Det var næsten kært, selvom han holdt langt mere af hvordan de så ud inden de kredsede af. Fyldt med smerte og despresion.
Han havde ikke regnet med at hun pludselig ville hive et våben frem, selvom han burde havde gjort det og derfor blev den let presset ind gennem hans hud, hvor den hurtigt skar igennem hans kød.
Havde tingest været meget længere, så ville den næsten havde stykket igennem ham.
Heldigvis dog, ramte den på den mest perfekte måde, så det bare gjorde mere ondt end at den øddelagde.
Da hun trak sig tilbage *Hun hev vel tingen med sig? xD*, lagde han irreteret en hånd over såret, inden han så smilende ned på hende.
Hostede blod op? Hvor rart. Han kunne næsten mærke hans tænder løbe i vand på grund af lugten.
"Begynder du at indse at du simpelthen er en svækling? Selv om din fysiske styrke"
Knurrede han grinende, inden han fjernede den nu blodige hånd. Såret var allerede væk igen.
Denne gang ville han lade hende angribe. Eller flygte. Hvad enten hun nu lige havde lyst til.