, siden byvagten havde valgt at slå til ham, så Randall var nok klar over, at det her ikke så for godt ud. Men han nægtede at lægge sig ned og være en god dreng, nej, hvis manden ville slås, så skulle de slås. Randall så ikke ud af meget, skravlet og beskidt, men han havde trods alt været soldat i en krig engang og brugt de sidste 50 år med et sværd i hånden.

Så da byvagtens sværd klingede mod hans, var han allerede i gang med at spekulere over, hvordan han bedst overvandt ham uden at nogen af dem døde. Ikke noget han normalt gjorde, siden døden ikke rørte ham, hverken hans egen eller andres, men som sagt, så ville han ikke slå en byvagt ihjel.
Ved den sidste kommentar fra den enarmede mand, løftede Randall en pegefinger for at sige, at han ikke var klar endnu.
"Øjeblik... jeg skal lige..." En forpustet latter kom fra ham. "... være færdig med at grine af dine støvler. Hvordan har de fået den farve? Har en minotaur brækket sig på dem?"

Som hans mund spyttede fornærmelsen ud, flyttede hans fødder sig lidt på sig, så hans balancepunkt lå en smule bedre og han greb en smule bedre fast om sværdet, der stadig blev holdt frem. Byvagten havde kun det ene sværd, så Randall regnede ikke med at trække den store kniv, der næsten kunne kategoriseres som et sværd, fra skeden på ryggen. Som sagt, han havde ikke planer om at skade byvagten mere end højest nødvendigt.
Stadig knækket lidt sammen, som havde han stadig for ondt, havde han nu gjort klar til at forsvare sig selv. Nu var det op til byvagten at starte sværdkampen.
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Asbjørn

Asbjørn

Tidligere byvagt

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 192 cm

Alwyn 23.12.2017 21:17
Asbjörn holdt vejret, da Randall gjorde notits til at ville tale. Denne fornærmelse fik dog endnu en gang et højlydt suk til ud af ham. Sværdet blev sænket en smule og vippede henkastet til den ene side, som hvis han slog ud med armene i opgivelse. "Ja... Jeg ved det godt. Jeg tror min-" Han holdt en kort pause, "-hustru er farveblind. Men du ved hvad man siger... Glad hustru, godt liv." Netrish og Asbjörn var egentlig ikke gift, men der var ingen grund til at nævne sin kærligheds-situation til en kriminel. Han rystede på hovedet og kunne ikke undlade at smile. "Minotaur-joken er god; den vil jeg huske næste gang jeg i trods tænker grimt om mine støvler." Han hævede atter sværdet og lod klingerne klirre lystigt sammen. Han holdt vejret i et kort øjeblik, lod vægten falde bagud så hans bagerste ben, for straks efter at sætte af mod sin modstander. I en hurtig svingende bevægelse rykkede han sin klinge på indersiden af Randalls, for at føre spidserne fra de to våben væk fra dem selv. Med en hård - nærmest brutal - kraft, skubbede han hårdt sit sværd mod Randalls, for at få hans arm ud af balance i et kort øjeblik. Han slap derefter straks sit sværd, svingede armen om på ryggen og flåede sit skjold fri. I en hurtig flydende bevægelse hamrede han skjoldet ind i siden på Randall (?). Angrebet var nøje planlagt; og ofte brugt. Asbjörn udnyttede ikke kun at folk undervurderede hans evner, men nød også at kunne overraske sin modstander. Han bar - som altid - en række våben på kroppen, deriblandt sit skjold. Hans mange knive var endnu sikkert fast-lejret i hans bælter, klar til at blive trukket. Hvis alt gik vel, ville Randall endnu engang blive slået ud af balance; i større eller mindre grad. Dernæst ville Asbjörn kunne trække et nyt våben, eller fortsætte sin skjoldkamp. Hans ellers ny-polerede sværd glisnede på jorden, ikke langt fra dem. 

(Beklager kort-heden og eventuelt forvirrende sprog! Samt selvfølgelig ventetiden.)
Avatar by Chris Robinson
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 30.12.2017 13:49
I det mindste kunne manden lide Randalls mundlort, det var ikke alle, der fandt hans forsøg på humor særligt vellykkede. Hans vejrtrækning var stadig en smule anstrengt, men han var efterhånden klar til at komme i gang igen. Smerterne fik hans mavemuskler til at dunke, men han burde kunne rette sig op og kunne slås igen.
De to sværd ramte hinanden med en metallisk klirren. Som sagde de goddag inden kampen startede. Og det var da også først, da den store byvagt skiftede vægten og sprang frem, at Randall rettede sig helt op og tog i mod klingen med sin egen. Trods det, at manden kun havde én hånd, var der styrke bag og Randalls sværd blev tvunget til siden. Inden han mistede kontrollen hel, trak han sværdet nedad, så de ikke længere var låst sammen.

Randall måtte indrømme, at den store mand var hurtig, for det gik stærkt fra sværdet ramte jorden til at et skjold kom farende mod Randalls side. Men Randall selv var ikke så sløv som man måske kunne tro med hans afslappede holdning og sjuskede udseende. Så han vred sig hurtigt væk fra skjoldets bane, snoede sig rundt og lavede derefter et hurtigt udfald mod byvagtens knæ med den ene fod. Et hårdt spark med solide støvler, der kunne få et knæled til at gå af led. Om han ramte eller ej, sprang han tilbage igen og lod sit sværd suse mod mandens overkrop. Han havde set ringbrynjen og vidste, at klingen i sig selv ikke ville gøre nogen skade, men forhåbentligt kunne slaget alligevel have en effekt. Hvis byvagten ikke havde haft sin brynje på, ville Randall have gjort noget andet, for han ikke ikke risikere at slå ham ihjel. Banke ham til plukfisk, jo jo, men han ville helst ikke være eftersøgt for mord på lovens lange arm. Havde han været ligeglad, ja, så havde hans angreb nok været noget mere aggressive og farlige.

(( Det er fint, det er svært med lange indlæg til en slåskamp ^^ )) 
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Randall

Randall

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 71 år

Højde / 183 cm

Efterlyst af Byvagten

Zofrost 01.04.2018 20:54
Lukket grundet inaktivtet
- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Mong, Muri
Lige nu: 3 | I dag: 10