George tager jakken på igen, undskylder sig hurtigt overfor Gabrielle og går så ud på gangen til Janno, hvor han straks afbryder en ellers åben mund:
"Ikke
et ord!" snerrer han lavmælt. Han håber på, Gabrielle ikke kan høre dem, men det er sandsynligt, at hun kan, selv hen over den begrænsede larm fra tjenerne, der arbejder.
"Mylord George, hvis De i det mindste ville gøre en
ærefuld kvinde ud af hende eller gemme hende ad vejen, når..." Georges brummen er farlig og får ham til at tie.
"Der er intet jeg hellere ville end at gøre hende ærefuld, men som tingene er nu er hun stadig en ærbar kvinde; tingene gøres anderledes her, og jeg kan ikke blot fri til en kvinde, der knapt kender mig; det er ikke kotumen her, så vær venlig at holde Deres mund lukket på dette område! De kender mig; jeg vil
aldrig skænde nogen kvinde!" Et usikkert blik møder og irriterer ham.
"Jeg kender Dem, mylord, men de seneste år har De ændret Dem på den anden side af Deres ulastelige karakter, og jeg tænkte blot..." George snerrede lidt højere og greb i kravatten på den midaldrende herre og pressede ham ind mod væggen.
"Ikke ET ord!" tordnede han, "Jeg har ikke givet Dem lov til at tale!" Han skubbede Janno lidt væk, og den anden brugte et øjeblik på at sætte sit tøj ordentligt.
"HVordan går det med salget af vingården?" spurgte George for at komme hen på noget andet.
Krystallandet
