Alicia nikkede til hans ord. Hun frygtede som sådan ikke at skulle stå ansigt til ansigt med sine mareridt, for hun havde accepteret, hvad hun havde gjort i fortiden. Hun sendte Jack et smil.
"Jeg kan klare det" svarede hun opmuntrende. Da hun mærkede hans finger mellem sine balder gav hun et nydende suk fra sig, og hun kunne se på hans blik, at han ville hende. Hun sendte ham et smil, men hun kunne alligevel ikke holde sit spørgsmål tilbage:
"Jack, hvad hvis vi bliver opdaget?" Netop som hun havde sagt det, gik en skikkelse forbi den åbne dør, og Alicia sprang med det samme væk fra Jack. Hun var ikke sikker på, at det ville blive værdsat, hvis de blev set sammen på den måde. Alicia rettede blikket mod døren og så en halvulv af hunkøn, der i høj grad lignede Jack, der kiggede ind ad døren.
"Hej. Jack, far siger, at mennesket skal sit værelse vist, men når I nu alligevel begge er her, kan du så gøre det? Vent, hvad laver I i det hele taget?" spurgte pigen, og Alicia blev kogende rød i hovedet, som hun kiggede ned for at skjule det. Hun kunne slet ikke få et ord over sine læber, så hun håbede virkelig, at Jack havde et godt svar.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?