Aisha havde overnattet i det høje græs. Hun var ikke bange for skoven, for den virkede på hende, ikke som andet end en almindelig skov.
Det høje græs killede hendes arme, men i stedet for at le, flåede Aisha bare græsset op af jorden; så kunne det i hvert fald ikke genere hende længere.
Hun børstede lidt snavs af kjolen; ikke fordi det generede hende, men fordi kjolen sad mærkeligt, når små klatter af mudder klistrede de tynde lag sammen.
Hun gabte, strakte sig og rejste sig op. Hun var klar til at gå videre, men først ville hun have lidt morgenmad. Hun slog i jorden med foden, for at få et overblik over hvor hun var; der var græs overalt omkring hende, og et par meter væk, startede en overgroet skov.
Hun gik tættere på træerne, for at undersøge om der skulle være nogle buske med bær, eller måske et frugttræ, men hun kunne ikke 'se' nogen..