☰

Vi er alle børn af Norden

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.11.2026 17:55
Theodores små lavmælte støn så tæt på hans ører, gjorde ham helt sindssyg. Selmy frygtede at han kunne finde på at vågne nu, men var ikke bange nok til at holde op med at opsøge sin egen klimaks. Hans højre arm spændte op og masturberede sig selv med et fastere greb. Han var lige på kanten, følte han. 

Åh! Så skete det. Selmy gispede let, så snart han mærkede dråberne, der blev ved med at klatte op ad hans lår. Det fik alle de små hår til at rejse sig. Var det mærkeligt, at han godt kunne lide det? Selmy skammede sig i hvert fald. Han burde ikke kunne lide at en anden fyr kom på ham, men det kunne han. Han kunne lide det så godt, at han kastede hovedet tilbage i afmagt, så det blonde hår kastede sig dramatisk tilbage i puden. Knugede de sølvgrå øjne i og bed sammen til det gjorde ondt, mens hånden gjorde hvad den skulle, og fik madrassen til at ryste godt, lige op til at han selv kom.

”Uhhn uuuhhh,” Lød det fremmed fra ham. Hans stemme ramte en oktav lysere end hans normale toneleje. Det ville have harmoneret så godt sammen med Theodores lyde, hvis ikke det var fordi Selmy kom efterfølgende. Hans hånd havde pumpet det ud, fik noget af sin egen sæd på fingrene mens lidt af det ramte ham selv et sted på maven og på indersiden af natroben. Han følte sig mere beskidt end han plejede.

Det var uvist hvor meget af det Theodore havde opfattet af det her, men Selmys stønnen døde ud da hans hals kvalte resten af det. Vejrtrækningen som han havde holdt tilbage, blev først sluppet da han var absolut nødt til det. Han gispede liggende på puden, med kroppen stadig spændt og let dirrende. Men ikke flere vibrationer, fra hånden. Den blev dog nede mellem hans ben i et fast greb. ”Åh..” hviskede han, fuld af dårlig samvittighed. Han havde syndet noget så forfærdeligt denne gang.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 15.11.2026 18:54
Han lå med lukkede øjne og lod stønnene finde vej gennem døsen, uden endnu at tænke over, hvor de kom fra. Et sted langt borte vidste han godt, at det var Selmy. Men i hans flydende bevidsthed havde lyde hverken begyndelse eller ende. De var der bare. Og han ønskede ikke at vågne nok til at opdage forskellen.

Hjertet slog fortsat hårdt, som om kroppen endnu dvælede ved den svimlende fornemmelse, Theodore havde fundet mod noget varmt og solidt. Men til trods for hvor dejligt det hele var, rynkede han alligevel på panden, som om en urolig tanke var begyndt at røre på sig et sted dybt under søvnens overflade. Vejrtrækningen faldt dog atter til ro, blev langsommere og tungere, indtil kun små, bløde pust slap mellem hans læber og ud i mørket.

Huden føltes klam og svedig. I sin søvndrukne tilstand sparkede han derfor dynen halvt af sig, og med et par hjælpeløse ryk fik han trukket hånden til sig, inden han vendte ryggen til Selmy. Benene blev trukket op under ham, og hænderne puttet ind under kinden. Havde han været bare en smule vågen før, var han det i hvert fald ikke længere.

Theodores indre vækkeur fortalte ham at det var tid til at vågne. Han følte sig dog utrolig udmattet, til trods for at kroppen summede varmt og herligt. Alligevel havde han det, som om nogen havde haft den frækhed at forkorte nattens timer. Et træt suk kom fra ham, mens han gned ansigtet mod puden. Ikke nær så meget savl denne gang, omend han stadig var en smule sprød i mundvigen, hvor det var tørret ind. Hhumm...? Mellem sine ben var han fugtig fra nattens varme, men... Han førte forsigtigt hånden ned under sin robe, stadig med ryggen til Selmy, og håbede, at den lille bevægelse ikke ville vække ham.

Ganske rigtigt... Ej! Theodore blev straks forlegen. Det skete så sjældent i hans egen seng, at han lå med størknet sæd på sit lem, så hvorfor skulle det absolut ske her ved siden af Selmy?! Han skar en grimasse. Theodore kunne slet ikke huske hvad han havde drømt. Han kunne dog erindre den urimelige skønne følelse der sikkert havde ført til det lille uheld mellem hans ben. Mægtigt... 

Han satte sig forsigtigt op. Gyldent lys kunne han skimte på den anden side af alkovens dækkende klæde. Det måtte vel være den sjette morgentime? Det var cirka der han vågnede i væbnerkvarteret i hvert fald. 

Theodore skævede mod Selmy. Han sov vist endnu...? Godt. Så kunne han måske nå ud på badeværelset og få vasket nattens spor af sig, inden Selmy vågnede. Det krævede ganske vist, at han først kom ud af alkoven. Og for at komme ud af alkoven måtte han kravle over Selmy. Nåh. Det kunne han jo blive nødt til så. Theodore begyndte forsigtigt at flytte på sig.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.11.2026 19:26
Selmy havde sovet umiddelbart kort tid efter han var kommet. Han havde lyttet til Theodores vejrtrækning indtil han var sikker på, at han faktisk sov, og så var det som om der faldt en ro over de værste bekymringer. Måske havde Theodore ænset... absolut ingenting. Måske havde han ænset det hele.

Hans ene hånd holdt om det religiøse symbol, der hang i en kæde om hans hals, mens den anden håndstadig var et sted nede mellem hans ben, efter at have arbejdet så hårdt.

Han vågnede dog af at der lød et suk og at der begyndte at komme liv i Theodore et sted henne ved væggen. Selmys øjne var lukkede, og han lod som om han sov, indtil Theodore faktisk kom tættere på og skulle til at klatre over ham, for at komme ud. Selmy tøvede med at sige eller gøre noget, og derfor kom han til at reagere lidt forsinket. Han greb hans underarm, mens Theodore var på vej over ham.

”Hvor skal du hen?” Spurgte han bekymret og med ondt i maven over hele situationen. Der var lyst ude på værelset, så der var også blevet en lille smule lysere ved indgangen til sengen, og Selmy kunne for en gangs skyld aflæse hans ansigtsudtryk. Eller i det mindste forsøge.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 15.11.2026 20:13
Theodore fór sammen, halvt oven på Selmy, da han pludselig blev grebet om armen. Et halvkvalt gisp slap ham, og han stirrede forskrækket ned på Selmy, der åbenbart havde været vågen alligevel. For pokker! Med den frie hånd greb han skyndsomt fat i sin natskjorte og sikrede sig, at den stadig sad, som den skulle. Heldigvis.

Hjertet spænede af sted, som om han netop var blevet taget i at gøre noget, han ikke måtte. Men da han svarede, var stemmen dæmpet. "Åh, undskyld, hvis jeg vækkede dig..." Han pressede læberne sammen i et undskyldende smil. Var Selmy ligefrem bange for, at han ikke ville komme tilbage? De blå øjne gled ned til Selmys hånd, der stadig holdt om hans arm, før de langsomt vendte tilbage til de stormgrå øjne. Det virkede da lidt sådan.

"Jeg skal bare på toilettet." Det var jo sandt nok. Denne gang var toilettet ikke en løgn for at slippe væk. Eller ... på en måde måske. Men ikke ligesom sidst!
"Du kan bare sove videre... Det er vist stadig ret tidligt." Han skævede ud gennem sprækken i alkovegardinet, hvor morgenlyset så småt var begyndt at trænge ind, før han atter vendte blikket mod Selmy og sendte ham et beroligende smil. Selvom brynene stadig trak sig usikkert sammen.

Så gjorde han forsigtigt mine til at kravle videre, hvis Selmy da ville slippe ham.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.11.2026 20:31
Ups. Selmy havde vist stoppet ham et uheldigt sted. Han bemærkede hvordan Theodore var blevet lidt forskrækket over det og så ned på Selmys hånd, der havde grebet ham på vej ud. Han slap ham straks og rømmede sig lidt undskyldende overfor ham.

Han blev da lettet, da Theodore sagde, at han bare skulle på toilettet, men han kunne i den grad også mærke, at han virkede lidt nervøs. For var han ikke lidt nervøs? Selmy undersøgte ham med en mistænksom mine. ”Okay, smut du bare ud,” Sagde han, som om han havde retten til at holde Theodore inde i sengen, hvis det var det. Selmy smilte ikke tilbage, da Theodore smilte. Han kunne ikke engang lade som om, at alt var okay. For alt var ikke okay.

Som Theodore smuttede ud, havde Selmy ikke tænkt sig at blive liggende i sengen. Jo før han kom op og vasket sig jo bedre. Sæd havde fået lov til at sidde og størkne mod hans krop, og han var bange for at nogen ville opdage det. Så da han havde et øjeblik for sig selv, vaskede han sig overfladisk i vaskefadet på værelset, men først efter at have kigget sig selv ned ad låret og mærket på det med en eftertænksom mine. Hvad var der egentlig sket i nat? Selmy huskede det som om han var den der var startet. Muligvis fremprovokeret af den sære drøm han havde haft. Det stak ham i brystet, da det gik op for ham, at han havde drømt om Asith igen... Og Theodore havde på en eller anden måde overtaget den drøm fuldstændigt, og det var gået ud over den virkelige Theodore.

Selmy åbnede sit skab og fandt noget rent og varmt tøj frem til sig selv, som han trak i, hurtigt, for at Theodore ikke skulle komme tilbage og finde ham nøgen.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 15.11.2026 21:11
Theodore slog gardinet til side og vendte sig, så han kunne stikke benene ud først. Først det ene, så det andet. "Jeg er tilbage om lidt," forsikrede han dæmpet og gøs, da de bare fodsåler ramte gulvet. Av, hvor var det koldt! Alkoven havde været så dejlig varm, at resten af værelset pludselig føltes som en ganske urimelig straf for at stå op.

Inden han listede ud, fik han i forbifarten fat i sit håndklæde, der stadig hang over stolen, hvor han havde efterladt det aftenen før. Døren åbnede han forsigtigt og lukkede den efter sig med samme omhu. Så begyndte den farefulde færd mod badeværelset, hvor han gjorde sit yderste for ikke at få gulvbrædderne til at knirke. Hvilket naturligvis betød, at hans fødder fandt samtlige af husets mest højlydte brædder.

Knirk.

Theodore skar en grimasse. Den sidste, han havde lyst til at møde lige nu, var Salem. Eller endnu værre: Ceelia. Ikke fordi han havde noget imod nogen af dem, men der fandtes tidspunkter, hvor man helst ville være fuldstændig usynlig, og dette var afgjort et af dem.

Knirk.

For pokker da også. 

Først da han nåede badeværelset og fik lukket døren bag sig, tillod han sig at ånde lettet op. Han gjorde sig hurtigt i stand ved vaskefadet. Det var ikke ligefrem det mest afslappende morgenritual, han nogensinde havde haft. Den var sensitiv... og havde da også fået lidt morgenenergi, selvom den vidst havde hygget sig riiiigeligt i nat. Theodore ignorerede det. Han var også pinligt bevidst om, hvor han befandt sig. Og ikke mindst om, at han om lidt skulle tilbage til Selmy.

For der var jo sket et eller andet i nat.

Ikke at han kunne huske det ordentligt. Kun nogle løsrevne fornemmelser af varme og bevægelse, som blev mere og mere uhåndgribelige, jo hårdere han forsøgte at tænke på dem. Han havde været vågen. Næsten. Eller måske havde han bare drømt, at han var vågen?

Fantastisk. Selv hans egen hjerne nægtede åbenbart at afgive en ordentlig forklaring. Han lukkede øjnene et øjeblik og trak vejret dybt. "Ikke okay," formanede han lavmælt sig selv. Heldigvis var der ingen andre til at høre det. 

Han gjorde sig færdig, efterlod håndklædet hængende og begav sig tilbage gennem huset. Denne gang med omtrent samme forsigtighed som en tyv, der havde begået den alvorlige forbrydelse at stå op før resten af familien.

Da han vendte tilbage til værelset, var Selmy allerede kommet ud af sengen og havde fået tøj på. Åh. Theodore havde af en eller anden grund forestillet sig, at han stadig ville ligge og sove. Hjertet tog derfor et temmelig unødvendigt spring i brystet, da han fik øje på ham. Men... der var vel ingen grund til at gøre noget særligt ud af dét.

"Jeg sov skønt!" meddelte han, måske en anelse mere begejstret, end situationen egentlig krævede. "Der er bare noget enormt luksuriøst ved et varmt karbad, inden man skal sove. Måske skulle jeg gøre det til min faste aftenrutine." Han gik hen til bunken med sit tøj og begyndte at trække underbukserne på med ryggen delvist vendt mod Selmy. "Selvom ... det nok ikke ligefrem er muligt for en simpel page. Hah." Den lille latter lød en smule mere anstrengt, end han havde tænkt sig.

Han trak natskjorten over hovedet og lagde den fra sig, inden han fandt sin undertrøje frem. Den lugtede brugt, men heldigvis ikke så slemt, at han behøvede at overveje, om han kunne tillade sig at tage den på igen.
"Sov du okay?" Han skævede over mod Selmy, mens han trak undertrøjen på. De blå øjne blev hængende ved hans ansigt et øjeblik længere, undersøgende efter et eller andet tegn på, at han havde bemærket noget mærkeligt i løbet af natten.

"Forhåbentlig savlede jeg ikke på dig." Et skævt smil trak i mundvigen.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.11.2026 21:33
Selmy var ved at hive en sort uldsweater over hovedet, da Theodore kom tilbage. Han nåede at fange hans blik, lidt nervøst, inden han stak hovedet ind og hev ned i sweateren, så hovedet kom igennem den tætte krave. Han knappede knapperne ved skulderen én efter én og smugkiggede flygtigt om på ham, som Theodore iklædte sig underbukser fra i går.

Han havde sover skønt? Hvad prøvede han lige at sige? Var det alene på grund af badet, eller...?

”Når du bliver ridder, kan du eje eget land, og så kan du få alle de varme bade, du kan drømme om,” Svarede Selmy, der pludselig trak på, smiler og fremstod væsentligt roligere og sit gamle, charmerende jeg igen. Han stod med sine briller og pudsede dem i et fint klæde, inden han tog dem på. Han foldede hænderne om på ryggen, mens han kiggede på, mens Theodore klædte sig færdigt.

Theodore ville opdage at der blev kigget hen på ham, men Selmy lod sid ikke vise tegn på noget som helst mærkeligt i nat. Selmy havde jo den overhånd, at han vidste hvad der var sket, for han havde været vågen det meste af tiden.

”Savl? Nej,” Svarede han. Ingen savl, trods alt. Hemmelighedsfuldt nævnte han ikke noget om visse andre væsker, Selmy kunne komme i tanke om, at Theodore havde spildt. Han skrånede hovedet interesseret og vippede på sokkerne. ”Jeg sov ganske dejligt. Det er lige før man vænner sig til at sove sammen, synes du ikke?”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 15.11.2026 22:01
Theodores smil blev bredere. Se, dét var en fremtid, han godt kunne forestille sig. Når han blev ridder, skulle han have et varmt karbad både morgen og aften. Måske endda et midt på dagen, hvis han følte sig særligt eventyrlysten.

"God pointe. Dét er da noget at stile efter." Den lidt for muntre energi hang stadig i ordene, mens han baksede med buksebenene. Til sidst lykkedes det ham at komme i dem med et lille hop, hvorefter han skyndsomt greb fat i stolen for ikke at vælte.

En kommende ridder, mine damer og herrer.

Hans blik blev imidlertid ved med at søge tilbage til Selmy, der bare stod dér, tålmodig og på sin egen mærkelige måde charmerende, mens Theodore gjorde sig færdig. Han rynkede panden en smule. Brillerne var også kommet på plads, hvilket gav Selmy et helt andet alvorligt udtryk.

Til gengæld så han ikke spor mærkelig ud i ansigtet. Godt så. Theodore kunne tage sin lille hemmelighed med sig i graven. Hurra.

"Nåh, det var godt ..." Han løftede det ene bryn og blev ved med at betragte Selmy afventende. Hjertet gav et lille hop. Det virkede frygteligt meget, som om der var noget mere, han ville sige. Theodore fik et pusseløjerligt udtryk i ansigtet, inden han omsider slap ham med blikket og trak sin uldtrøje over hovedet. De lyse krøller hoppede let, da han kom fri af halsåbningen.

Og så kom spørgsmålet.

"Øh ..." Theodore så på Selmy. "Jooehw?" Han tænkte sig om et øjeblik og skød underlæben overvejende frem. "Det er vel også ... tre gange nu, at vi har sovet sammen?" Han sendte Selmy et spørgende smil og trak på skuldrene. "Så vænner man sig vel til det." Ikke? Men hvad prøvede Selmy egentlig at sige med det? Theodores blik gled ned til de sokkeklædte fødder, der vippede frem og tilbage. Det var da et besynderligt spørgsmål at stille på den måde.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.11.2026 22:17
Noget at stile efter, ja. Det var et mål, der var skudt meget højt. Men ikke umuligt, hvis Theodore blev ved med at være mønsterlærling. Og mon ikke han kunne gifte sig fint en dag, også? Men lige nu var det svært at forestille sig Theodore eje land eller have fritid til at bade hele tiden. Det var svært at forestille at han skulle vokse op og have forpligtelser om at gifte sig... Selvom Selmy da undrede sig, om der virkelig ikke var nogle forventninger til Theodore. På et tidspunkt var han femten, og der var der da mange, der begyndte at tænke på ægteskab. Selmys egne forældre, fore eksempel, giftede sig meget ungt.

”Fire gange, hvis man tæller vognturen med,” Selmy skævede lidt op i hjørnet af værelset, hvorefter blikket havnede hos Theodore igen, og Selmy smilte lidt igen. De havde siddet op, og det havde taget over en time.

Men det var ikke det Selmy rigtigt gravede efter. Han kiggede efter noget andet i Theodores blik. Det lod til at han virkelig ikke anede, hvad de to havde oplevet sammen i nat. Men Theodore havde da sovet godt, og det ville han vel ikke sige, hvis han havde følt sig forulempet?

”Hvad for noget arbejde skal du lave i dag?” Spurgte Selmy interesseret ”Har du egentlig travlt med at komme ud ad døren, eller kan du nå at blive til morgenmad?”
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0