Hun så ned på ham, da han sådan bare satte sig ned, og tøvede også selv lidt og gjorde tilsidst det samme. Hun betragtede ham roligt. Hun husker ham ikke som at være så rolig. Sidst hun havde set ham, var også dette sted. Der havde han bare sparket og slået hende næsten til plukfisk, og en fremmed var kommet og helbredt hende, inden hun igen var forsvundet.
"Nej.. jeg skal ikke lave nogen ny.. det tager for meget på mig.. Jeg må nok hellere bare nøjes med mig selv..," Mumlede hun og gned sine øjne lidt.
Hun tøvede lidt.
"Nej.. jeg jeg.. Må gå..," sagde hun tilsidst, og så på Kyo i noget tid.
"Jeg har ikke tid til at forklare!" hun rejste sig. Hendes øjne var triste, og lettere i gråd.
Hun så ned på ham i et stykke tid.
"Men godt at se at du stadig var i live..," hun smilte svagt til ham, og teleporterede væk i et lysglimt.

Tegning er lavet af mig.
Krystallandet