Rumi tog sig til det hvide hår og tænkte lidt over hvordan han skulle forklare hende det uden at lyde for selvforskyldt. "jeg kendte en pige. Maria.... jeg blev forlovet med hende, men ikke lang tid efter blev hun overfaldet.... de dræbte hende fordi hun ikke ville af med den her" sagde han og tog en forlovelses ring op af lommen. den skindede og lyste af kærlige løfter. men det var også tydeligt at han havde svært ved at give slip på det minde. måske mest fordi at han virkelig havde elsket hende mere end nogle anden. han så på senso og smilte forsigtigt. "også derfor.... jeg er lidt nervøs nær kvinder" sagde han og kløede sig i nakken og tog derefter fat i sin hestehale og hev den foran. "det er intet personligt"

