Pytro nikkede til Koda, med et lumsk grin ned til hende før han tog sit skummende krus med mjød og gik tilbage over til sit bord. Folk splittede en vej for ham, mest af alt fordi han kunne gøre nas at gå ind i efter at Koda lige havde bevist at, så sandt; man KAN brande sig på ham. Men nok også fordi at han et lille ry i området som ikke var helt til det bedste.
Da han kom fri fra mængden og fik sat sig ned igen, hilst med røb fra sin lille trop, nød han den første slurk af sin mjød, riiigtig langsomt og tungt. De første dråber er altid så gyldne på tungen; selv med en mave som åd alt væk.
Hans mænd lod ham selvfølgelig drikke som han ønskede, i stor respekt. Den ene sad og var helt forført i den skandaløse kvinde, som var lænet fremover så hele skjorten åbnede sig for ham, mens hendes hånd strøg drillende under mandens hage.
Den anden mand, en mere spinkel en; nok mest en rekrut, sad roligt og kiggede rundt. Det var der at han fik øje på Koda...
Manden som var flygtet sad nu og stirrede på hende, når hun engang kommer fri fra mængden.

Koda var glad og tilfred med sin æl, og tog en god tår af den, som altid var de lunken og hun var lige ved at spytte den ud over det hele, men her var det jo heldigt at være is mager, så det var nemt at køle øllen ned til en god temperatur. Hun tog igen en tår og sukkede af glæde ved smagen og var helt glad over at kunne få øl.
Koda var dog lidt forvirret over Pytro ikke sagde mere til hende og bare var gået, det betød da i det mindste at han ikke var ude på noget perverst.
Nå, Koda ville finde sig et bord og fik møvet sig ud af menneske mængden igen med sit krus, hun kiggede lidt ud over det hele men det så godt optaget ud desvære. Kodas blik faldt en hen på bordet hovr Pytro og hans gruppe sad og bed ikke meget fat i det før det gik op at den ene af mændene stirrede på hende. Hun kiggede noget underligt tilbage og syntes nok at havde set ham et sted før. Nu begyndte tankerne at køre rundt i hendes hoved og prøvede at mindes om hvor hun havde set ham før. Der gik ikke mange øjeblikke før hun igen kom i tanke om da hun i skoven havde reddet den lille alf, den mand var komplet klædt som dem der var efter Jes.
Koda måbede lidt og pegede lidt hen imod manden der tydeligvis havde genkendt hende og vidste ikke lige hvad hun skulle stille op her. Efter et par sekunders måben begyndte Koda straks at se hen imod udgangen igen, pludselig havde hun ikke længere lyst til at være her.
Forbandet uheld, hun vidste bare at rede den alf ville komme og bide hende i røven igen.

Manden slog i bordet og skød op fra sin stol, så den fløj en meter tilbage og klappede med dens ryg ned i trægulvet.
En urolig stilhed spredte sig i ét, i hele krostuen. "Hende! Det er sgu hende chef!!" udbrød han og pegede direkte tilbage på Koda.
Pytro satte sin mjød ned på bordet, nok den eneste som var rolig over situationen, da han lige havde haft de gyldne dråber i munden. Han kiggede svagt over sin skulder og gav så et suk; "Jamen, efter hende så..."
Pytro gav et dovent vink til de to om at komme afsted, og præcis sådan gjorde de. Den anden rejste sig også op, imens "Frøkenen" allerede var løbet væk i sikkerhed. Rekrutten, som var den som havde opdaget Koda, gik over og blokkerede udgangen, med hvad lod til at være gnister af elektricitet som kom fra hans fingre, imens den anden gik direkte over imod Koda. Den stormende mand skar sig selv i hver sin håndflad med en speciel ring han havde på en finger. Han klappede dem sammen og frem træk han et solidt blodsværd med hakket blad, så der rigtig kunne voldes kaos med det. En lyn og blod mager... Det er vist sandt nok at er man medlem af Kaos Kulten, kan man få magiske kraft skænket til sig via blodofringer.

Koda skulle lige til at løbe ud af døren som den blev spærret for hende, hun vendte sig om for at finde en anden men var også der blokkeret af caos medlemmert der kunne kontrollere sit eget blod. Tænktsomt bed koda sig selv i underlæben for at finde men måde at bare komme væk, det her var ikke lige hvad hun havde forventet at dagen skulle slutte med.
Men det det så ud til der ikke var nogen anden udvej end skulle kæmpe sig igennem de 2 chaos tilbedere. Kort skimtede Koda lige deres leder med øjne der blot blev siddene og virkede til at være helt ligeglad, mon han havde tænkt sig at bryde ind på et tidspunkt, det vidste Koda ikke helt. Men lige nu var det de 2 andre tilbedere der tog Kodas koncentration.
Koda lagde hånden på sit sværd og sagde lidt kækt "Troede i havde fået en lærestreg sidste gang". Hun trak sit sværd, og holdte det foran sig. 2 imod en var ikke helt fair, men en udfordring Koda gerne tog. Der var bare et problem ved hele det her, hendes is evne var på ingen måde tilladt inde i kroen, det var en af de bestemte regler og Koda havde tænkt sig i hvertfald ind til videre at overholde den. Hun lukkede i stedet kort øjnene fandt sin indre rytme, åbnede dem igen og bevægede sig hen imod den kaos tilbeder der kontrollerede blod. Med en hurtig bevægelse slog Koda ud efter ham med sit sværd lidt oppefra. Der lå ikke meget styrke i slaget men nok til hvis han ikke gjorde noget ved slaget ville han tage en stor skade til skulderen.

Blod mageren lod sig i alt overraskelse bare gå ind i sværdet med et stort grin om læben. Det svin var sadistisk! Ikke underligt at der ville være rimelig stærke folk sammen med Pytro. Rekrutten, altså ham med torden magien var der mest fordi han stadig havde meget at lærer og fortælle efter det tidligere slag med Koda.
Tilbage til blod mageren med et sværd i skulderen. Blod størmede ud fra det åbne sår og lod til at gribe om sværdet så det var bundet solidt i hans skulder, imens han med sit eget sværd forsøgt at gøre det selv samme imod Koda; et hug fra oven og ned imod hende.
Rekrutten som havde lidt mindre kontrol over sin magi stod og var ved at fremkalde mere og mere strøm imellem sine hænder som var holdt med et mellemrummen i mellem håndfladerne. Jo mere han så trak håndfladerne fra hinanden, jo flere lyn sprang og dansede fra hver en finger, med lyden at knitren fra dem.

Pytro på den anden hånd havde bare sat sig til rette for at nyde forstilling og vurdere Koda med sin kolde mjød i hånden, hvilende på sit skød når han ikke drak af det.

Koda var lidt overrasket over at blodmageren ikke blokkeret slaget, men bare stod og grinte af det, det var jo direkte godt skræmmende. Hvad der så ikke overraskede Koda meget var at hun ikke kunne få sit sværd til sig igen da det var indhyldet i blod. Hurtigt gav Koda blot slip på sit sværd og fremmanede is ved sinskulder der blokkerede sværdet, dog ikke uden at Koda måtte bukke lidt ned i knæ da der lå styrke bag slaget.
Koda var nu uden et våben oppe imod to modstandere der begge kunne bruge deres evne, hvor Koda ikke rigtigt måtte, men var vel nødsaget til det på en måde.
Nå, men lige så snart Koda var gået lidt ned i ben for at tage imod slaget fra blodmageren var hun godt sur, det her var slet ikke fair, så nu skulle hun vise dem unfair kamp, uden varsel og ganske hurtigt fremmanede Koda is over krostuens gulv i det område hvor de to kaos tilhængere stod og Koda selv. Koda satte af på isen og gled lidt væk fra blodmageren hvorefter hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. Hun havde en modstandere foran sig og bag ved sig og hun skulle holde øje med dem begge.
For at forstyrre lyn mageren fremmanede Koda en sylespids istap op af isen direkte imod lyn mageren, så hvis han ikke kom hurtigt væk ville han blive spidet på stedet. Imens hun gjorde dette holdte hun øje med begge kaos tilhængerene og fremmanede et is sværd i sin hånd. Nok ville Koda ikke være velkommen her mere med alt det is hun lavede men hellere det end at dø.

Pytro blinkede da gulvet var ved at blive chok-dækket af is. Med et smil lænede han sig fremover og hvilede sit krus med mjød mod gulvet da isen spredte sig under det. Med et grin om læben, da den var blev kold igen tog han en lang tørst af den. Mmmrh, det var sgu godt!

TIlbage til kampen, tog det ikke længe for blodmageren af dryppe blod ned på sine fødder og skabte et par klinger under hver fod til at skøjte på. Han træk sværdet ud af sin skulder imens Koda havde travlt med Rekrutten og slog det sammen med sit blod sværd; altså gjorde det skarpere og længere med sit blod, nu da blodet havde en overflade at forstærke sig med. Det mindede meget om en katana blandet med en sav nu. Temmelig grusom...

Rekrutten blev i panik nød til at hoppe væk fra istappen som fløj imod ham, så han også faldt på isen. Lynet han havde ladt op blev affyret under faldet med et massivt knald og lysshow, da der gik ild i loftet som det ramte. Det stads er sgu dødeligt!!!

"Kom nu Rekrut! Brug et bredt angreb! Skab lidt KAOS heromkring!!" råbte Pytro i en form at det brændende loft ikke var noget som helst; selvom at folk i kroen allerede havde skjult sig godt væk fra hele kampen.

Koda fik et flabet smil på sine læber og bukkede for sin modstander der var blodmageren. Hun havde helt klar bane fordel nu, is var Kodas hjembane, og det havde det altid været. Det måtte være et utroligt syn med et loft der brændte og et gulv der var lavet af is, men så sandt var det.
"Velkommen til mit domæne" sagde Koda lidt flabet, og skabte 2 is klinger under sine fødder som hun kunne bruge som skøjter. alt var klar til at Koda kunne vise hvad hun duede af.
Med et begyndte isen at skælve og syle skarpe is tapper begyndte at kome tilfældigt op af isen hist og her, var man ikke hurtig at rykke sig blev man spidet på stedet, der var en enkelt is tap der var tæt på at ramme Koda men hun skøjtede hurtigt til siden og undgik nemt. Denne dødsens farlige teknik var en Koda havde trænet meget, så der skulle meget til før hun selv blev fanget i teknikken.
Koda satte af og skøjtede hen imod blodmageren, undgik 2 is tappe der kom op af isen ved at lave halve piruetter for igen at komme tæt på blodmageren nu var det bare at undgå hans alt for lange sværd, men hvor godt kunne han bruge den på is mens han skulle undgå istappe, det var spørgsmålet.

Blodmageren fandt sig selv i den store fælde, med at skulle undgå de mange spyd af is som stak sig op fra isen over alt på gulvet. Han nåede knap nok at undvige de som kom under ham, idet at Koda kom nærmere.
Han løftede sværdet og havde et bredt grin på læben. Med et nik gav han et hurtigt tegn til torden mageren som var blevet kommanderet til at have mere mod af Pytro. Med et massivt klap i hænderne, kom der en trykbølge med lyden af torden fulgt efter sig, så alle istapperne på banen knækkede i stykker, så der fløj splinter over alt i lokalet.
Det var lidt dumt, da Rekrutten selv blev ramt af disse sprængte stykker og endte med at blive såret. Blodmageren tog hver en splint i sig og løb så imod Koda imens at hun ville være forvirret af hele angrebet.
Med et hurtigt sving imod Koda, forsøgte han at ramme hende direkte i mavesektionen med sit blod katana.

Pytro bøvsede absurd højt lige da is splinterne var ved at ramme ham. En bølge af hede smeltede dem lige nok til at splinterne ikke gjorde skade på ham. Med et grin, sad han stadig bare tilbage og nød forstillingen med en cirkel omkring sig, fri for isen. Hans aura i sig selv var ret varm, nu da han bliver mere og mere fyrret op over kampen.

Forvirring var en af de få ting der bare skulle til for Koda begyndte at reagere efter sine instikter, og en af hendes instikter var hendes øjne. En ting var at de mange små stykker is ramte hende og hun fik nogle skrammer hsit og her, men det andet var selve trykbølgen. Den gav nærmest hende et slag i hoved og gjorde hende godt ør, men det var her hendes øjne trådte ind. Alt for Kodas blik gik pludselig i slow motion, i virkeligheden bevægede det hele sig faktisk i normal hastighed, men Koda så det langsommere. Det var kun derfor hun nåede at få øje på blod magikeren der kom nærmere og slog ud efter hende med sin katana af blod. Koda kastede sig ned til siden for at undgå slaget og ikke få skåret sin mave op, hvilket ikke ville være så rart.
Men alt udviklede sig stadig til Kodas fordel, med et stoppede alt isen i luften op og skiftede retning til blodmageren. Isen ville skære sig dybt ind i huden og var ikke til at undgå da der var så mange små splinter is over det hele. Der hvor isen ramte ville de små stykker nærmest eksplodere og skabe mere is som ville dække et stykke af mageren, og med så mange stykker ville han hurtigt blive dækket helt af et tykt lag is.
Det var en af de mere onde teknikker Koda havde, den virkede ikke på ild magere men alle andre ville hurtigt blive fanget af al den stærke og tykke is, og ville dø en smertefuld død bag isen, af den lyn nedkøling der ville ske, uden at kunne trække en ansigts udtryk. Nu var det bare om mageren selv også havde et es oppe i ærmet.

I det øjeblik det tog for sværdet at svinge i luften, ligeså hurtigt tog det for blodmageren at finde ud af at han er ret på røven nu! Han nåede kun lige at råbe ud i vrede og løfte sit sværd igen, før hans bevægelser blev langsommere og langsommere af isen som hurtigt frøs ham fast. Et par sekunder efter stod han så som en statue med et manisk udtryk på sit ansigt.

Et nervepirrende skrig lød bag Koda idet at Rekrutten lå og nærmest smeltede væk i en pøl af lava under hans fødder.
"Hrm... Imponerende. Min lynmager ville ikke have været dig en udfordring. Kaos tag hans svage sjæl og forbedre den til det næste af dine disciple!!" råbte Pytro ud imens at han rejste sig fra sin stol. Han havde allerede drukket sit mjød færdig og gik så over imod sin lava pøl. Han trådte oven i den så lavaen blev suget op i benet på ham, med forbrændte knogler tilbage på gulvet, fra Rekrutten...

Med et suk, drejede han sig endelig om og kiggede imod Koda i sine to meters højde. "Jeg har ALDRIG brudt mig om ismagikere!" udbrød han i en eksplosion af en hedebølge som smeltede isen på gulvet i en radius på 3 meter. Og det var blot hans aura som blev pumpet op, sammen med at hans elementar-agtige dele af hans krop begyndte at lyse op i et orange skær af magma; nærmest som en vulkan som skulle til at have sit udbrud.

Koda's syn blev helt normalt efter et par sekunder, selvom det virkede som minutter for hende. Det var altid en underlig følelse som det virkede som om tiden pludselig gik hurtigere men i virkeligheden var den hastighed den normalt gik med.
Koda havde næsten ondt af blodmageren der skulle dø, men hellere ham end hende. Overrasket blev Koda dog over at deres leder valgte at dræbe den anden Rekrut. Det var jo ikke lederskab det var diktatur på en meget forvildet måde og ganske forkert. Det gjorde blot Koda endnu mere sur end hun var før og hun havde det som om hun skulle eksplodere.
"Og jeg har ALDRIG brudt mig om nar hoveder, så vi kan vidst ikke lide hinanden" svarede Koda irriteret men var noget tilbageholden efter hun havde set hendes is smelte. Hvilket var logisk nok med den lava der var kommet til stede før.
Det her vidste Koda virkelig ikke hvordan hun skulle slippe ud af, hun var et sted hvor hun ikke kunne bunde, lava var en ganske varm ting så hele hende kamp teknik var jo mere eller mindre uskadeliggjort nu.
Koda samlede sit gamle sværd op og stillede sig klar til hvad end denne person havde tænkt sig at gøre, hvad end det måtte være skulle hun tænkte hurtigt og komme op med en plan urtigst muligt, som helt sikkert havde noget med at gøre med at løbe sin vej, for kæmpe var hun snart træt af. Dog hvis hun kunne uskadeliggøre lederen ville det nu også være en fin udvej.

Pytron begyndte at le højt og nedgørende til Koda. Latteren blev mere og mere forskruet i med at hans hoved også kiggede op ad. I én hurtig bevægelse lænede han sig så fremover som skulle han brække sig, da han begyndte at kaste en massiv mængde lava op fra munden, så det spredte sig i en temmelig god størrelse pøl foran sig.
Der var allerede ved at gå brand i gulvet da pølen bare lå der og svitsede alt som den fik fat på; "Aah.. Undskyld; jeg havde chili til frokost." sagde Pytro som en frygtelig dårlig joke, som nok også var ment nedgørende på en eller anden måde.
I et brøl og en solid bevægelse, svingede han sine arme frem i Kodas retning, i det at der stod to lava søjler op fra pølen han lige havde lavet på den mest ucharmerne måde tænkeligt.

Og det var ikke bare søjler; de slæbte sig hen langs gulvet fordi at lava har så tung og tyk en konsistens, så der blev skabt to linjer af lava langs gulvet, som bare smeltede isen på gulvet, ved kontakt.

Koda var på skideren nu, skulle hun bare have en chance imod al dnen lava skulle hun bruge virkelig meget is, hvilket bare ville dræne hende for energi alt for hurtigt og så ville hun dø alligevel. Koda bed sig i underlæben og havde ingen ideer til fremgangs måder imod den her fætter. Men hvor intet våger intet vinder, sagde man vidst nok.
Koda trampede i gulvet og alt den resterende is sprang i tusinder af stykker og flæj op i luften. Koda samlede al isen til noget der mindede om et stort spyd imens det var i luften og fik det til at flyve direkte over imod Pytro.
Det ville nok ikke virke men noget skulle hun gøre jo. Det næste hun skulle tænke på var de to søjler af lava der kom hen imod hende. Koda bakkede bagud og sank mere eller mindere en klump.
Men det var her hun fik en ide til hvordan hun skulle slippe væk. Døren var desvære stadig blokkeret så hun skulle slippe forbi Pytro ubemærket, hvilket ville kræve noget, men der var en mulighed.
"Er det alt hvad du kan lave, jeg havde måske forventet mere, de to håndlangere du havde havde da mere i sig så" sagde Koda hoverende og satsede på at bare pisse lederen mere af.

Pytro måtte kort slippe sin kontrol over lava søjlerne, da han måtte dukke sig for spydet som blev sendt imod ham med god fart. Han hævede et øjenbryn og lagde sit hoved i et tilt imens han lyttede til hende beklage sig og situationen. Det lod til at det faktisk krævede en helt del kontrol fra Pytros side at styre noget så voldsomt som lava.
Hans øjne kneb sammen i vrede over hendes ord, som kunne der gå flammer i dem hvornår det skulle være; "HAH! De er intet i forhold til mig!!" udbrød han og knyttede sin hænder, så søjlerne stoppede. De var stadig et godt stykke væk fra Koda, men nu blev lidt gjort til kompakte små kugler, på størrelse med fodbolde. Da de ikke længere kunne presses mere så de nærmest rumlede i spydende vrede og varme, åbnede Pytro sine hænder og de to kugler eksploderede i stykker på størrelse med spyt, som satte ild i hver en væg de ramte for så lidt efter at størkne til en mere fast sten masse da så små stykker ikke kan holde på intens varme i specielt lang tid.
De ville ikke fortære kød helt så nemt da det kunne blive rystet af, men det ville bestemt sætte ild til tøj, hvis man fik noget på sig.

Koda var ved at le over hvor sur Pytro kunne bliver over en lille kommentar, men en ting var sikkert hun kunne ikke lide ham, og det var helt slået fast. Koda så til hvordan Pytro fik lavaen til at samle sig sammen, hun gættede sig hurtigt til at det var en eller anden form for angreb og gjorder derfor klar til et af sine egne.
I samme øjeblik som Pytro frigav sit angreb, frigav Koda sit, der blev fremmanet en istorm inde i lokalet der koliderede med de mange små bolde af lava. Isen var selvfølgelig noget der smeltede hurtigt og skabte en helt masse damp i hele lokalet.
Koda blev ramt af 2 af kuglerne og fik heldigvis hurtigt skubbet den ene af mens den anden satte ild i hendes tøj. Igen hurtigt fik Koda slukket ilden ved at lave et tykt lag is over lava massen og fik skubbet det af oså men det efterlod et stort hul i hendes tøj på maven.

Pludselig som de det hele var ved at lægge sig stoppede nærmest alt, dampen han tykt i luften men stod helt stille og ligeså med flamemrne i lokalet. Alt stod stille undtagen Koda og Pytro.
"I har forstyrret balancen" lød en blid men stadig voldsom røst igennem hele lokalet som kun Koda og Pytro ville høre. Igennem dampen kom der en lysende skikkelse og stillede sig imellem dem begge. Skikkelsen lignede en smuk ung kvinde der lyste op i en grøn farve og var gennemsigtig som en slags dis.
Selveste skov elementalen var manifesteret foran Pytro og Koda, som også havde stoppet tiden.
"I 2 elementernes børn, i burde tage i lære, i burde ikke slå mod hinanden men med hinanden, den gave i et blevet skænket på hver sin måde er en gave fra samme kilde, ikke ment til at være imod hinanden" sagde elementet med en røst der kunne få selv de modigste mænd til at føle frygt.

Koda vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hun havde aldrig mødt et element før, og havde slet ikke tænkt over dette, men var fyldt med æresfrygt til at sige noget.

"I! mine børn må nu tage i lære af hinanden, indtil i har lært jeres lærestreg af denne gerning der har kostet mennesker livet og truet andre, så må i dele jeres vej med hinanden. I vil ikke kunne gøre hinanden ondt, og vil en af jer dø vil den anden lige så. SOm modsætninger skal i nu lære det bedste af hinanden" elementets røst var voldsomt og hun sendte både Pytro og Koda et dybtegående blik som ville stire dem helt ind i sjælen.
Med det forsvandt elementet med et som det havde talt, tog alt dis og flammer med sig igen så kroen stadig stod som før. Det eneste der nu var ændret var et mærke i huden på håndoverfladen hos både Koda og Pytro, et tegn der betød elements børn på æld gammelt sport.
Koda og Pytro var nu forbundet, de kunne ikke komme mere end 100 meter fra hinanden, kunne ikke gøre hinanden ondt og måtte nu følges i lang tid til de havde lært deres lektie.

Koda stod tilbage lige godt måløs og kunne intet sige, det eneste hun gjorde var at stirre skiftevis på Pytro og sin håndflade.

Pytro stod meget skeptisk og kiggede da elementet kom frem fra dampen. Først vidste han ikke hvad der forgik det rystede ham dybt i ryggraden. Han havde følt noget i samme stil da han havde ofret sit blod til sin "kaos" gud.
Det fik ham til at krybe lidt sammen og træde et skridt tilbage før han så lavede et skævt ansigt da der blev gravet symboler i hans ene håndflade, som allerede var lavet rimelig solidt. Symbolet lyste endda op på grund af den pulserende lava som flød i armen på ham.

Først efter at det hele var overstået fandt han sig selv igen og blinkede gentagende gange, "H-hva? HVAAA?!!! Sammen med hende?! Balance!? Jeg lever for KAOS! Det modsatte! Mørket tag dig!!" råbte han i den retning som elementet havde forsvundet i, men uden nogen form for respons tilbage. Folk i kroen kiggede op fra deres skjule bag vendte borde og baren, i undring over hvad der lige skete.

I et vredesudbrud over det forsøgte Pytro at hæve sin hænder og skabe en massiv hammer af både flydende og fast lava. Dog da han skulle til at svinge den imod Koda forsvandt den i den rene luft og Pytro stod fast et kort øjeblik...
Pludselig lyste hans symbol på hånden voldsomt op og han faldt på sine knæ i smerte. Han blev straffet hårdt for at forsøge at angribe Koda, nærmest som om at nogen stak tusinde af spyd igennem hele hans arm; så han måtte klamre sig til den og gulvet for overhovedet at kunne holde det ud.

Symbolet stoppede lidt efter med at lyse og Pytro lå tilbage på jorden, stakåndet over smerten... Det var seriøst det her... De kunne ikke skade hinanden.

Koda stod med en underlig følelse tilbage. Det var som om hendes hånd dunkede på en underlig måde der hvor symbolet var kommet. Det gik først op for hende hvor seriøst det her var da Pytro slog ud efter hende med en hammer af lava som plydselig forsvandt.
Et kækt smil kom frem på Kodas læber da Pytro faldt på knæ i smerter. Det var pludselig blevet lidt sjovere det her. Bortset fra detaljen at hun hang sammen med ham fra nu af.
Koda gik hen til Pytro og satte sig på hug lige ved siden af ham og smilede til ham.
"Det ser vidst ud til at vi skal have en masse sjov sammen fra nu af" sagde Koda noget kækt og havde på en måde lyst til at både grine og græde på samme tid. Men hun havde i hvertfald tænkt sig at overholde elementes ord trods om hun ville eller ej. Desvære om man skulle sige det sådan. Men hun havde tænkt sig at få det bedste ud af det.

((Undskyld det korte svar skriver via mobilen))

Pytro begyndte at knurre af Koda da hun knælede for at nedgøre ham helt i støvet og slog så i gulvet med begge sine knyttede nævner imens han skubbede sig op igen i den bevægelse.
"Det bliver et helvede at bringe dig med tilbage til hovedkvarteret. At skulle forklare hvorfor jeg har en ismager på slæb med ind. Vogter dig dog hvis du vover dig der ind. Du ender nok med at blive voldtaget... Kvinder lader ikke til at kunne lide min lille gruppe..." forklarede han, ruskende og baskende til hans tøj efter at have rullet rundt på gulvet i kramper.
I et ryk rettede han så den røde vest til og stod rank foran Koda og afventede hendes respons på hans ord, blot stirrende ned på hende.

De forskellige folk i kroen var så småt ved at føle sig sikre igen. Nogle sneg sig stille ud af døren imens andre fandt tilbage på en plads og nød selskabet igen.

Koda kunne bare ikke lade hver med stadig at smile lidt kækt over hele situationen, selvom det ikke lige var hendes stil at skulle følges med andre. Nu var der bare et problem,Koda var normade ikke en der blot blev det ene sted og ud fra Pytros ord lød det til han ikke havde nogen planer om at rejse med.
"næ nej du. Jeg har en aftale jeg skal nå og det er du nu tvunget til at følge med mig til" udbrød Koda stædigt og havde ingen planer om at skulle ændre på sine egne planer. Koda måtte op på toppen af krystal bjerget mindst en gang om året og nu hvor det var ved at blive vinter ja så var det tid til at besøge bjerget igen.
"og desuden hr. Prøver nogle så meget som at krumme et hår på mig der inde så skal jeg vise dem hvorfra udtrykket 'så koldt' kommer fra" sagde koda imens hun holdte sin hånd op foran Pytro og havde sine fingre 2 centimeter fra hinanden. Koda var faktisk på det punkt ret uskyldig. Hun havde kun været sammen med en og kun en enkelt gang. Så hun havde ingen planer om at lade voldtægt ske.
"Og de kan tiltale mig ved navn tak. Jeg hedder Koda" sagde Koda for at præsentere sig selv over gor den person hun ellers ikke kunne lide.