Det var derfor ikke underligt hun faldte hurtigt i søvn og sov tungt. Behageligt, som man kun kan sove, når man var tryg og ens krops energi var opbrugt.
Næste morgen, vågnede hun kun halvt som Nao flyttede sig fra sengen, og blev ellers selv liggende lidt. I hvert fald indtil at han begyndte at bevæge sig mere rundt, som han gjorde klar.
Med et tilfreds suk og med et tag om sengelinnedet over sig, satte hun sig op. Hendes hår var uglet og hendes smil var mildt, mens hun betragtede ham. "Godmorgen"
Det tog lige et par øjeblikke for hende at vågne nok op, til at gøre klar til at komme ud af sengen, lade linnedet glide af kroppen og begynde at tage tøj på. De var nødt til at skulle videre, og hun vidste hun skulle bruge en del af rejsen på at overveje hvad og hvordan hun skulle få skrevet brev hjem til sin familie. "Vi må hellere komme afsted" hun var stadig nervøs for om de kunne blive indhentet. At de snart ville opdage hun var væk. Det var stadig tidlig morgen, men inden længe ville hun vide at hendes mor gik i panik når Nemesis ikke svarede. De ville gennemsøge herregården. De ville gennemsøge landsbyen. Hun ville formentlig blive efterlyst. Hun ville meget gerne ligge så lang afstand så muligt gennem det virvar og dem.