Det undrende ham slet ikke at hendes kræfter slap op, og hun derfor måtte lade sin krop, fra hofterne og frem, lade sig ligge mod madrassen under dem. Nao skulle nok gøre alt, sammen med hendes ben, for at holde hende oppe, så hun kunne modtage hende. Det var i denne stilling han ramte hende bedst, fik muligheden for at give hende størst mulig nydelse.
Han nød virkelig synet af hende, som hun lå der og træk vejret tungt, gispede efter vejret og lod sin krop påvirke af hans bevægelser.
Nao havde heller ikke uendelige kræfter og måtte selv erkende at det både var hårdt og alt for tilfredsstillende. Hans krop var langsomt begyndt at blive svedig af hans arbjede, hans pande skabte sved mellem huden og hans hår og man kunne se de glisnende perler på hans brystkasse.
Han kunne mærke hvordan hendes ben begyndte at ryste under ham. Hans hænder holdt bedre fat i hendes hofter, for at støde hårdere, holde hende tæt på sig og give hende sig selv hårdt. Han støn bredte sig tungt og hendes navn gled oftere og oftere ud mellem hans læber.
Han mærkede hvordan hendes forløsning igen ramte hendes krop. De høje støn fra hende, hendes underliv som strammede om hans lem og hendes krop som reagerede på denne følelse. Det var en fantastisk ting at opleve igen, også for ham.
Han lagde sin ene hånd uden på hendes, som den lagde sig mod hendes underliv. Han pressede deres hænder op mod hendes klit, stimulerede hende med sin egen hånd, som han med de sidste kræfter satte de sidste stød ind. Han pressede sig selv så hårdt op mod hende, lod sig blive oppe og lod sin væske bevæge sig ud i hendes krop, som han kom.
"Death smiles to us all. All a man can do is smile back"