Enzel var lidt stille mens Phillippe fortalte, og det plejede at betyde at han tænkte og processerede hvad han fik fortalt. Han mente nok at han havde spurgt lidt ind til hans opvækst før, men havde nok været mere travlt optaget af at høre om historien bag hans ulykkelige ægteskab. Lige nu havde han bare ikke lyst til at bekymre sig om den rødhårede kælling. Han havde mærket hendes vrede tæt på sig, og var ikke længere nysgerrig på hende på samme måde.
Han mente nu nok, at Phillippe havde fortalt at hans forældre stadig levede, men at han ikke havde haft tid til at se dem så meget. Mon han var enebarn? ”Det lyder dejligt… at blive oplært af sine forældre.” Forældre var et ikke eksisterende koncept for Enzel. Det var hans bror der havde forsøgt at oplære ham om hvor farlig verden var, men selv han, vidste ikke en skid… De var i samme båd dengang. Llyon var nok det tætteste på en far han havde haft, men han foretrak nu at opfatte ham som en læremester. ”Hvordan er de?” Ønskede han dernæst at vide.
