Han smilede som hun lagde sig ind over ham halvt. Han lagde den anden arm, som ikke holdte hendes hånd, rund om hende. Han begyndte forsigtigt og roligt at ae hendes sider med blide fingre samtidigt med at han sørgede for at holde hende ind mod ham.
"Så du vil gerne male billeder af hvordan du ser folk? Eller mens de er i gang med deres dagligdag?" Han forsøgte at se om han kunne forstå hvad hun mente. Når hun snakkede om deres sande jeg, hvilken måde hun så mente det. "Nej når du siger skjuler så kan det ikke være deres dagligdag... Men hvordan ville du så male mig? Hvad ser du som jeg skjuler?" Han spurgte hende roligt, og gjorde også tegn til at han derfor ikke følte han skjulte noget. Han følte det heller ikke, og slet ikke at han havde noget at skjule. Slet ikke for hende.
"Det er dog ingen kunst som jeg kan vise frem, eller vise følelser eller lignende med." Han var dog stadig glad for at han kunne klare sig i naturen alene. "Så må du hellere se om du kan kontakte mig hvis du nogensinde vil drage ud af byen, så skal jeg med glæde guide dig og holde dig sikker!" Han smilede til hende, og hans fingre fortsatte med at nusse hendes ryg og side. Den fulgte hendes fingers tempo ret tæt.