Alwyn lo, da han fremsagde sin idé. "Fange en elemental? Er De vanvittig. Med al respekt, Hr. Lord, så tvivler jeg på at en mand i Deres alder ville være i stand til at fange en elemental alene." Det var jo næsten umuligt at nedkæmpe en elemental, og da slet ikke fange den. Eller var det muligt? Hun sank en klump og vendte ansigtet imod muren. Måske?
"Så De ved ikke med sikkerhed om de eksisterer." mumlede hun. "Måske står der noget i de kongelige arkiver?" foreslog hun. Dem havde hun trodsalt adgang til. Og det kongelige bibliotek. Krystalpaladset var låst af og bevogtet dag ud og dag ind. Hun ville snildt ville få adgang.
"Der
må stå noget..." mumlede hun for sig selv. Hun missede med øjnene og tænkte på sin søsters dagbog.
{...} Jeg har tilbragt utallige dage med artefakten. Eller har det været uger? Måneder? Jeg er ikke længere sikker... De andre kommer ind til mig fra tid til anden; tilbyder mig mad eller forstyrrer. Alwyn siger at jeg blot skal glemme det. Opgive det. Men jeg er ikke klar til at vende ryggen til det! Jeg vil forstå det. Jeg er nød til det... Er det et våben? En guide? Måske begge dele? En klog mand sagde engang, at den som øger sin visdom, øger sin smerte. Jeg forstår det meget bedre nu... Men er det den virkelige sandhed? Kan man kæmpe med idéer og information, i stedet for sværd og stål? Det er simpelt. Elementært. Kontrol... Den vil give mig alt. Tilbyder mig alt. Det eneste den vil have tilbage er total lydighed. Og hvem kan sige imod? Den uendelige fristelse. Jeg kan selv huske mit eget øjeblik med ---
Hun var blevet afbrudt. Hun havde ikke læst mere. Hun havde ikke læst færdigt. Hvad havde søsteren fundet? Kunne der være en sammenhæng? I så fald, havde Alwyn det spor, som Lorden søgte. Hun trak på smilebåndet og nød tanken et øjeblik.
( Du har lige givet mig en grund til at bruge Alwyns søsters gamle dagbog :D Tak! <3 )