Krystallandet
Xenix 10.08.2009 18:56
Katah så kækt ned på ham, hendes udfald hvade haft dne ønskede effekt, til hendes store irritation var han bare transformeret hvilket gjorde ennærkamp svær for hende, så numåtte hun bare vente p åat han blev normal.Idet han hev sin hale tilbage slap hun hurtigt bladene, men det forhindrede ikke at det efterlod et dybt sår i hendes håndflade, der allerede besad mange ar fra klinger og i dén grad fra hans pisk.
Blodet fra hendes arm dryppede langsomt ned i den mudrede jord hvor det blandede sig og blev utydeligt, inden hun lod en finger glide over såret, og med et forpint ansigtstræk lukkede hun såret ved at brænde det sammen.
Såret i hendes håndflade lod hundog være åben, dér gjorde såret alligevel ikke så ondt, og blodtabet var ubetydeligt.
"Jeg er ikke besværlig" sagde hun ligegyldigt og så ned på sin bror "Jeg er retfærdig, og nu giver jeg dig to muligheder. Et: Du kan få et ordentligt lag tæsk til du ikke gider kæmpe mere, og jeg slæber dig så med til badehuset hvor du kan blive ordnet, du ligner jo noget der ved at dø. Og lugter ligeledes!" sagde hun bestemt og trådte hen mod ham "Eller to: Du kan følge frivilligt med, og så kan vi dele en tønde mjød på kroen bagefter!"
Hun kastede en lille læderpung ned til ham der indehodte 13 store diamanter, de kom fra dværgene i Norden der tit betalte stammen for at få lov at arbejde i bjergene efter ædelsten, og betalte de ikke blev de slået ihjel, det var barske levekår, men det var intet stammen havde problemer med
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
