Han bredte ud i et grin, et svagt nærmest køligt grin. Han rystede på hovedet, og vendte blikket den anden vej. Væk fra hendes øjne, smukke dybgrønne øjne. Han rynkede brynene og svarede hende:
"Nej det vidste jeg godt.." mumlede han og og mærkede hvordan hans våde hår, svirpede hans kind hvergang der kom en vind. Han vendte øjnene imod hendes, isblå som de var og de små stirrende prupiller. Han lagde armene omkring sig selv, hvor hans lange negle - af sorte metal - knugede sig ind imod hans kjoles stof,
"Rensende?. Jo, det giver jeg Dem helt ret i." svarede han hende, uden et eneste smil på læben. Hans øjne vendte sig imod hans hånd. Hans hånd var bleg, ganske bleg hvor man tydeligt ville kunne se hver eneste blodåre. Men der var alligevel noget elegant over dem, der var ikke et eneste hår på dem - som der ville have været på et normalt menneske. Fingrene var lange, og spinkle. Men så var de alligevel arbejdshænder. Det var de lange negle, der fik dem til at se lidt kvindelige ud.
Hele hans krop var gennemblødt nu, vandet drev ham ned af kinderne og drøppede ned på hans allerede våde tøj. Det var lidt af en udrensing han fik, men vandet eller kulden irritede ham ikke. Nej tvært imod.
Han trippede nærmere kanten, helt ud på spidsen så hans skosnuder var udenfor kanten. En voldsom vind stødte imod hans ansigt, så hånds våde har virvlede skrådt for ham selv og endnu flere vanddråber stødte imod hans ansigt. Det var som piskesmæld, som fik ham til at træde et enkelt skridt tilbage. Man kunne også få for meget af det gode?
Han skævede imod Horisont, og lagde mærke til hvordan hun egentlig lyste op. Hans mund gled op i et let smil, som alligevel hurtigt gled af igen da han så den anden vej. Han lod hånden køre ned af siden på sit ansigt, så hans hår faldt lidt ned.
Han sukkede og trådte baglæns imod pladsen hvor han stod før, men han drejede så om hvor han vandrede imod Horisont.