Evlyns blå øjne betragtede blot Pax. Alle tanker havde lige så stille forladt hende, som han havde kastet sig ud i beskrivelsen af hvad der var sket, og hvorfor han nu hørte en stemme i hans indre. Det hele virkede groft sagt, som noget af det mest idiotiske hun nogen sinde havde hørt. Men så igen, hvis nogen havde oplevet at blive ført bag lyset, så var det den blonde kvinde selv. Men stadig, stadig kunne hun ikke andet end at stå og stirre på ham.
Hvordan at han havde kunne sige ja til at indgå et sammenarbejde med en kvinde, som så tydeligt var manipulerende. Generelt havde hun ikke mege til overs for mørkelver. Mest af alt, fordi deres gud bestemt ikke var dedikeret til godnathistorier for børn - og dem hun havde mødt, havde aldrig rigtig givet hende nogen grund til at tro andet. End at de var selviske og mente folk skulle bøde for, hvad der var sket med deres folkefærd. Nej det passede ikke, der var en som levede i Dianthos - men han hadet selv mørkelvere, og efterlod ikke meget grund til hvorfor hun så skulle gøre andet selv.
Hun sukkede tungt, som hun lukkede øjnene og satte to fingre ved næseryggen, som var hun igang med at prøve at få en begyndende hovedpine til at gå væk. Ydermere, det at hun havde kendt hans rigtige navn? Ville det ikke være grund til at man ville mene, at man skulle tage benene på nakken og komme ud af det hele - så hurtigt man overhoved kunne?
Hun var stille på den gode side af fem minutter, som hun tog nogle dybe indåndinger.
“
Jeg går ikke ud fra, du ved hvordan du kan komme ud af kontrakten?” Sagde hun stille, og lod øjnene hvile mod ham igen. “
Mørk elver lever... for altid Pax - du kan blive hendes lille kludedukke til den dag du ikke længere hænger sammen!” Det var ikke hendes mening at blive frustreret eller råbe af ham - men hun var så bange, bange for at alt det hun troede nu var okay. At de endelig skulle få et godt liv sammen, blev smidt på gulvet og trampet på. Hvad så som det næste? Ville hun lige pludselig finde ham igen, og denne gang var det begge øjne han havde mistet? Måske nogle fingre - eller hvad?
Hendes underlæbe skælvede kort, og for at gemme det væk lod hun fingre glide frustrer igennem det kruset blonde hår og vente hoved væk fra ham.