Med underlæben trukket skævt ind mellem tænderne, løftede hun de mørke øjne tilbage på det sænkede ansigt, hvorfra selvtilfredsheden skinnede klart i gennem. Stolt over den ’markering’ han havde efterladt, som havde han mærkeret sit territorium af; endnu en gang.
Med fare for at fornærme ham, ubevidst om hvilket andre perversiteter den skæggede mand gemte på. Lod Meena sig alligevel gribe af stemningen ”Jeg kan jo ikke uden videre bede dig om at gøre rent efter dig selv, på andre måder?” det blev måske ikke sagt direkte, men den lumre undertone ordene fik burde være alt rigeligt for ham at regne ud, hvad hun hentydet til. Hvis ikke det kunne tørres op, så var der jo andre mere fugtige muligheder at benytte sig af. Var der alligevel en flig af en tvivl til stede, måtte den forsvinde som den lyserøde tungespids gled fugtende over de mørkere læber inden Alfie fik skubbet sig helt fri fra sengens kant.
Havde hun været en tamkat faget i en varm solstråle, strakte hun sig mageligt, hvis ikke hendes forrige ord ville tænde på for en forarget vrede i den brede Isenwald. Gjorde sig til som et glitrende kunstværk, hans kunstværk, at betragte inden det måtte ødelægges da skjorten dovent blev trukket over maveskinnet.
I en hjertevarm latter snuppede hun stofklumpen fra hans hånd og kastede den skødesløst mod gulvet, hvorefter hun trak ham ned i sengen til hende ”Læg dig på maven.” kommanderede hun, stadig med latteren spillede i stemmen. Gjorde Alfie som beordret, ville hun kravle ind over og tage pladsen på baglårene. Med ryggen stadig svedig, startede de solkyssede hænder med at massere fra lænden og langsomt arbejdende sig længere op mod skulder og nakke.
”Jeg bærer et inderligt had til den kvinde som har båret mig i ni måneder og ledt mig ind i denne verden. Jeg hader at hun gik i ledtog med Mørket, at hun blev opdaget. Svigtet overfor hendes børn, som er skyld i at mine mindre søskendes minder om hende, langsomt svinder mere og mere ind for hvert år gået.” det var en hemmelighed hun aldrig havde delt med andre end hende selv før. Det var en af de dybeste og mest skamfulde hun bar, for intet barn burde havde så meget had i hjertet for en forældre.
I will destroy you, in the most beautiful way possible,
and when I leave, you will finally understand why storms are named after people