
Eskild
Byvagt i det øvre bydistrikt
Charmander 27.05.2023 22:59
Følelsen af de kugler summede i hans indre, skønt de lå stille, var der endnu en følelse af bevægelse i dem, det sitret stille i ham og stak til lystens begær. Bæret kunne på ingen tid flyde over og det måtte ikke være disse kuglers skyld, aldrig.
Lige så sammenbidt og stakåndet på sin egen måde, frussede en mild frustrations udåndning hos Eskild. Sandheden havde ingen klang i sig, den stank langt væk af løgn (og latin).
Ryggen gav sig hen for hånden og hovedet fulgte med håret, tilbagetrukket og udstrakt hals. En befrielses lyd undslap ham som håret blev sluppet og hovedet faldt frem igen, som det ikek var beredt på frigørelsen. Kroppen tog den berørning den tårnende olieforhandler gav ham, fingre der kunne bore sig ind i kroppen som han var intet andet end et stykke legetøj, tidsfordriv.
Uden forstand for hvad der foregik bag ham, mærkede han blot et pres der fik det hele til at rulle i ham, som det skulle længer ind, men en naturlig modstand stoppede det og han kunne intet andet end bruste og stønne af den følelse. I første følelse var det nok en behagelig fornemmelse, en anderledes stikken, men det ville stilne lidt hen i ubehag og trykken han aldrig havde prøvet før, men brummede blot til det. Mildnede det hen ved at fokusere sin egen energi til hvad der var godt ved det. Men da den varme følelse af et hoved lå i ydrekrasen af en åbning, åbnede munden eftergivende og en behaget lyd forlod ham.
Presset slap ham ikke, det var blevet erstattet af uvished for alligevel at ville prøve, men det ville nok betyde at kuglerne vilel forsvinde op i ham -
en alligevel risikofyldt leg.
Rullende i ryk spærret han øjenne op og følte sig tom indevendig, følelsen af numsen stod på vidtgab, men alligevel lukkede i.
Lyden af kugler på gulvet afsløret nu alligevel at
Frederik var til mænd. For tomheden blev erstattet med det varme legeme og Eskild lod et støn forlade ham som sjælen fløj ud af ham. Det var ikke længere en bulende oplevelse, men standhaftighed og jævn tykkelse der udfyldte ham.
Han bærer, jah, det blev fyldt op og fortsat det sådan, ville det flyde over og han komme af den andens tag på ham. Det var alligevel en værdig følelse han kunne gå med, for kunne han komme af det, var det en ny standard, et nyt højdepunkt. Et mål som aldrig kunne overgåes. Øjene var let presset i, nydelsen ulmede i mimiken.
Ah, det var himlen. Sharas vilje.