Han forstod godt hvorfor det lige nu virkede uretfærdigt. Han havde det også på samme måde. Det var så meget nemmere hvis de bare kunne tage væk sammen og lægge alt bag sig, men de ville aldrig kunne være fuldstændig frie hvis de gjorde. Han hørte til sin familie og før han fandt en måde at bryde fri selv, kunne han ikke være sammen med hende. ”En dag finder jeg dig igen. En dag hvor jeg ikke længere er bundet til min familie. Indtil da skal du bare gå ud i verden og leve dit liv.” At hun måske ville knytte sig til andre, slog ham slet ikke. Han ville bestemt ikke synes om det, men måske han ikke ville tage det så tungt igen.
”Jeg ville ønske det kunne være anderledes, men lige nu er det her vores bedste løsning.”