OOC: ... *at have glemt aaaaalt om hvad hulen vi skrev om* Sorry, langsomt svar som nok ikke rigtigt giver mening x3 kunne ikke tage mig sammen OO

IC:
Lee sparker i jorden, det spænder i såret og hun spekulere et kort sekund på, om hun egentlig kunne have været død. Det kommer som et let chok, at den tanke aldrig har været direkte hos hende; at hun skulle dø. Hun har kæmpet for sit liv, har altid vidst hvad der stod på spil. Men hun har aldrig tænkt på, at Kravenoh kunne have gjort jobbet færdigt uden at hun kunne gøre noget. Det nyttede ikke noget at tale med de dersens byboere... De gav bare ballade. I hvert fald de fleste af dem.
Det skal aldrig ske igen.
"Jeg overlever, Cazz. Du skal ikke bære mig." Hun slog klik med tungen, uden rigtig at vide hvorfor. det lød altid så tungt og klinisk under jorden. Hun havde gjort det et par gange før, hvor hun bare havde ligget og lyttet til lyden.
"... Jeg kan godt selv." Lee synes at der var noget barnligt over sætningen, som når man lige har lært at binde sine sko. Muskelhukommelse. Det kom af sig selv, når bare bevægelserne var indprentet.
Hvorfor tænkte ovehovedet på snørebånd? Hun brugt ikke sko med snørebånd. De kunne gå op og komme i vejen. Hun trak på skuldrene.
"Nå, ja. Det kunne være en god idé. Hvem går først?"

OOC: Det gør ik noget... måske skulle vi snart slutte? X3

Cazz trækker på skuldrene, respektfuld over for hendes beslutsomhed. Hvis hun selv ville gå, så måtte hun det. så overbeskyttende er han heller ikke. Hendes tænksomme, og let smertefulde ansigtsudtryk får ham til at hæve et øjenbryn. hvad var der med hende? Pludselig ser han den lille, usikre pige, hun engang var, en pige, der bare trænger til et kram. Hun virker så salig og træt, og han sukker.

"eller... hvis du vil, kan du bare blive her?" halvbrummer han, og pjusker op i sit hår.
"vi trænger vidst begge to til hvile, og jeg skal jo have vundet vores væddemål. det kan jeg ikke gøre her" han griner for sig selv, og smiler mildt. Nu er den lille pige væk, og i hendes sted står istedet den voksne og mdne Lee. Han fatter næsten ikke at hun er den samme...
Hans mave rumler kraftigt, og han ser længselsfuldt ud af lågen. ikke fordi han ønskede at forlade Lee, men sulten overmander ham mere og mere, og han mærker langsomt sin blodlyst stige. Dette, blandet med alkoholen i hans blod, gør ham til en farlig dræber, og han trækker sig derfor lidt hen imod lugen...

OOC: god idé OO jeg er ked af have holdt på dig ^^"

IC:
Lee himler overdrevet med øjnene, tydeligt for sjov, og roder op i sit hår med den ene hånd, den der ikke er skadet.
"Jeg tror nødit jeg vil se dig fejle." Hun griner.
"Så bliver jeg. Jeg har faktisk også lige været ved kroen, så..." med de ord går der et par sekunder hvor hun betragter ham tavst. Han har ændret sig. Men han er stadig Cazz. Så hører hun hans mave, og griner igen.
"Hvis du er sulten, så skynd dig afsted. Jeg vil helst ikke ende med at blive din middag..." Med de ord gjorde hun honnør for ham.
Det kom helt af sig selv, fra en leg de havde leget som små, hvor de havde leget at de var en hær der skulle erobre verden. dengang havde 'verden' bare betydet sovesalen hvor alle andre for længst havde lagt sig til at sove. Mand, hvor var de blevet sure over at være blevet vækket a to små unger der hoppede op i deres senge og råbte at de var taget til fange.
Hun gbte, og vendte om imed sovesalen. hun virrede svagt med hovedet, og lagde sig ned på sengen. hun faldt hurtigt i søvn, hun nåede at gabe en gang til og tænke på hvordan hun skulle kunne finde Caz igen, før hun faldt i en drømmeløs søvn.

Cazz fnyser grinene over hendes ord, og ryster på hovedet, så hans lyslilla hår bliver rystet til siden. Lee havde evigt og altid drillet ham med pigerne, men nu vil hun snart få at se hvilken skørtejæger han for alvor er blevet.

"Jaja, dril du bare" siger han, og smiler skævt. Da hun gør honnør, kommer minderne om deres barndom tilbage, og han slår sig på lårene af grin. Han pjusker let op i sit hår, og gaber let. Da hun nævner hans mave, smiler han, og en lille streg dukker op på hans hage.

"Bare rolig Lee, jeg er mere til små sukkergodbidder" ler han, og betragter hende mildt, da hun tumler ind i sovesalen. En rumlen afbryder stilheden, og han skynder sig ud af hulen, og ud for at jage. Dog lukker han lugen først, for nysgerrige blikke, og onde øjne. Langsomt fortaber hans skridt sig, og kort efter bryder en fugls skrig stilheden i skoven..

//OUT

OOC: *spole spole spole* Lee har lige hygget sig lidt i hulen i et godt stykke tid, og derfor er hendes sår helet... KAPOW!

IC:
Lee sad og læste i en bog, og klikkede med metalkløerne på handsken, da en trækævle (trækævel, kævel..?) faldt sammen og sendte en sky af knitrende gnister op i skortstenen. Den lille lyseksploson lyste også op i hulen og kastede dybe skygger på Lee ansigt. Hun studerede de gamle dage, da der var harmoni og fred, og hvordan ballerne havde været dengang. Hun lod en finger løbe med tegningernes streger, der forestillede fantastiske kjoler på smkke kvinder, og noble mænd der inviterede de til t danse. Hun forestillede sig hvordan det måtte have været at være et helt normalt menneske inde fra byen, et der gik til sådanne baller. Så rystede hun hurtigt på hovedet, og klappede bogen sammen. Et kort øjeblik syntedes hun, at manden på omslaget kun havde et øje, der stirrede Manisk på hende. Dette resulterede i at hun smed bogen fra sig og sad og stirrede på den som om den kunne smitte hende med pest. Hun rystede på hovedet igen, af sin egen dumhed og sin naivitet. hun var så godt som voksen nu, i hvert fald i følge hende selv. Hun måtte ikke skræmme sig selv på den måde. På det seneste havde hun haft underlige drømme, om en skygge der forfulgte hende. De kæmpede i hendes drømme, og hun var begyndt at vinde. Hun vidste ikke rigtig hvad det betd endnu, men hun havde en følelse af, at hvis hun ikke fik udlettet den skygge, ville der skenoget slemt.
Hendes mave rumlede og hev hende ud af tankerne. Hun drak det sidste af flasken hun havde åbet for godt 2 timer siden, og rejste sig. Hun var kommet sig godt, og hun var klar til at jage nu. Hun smilede da hun åbnede lemmen til hulen og kravlede ud. Det skulle gøre godt.

//OUT