Leger lige børn bedst?

Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 15.12.2020 03:27
I øjeblikket, hvor en tung dunken ekkoede i underlivet efter de hårde hoftestød og resten af kroppen summede af en velbehag, Meena ikke havde følt så kraftigt længe. Der var det svært for hende helt at begribe, at der faktisk fandtes en mand, som der på så mange punkter matchede den vilde sjæl hun bar på. Det hele, ja end ikke det halve, kunne være et spil for galleriet. Det føltes det alt for naturligt til, men ikke nok med det så formåede Alfie alligevel at åbne nye verdner for hende. Fastholde den interesse, som var blevet vakt fra det øjeblik, hvor den mørkhåret adelssøn havde indvilliget i at droppe formaliteterne.
Med underlæben trukket skævt ind mellem tænderne, løftede hun de mørke øjne tilbage på det sænkede ansigt, hvorfra selvtilfredsheden skinnede klart i gennem. Stolt over den ’markering’ han havde efterladt, som havde han mærkeret sit territorium af; endnu en gang.
Med fare for at fornærme ham, ubevidst om hvilket andre perversiteter den skæggede mand gemte på. Lod Meena sig alligevel gribe af stemningen ”Jeg kan jo ikke uden videre bede dig om at gøre rent efter dig selv, på andre måder?” det blev måske ikke sagt direkte, men den lumre undertone ordene fik burde være alt rigeligt for ham at regne ud, hvad hun hentydet til. Hvis ikke det kunne tørres op, så var der jo andre mere fugtige muligheder at benytte sig af. Var der alligevel en flig af en tvivl til stede, måtte den forsvinde som den lyserøde tungespids gled fugtende over de mørkere læber inden Alfie fik skubbet sig helt fri fra sengens kant.

Havde hun været en tamkat faget i en varm solstråle, strakte hun sig mageligt, hvis ikke hendes forrige ord ville tænde på for en forarget vrede i den brede Isenwald. Gjorde sig til som et glitrende kunstværk, hans kunstværk, at betragte inden det måtte ødelægges da skjorten dovent blev trukket over maveskinnet.
I en hjertevarm latter snuppede hun stofklumpen fra hans hånd og kastede den skødesløst mod gulvet, hvorefter hun trak ham ned i sengen til hende ”Læg dig på maven.” kommanderede hun, stadig med latteren spillede i stemmen. Gjorde Alfie som beordret, ville hun kravle ind over og tage pladsen på baglårene. Med ryggen stadig svedig, startede de solkyssede hænder med at massere fra lænden og langsomt arbejdende sig længere op mod skulder og nakke.
”Jeg bærer et inderligt had til den kvinde som har båret mig i ni måneder og ledt mig ind i denne verden. Jeg hader at hun gik i ledtog med Mørket, at hun blev opdaget. Svigtet overfor hendes børn, som er skyld i at mine mindre søskendes minder om hende, langsomt svinder mere og mere ind for hvert år gået.” det var en hemmelighed hun aldrig havde delt med andre end hende selv før. Det var en af de dybeste og mest skamfulde hun bar, for intet barn burde havde så meget had i hjertet for en forældre.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 15.12.2020 21:18
Tænk, at det kunne være så let. At han ikke behøvede at lade som om, ikke det mindste, når han var i hendes selskab. Selvfølgelig gjorde man hver gang sit for at give sine gæster et behageligt ophold, om det så var forretningsmænd eller en mulig kommende brud, men han fik mere fornemmelsen af at det ikke var nødvendigt at prøve. At det var nok når han bare var sig selv og handlede ud fra det. Han kunne vel ikke være sikker, men havde da fået følelsen af, at det var det samme for hende. At alt hun foretog sig var gjort af lyst og ikke pligt.
Det overraskede ham ikke det mindste, at hun valgte at svare igen som hun gjorde. At hun ikke lagde det mindste skjul på hvor direkte hun virkelig var, lige meget hvilken situation de så befandt sig i. Han kunne have været sårbar, ladet sig påvirke af de ord, som prikkede til en af hans hemmeligheder. Men smilet bredte sig kun lidt mere, idet han lige kortvarigt skævede ned mod maven, inden blikket fæstnede sig lidt længere på de fugtede læber.
"Du kan vel prøve næste gang og se om det virker." Han sendte hende et næsten udfordrende blik, som om han allerede nu afslørede, at han ikke ville vælge at adlyde, hvis hun gjorde. Men det modsigende smil gjorde det måske lidt svært at aflæse, om han rent faktisk ville gøre det eller ej. Men han var da nysgerrig på om hun nu ville gøre forsøger når chancen bød sig næste gang, nu hvor han alligevel opfordrede hende til det.

Han kunne ikke undgå at lade blikket glide ned over den nøgne krop, når hun lå og gjorde sig til for ham. Som forsøgte hun at lokke ham i fordærv, og kun blev mere lokkende, da hun trak ham ned til sig i sengen og han lod det ske.
Bukserne blev ikke rettet til, og sad stadig halvt ned over bagdelen, da han gjorde som hun beordrede og lagde sig på maven i sengen, hænderne placeret mod panden som støtte, for ikke at begrave næsen i madrassen. Et let suk gled over hans læber, idet han mærkede hendes hænder massere behageligt mod lænden og langsomt længere op over ryggen. Øjnene gled i, lyttende til endnu en hemmelighed blive røbet, denne gang en langt dybere end den forrige, hun havde fortalt. Brynene rynkede sig let, stadig med ansigtet vendt ned mod madrassen, i skjul for hendes blik. Det var ikke kun fordi han kunne fornemme hendes smerte i sit had mod sin moder, men også fordi tanken strejfede ham; Hvad mon hun ville ende med at tænke om ham, skulle han en dag vælge at røbe en af sine største hemmeligheder? Hvis forholdet mellem dem udviklede sig og endte i ægteskabets bånd, ville han næppe kunne holde den hemmelighed for evigt.
Han åbnede øjnene og brynene løsnede sig, idet han drejede hovedet til siden og i stedet hvilede kinden mod hænderne.
"Og dine minder om hende? Er alle de gode begravet i had?" Han spurgte som mente han at det ville være synd, hvis alle de gode minder han var sikker på hun måtte have, var druknet i en flod af had, som ikke kunne skylles bort igen. Det gjorde han også, men det var ikke den eneste grund. Det var et forsøg på at få et lille indblik i hvordan det ville blive senere for ham selv, hvis han en dag valgte at røbe den del af sin fortid.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 20.12.2020 00:48
Langt de fleste mænd af sådan en kaliber som Alfie, ville havde taget Meenas hentydning alt for tungt til hjertet. For ikke alle hvilede nok i sig selv og sin maskulinitet at til ikke at lade enten fornærmelse, vrede eller begge løbe af med sig, ved antydningen af at gøre rent efter sig selv, som de kun kunne finde på at bede en kvinde om. Særligt ikke de som havde en kvælende og typisk dobbeltmoralsk homofobi.
Så at Alfie reagerede med en tvetydig og udfordrende afvisning, prikkede kun til den yngre kvinde. Udfordringen blev grebet og en mental note taget om at udnytte næste gang til at teste, hvor den bredskuldrede mands grænser gik, hvis han da overhovedet besad sådan nogle? For selvom fornemmelsen hos Meena var at han var en mand, som uden mærket vidste hvad han kunne lide og ikke lide, så var der alligevel en lille tvivl om hvor grænsesøgende han var.
Guderne ville vide at hendes egne var lige så flydende som åens vand.

Meena var på ingen måde en healer eller massør der kunne arbejde ned i musklerne. Det betød ikke at de slanke hænder ikke holdt en styrke i sig, som gjorde at de masserende tag og gnid ikke var mærkbare om end de næppe førte smerte med sig. Øjnene fikserede sig på de arbejdende hænder, der ved skulderne indimellem arbejde sig ud over hans overarme. Begge hænder lagde sig fladt mod det øverste stykke af ribbenene ikke langt fra armhulerne, frøs i den bevægelse symmetriske bevægelse de havde været i færd med. Spørgsmålet kom bag på hende. Nok havde hun aldrig delt de tanker med andre end sig selv, men hun var så vant til at bare en svag benævnelse af hendes mor, affødte vrede og hadefulde følelser frem.
Stilheden lagde sig i hvad det drejede sig om sekunder lagde sig over dem, kun periodisk brudt af deres begges åndedræt. Blikket blev slået tankefuldt ud til siden, ned i det op rodet sølvgrå hav der lå omkring dem ”Nej, -” begyndte hun endeligt. Hænderne forsatte hvor de var stoppet, som havde hendes egne ord trykket på den knap, som Alfies havde stoppet hende på ”-Jeg husker hendes sange for os. Mindes hendes kærlighed til os, så hjertevarm og stolt over hver og en af os. En del af mig ønsker at finde hende, for at få svar og et kram, ved samtlige Guder jeg savner hendes kram, Alfie.” det sidste blev sukket ud med lige dele sorg og længsel. Intet kram var som en moders og Fyrsten var ikke ligefrem kendt for at dele ud af same.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 20.12.2020 16:54
Mon han havde formået at ramme en nerve med sit spørgsmål, som han ikke burde have ramt? Stilheden lagde sig over dem for en kort stund, kun deres åndedræt var til at høre, hans lidt tungere end hendes. Han skævede over sin skulder, tilbage mod hende, så meget han nu kunne i sin nuværende stilling. Ud af øjenkrogen kunne han lige ane det tankefulde blik der fyldte hos hende, inden hun endelig lod det første ord forlade munden. Lyttende til hendes svar, og nydende de masserende bevægelser fra hendes hænder som fortsatte igen, rettede han blikket tilbage i en mere behagelig position. Massør eller ej, så var hendes masserende kvindehænder intet mindre end forførende tilfredsstillende.

Hendes svar tog ham for et kort øjeblik tilbage til sin egen barndom. Den tydeligt varme kærlighed, han havde mærket fra så ung en moder, der uden tvivl gjorde sit bedste. Hvor afhængig han havde følt sig af den kvinde, som i hans barnlige øjne havde været helt perfekt. Og alligevel havde han følt sig så alene.
Han forblev kun i disse tanker i få sekunder, før han hurtigt fandt tilbage til den sorg han så tydeligt kunne høre i hendes stemme.
"Du behøver ikke gøre det alene. Hvis du en dag vil opfylde dit ønske, vil jeg gerne forsøge at gøre det lettere, ved at være ved din side." Nu hvor han allerede havde afsløret, at han faktisk holdt en del af hende, kunne han vel ikke lade hende tage sådan en rejse helt alene. Han måtte give hende tilbuddet, selv hvis han måske ikke var den hun foretrak at have med sig i sådan en situation.
Lige så stille begyndte han at bevæge på sig, give lydløst tegn til at hun enten skulle løfte sig lidt fra sin siddende position over ham, eller kravle ned. Han møvede sig om på siden, hvor den ene arm blev lagt strakt hen over sengen, som indbydelse til at blive brugt som pude, mens den anden blev løftet i en gestus til et kram. Et varmt smil lå om de let fyldige læber, og et lige så varmt blik blev rettet mod hende.
"Jeg kan umuligt erstatte det du savner, men..." Måske han i det mindste kunne formå at give lidt trøst, lidt tryghed, hvis hun altså tog imod den kærlige indbydelse til et ordentligt kram.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 22.12.2020 03:33
Èt var at han bare lå og lyttede, uden at kommen med en eller anden halv velment kommentar undervejs som de bege to viste mest blev sagt af pligt, frem for oprigtighed.
Men at hører et så storsindet tilbud, kunne ikke undgå at bringe et smil frem hos hende. Intet tegnede på at det var et tomt løfte, at han ville være der, hvis hun ønskede ham som et anker i alt det et møde med hendes mor kunne rive op i.
Armen fik ikke lov til at hænge længe, før Meena havde lagt sig ned til ham. Hovedet lagde sig hvilende på den strakte arm og hende selv lagt så tæt ind til ham, som det var muligt uden at måtte tage blikket fra han ansigt. Det varme smil blev mødt af et taknemmeligt smil, der var mere sigende end ord nogensinde ville blive, mens øjnene strålede af varme mod ham, for ham.
”Fortæl mig lige igen, hvorfor du ikke er en gift mand endnu?” selvom spørgsmålet havde en drillende kant, så var der også en sandhed af uforståenhed overfor det. For hvordan kunne han stadig være en fri mand med alt det han indtil videre havde vist af sig selv? Enten havde han nogle gevaldige fejl og mangler eller også havde så mange, i alt for mange år kastet perler for svin. ”Ikke at jeg klager det mindste. For jeg tror ikke jeg ville kunne finde en anden, som er så let at være sammen med, som med dig.” indskød hun lidt hastigt, men ærligt med et glimt spillende i begge øjne.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 22.12.2020 09:48
Lige som han håbede, tog hun kun et øjeblik efter imod hans åbne arme. Godt nok havde de været tættere end de begge nok havde forventet ville ske i dag, så intime som man kunne, men denne form for tæthed var anderledes. Omend den vel var mindst lige så intim, var det ikke på samme skamløse måde. Denne var varmere, kærligere, måske endda set som et endnu tættere bånd, end han havde haft lyst til at have med nogen anden kvinde.
Den løftede arm lagde sig omkring hendes lille skikkelse, hvor hånden gav sig til at stryge kærtegnende hen over den nøgne ryg. Det varme smil ændrede sig ikke. Hvis han ikke havde været så god til at lægge skjul på sine følelser, ville smilet måske havde ændret sig til at afsløre hvilken slags tanker, der kortvarigt gled gennem hovedet. Det var de mange rygter, dem som var enten halvt eller helt sande, der skræmte de fleste. Usikkerheden over hvor man egentlig havde en mand som ham, der havde flere rygter hængende over sig, end man skulle tro var muligt.

Han lod det ikke vise sig det mindste.
"De alt for anstændige adelskvinder bliver hurtigt skræmt væk af tomme rygter. Men jeg er glad for, du ikke gør." Intet af det han svarede, var usandt. Mange lod sig hænge i rygterne, oprigtige eller ej, og han kunne vel egentlig ikke bebrejde dem. Det var samtidig bare en forsikring om, at de ikke var rigtige for ham. Hvordan ville de ikke reagere, hvis de en dag skulle finde ud af bare nogle af hans dybe hemmeligheder, at nogle af disse rygter faktisk var sande. Måske Meena ville tage det pænere. Han håbede, hun ville.
Han placerede et blidt kys mod hendes pande, et kys der kun understregede hvor rart han fandt hendes nærvær. Der blev spændt en anelse op i armen, kun for at trække hende bare lidt tættere på sig.
"Bliv her i nat," bad han. Han vidste hvordan det ville se ud, hvis man skulle se prinsessen forlade hans sovekammer morgenen efter, men han var ligeglad. Det ville være intet mindre end perfekt at tilbringe en nat med hende i sine arme. Bare en enkelt.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 22.12.2020 14:07
At bare være til i den nærhed og tosomhed, der fulgte med når de som nu lå tæt, var en sjældenhed som prinsessen sjældent tillod sig at opleve. Oftest ikke længere end det tog kroppen at finde den ro, som fulgte når alle sanserne ikke længere var under samme stimuli. Men dét hér kunne hun godt blive farligt forfalden til, at bare være til i Alfies favn. Bare for et øjeblik gled øjnene i under en lille brummen af behag, da hånden bevægede sig kærtegnene over hendes ryg, fik den allerede eksisterende varme til at vokse sig stærkere og større i den lille krop.
Øjnene åbnede sig på nu, gled op mod de grønne øjne under rynkede øjenbryn, som var hun ved at vurdere om hun skulle blive fornærmet eller smigret ”Siger du mine standarter er lave?” spørgsmålet fik det ene bryn til at skyde sig længere op i den fregnede panden, mens smilet trak sig mere skævt, til det fik en kæk kant. Nej hun var bestemt ikke fornærmet, det havde hun alligevel for stor en selvironi til. En fordel der kom med både det høje selvværd og selvtillid. Med en hånd lagt mod siden af hans hals, bevægede tommelfingeren sig i små kærtegnene nus ”De ved ikke hvad de går glip af, alle de fine let forargede adelskvinder. Og hvilket held, du ville kede dig med en der kun kan bruges som køn armpynt, fordi hendes korsage strammer lidt for meget til.” ikke den mindste flovhed var at spore hos hende, over at indrømme hun selv ikke var den mindste smule anstændig. I hvert fald ikke altid...
Det var allerede risikabelt det de havde gang i, de var allerede blevet opdaget en gang og det burde have gjort dem begge langt mere forsigtige. En låst dør kunne kun holde så og så mange rygter for døren og nysgerrige blikke ude. Så snart det ville blive kendt at prinsessen ikke havde sovet i egen seng, ville snakken unægtelig gå blandt tjenestestablens folk om hvor hun ville være at finde, men lige nu kunne Meena ikke bekymre sig mindre.
”På én betingelse, at du ikke fortæller mig om jeg er grim når jeg sover. Så skal jeg også nok lade være med at påtale din mulige snorken.” svarede hun lattermildt og drillende. Ingen var vel nogensinde rigtig kønne når de sov, men at få fortalt næste morgen at man havde savlet som et vandfald, kunne hurtigt få en til at krybe længere under dynen.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 10.01.2021 18:50
Trods det ene bryns løft og smilet, der lagde sig skævt om hendes fyldige læber, var han ikke den mindste smule bekymret. Nej, han havde vel næppe kunne formå at fornærme hende med de ord. Efter deres tilbragte tid sammen, var han ikke i tvivl om, at der skulle mere til.
"Selvfølgelig ikke, du er jo ved at falde for mig." Han var jo bestemt ingen dårlig fangst. Og så kæphøj han kunne formå at lyde, når han uden tøven antog at hun decideret var ved at falde for ham. Måske var det ønsketænkning. Godt nok holdt hun af ham, men ingen kunne vel vide om det ville ende i et tættere forhold, som de begge lod til at håbe på, eller om dette møde ville ende som intet mere end et fjernt minde med årene.
"Hvis jeg ønskede simpel armpynt, ville smykker være lettere. Hellere have en kvinde ved sin side, som har mere mellem ørene end pænt opsat hår, og som kan give mig lidt modstand. Selvom du nu også pynter helt fint i mine arme." Han forsøgte uden tvivl at score sig lidt billige point, men intet han sagde var usandt. Han nød den modstand hun indtil videre havde givet ham, hendes frisindede måde at fremstå og det faktum, at hun ikke var bange for at fornærme ham. Det første møde var oftest overskygget af de facader, som de fleste adelige satte op for offentligheden, men ikke denne gang. Det var rart.

Måske han egentlig burde have forventet et nej. Det ville kun være på sin plads, at bare én af dem kunne finde ud af at være fornuftig. Han kunne dog ikke lægge skjul på den tilfredse mine, der lagde sig over de skæggede ansigt, da hun endnu engang vidste sig fra den mere uanstændige side og mere eller mindre sagde ja.
"Det er en aftale," svarede han, ordene overtrukket af en let latter. Selvom han nu ikke kunne forestille sig den kønne kvinde i sine arme være mindre smuk, men hun ville uden tvivl komme til at høre lidt snorken. Det var næsten umuligt for en mand af hans størrelse ikke at give bare lidt lyd fra sig.
Den kærtegnende hånd blev fjernet, men kun for et øjeblik, for at få fat i det tynde tæppe, som han i ét ryk fik lagt over dem begge. Derfra fandt hånden tilbage og fortsatte sine blive strøg over den bløde hud.
"Vil du have noget varmere over dig?" Det tynde tæppe kunne godt blive køligt. Han sov dog sjældent med andet, fordi han selv blev så varm i løbet af natten.

Man kunne høre et lidt tungere, behagende suk forlade hans mund. Sådan et suk der oftest afslørede kroppens træthed. Men han ville endnu ikke give efter for den smule. Det var bedre at forblive vågen, bare lidt endnu, så han kunne nyde at ligge sådan her. Måske han endda, lidt for hurtigt, kunne vænne sig til at dele sin seng med prinsessen.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 17.01.2021 00:30
Meena burde nok havde benægtet hårdnakket eller i hvert fald forsøgt at gøre det mere uvist, hvorvidt der var en spirende forelske eller det bare var en letfærdig fascination. Hun havde da nok også valgt en af de to ting, hvis ikke det var fordi hun vidste Alfie ikke ville købe et eneste ord, ligegyldigt hvor overbevisende hun spille dem. Havde det forholdt sig anderledes, så have hun haft alle muligheder for at trække sig tilbage tidligere på aften, da Hanna skulle puttes.
Det var let købte point, men det gjorde ikke de blev mindre velmodtaget af den grund. Havde der været den mindste tvivl om sandheden i dem, så havde de næppe fået meget mere end et smil ed på vejen. ”Du er en frygtelig kæphøj mand, Alfie Isenwald,” armen ned mod sengen blev trukket lidt ind under hende, så hun kunne løfte sig en anelse nærmere det skæggede ansigt, mens den frie arm løftede sig da hun greb om de to små fletninger og hvis han tillod hende det, trak hans ansigt det sidste stykke nærmere sit. Stemmen sænkede sig til en hvisken ”og et frygtelig farligt bekendtskab.” hun gav ham ikke chancen for at knytte en kæk kommentar på hendes ord, da læberne lukkede sig om hans. Kysset var et af dem, der lige akkurat var lange nok til at få en dybde, men samtidigt kort nok til at en lille del ikke kunne undgå at ærgres da det blev brudt, og Meena lagde sig på plads igen i de store arme. Nej, ørkenprinsessen var bestemt ikke ked af, hvor farligt et bekendtskab han allerede havde vist sig at være. Tværtimod havde det kun givet blod på tanden.

”Nej jeg tror det er fint.” svarede hun, med en lille hovedrysten til følge. Med tæppet over dem, vendte hun rundt, møvede sig helt ind til ham til ryggen hvilede mod hans brystkasse. Hånden der havde strøget over den brune hud, lagde hun sin egen hen over og flettede fingrene ind i hans ”Tak for en dag jeg sent vil glemme.” hænderne blev løftet mod de smilende læber, hvor et lille kys blev sat på overfladen af hans tommelfinger.
Hvem der faldt i søvn først, var prinsessen ikke bevidst om, men der gik ikke længe inden hendes vejrtrækning blev tungere og de indflettede fingre løsere, da hun til sidste måtte overgive sig til trætheden.

*****


Uden for stod morgenhimlen i brand over ildkuglen der trods den for længst havde sluppet horisonten, stadig var i færd med at tage sin plads på himlen. Det varme lys blev holdt godt ude af de tunge gardiner. Kun en stædig lysstråle var sluppet igennem en sprække og nu kastede en lang lysstribe hen til bordet med de tomme glas. Lyset reflekterede sig i krystallet og dannede tusindvis af små regnbuer i hele værelset, lige fra gulv til loft.
En enkelt af regnbuerne, placerede sig legesygt i det fregnede ansigt og fik de mørke øjenbryn rynkede sig i den lette søvn.
Stadig søvndrukken, var det med en svag ’hmpf’ lyd, at Meena strakte begge arme op over hovedet, rullede om til hun halvt lå med fronten mod Alfies sovende skikkelse. Det var bare ikke den, der først optog hendes fulde opmærksomhed, da hun endelig lod åbnede det ene øjne på klem.
Rædsel skriget kunne uden tvivl høres langt ned af gangen på den anden side af døren, da fyrstedatteren fór op og ud af sengen.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 28.02.2021 21:44
Det var lige før det kom lidt bag på ham, at det lidt kæphøje forsøg på at opnå lidt ekstra point hos prinsessen, rent faktisk virkede. Det var uden tvivl noget han havde gjort en hel del gange før, men oftest kun for at skaffe sig en lille fordel i en kommende handel. Selvfølgelig var meningen med ordene kastet oprigtigt efter et par andre kvinder, dengang Alfie var ung og måske en anelse naiv. Inden han lærte at udnytte de fleste til sin fordel.
"Så længe jeg har noget at have det i," svarede han, sekundet inden der blev taget fat om skægget og han lod sig trække tættere på det kønne ansigt. Han var vel ikke helt uden færdigheder, der retfærdigjorde en god del af hans kæphøje attitude.
Man kunne se på det lille smil i mundvigen, at han helt bestemt havde i sinde at svare med en kæk kommentar. Men at mærke hendes bløde læber mod hans, gav ham ikke noget valg, andet end at droppe ordene og give sig hen i den behagende følelse i stedet. Den følelse, som kun lige nåede at være tilfredstillende nok, inden hun trak sig igen.

Et tungt, afslappende suk lød fra den store mand, da hun havde lagt sig til rette i hans arme. Han mærkede kysset mod fingeren og han gengældte med et lille klem, med armen der lå omkring hende, mens læberne blev begravet i det mørke hår.
"Selv tak," lød det mumlende mod bagsiden af hendes hoved.

-----------------------

Måske han burde have forsøgt at fremstå, som hvad der udadtil ville blive set som en ansvarlig adelsmand, og have bare lidt bekymringer om morgendagens sladder i huset. Nu hvor fyrstedatteren havde tilbragt natten i hans seng, vidste de vel begge, at det måtte komme. Men der var ikke en eneste tanke af den slags, som havde strejfet ham. Heller ikke de gange i løbet af natten, hvor han var vågnet og ikke kunne lade være med at smile, når han så, at hun stadig lå ved hans side. Varmen under tæppet var kun blevet mere intens, og derfor havde han fået skubbet bukserne helt af. Det blev det til gengæld ikke køligere af, tværtimod.

Halvt vågen, men stadig med lukkede øjne og tung vejrtrækning, havde Alfie ligget og nydt det tætte nærvær med kvinden i sine arme, lige siden de første stråler af lys havde vist sig gennem gardinernes sprækker. Han havde efterhånden vænnet sig til at blive vækket hver morgen, når gardinerne blev trukket fra og gjorde det umuligt at sove videre. Han havde endda hørt den låste dørs håndtag blive skubbet ned, og han var da gået ud fra, at det måtte have været den samme tjenestepige, som kom og vækkede ham tidligt hver morgen. Undtagen i dag. Den låste dør havde uden tvivl allerede fået snakken til at gå blandt tjenestestaben. Adelsmanden låste sjældent døren.
Hvis Alfie ikke var ordentligt vågen før, så blev han det da i hvert fald da skriget lød ved siden af ham. Det var nok til at give ham et chok, der straks fik ham til at vælte halvt ud af sengen, før han kom på benene.
"Er du okay?! Hvad er der sket?!" Ikke den mindste snert af træthed var at se i de grønne øjne, der febrilsk scannede værelset for grunden til prinsessens skrig. I stedet kunne man se den nøgne mand, være mere end klar til at beskytte hende, men fra hvad?
Inden længe ville man også kunne høre hastige fodtrin ude på gangen. Man kunne vel ikke forvente at ingen ville reagere, når en kvinde skreg.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 17.03.2021 16:50
Med hænderne lukket krampagtigtig sammen om hver sin alt for store håndfuld, af den grå dyne, havde Meena i sit skrig flyttet sig så langt ned i sengens fodende, som var hende fysisk muligt, uden at vælte ud over kanten. Her sad hun nu med opspilede øjne og stoffet holdt op foran den nøgne krop. Ikke for at skjule den for Alfies grønne øjne, men i et tåbeligt panisk forsøg på at danne et skjold mellem hende selv og den, lille, sorte plet på lagnet nær hovedpuderne.
Det var med en rystende hånd at prinsessen pegede mod det lille dyr, der for nu holdte sig i ro med de otte lodne ben strakt ud til hver side, mens den forsøgte at gøre sig så lad og umærkbart som muligt.
”Ed-edderkop…!” fik hun samlet sig nok til at sige, selvom munden føltes mere tør end ørkens sand og det bankende hjerte, gjorde det svært at komme til orde, som det føltes til at sidde helt oppe under strubehovedet.
Hvis ikke panikken strålede tydeligt fra hele hendes kropsprog, så var der ingen tvivl om hun ikke bare lavede sjov så snart munden åbnede sig. Denne gang mindst lige så bedene som panikken "Få... Få den væk, Alfie." tilføjede hun med en stamme der dirrede advarende om de tårer der truede med at bryde frem hvert øjeblik.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 26.03.2021 16:17
Den stakkels kvinde så jo helt skrækslagen ud. Ikke et udtryk han havde forventet at se hos Prinsessen, der indtil nu havde virket til at intet kunne skræmme hende, som om intet kunne rykke hende den mindste smule ud af kurs. Havde det ikke været åbenlyst, at ethvert menneske frygtede noget, kunne man hurtigt blive overbevist om, at Meena ikke var bange for noget som helst.
Blikket fulgte hendes rystende hånds peg mod den sorte plet på lagnet, og straks løsnede Alfie en hel del mere op i den førhen opspændte krop.
Det var bare en edderkop.
Men trods den ufarlige trussel, var der ingen tvivl om hendes paniske tilstand, som det lille, lodne dyr var skyld i. Farlig eller ej, så var det alvor for Meena, det var både til at høre og se, og derfor tog det heller ikke Alfie mange øjeblikke at gøre noget.

"Jeg får den væk," skyndte han sig at sige, idet han førte en hånd ned mod pletten på langet og lukkede dyret inde i et fængsel af fingre. Han sørgede for ikke at gå for tæt på hende, da han gik mod vinduet, åbnede det og satte edderkoppen fri udenfor. Straks blev vinduet lukket i, som en forsikring til hende om at den ikke nåede ind igen.
Dørhåndtaget blev skubbet ned, men den låste dør gik ikke op. I stedet lød de hurtige bank.
"Hr. Isenwald?" En dyb stemme lød fra den anden side af døren. Hadley var husets bedste vagt, og efterhånden meget mere end bare dét. Han havde arbejdet for familien længe, og kendte til flere af de dybe hemmeligheder, som Alfie skjulte for offentligheden.
"Alt er fint, Hadley," skyndte han sig at svare vagten, hvis skridt man kunne høre ude på gangen, da han gik igen. Derfra kunne Alfie rette sin opmærksomhed mod Meena.
Han satte sig på kanten af sengen, lige ved siden af hende, men med ryggen vendt mod hovedgærdet. Han lagde begge arme omkring hende, og trak hende ind til sig i et tæt kram, hvis han da fik lov.
"Er du okay?" Den rolige tone og den dybe vejrtrækning afslørede, at det bestemt ikke var første gang, han sad i en lignende situation. At få én til at slappe af ved direkte at sige det, havde oftest vist sig ikke at virke. Men en dyb vejrtrækning kunne hurtigt smitte af på dén, der kunne mærke den. Og han havde i sinde at blive siddende, indtil Meena gav udtryk for at være okay.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 26.03.2021 21:09
Meena kunne med rette velplacerede slag, tvinge mænd på Alfies størrelse i knæ, uden større betænkelighed eller anstrengelse. Hun kunne finde smuthuller i reglerne, så hun uden tøven kunne påvirke udfald til egen eller familiens vinding. Sågar med høj pande gå mod folk langt mere magtfulde end hun nogensinde ville blive.
Mange ville nok derfor have været tilbøjelige til at tro ørkenprinsessen blot testede den ældre adelssøn af, at noget så forsvarsløst som en edderkop kunne sætte en skræk i livet på hende. Sådan en stræk, hvor det føltes som om hjertet bankede sig ud gennem brystkassen for hvert øget hårde slag.
Men den stigende panik der gjorde de varme øjne blanke var ikke til at tage fejl af. Frygten for det ottebenede dyr var ganske reelt om end noget rationel. Det var jo ikke fordi hun nogensinde var blevet bidt af en.

Alfie tog det chok der havde passeret gennem hans krop aldeles pænt. Langt pænere end så mange andre mænd ville. Der var ingen dømmende blikke eller prikkende, nedværdigende kommentar. Mest essentielt var hvordan han holdt så meget afstand muligt, da han havde taget insektet midlertidigt til fange. Ikke så meget som et blink fik lov til at bryde forbindelsen mellem hånd og brune øjne. Sikker på at hvis hun blinkede, så ville krybet kravle tilbage ind, før vinduet blev lukket igen.
De hårde bank på døren, fik det til at gippe i Meenas krop. Hadley var ikke den første til at have taget i håndtaget, men alligevel lykkes det et knapt hørbart ”Zalans…” at slippe ud.
Et var den sladder der naturligt ville gå i tjenestestablen om, hvordan prinsessen aldrig var set forlade værelset for natten, at døren den følgende morgen havde været låst. Men skriget der havde lydt gennem det store hus og sikkert draget alles opmærksomhed mod værelset, det var noget andet. Det kunne give langt værre rygter, som om hvad der kunne have affødt sådan rædselsskrig, når kun de var dem bag den lukkede dør.
Først da Alfie tog hende ind i sin favn, blev Meena klar over, hvor hurtigt hjertet endnu slog så hvert salg kunne mærkes i slå i øregangene, men i stedte for at give ham svar på sit spørgsmål, lå prinsessens fokus helt andre steder. Farve steg til de fregnede kinder ”Beklager at du skulle opleve sådan en vækning. Se dén hér side af mig.” lød det, med en flov kant i stemmen.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 15.04.2021 22:49
Så mange rygter om hvor ondskabsfuld den sleske adelsmand kunne være, sikkert langt flere, end han nogensinde ville komme til at høre. Én ting var rygterne om hans indblanding i moderens forræderi, men først i dag var han blevet gjort opmærksom på de grufulde rygter, der direkte gjorde ham modbydelig overfor de helt unge i samfundet. Han burde vel ikke være blevet overrasket over at høre det, at sådan et rygte overhovedet fandtes. Et uskyldigt ord ment uden den mindste form for alvor, kunne hurtigt vendes til Zaladins værste intentioner.
Men de nye rygter, der uden tvivl ville lyde efter denne nat og lydige morgen, var en tanke så fjern, som den overhovedet kunne være i øjeblikket. Ikke kun fordi Alfie var mere fokuseret på at være der for Meena, men også fordi han sjældent havde nydt en andens selskab så meget, som hendes. Intet skulle have lov til at ødelægge den varme følelse, som stadig sad dybt i maven, når hun var tæt på. Heller ikke den uortodokse måde at blive vækket på, eller at skulle se hende fra en helt anden side. Tværtimod.
Kunne man tillade sig at blive vred eller dømmende, når en kvinde gav udtryk for at have direkte brug for ens hjælp? Det var vel de færreste mænd der ikke greb chancen, når de kunne få lov til at være den store, stærke beskytter. Om så det kun gjaldt en simpel, lille edderkop. En endnu bedre mulighed skulle nok vise sig en anden gang. 

Derfor kunne Alfie heller ikke lade være med at smile let, egentlig forsøge at holde det lidt tilbage, for ikke at virke usympatisk. I stedet for at svare ham, bekymrede hun sig om hvad han ville tænke, så flov over at vise sig fra en langt mere sårbar side, end han havde set dagen før.
"Jeg kan acceptere den anderledes vækning. Men jeg vil ikke acceptere din flovhed over, at være blevet forskrækket." Det lille smil blev blødere, da han trak sig en anelse tilbage for at kunne fange hendes blik med sit.
"Du har intet at beklage, Meena. Vi er vel alle bange for noget. Så er du okay?" Han spurgte igen, med det lille håb at hun kunne skubbe den forlegne følelse til side og fokusere lidt mere på at falde lidt ned, få det hurtigt bankende hjerte til at sætte farten ned. I mellemtiden skulle Alfie nok blive siddende hos hende.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 16.04.2021 00:23
Verden var på ingen made sort og hvid, som så mange ønskede den til at være. Et postulat som kun kunne siges at være lidt så ugyldigt som de mennesker der befandt sig i den. Kontrasten mellem de to kvinder som den tidligere arving havde set, syntes måske stor, hvis man havde været blind over for alle de små facetter, som hun havde vist ham i løbet af den foregående dag og nat.
Ørkenløvinden bar måske stolthed dybt i hjertet over den kvinde, som hun var blevet og den styrke hun bar på, men hun var blot et menneske under alt guldpynt og silkeklæderne. Alligevel hadet Kazimi prinsessen at det var kryb og kravl, der kunne få hendes puls til at stige med sådan en fart at angsttårerne aldrig lå længere væk end vippekanten på nederste øjenlåg. Det fik hende ikke bare til at føle sig svag, men i den grad flov – en følelse hun hadet endnu mere end den forrige, for den var uvant og derfor uvelkommen.
Med kinder der føltes som om de var gået i brand, mødte hun Alfies blik. Et møde der nærmest med det samme formåede at mane bare lidt ro på det bankende hjerte. Med underlæben trykket ind mellem tænderne, tog hun en dyb indånding med et efterfølgende nik, hvorefter luften blev sukket endnu tungere ud. Brunt slap grønt, da Meena lænede sig frem til hendes pande, mødte hans nøgne brystkasse ”Ja, jeg skal bare lige have styr på mit hjerte.” indrømmede hun endeligt. Vædende gled tungen over læberne, mens hun lod øjnene lukkes i bare et øjeblik, inden hovedet løftede sig ”Jeg bryder mig meget lidt om alt der hverken er sommerfugle, natsværmere eller guldsmede. Jeg kan stå overfor en hvæsende kobra uden at få sved på panden, men en edderkop giver mig lyst til at falde død om.” utilfredsheden over hendes egen irrationelle frygt var tydelig, for hun kunne jo godt selv høre, hvor dumt det lød.
Meena løftede sig let på tå, så et kys kunne placeres mod den skæggede mundvig ”Tak.” sagde hun taknemligt og kyssede ham igen, denne gang på munden. Kysset var ikke lang, men heller ikke tantet, før hun endte med at stå på flad fod igen ”Og hvad er så en stor og stræk mand som Alfie Isenwald så bange for? Nu han påstår vi alle frygter noget.” Spurgte hun oprigtigt nysgerrig efter hans svar, men det tog ikke kækheden ud af hendes ord.

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 11.07.2021 19:25
At spørge igen lod til at virke, da prinsessen endelig skubbede sin flovhed til side, og lod sig bruge øjeblikket på at få styr på det hurtigt bankende hjerte. Som hun lænede sig frem og placerede panden mod hans brystkasse, lod han en rolig hånd stryge blidt hen over hendes ryg. Men kun lige indtil hun løftede hovedet igen, hvorfra han flyttede hånden om bag sig mod sengen, så han kunne læne sig lidt tilbage.
Han kunne ikke lade være med at smile svagt over hendes tydelige utilfredshed, da hun uddybede lidt mere. Det var uden tvivl ikke logik, der styrede hendes store frygt for de små kryb. Selv havde han nok været mere nervøs i selskab med den giftige slange. Han kunne bestemt ikke brokke sig. - Det var ikke fordi Alfie ville holde sig tilbage, hvis beskyttelsen mod et langt farligere væsen end det, skulle til. Han foretrak nok bare edderkoppen, når det nu endelig skulle være. Den var lettere at føre ud af vinduet.
"Så jeg skal ikke forvente, at få dig med på mine overnatninger i skoven, kan jeg høre." Smilet bredte sig lidt mere, idet han ikke lige kunne dy sig fra at gribe muligheden, for at stikke bare lidt til hendes frygt.
Det lille kys mod mundvigen fik dog smilet til at bløde lidt op, gå fra let drillende, til et lydløst 'det var så lidt'. Et smil der kortvarigt blev afbrudt, da han selvfølgelig lige skulle være med til mødet mellem deres læber.

En lydløs latter, der næsten lød mere som et fnys, gled over hans læber. Det ville uden tvivl være lettest at lyve sig igennem hendes spørgsmål. Han var da ikke bange for noget! Men det ville enhver kvinde vel også vide ikke var sandt. Selvfølgelig var han bange for noget. Alfie frygtede, at hans største hemmelighed blev afsløret. At det skulle komme ud, at han tog del i sin moders forræderi, og stadig ikke var helt ren på den front. Men det kunne han ikke sige. Han måtte komme med en anden sandhed i stedet;
"Jeg frygter vel det, de fleste mænd frygter. - At miste dem, jeg holder af. At jeg ikke er i stand til at beskytte dem mod hvad som helst." Han trak let på skuldrende og smågrinede. Han var jo godt klar over, at det ikke kunne lade sig gøre, men han ville uden tvivl gøre sit bedste, ligesom han også havde gjort her til morgen.
"Men du forventede måske mere? Frygten, der skulle give mig lyst til at falde død om?" Det var udelukkende kun kækheden i hendes ord, der fik ham til at tro det. At hun forventede en større afsløring, end noget så banalt som at miste.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 27.08.2021 00:47
"Nej." Afvisningen kom prompte, uden større betænkelighed. Naturen var smuk, jo bevares, men med udsigten til kryb og kravl, der bare ventede på at sætte sig på hende, så ville verden skulle vendes på hovedet før prinsessen ville overveje en overnatning i det fri. "Faktisk er det en meget bedre fordeling, at jeg bliver hjemme og holder sengen varm til når du har haft din tid i naturen, syns du ikke?" Lød konklusionen. Hvorefter hun igennem de lange, tætte øjenvipper søgte hans løvgrønne. Stærk i troen på han umuligt ville takke pænt nej tak til sådan en eksklusivaftale. Endnu vigtigere at et hvert fremtidigt forsøg på, at overtale hende til at undvære en blød seng for natten på forhånd blev elimineret.

Tavst stod Meena med ansigtet lagt i en lyttende mine. Hun afbrød ham ikke, heller ikke da en nagende indre stemme insisterende prikkede på. Der var intet overraskende over, hvad der kunne sætte frygt i dens store mand. Den var trods alt ganske velbegrundet, alligevel følte Meena at han kun kredsede lidt i overfladen for hvad der virkeliglig var en kilde til frygt hos ham. For nu lod prinsessen dog følelsen passere med visheden, at også hun havde sine skyggesider hun ikke var villig til at dele med ham, endnu - og måske aldrig?
"For nu, nej." Svarede hun og prikkede en finger i brystet på ham "Jeg ved den er der inde et sted og hvis guderne vil det," Tænderne trak underlæben ind og tvang en pause ind i svaret, mens øjnene eftertænksomt tog hvile på fingeren "så bliver det også min byrde at bære en dag. Ligesom mit bliver dit." Rundede hun af, uden skyggen af uro for hvilket skeletter der måtte gemme sig på herregården.


***---***


Meena havde måske nok været afvisende overfor lejerture og hvad der hurtigt kunne blive til en overlevelsestur, men hun havde ikke været sen til at takke ja til tilbuddet om et ridt gennem skovene beliggende på adelssønnens jord. Hvad hun derimod ikke havde forudset var at en mand af hans størrelse, naturligvis ikke havde et hestehold, som passede til petite prinsesser. Hun var derfor blevet noget lang i ansigtet, da stalddrengen havde trukket den store shire hingst ud i gården. Hun kunne jo nærmest gå under maven på den uden at bukke sig!
Det måtte uden tvivl være den der skulle have Alfie på ryggen. En overbevisning der blev skudt i sænk da en tilsvarende størrelse hest blev trukket frem. Det måtte være løgn, han drev gæk med hende...

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 29.08.2021 18:27
Selvfølgelig kunne Alfie ikke undgå at more sig bare lidt over prinsessens hurtige afvisning. Han havde på intet tidspunkt forestillet sig, at han kunne få en kommende kone med på en af sine overnatningsture i skoven, og skulle han være afsted i noget nær en uge, ville han egentlig også hellere være alene. Men det ville nu ikke være helt dårligt at have en smuk kvinde ved sin side, så man kunne holde varmen med andet end pels og det tykke tøj om natten. Meenas forslag var uden tvivl heller ikke dårligt. Det lille hovedtilt og smilet viste da også straks, at det faldt fint i hans smag.
"Jeg ville da ikke have noget imod at komme hjem til dig, liggende i min seng, hver dag," sagde han, efterfulgt af et næsten helt nydende suk, idet han lige brugte et øjeblik på at tænke tilbage til aftenen før, hvor han kunne falde i søvn, med hende i sine arme.
For nu. Nej, han ville nok ikke komme udenom at skulle dele de dybere hemmeligheder og frygter med hende, når ægteskabets bånd engang blev bundet, hvis det blev bundet. Samtidig kunne han næsten heller ikke være bekendt, at lægge den byrde på hendes skuldre. Hvordan mon prinsessen ville have det, hvis hun indirekte blev en del af forræderi, ved bare at kende til hans.
Blikket gled ned mod fingeren, der prikkede mod brystet, mens hun talte videre, lige indtil pausen blev holdt, hvor de grønne øjne gled tilbage op i hendes mørkebrune.
"Jeg er sikker på at ingen af dine byrder, vil være tunge nok til at jeg ikke kan bære dem." Omvendt ville han intet have imod at tage lidt ekstra vægt på sig, hvis det samtidig betød at hun måske kunne lettes lidt, ved at kunne dele med en anden.

-------------------------------

Efter morgenmaden var staldmesteren blevet bedt om at sadle hans egen hest Max, og hoppen Luna op.
Ud kom den unge mand med den lidt langsomme hingst Max trækkende efter sig. Alfie tog imod tøjlerne, selvom det egentlig ikke var nødvendigt at holde fast i det dovne dyr, så hoppen kunne trækkes ud.
Han kunne ikke lade være med at grine, da han så Meenas noget overraskede udtryk, over de store dyr.
"Er du okay?" Smålo han og slap tøjlerne, for at gestikulere over mod hoppen, som staldmesteren stod med.
"Vil du have en hånd?" Blikket gled lige hele vejen ned over kvindens korte krop, for derefter at rette sig mod hestens høje ryg.
"Du er også velkommen til at ride med mig?" Han forsøgte virkelig at holde latteren inde, men smågrin under hvert eneste ord, slap hun altså ikke for. Sådan hun så ud i ansigtet, var han næsten sikker på, hun som det mindste ville takke ja til en hjælpende hånd.
Mens Alfies opmærksomhed var rettet fast mod Meena, stod hans hingst helt stille og ventede bag ham. Der var uden tvivl mere energi i den sorte hoppe, end der var i den askegrå hingst.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~
Meena Israa af Kazimi

Meena Israa af Kazimi

Fyrstedatter

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Xenwia 06.12.2022 00:17
Meena havde aldrig været typen til at bruge dagen på bløde silkepuder med sytøj i hænderne, så naturligvis havde hun ikke afvist muligheden for vind i håret, da Alfie havde foreslået at hun kunne gøre ham med selskab under dagens ridt. 

Klædt på til lejligheden havde hun fulgt den forhenværende arving til staldende, hvor først den ene kæmpe hest efter den anden blev trukket ud og efterlod Meena med munden let åben og store øjne. Dét dér var ikke heste. Det var kameler forklædt som heste...
Varme latter fik hende til at glippe en smule med øjne og vende blikket mod lyden. "Det er venligt af dig, men jeg kan godt selv finde mig til rette i sadlen." Afviste hun ærekært med skulderne trykket tilbage og ryggen rank. Skridtene var målfaste som altid, idet Meena trådte nærmere det sorte dyr, der kun syntes at vokse yderligere desto nærmere hun kom. Læberne tankefuldt vædet med tungen, lod hun blikket glide op og ned af hoppen og dens seletøj. En kort overvejelse om alligevel at tage imod tilbuddet om hjælp rørte på sig, men stædig skubbede Meena den til siden igen inden hun gjorde et forsøg på at stige op på egen hånd.
Taknemmelig for årevis smidighedstræning, da forfoden fik kontakt med stigbøjlen. Lykken var dog kort. Med et ben i jorden og det andet i luften, var det stadig ikke helt lige til at nå op og få ordentligt fat om forsvitsel og bagsvitsel, til at hejse sig op. Ved alle guder!

I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people
Markus Alfie Isenwald

Markus Alfie Isenwald

Adelig, tidligere arving - Handelsmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 35 år

Højde / 197 cm

Muri 06.12.2022 14:54
Alfie fulgte Meena med blikket, som hun stædigt trådte nærmere det store, sorte dyr, der stod klar til hende. Han trådte rundt om sin egen hest, stadig uden at holde fast i dens seletøj, for at kunne få et klart udsyn til hende.
"Okay," sagde han smilende. Han accepterede hendes høflige afvisning af en hjælpende hånd, men havde nu alligevel sin tvivl, om det overhovedet ville lykkes hende at kunne nå sadlen. Han blev dog noget imponeret over den lille kvindes smidighed, da hun formåede at få foden i stigbøjlen, men kunne ikke holde en latter tilbage, idet hun ikke var høj nok til at få fat og trække sig op.

Alfie var måske lidt streng, da han i et øjeblik blev stående og betragtede hendes forsøg, der vist var dømt til at fejle, inden han faktisk bevægede sig over mod hende. Hingsten tøffede lige så stille efter bag ham.
Denne gang tilbød Alfie ikke hjælp, for hun ville garanteret stadig takke nej. I stedet tog han fat omkring hendes hofter og gav hende et lille løft, så hun i det mindste ville kunne nå både for- og bagsvitsel. Han ville da ikke tage hendes stædighed helt fra hende, så han ville kun hjælpe nok til, at hun stadig selv ville kunne hejse sig op på hestens ryg.
"Skal jeg rette på stigbøjlerne?" De var måske lidt lange til den lille kvinde, og han forventede helt bestemt også at få et nej tak der, men alligevel blev han lige stående, bare for en sikkerheds skyld.

You expect me to love people and use money
~ I just like it the other way around ~

Markus Alfie Isenwald har forladt tråden.

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal
Lige nu: 1 | I dag: 6