Alicia lyttede blot nysgerrigt til Jacks ordre til vagten, og hun undrede sig kort over, hvad det hemmelige rum mon var, men hun spurgte ikke. Hun var ganske overbevist om, at hun nok ville finde ud af det. Hun sendte dog vagten et smil. Hun lod Jack tage hendes hånd, og hun fulgte roligt med ham videre.
Hun nikkede til hans ord. Hun kunne sagtens være tålmodig.
"Det var også mere for at vide det. Jeg ville nødig komme for sent" svarede hun med et undskyldende smil. Det var nok også lige så meget for at vide, hvor lang tid hun kunne bruge med Jack.
Alicia havde nær væltet bagover af overraskelse, da hun så oasen (hun vidste ikke, hvad hun ellers skulle kalde det). Hun havde ligefrem ikke forventet, at 'det hemmelige rum' ville se sådan ud. Lettere åndsfraværende slap hun Jacks hånd for at gå hen og tage træet i nærmere øjesyn. Efter at have betragtet det et godt stykke tid, vendte hun sig mod Jack med et strålende smil.
"Her er virkelig flot."
Aslige havde det meste af dagen været på sit værelse. Det var dog indtil nogen bankede på. Hun åbnede og blev mødt af en vagt, der sagde, at Jack havde bedt hende om at mødes med ham i det hemmelige rum. Med et smil var hun nærmest løbet derhen med kjolen flagrende om benene. Hun havde dog lige taget en pause for ikke at være mega forpustet, inden hun trådte ind i rummet. Hun fik store øjne, da hun så Alicia. Hun havde ikke ligefrem regnet med at se hende her, men det gjorde hende som sådan ikke noget. Hun sendte dog et smil til Jack.
"Hej. Du ville se mig, sagde vagten?" Hun lagde hovedet lidt på skrå i en nysgerrig mine.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?