Phoenix grinede og nikkede ivrigt ”Man vender sig til det når man bor deroppe! Men efter jeg kom til anstændig temperatur skulle jeg slet ikke tilbage!” Samson havde virkelig reddet hendes røv der! Det havde han så mange gange. Åh hun savnede ham. Det var en ubeskrivelig sørgmodig tid da han var forsvundet fra hende.

”Jeg kunne dog godt vende mig i at rende rundt uden ret meget tøj på kroppen” hun så drømmende frem for sig og tappede på sine læber med en finger. Men tanken om at huden brændte var ikke behagelig. Hun havde været solskålet! Det kunne hun ikke anbefale at prøve igen overhovedet! Nej nej, så hellere et sted hvor der var varm sommer og hyggelig vinter. Det kunne hun forholde sig til. ”Men midt imellem er nok bedst! Så har man lidt af det hele” selvom hun stadig aldrig blev fan af at omgivelserne var dækket i sne.

Amira sendte hende et smil ” Det handler vel altid om til vending når man kommer et nyt sted. Skulle da også tilvende mig at bo på herregården igen efter flere år væk” sagde hun, stadig med et smil på læberne. Et grin undslap hende dog ”Jeg har det skam også helt fint med at befinde mig her nu, den eneste grund jeg ville tage tilbage der til, var for at få pelse, men det kan jeg alligevel i Fredskilde” sagde hun med et smil. Det var efterhånden også længe siden hun havde været inde i byen for at købe ting… Mest af alt fordi hun har været vandt til at sende David af sted.

Amira lod et let grin undslippe hende ”Bevares, kunne jeg som nok også” sagde hun. Amira vidste at det var varmt der nede om natten også, men kom du udenfor byen, ville der være bidende koldt. Let nikkede hun ”Jeg har det bestemt også væsentligt bedre, sådan midt i mellem. Bevares så kan der også være hedebølger eller hårde vintre. Men det er noget helt andet på denne egn” sagde hun med et smil på læberne. Der var intet smukkere end at ride rundt i månens lys, der blev kastet tilbage af sneen på jorden. 

”Pelse? Åh, ja de jager jo alting deroppe. Er det fordi pelsen er hvid det er så eftertragtet, tror du?” Spurgte hun med en undrende mine, som faldte hun lidt ind i sin egen verden. ”Eller rovdyr? Hmm jeg undre mig over hvad det mon kan være, eller er det fordi man ikke rigtig har andet end.. sne og pels.. i norden” hvad havde de egentlig at tilbyde oppe i bjergene? Det var dværgene som minede mineraler og metaller til salg og brug. I hvert fald der. Det var hvad hun huskede fra barnsben, men hun var ikke sikker længere. Faktisk var der ekstremt mange ting hun ikke var sikker på.

”Hvorfor har vi altid så meget tøj på..” kom der grinende og en lille smule opgivende fra hende, som hun henslængte sig bedre i stolen. Hun hadede at skulle have så meget tøj på hele tiden. Ikke fordi hun ønskede at sende et signal til folk om at de kunne kigge. Bare fordi det var skide besværligt og upraktisk. ”Er det aldrig for meget i midten. For kedeligt?”

Let trak Amira på skuldrene ” Det kan godt være, men faktisk ved jeg det ikke. Jeg ved blot hvide pelse plejer at være ret dyre” sagde hun med et skævt smil. Hun havde købt en hvid pels i de flere hundrede år hun havde levet og hun husker det tydeligt! Den havde kostet en formue og hun havde måske båret den to gange hele sit liv. Fra tid til anden var der en af englene der lånte den, mest af alt fordi det var en af dem Amira stolede mest på, når det kom til tjenestefolkene, så man bort fra David. Let trak hun på skuldrene og lod et let grin undslippe ” Det kan godt være ” sagde hun og holdt et smil fremme på læberne.

Let trak hun på skuldrene ” Se… Det er et godt spørgsmål. Jeg er som regel ikke selv kæmpe fortaler for det, men nogle gange er det desværre en nødvendighed, specielt vinterhalvåret, mens sommerhalvåret er mere, hvad kan man sige? Afslappet?” sagde hun og trak let på skuldrene. Amira var næsten altid forberedt på at skulle forsvare herregården. Let lænede hun sig tilbage i stolen og sukkede ” Fra tid til anden. Jo, absurd kedeligt” sagde hun og lod et let grin undslippe igen før hun fortsatte ” Men jeg ved ikke hvor jeg ellers skulle slå mig ned. Syden er for varm og der er for meget sol. Norden er for kold og fyldt med sne… Så her midt i er ganske fint, for nu” sagde hun, nærmest opgivende. Hun ville ønske hun kunne komme til syden, mest af alt fordi hun havde hørt så mange fortællinger om hvor smukt det var.

Det var næppe mange dyr der bar en hvid pelskåbe i deres liv, og derfor var den formentlig eftertragtet. Men hvordan den blev fanget, skindet og gjort klar til brug, havde Phoenix på ingen måde beskæftiget sig med. Som i overhovedet. Hun mindes blot det var tykt, blødt og dejligt at havde omkring sig. Hvilket var det vigtigste. Hun trak let på skulderne efter Amira havde gjort det samme. Det fandt d nok ikke rigtig ud af på den her måde. De måtte nok hellere spørge nogle mere erfarne på området.

”Hmm. Det ville være fantastisk hvis der var et sted der hele året var helt perfekt. Ikke for megen brændende sol som i Syden og ikke den overdrevne nedfald af sne de har i Norden.” medgav hun drømmende. Phoenix krævede ikke meget og kunne egentlig rejse hvorend hen hun havde et ønske om. Men hun fornemmede godt at Amira ikke havde samme mulighed. Både med hele problematikken af sollys, men også fordi hun havde dette at se til. ”Men du kan vel prøve det hele? Du har tid nok” kom der muntert fra hende, upåvirket af bagsiden ved den udødelighed som Amira havde sig. Det var Phoenix i en nøddeskal, hun foretrak kun at se det positive. Nok derfor hun altid var så hul i hoved glad.