
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Frederik blev ved med at se op på loftet, mens han ventede på en reaktion fra Leon, men der virkede ikke til at komme noget. Øjnene lukkede sig derfor i og lod sig nyde følelsen af velbehag der summede i kroppen efter forløsningen.
Det var altid ubehageligt bare at lade det gå i sig selv. Det kendte Leon sikkert alt til.
Følelsen af at noget svævede halvt over ham, fik det ene øje til at åbne sig på klem, og Frederik så på Leon der var kommet hen ved siden af sengen at stå.
Og så fik han en hånd på knæet. Overrasket løftede det ene bryn sig lidt, inden han så hen på hånden, lidt usikker på hvad han skulle gøre ved den.
Lige nu gjorde den jo ikke noget. Måske han havde noget skidt på knæet, Leon ville fjerne? Eller måske ville han bare gerne fange vennens opmærksomhed?
Pludselig begyndte hånden at glide ned af låret, noget Frederik ikke var i tvivl om var forkert, og benet strakte sig derfor hurtigt ud, i et forsøg på at komme væk fra hånden.
Ikke at det gjorde nogen forskel. De mørkeblå øjne flyttede sig hen på Leon i sammen bevægelse, brynene rynket i et irriteret udtryk og øjnene smallet let.
"
Leon! " lød det anklagende og advarende fra Frederik. Benet flyttede sig lidt til siden for at komme væk fra hånden da Leon så ud af vinduet.
Hvad havde han gang i? Blikket fulgte hvor den anden så - vinduet - og undrede sig lidt over hvad han tænkte på. Hvad han havde gang i.
"
Hng! " Frederiks øjne spærrede sig helt op i overraskelse da Leon ud af det blå kravlede op at sidde på ham. Brynene var løftet højt op i panden inden de rynkede sig igen, og lagde an til at skubbe vennen ned på gulvet.
"
Hvad la.. " Ordene forstummede lidt og skubbet gik i stå med hænderne mod Leons skuldre, som Leons hænderne begyndte at glide over Frederiks krop. Munden føltes pludselig tør, og Frederik havde besvær med at synke. Hjertet bankede tungt i brystkassen, og det føltes som om hele kroppen var sat i højeste gear.
Og så kom Frederik lidt til sig selv igen. Hænderne flyttede sig fra Leons skuldre, og slog nærmest vennens hænder væk fra hans krop.
Hvad var det for en måde at røre ved sine venner på!? Munden var spidset og udtrykke på nippet til at virke vredt, trods en let usikkerhed over det hele alligevel kunne findes i blikket.
"
Hvad laver du Leon? " Spørgsmålet var mere forvirret end det var vredt.