han ser på elizeph "er du en demon også" siger han stille
han stille sig bag elizeph "stå stille " han rækker hans hånd frem og er ca
et stykke fra hans sår en tynd istråle kommer
frem og fryser han sår sammen " så nu burde det være fint"
han går om på den anden side igen og ser på elizeph "vil det så sige
du vil ha en af os til at gå rundt med den amulet" han smiler lidt
og tænker så på dem der vil ha fat i amuletten "og hvad er så dem
der gerne vil ha fat i amuleten"

Cashi satte begge sine hænder i siden. Det hele var sku noget pjat efter hendes mening, men hun turde ikke sige Elizeph imod.
"Altså.. Så ham der den bevingede og jeg skal passe på Deres amulet?" Sukkede hun opgivende og hældede hovedet på led.
Hun skævede fra den ene til den anden med et opgivende blik. En fyr med kjortel og stav og en bevinget hvidhåret trold. Hvad havde hun gjort galt?
"Og forsvare den med vores liv?!" spurgte hun vredt og så fortvivlet på Elizeph.
"Kan Deres gren ikke give os nogle kræfter eller noget?" (Det er ikke sådan en gren, men Elizephs stav xD Og tag ikke hendes fornærmninger personligt :3)

Elizeph mærker sin nakke..mens han svarer på dæmon spørgsmålet; "Det er ganske korrekt."
".. hmm.." mumler han bare... det blev da temmeligt koldt... men hva pokker.. han lader det bare være..
"Xiau, hedder englen... det er ikke en genstand, men et himmelvæsen.." forklarer han roligt...
Han opfatter hendes lettere negative mine, via tankelæsningen.. men han siger dog intet.
"forsvare med Deres liv er nu så meget sagt... Hvis det ender med at i kommer i livsfare... kan i bytte den over.. for de angriber ikke hvis man ikke har amuletten i sin varetægt..." han flytter en sort hårlok fra sit ansigt.
"Tag amuletten... Den giver kræfter i sig selv..." siger han roligt, og lader amuletten svæve foran sig.
"Den kan gøre bæreren af den usynlig for magisk opsporing... Det er det himmelvæsnerne bruger..." siger han med en rolig stemme.
"Men.. hvis De mener det er nødvendigt med ekstra kræfter, unge frøken, så kan det skam godt arangeres.."

((brb, skal lige spise >_<;; ))

han lytter til alt det der bliver sagt han ser på cashi
"er dine kræfter ikke nok i alt" han kigger ned i jorden
og ryster kort på hovdet utaknemlig må man sige
han ser kort hen på elizeph "hvilken slags demon er du "
han har aldrig set en demon før han ser på cashi hun er en kvinder og jeg kan mærke at hun ikke ligge på et højt niveua eller så skylder hun det bare meget godt

Cashi smilede let og hendes sind blødte lidt op. Det var måske ikke så slemt endda. Det virkede ihvertfald til at de kunne leve deres normale liv videre og ikke være i en konstant kamp.
"Forstået" svarede Cashi kort og bed sig lidt i læben, inden hun rakte ud efter amuletten og tog et godt tag om den.
Hun sukkede så lettet op og trak den safir lysende amulet til sig.
"Mine evner rækker fint!" Svarede hun Achillius med en fornærmet tone. "Men engle er ikke de svageste væsner, hvis jeg forstår hvad Elizeph fortæller os, og det giver mig vel ret til at spørge om forstærkning?" Cashi sendte den bevingede mand et udfordrende blik og sukkede så igen, inden hendes blik flyttede hen på Elizeph.
"Jeg behøver ikke flere kræfter"

Elizeph svarer Achillius; "Hvilken slags? Hmm... det er en anelse svært at diffinere.." han ser lidt tænksom ud... Han er jo ikke en dyredæmon.. på nogen måde... Han har ikke engang skarpe tænder til at flænse kød med... for.. han er jo veganer... planteædende dæmon?.. nej det kan man ikke just kalde det... "Det nærmeste ville være at sige fuldblods dæmon under rang 1 i kategorien menneskerace.." han trækker løst på skuldrende..
"udelukkende baseret på magiske egenskanber og kunnen,"
han ser mod Cashi..
"Nuvel da.. det er Deres egen sag om De ønsker forstærkning eller ej.." han lader en hånd rette på det sorte hår igen.
"Himmelvæsner er en slags modpart af dæmoner.. Det er ikke nødvendigvis allesammen engle.. Ligesom dæmoner et eller andet sted kan ledes ind under kategorien 'djævleskabninge'... Vampyrer kategoriseres af nogen derunder, skønt der er så serdeles stor forskel.. Men himmelvæsner er normalt godhjertede væsner.. Og det er derfor de vil udryde stedet her... her er for mange dæmoner.. Koste hvad det koste vil.. Derfor er I dødelige blevet fatalt indblandet... Men af samme grund må i bærer amuletten.. for de angriber dæmoner uden tøven... men eftersom dødelige... eller, jordvæsner, ikke er indblandet i krigen mellem himmelvæsner og djævlevæsner-groft sagt- så er i mere eller mindre udenfor farezonen.. " han holder en kort pause.. "dog vil jeg sige at det måske ville være en god sikkerhedsforanstaltning med magiske hjælpemidler.. Himmelvæsner er ikke sådan at spøge med.."

han smiler kort " hvem skal så ha amuletten " han
synes at alt det manden siger lyder intresant han ser så på
cashi og smiler han ser på elizeph "men hvorfor lige os som
de udvalgte og vil det sige at de onde væsner godt kunne finde på at gøre os noget fordi vi har amuleten.?" han stopper kort " hva vil der
ske hvis de onde væsner for fat i amuleten" han kigger på amuleten
også på elizeph

Cashi sukkede opgivende og piftede efter sin ekuma, som glædeligt travede imod hende.
"Mine herre.. Er det ikke nok for iaften?" Spurgte hun roligt og smilede ømt til dem begge. "Og hvis vi skal snakke videre, så lad os gøre det et sted hvor der ikke er en sjæl og hvor der er varmt. Natten er ved at komme frem"
Cashi hev en jakke frem fra sin saddeltaske og tog den udenpå sin tunika, inden hun igen betragtede mændene.
"Elizeph, er det vores pligt nu at beskytte amuletten?"

"Hvis himmelvæsnerne får fat på Xiau, vil de kunne udryde dæmonerne i Krystallandet.. og de vil gøre det ved at destroere hele planeten.. Xiau er det eneste himmelvæsen de kan tvinge til at bruge den ulitmative dødsformular.. For hun forrådte dem.. som straf kan de henrette hende på den måde.." svarer han roligt. "Så hvis himmelvæsnerne får fat på Xiau.. så er Krystallandet dødsdømt.." han retter dernæst blikket på Cashi.
"Det er ikke jeres pligt nej.. Men jeg ville finde det besynderligt hvis I ikke gjorde det... for I er udvalgt.. De eneste der kan forhindre det.. Xiau har selv fundet dem, som hun stoler på... Det var derfor jeg ikke blot kunne vælge nogle tilfældige.." han lader sin ene hånd glide op til toppen af den magiske stav.. den store, røde, rundslebne rubin lyser svagt i mørket, mens de små rubiner, lige så runde, svæver rundt om den, som var det et solsystem...
Elizeph peger mod en af dem, og den flytter sig ud af sin bane og lander blidt i hans hånd... endnu en.
"Disse er magiske rouler.. i får en hver.. de fungere sådan at i kan komme i kontakt med hinanden.." han slipper dem så, og peger med en enkelt finger først mod Achillius, så mod Cashi.. og de to amuletter flyver hver sin vej...
"I kan komme i kontakt direkte med hinanden.. og hvis i mangler svar på noget angående jeres opgave, så lad mig høre fra jer.. I kan overfører beskeder via dem.. I vil kunne se hinanden i rubinernes overflade, og talen vil høres udelukkende i jeres hoved.. i skal blot tænke at i vil i kontakt med den anden.. så sker det... det samme hvis i har brug for information.. så kan i kontakte mig.. men himmelen være jer nådig hvis det ikke er af yderste vigtighed." han nikker let med hovedet som et let farvel... hvis de ville sige mere, skulle det gøres hurtigt..

((hvis de sender en besked til Elizeph, sender i bare en pm med overskriften: magisk besked ^^ ))

han tager imod amuleten han bukker som et tegn på tak
han gemmer amuleten væk
han ser på cashi han bukker som et tegn på farvel han går
lidt væk fra dem, han slår sine vinger ud ser på de to "vi snakkes "
han løber kort og flyver væk der fra



//out ((ses er satdig på hvis der er noget men eller skriver jeg bare en besked til dig elizeph))

Cashi nikkede forstående og tog imod rubinen og lagde den ned i sin ene lomme.
Hurtigt kom hun op på sin ekuma, sendte dem begge et smil som farvel og red væk.

//Out 83

Elizeph venter til de er væk.. inden han får skravet isen af sin nakke.
"... unødvendigt.." mumler han så blot.. kortfattet og ligegyldigt...
Han ser mod himmelen.
".. Denne krig... vinder i ikke!" hvisler han så lavt, inden han med begge hænder hæver staven fra jorden og hamre den mod den støvede vej, alt imens han får hvislet en besværgelse.. og i næste sekund forsvinder han på den samme måde han dukkede op på..

//out