Faust fik brød med pålæg og kaffe til. Selv var Lilac ikke en stor fan af kaffe, som hun ville beskrive som en voksendrik. Ganske vist var hun 18 år og myndig, men helt voksen i hjertet var hun endnu ikke. Faust var dog over 200 år, så gad vide hvor meget barn der stadig lå inde i ham? Som altid var de stille mens de spise deres måltid. Selvom Lilac ikke havde bestilt kaffe, så fik hun te til brødet, hvilket hun nød til det fuldeste. Ingen havde tænkt på at pakke det til rejsen, så det var evigheder siden, at hun sidst havde fået en kop.
Efter maden ryddede de af bordet, og satte sig tilbage til bordet, hvor de nød det sidste af deres kaffe og te. Lilac kiggede op fra sin varme drik og så på Faust. “Hvornår er det du tager videre på rejsen?” Spurgte hun, da hun endnu ikke vidste, hvor længe han ville blive. Da hun spurgte sidst sagde han, at han relativt hurtigt ville tage benene på nakken. Om det betød han forlod hende denne morgen eller aften vidste hun dog ikke.