Selvom Phillippe var godt optaget af arbejdet, fik Enzels erklæring om figuren alligevel hans mundvige til at trække sig en anelse om. Det var da rart at andre værdsatte hans arbejde, og det hjalp da også lidt på skuffelsen Phillippe havde følt for lidt siden, at Enzel nu sagde som han gjorde. 
 Det var heller ikke fordi han kunne lukke Enzels kælende og gramsende hænder helt ude. Selvom hans fokus var på snitteriet, så han ikke endte med at skære en finger af sig selv eller hovedet af figuren, lød en lav, nydende og tilfreds brummen alligevel dybt fra snedkerens strube. 

 "  Det var jo det du bad om, " sagde Phillippe underholdt, og lo kort over begejstringen. Hovedet var vendt lidt bagud over skulderen, så han kunne se på Enzel, men kunne ikke rigtig se ham ordenligt, når han stod så lænet op af Phillippes ryg. Enzels hviskende ord, fik at sug til at løbe ned gennem Phillippes krop, der endte i hans underliv og fik det til at spænde lidt op mellem hans ben. Åh hvor var han uretfærdig lige nu.. 
 Hånden knyttede sig lidt om kniven, og Phillippe åbnede munden for at svare, men idet han åbnede munden, nappede Enzel til hans hals, og i stedet for ord, kom der et lidt overfladisk støn. Pis, pis, pis, han skulle jo rejse sig op og gå. 
 Phillippes øjne lukkede sig lidt i, og han sank langsomt. Det var som om kroppen ikke reagerede på at han skulle rejse sig. 
 " Mmh.. Det behøver du ikke tænke på.. Det var jo bare noget jeg lige havde i.. lommen..  " Phillippe kunne ikke løbe fra at han var en lystig mand, og at lysten styrede ham. Meget. Og det hjalp ikke at han vidste Enzel stadig stod helt nøgen bag ham, og var lokkende. Phillippes vejrtrækning var allerede blevet en anelse tung. 

 Phillippe havde lyst til at fortælle Enzel hvor uretfærdig han var lige nu. Hvor meget han drillede Phillippe og hvor svært han gjorde det for snedkeren at gøre som han burde og gå. De havde haft deres sidste gang, var der en lille stemme bag i Phillippes hoved der blev ved med at sige, men kroppe ville ikke adlyde. 
 Ikke helt villigt til at overgive sig helt, blev Phillippe ved med at holde fat i kniven. Hånden faldt dog ned langs siden, og kniven blev vendt, så spidsen var vendt ned af, og de to mænd var fri fra knivens fare. Phillippe følte, at hvis han gav helt slip på kniven, var der ingen vej tilbage. Så havde han overgivet sig fuld ud til Enzel. Igen.

 Det var dog ikke meget langt fra at Phillippe allerede havde overgivet sig. Enzels spinden og sukken i Phillippes ører og de kærtegnende og gramsende fingre fik alt sammen blodet til at sus ned til ét bestemt sted. 
 Den frie hånd, gled blidt og kærtegnende op af Enzels arm, som han nærmest strakte sig ind over Phillippe. Snedkeren brummede blidt og drejede hovedet en smule til siden, så han kunne se lidt på Enzel.
 " Ja så? " lødt det lidt spørgende med den dybe stemme. Phillippe fiskede da lidt efter at høre hvad Enzel havde i tankerne, men han havde efterhånden også erfaret at halvkatten ikke altid var lige villig til at sige højt hvad han tænkte.
 " Hvad har du i tankerne? " hviskede Phillippe nysgerrigt og en smule lokkende. Han var da noget interesseret i hvilken tak bordelejeren havde i tankerne. 

 Blikket fulgte Enzel som han gled ned på gulvet mellem Phillippes ben, og bare de skjulte hentydninger der kunne ligge i handlingen, var nok til at få den større mand til at sukke en smule længselsfuldt. Selvfølgelig havde de lige været sammen, men hans tryk blev virkelig ikke lettet lige ofte som det plejede. 

 Selvom Phillippe havde set den kælne og katteagtige Enzel, var det her noget helt andet. Det virkede ikke længere bare som Enzels kattegener der var i spil. Der var noget andet over måden Enzel bevægede sig på og snakkede på, men det var bestemt ikke noget Phillippe klagede over. Det talte til Phillippe trængende side, og det var det der fik ham til at slippe kniven.
 Med et lille bump ramte kniven gulvet, og selvom den ikke havde været langt fra gulvet, var Phillippes hænder nærmest oppe i Enzels hår, før bumpet lød. De store, rug hænder kørte op i Enzels sorte lokker og videre over ørene, i en nærmest kærlig bevægelse. Phillippe øjne var stort set helt sorte af lyst igen, som de gled over Enzels krop.
 " Det lyder ikke helt ringe, " brummede han lystigt, inden han slap Enzels hår igen og lænede sig lidt tilbage på stolen. Gjorde plads til Enzels hænder, der gled op af Phillippes lår. Noget der fik ham til at sprede benene mere for halvkatten. Inviterede Enzel til at komme tættere på og til at han skulle forsætte. Da Enzels hænder lagde sig om Phillippes skridt slap et støn ud mellem hans læber og Phillippe prøvede at fange Enzels blik.
 " Enzel, du driller," sukkede han tungt. Phillippe flyttede hænderne op, for at fjerne Enzels hænder lidt, så han kunne trække bukserne lidt ned og derved befrie opstemtheden fra fangeskabet i bukserne. Phillippe lænede sig en smule frem, så han kunne hviske tæt ved Enzels ører.
 " Jeg vil have du tager min pik i munden, og viser mig hvor god du er, " hviskede han perverst, inden han lænede sig tilbage på stolen.

 Det var en sand lettelse, at få bukserne åbnet og hevet nok ned til han kunne fiske sig ud i friheden igen. Han slippe for at være presset ned i bukserne, og blive strammet om. Og når Enzel var så villig, kunne Phillippe da heller ikke andet end at være imødekommende. 
 Et tungt suk forlod Phillippes læber, idet han mærkede Enzels fingre gribe fat om ham. Øjnene lukkede sig i et kort øjeblik, inden de blev åbnet igen, med et drenget og skævt smil spillende på læberne. Enzel så utroligt fræk ud, når han sådan sad mellem hans ben med munden åben, klar til at behage Phillippe. 
 " Godt, " brummede han stille. Et svar, der kunne passe til begge af Enzels kommentarer. 

 Med en tung udånding lukkede Phillippe øjnene i og vippede hovedet en smule bagover, da Enzel endelig tog ham i munden. Ikke at Enzel hvad trukket tiden ud, eller det havde været længe undervejs. Ventetiden føltes bare altid ulidelig lang, når man vidste hvad man kunne forvente. 
 Phillippes hænder gled lige så stille tilbage op i Enzels hår, hvor han lukkede fingrene lidt om håret. Så kunne han holde Enzels ansigt nogenlunde fri, og han kunne nemmere se ned på halvkatten imens. Øjnene blev tvunget åben igen, så han kunne se på Enzels mens han forkælede snedkeren. Et let støn lød fra Phillippe. Han var en smule nysgerrig på om Enzel selv ville stoppe, når han mente Phillippe havde fået nok, eller om Phillippe selv skulle stoppe ham, så legen ikke sluttede før den rigtig var kommet igen.

 Vold og tvang havde aldrig været noget for Phillippe. Han kunne ikke lide det, og hvis noget, var det noget der virkelig kunne tage lysten fra ham. Han havde prøvet med Katarina en gang før, og der var noget hun nærmest havde bedt ham om at gøre. Alligevel havde han ikke kunne præstere. Det var også derfor han virkelig gjorde hvad han kunne for ikke at presse Enzel længere end halvkatten ville. 
 Det virkede dog heller ikke som et problem, overhovedet. Enzel tog ham i munden og det var fantastisk. Stønnene talte for sig selv, og de blev kun hyppigere og højere som Enzel tog ham dybere og dybere i munden. 
 " A-ah, Enzel! " stønnede han nydende. 

 Phillippe nød virkelig hvad Enzel gjorde ved ham, og det kunne også høres på hans lyde, og mærkes på hans greb i håret, selvom han virkelig prøvede ikke at styre Enzels bevægelser. Når det blev for meget måtte han slippe håret, og i stedet lade hænderne kæle lidt for ørerne, inden han tog ved håret igen.  
 Efter et stykke tid strammede Phillippe grebet lidt ekstra om Enzels hår, og blidt forsøgte at hentyde til han flytte trække sig. Han støn var begyndte at komme noget tættere efter hinanden og var blevet noget mere anstrengte.
 " Enzel, stop.. Ellers k-ah.. " prøvede han at advarer halvkatten. Hvis ikke han stoppede snart, ville Phillippe blive overvældet af den summende og varmende følelse, og han ville være færdig.

 Hele Phillippes krop kæmpede for at få lov at overgive sig til nydelsen. Hver i muskel spændte sig op eller trak sig sammen, og Phillippes støn blev kun mere og mere anstrenge jo længere Enzel tog sig om at trække sig væk. Men Phillippe nægtede at lade legen slutte allerede. Han var ikke klar, selvom kroppen synes den var klar. 
 Derfor var også nærmest et helt lettet støn der forlod Phillippe, da Enzel fik trukket sig. Hurtigt slap han Enzels hår, så han nemt kunne komme fri, og i stedet greb de fat om stolens armlæn. Hovedet vippede han bagover, og forsøgte med dybe vejrtrækninger at skubbe orgasmen væk. Det resulterede dog i et ekstra dybt støn, da Enzel lod tungen glide over spidsen, og næsten skubbede Phillippe det sidste stykke ud over kanten. 

 Det var nærmest så Phillippes krops sad og rystede. Han havde kæmpet så hårdt for at holde sig selv tilbage, at det var helt udmattende. Phillippe løftede hovedet op igen, og åbnede øjnene så han kunne se ned på Enzel. Han så altså virkelig bare fantastisk ud, som han sad der mellem hans ben, helt killinge agtigt og lignede en der næsten havde nydt det lige så meget som ham selv. 
 " Bare rolig, jeg er ikke færdig med dig endnu, " nærmest hviskede han, ikke fordi det ligefrem var nødvendigt for dem at være stille, men han følte det passede bedst til stemningen og situationen.
 Phillippe bukkede pegefingeren og lagde tommelfingeren mod den, for at sætte begge dele under Enzels hage. Forsigtigt prøvede han at løfte Enzels hoved op, som en hentydning til han skulle komme op til ham. Flyttede Enzel på sig, ville Phillippe samle benene lidt, så der ville være mere plads til at Enzel kom op til ham.
 " Er du okay? " Han regnede ikke med Enzel var kommet til skade eller noget, men han havde uden problemer kunne mærke hvor dybt han havde taget Phillippe, og havde hørt gispet, så naturligvis ville han lige tjekke om halvkatten var okay. Desuden havde han brug for at trække tiden lidt ud, for ikke at komme alt for hurtigt, når de forsatte.

 Så snart Enzel fik møvet sig op på stolen til Phillippe, flyttede Phillippe hænderne fra stolens armlæn, og lod dem i stedet glide lidt over Enzel tynde lår, og videre over hans baller der fik et solidt klem. Blikket betragtede det kønne ansigt der nu var kommer noget tættere på, og nikkede en smule da bordelejeren gjorde det klart at han var okay. 
 " Godt, " sukkede Phillippe afslappet og tilfreds ved Enzels hænder der begyndte at glide rundt på hans overkrop. Måden Enzels hænder kørte rundt på Phillippes overkrop var underligt behageligt og tilfredstillende. Han følte virkelig han kunne mærke hvor meget Enzel nød det, noget der kun gjorde det endnu bedre for ham. 

 Idet armene blev lagt om ham, strammede Phillippe grebet lidt om Enzels baller, og trak ham tættere på, hvis muligt. Kysset blev gengældt som Enzel havde startet det, og Phillippe lod Enzel styre kysset denne gang. Imens de kyssede, lod Phillippe den ene hånd glide væk fra ballen og ind mellem dem, hvor han med et fast greb, lod det rug fingre, tage fat om Enzels lem, men gav sig ikke til at bevæge hånden endnu. I stedet forsatte han blot med at kysse med Enzel - hvis han altså ikke stoppede kysset.

 Phillippe var ikke i tvivl om, at det ville blive svært ikke at skulle være sammen med Enzel igen. Især hvis der forsatte med at være tørlagt hos Nicola. Det var selvfølgelig ikke fordi han ikke ville holde sig fra Enzel, det var jo det Nicola ønskede, og han burde kun være sammen med halvpanteren, og Katarina når han ikke havde noget valg. Det var bare virkelig ikke nemt når Enzel var så fræk og indbydende. Og ubeskrivelig villig. Phillippe sukkede lidt mod Enzels læber under kysset.

 Endnu et suk forlod Phillippes læber, men idet Enzel gned sig mod ham, blev det istedet til at støn. Phillippe strammede grebet lidt om Enzels ene balle, og forsøgte faktisk lidt at hentyde til ham at han skulle stoppe. Ikke fordi han nød det, for det gjorde han virkelig, men han var bange for at det var for tidligt. Det var dog svært at holde Enzel tilbage, især når han sagde så lokkende ting til ham. 
 Phillippe følte ikke de var behov for at han sagde noget til Enzelz ord. For Phillippe kunne Enzel lige så godt have sagt han var den bedste. I stedet for at starte kysset op igen, lænede Phillippe sig frem, og lod læberne nappe og suge lidt i huden ved Enzels hals. Ikke nok til at lave tydelige mærker, men nok til at huden blev en smule rød, og der ville gå en times tid eller tre før det ville være helt væk. 
 Samtidig begyndte han at bevæge hånden der havde fat om Enzel lem langsomt op og ned. Han ønskede at pirrer Enzel til han ville tigge efter at han tog ham. 

 Enzel havde før givet udtryk for at han ikke havde været sammen med mange, han kunne godt ikke helt huske hvad han præcis havde sagt, men det var også lige godt. Om så Enzel havde været sammen med alle mænd i Dianthos, gjorde det ham ikke nogen forskel.
 Alligevel fik det Phillippe også at føle sig en smule speciel, da bordelejeren forsøgte at fortælle ham, at der ikke var andre der tog ham. Et eller andet sted følte Phillippe at han havde gjort Enzel til hans, på en helt anden måde end med Nicola. Med Enzel føltes det mere personligt, for Nicola snakkede om at tage tilbage til bordellet. Trods alt det dårlig han havde fortalt Enzel havde gjort ved ham. Det var nok noget Phillippe aldrig kom til at forstå. Phillippe brummede let mellem kyssene, for at vise at han hørte ham. 

 Hånden satte roligt tempoet op, noget der bestemt virkede til at påvirke halvkatten. Et selvtilfreds smil gled over snedkerens læber, mens hånden forsatte bevægelserne, selv da Enzel nærmest klynkede efter at han stoppede - gik han ud fra. Phillippe vendte munden lidt mod Enzels øre, for ganske lavt at hviske ind i den følsomme øregang.
 " Mmm nej Philly, hvad? " Han regnede ikke lige frem med Enzel var i stand til at føre en samtale, men det var alligevel lidt af en rus at høre hvor besværligt han gjorde det for ham at snakke. For at gøre det lidt nemmere for Enzel, satte Phillippe tempoet en lille smule ned igen. Det skulle jo ikke være helt umuligt.

 Det var tydeligt at det var en kamp for Enzel at gøre som Phillippe bad. Det var altid en lille kamp for halvkatten at sætte ord på hvad han ville have, og Phillippe kunne ikke helt finde ud af om det var fordi det var grænseoverskridende for ham, eller hvad det var, der gjorde det så besværligt for ham. Det havde i hvert fald været interessant at se om han kunne få ham til det, for han havde været noget modvillig før. 
 Phillippe lod Enzel lægge hånden på hans, for at stoppe bevægelserne lidt, og betragtede halvkatten og hans anstrengelser med at få ordene ud. Det var ikke fordi Phillippe nød at se Enzel lide, som han vel egentlig gjorde, det handlede mere om det perverse og pirrende i at hører ham tigge efter ham. 

 En lav, opfodrende brummen lød fra Phillippe, til at Enzel endelig skulle forsætte. Han vidste godt hvad Enzel ville have, men suget der ville komme af at høre han sige det, ville være ventetiden værd. Og ganske rigtigt som forventet, da Enzel færdiggjorde sætningen, sukkede Phillippe tungt under suget af forventning der kom som efterfølge af ordene. 
 Fornøjelsen var dog kort, så med det samme Phillippe fik øje på Enzels våde øjne, var det som en sten faldt end i hans mave. Havde han være for meget? Phillippe sank nervøs en klump og slap hans numse for at lade hånden stryge han kærligt over håret og øret. Det var ikke hans mening at gøre ham ked af det. 

 Enzel fik lov til at fjerne hans hænder, og lidt usikker på hvad der skulle ske, fulgte han nysgerrig halvkatten med blikket, som han kom ned på gulvet at ligge. Roligt fulgte Phillippe efter, og lagde sig ind over ham, med blide kys over hans kraveben og lidt op af halsen.
 " Er du okay? " hviskede Phillippe, bare for at være sikker. Phillippe holdt sig lidt oppe med den ene albue støttende mod gulvet, mens den anden fik lov til blidt at glide ned over Enzels mave.