For hvert ord der havde forladt hans mund, kunne hun mærke hvor bekymret og nysgerrig hun var. For hun havde tydeligt lagt mærke til hans fjerne blik, også selvom det havde været meget kort. Det gjorde ikke hendes bekymring bedre, at han havde nævnt at det ikke var en god historie, og at den ville sætte ham i dårligt lys. Mere og mere kunne hun mærke, hvor undrende hun var blevet, for gad vide hvad der var sket. Hun vidste ingenting, men ville gerne lytte til ham, for valgte hun ikke at spørge ham omkring det, ville hun sikkert fortryde det. Et kort glimt faldt ned på hendes arm, og hun ignorede et øjeblik de blødende rifter, for hun kunne sagtens gøre noget ved dem. Ellers kunne hun håbe på, at det ville begynde at regne så vandet ville vaske blodet væk fra rifterne.

"Hvad har du lavet"fløj det undrende ud ad hendes mund, som alle ordene der havde forladt hans mund, havde fået hende til at undre sig. Hun løftede et øjenbryn som hun lod sine øjne møde hans og hun gjorde som han havde foreslået. Så hun satte sig ned på skovbunden tæt ved et træ, og var klar til at høre hvad der var sket. Noget var tydeligvis sket, for hun kunne se det på ham men spørgsmålet var så, hvad der netop var sket. Hun kunne godt mærke, hvor undrende og bekymret hun var blevet, og hun trak det ene ben op under sig, bare for at sidde lidt bedre op ad træet. Hovedet vendte hun op imod Tanto, som hun ventede på at han ville sætte sig ned, og fortælle hende om det som havde gjort ham fjern under kampen. Heldigvis ikke hele tiden, det havde kun været et øjeblik.

Hun lagde hovedet bagover, og løftede armen op foran sig, betragtede rifterne lidt, som hun lod sit blik falde ned på hendes trøje. Hun rev et stof stykke af, så godt hun kunne for at forbinde hendes arm. Bare så det ikke ville ende med, at blive ved med at bløde"Du gør mig bekymret og nervøs Tanto...Hvad er der sket"spurgte hun undrende med hovedet på skrå, og lod hendes blik hvile sig på ham. Et øjeblik skulede hun kort ned imod hendes arm, bare for at tjekke om forbindingen hun havde lagt var god nok. Den kunne have været bedre, men den var fin nok, især når hun havde gjort det så godt hun lige kunne.

Det var tydeligt at se på Amy, at Tantos ord var alt andet end betryggende for menneskekvinden. Og hvorfor ikke? Det var da indlysende, at hvad halvdæmonen skulle til at fortælle ikke ville falde i god jord. Det mente han i hvert fald. Og det havde han direkte sagt til hende. Tanto prøvede nok bare at forberede hende, men også sig selv. For han havde endnu ikke snakket omkring dette. Kun med den pågældende kvinde og det talte ikke just. Tanto havde nok prøvet at glemme hele affæren, men han måtte se det i øjnene, at han ikke bare kunne glemme det. Han kunne ikke klemme den lystfyldte kro.

Inden Amy satte sig, spurgte hun, hvad han snakkede om. Selvfølgelig. Hvem ville ikke være utålmodig over dette? Men Tanto svarede hende ikke. Ikke i starten. Han lod hende sætte sig, før han gjorde noget. Blikket havde fulgt hendes, men som hun sad nede på skovbunden og snakkede igen, sænkede halvdæmonen sit blik. Ligesom kvinden fra kroen havde gjort, følte Tanto sig som en lille dreng igen. En dreng, der havde gjort noget, som han nu ville få en skideballe for.
Til sidst valgte han at sætte sig ned ved siden af Amy - dog med lidt luft i mellem. Han følte ikke, han havde retten til at sætte sig helt op af hende, så deres kroppe mødtes. Desuden så var hun igang med at dække sine rifter til, så at give hende plads til det arbejde var nok bedst. Halvdæmonen sad med krydset ben og en rank ryg. Hænderne lå i skødet, hvor han svagt pillede ved en løs luns kød rundt om neglen på tommelfingeren. Hvor skulle han starte? Hvor kunne han starte, så Amy ikke med det samme langede ham en knytnæve eller en lussing? 
Øjnene vendte endelig på Amy og de var fyldt af følelser. Det var en ting, der ikke var normalt for den ellers kølige og nærmest følelseskolde halvdæmon. Der var en form for skam og undskyld i blikket, som han endelig åbnede munden for at forklare sig. "Der var denne kvinde i Balzera. Hun påvirkede hele kroen. De smed sund fornuft væk for deres dyriske lyster," startede Tanto. Måske det ville gøre det bedre, hvis Amy vidste, at det ikke kun var ham, der var blevet påvirket. At hele kroen var blevet og han dermed ikke var solomålet. "Jeg prøvede at stå imod. Jeg prøvede at være stærk. Og jeg var stærkere end resten af kroen. Men ikke stærk nok." Og i takt med de sidste ord sænkede halvdæmonen sit blik og hoved igen i skam. Hvorfor følte han overhovedet dette? Ham og Amy havde haft én nat sammen. Hvorfor skulle han føle skam over, at hans lyster blev tvunget frem af en anden? Alt det her var følelser og oplevelser, Tanto aldrig var blevet oplært eller trænet i under Bagludan. Dette var menneskelig adfærd og i over hundrede år var han blevet opdraget med sin dæmoniske side i fokus.

Som hun fortsat sad klar til at han skulle fortælle lod hun sit blik hvile sig på ham, og kunne stadigvæk godt mærke hvordan hendes bekymring spredte sig. Hun var spændt på, hvad han ville fortælle for det var tydeligt at se, at der var noget galt. Hun placerede begge arme rundt om hendes knæ, så hun sad afslappet og lod et kort øjeblik hendes blik falde op på himlen. Det kunne godt se ud som, at det snart ville regne og som hun kunne høre hans stemme, vendte hun straks sit blik tilbage på ham. Uden at være sikker på, at hun vidste hvad hun enlig forventede at høre, så frygtede hun at der var sket ham noget. Men hun var nød til at forholde sig rolig, så hun valgte derfor at tage en dyb indånding.Da ordene endelig forlod hans mund, holdte hun sit blik hvilende på ham, for hun ville ikke kigge væk som han netop fortalte hvad der var grunden til, at han havde været så fjern. Dog i samme øjeblik som hun hørte ordene om en kvinde i Balzera, begyndte hun straks at undre sig lidt. Tankerne begyndte at køre rundt omkring hvem kvinden var, og hvad Tanto overhovedet lavede der. Men hun holdte sig fortsat rolig, som hun sad og lyttede til ham. 

Da han fortsætte med at fortælle kunne hun godt fornemme at han sikkert havde lavet noget med denne kvinde, hvilket hurtigt fik hende til at kigge overrasket på ham. Hun var uden ord, vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Ordene om at han ikke var stærk nok, fik hende til at knytte hænderne sammen af nærmest raseri, men det handlede mere om andet end netop den følelse"Du...Hende..."lød det nærmest usammenhængende fra hendes mund i en lav tone, og hun kiggede lidt mere på ham, før hun straks vendte blikket væk fra ham. Regnen begyndte at dale ned, i det samme øjeblik som hun rejste sig op. Stod med ryggen til ham, som hun prøvede at undgå at give ham en lussing, eller et slag i ansigtet. Men det var så underligt, de havde ikke kendt hinanden i så lang tid, så hvorfor følte hun sig ikke god nok lige nu. Hun var tom for ord, vidste slet ikke hvad hun skulle sige, og kunne mærke regnen på sig som tårerne pludselig kom frem på hendes ansigt. Hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og drejede rundt så hun stod med fronten til ham. Sendte ham overraskende et lille smil, som tårerne gled ned ad hendes kinder"Jeg håber at det var godt"lød det bare en smule lavt fra hende, som hun tydeligvis var såret, og trist selvom det var så underligt. 

Hvad handlede det hele om, hun var ramt af følelser, og var ikke engang sikker på hvilke følelser det var. Hendes blik gled ned imod jorden, som hun vendte ryggen til ham igen, og begyndte at sætte i løb væk fra ham. Da hun var løbet hen til fantomtårnet tog hun nogle dybe vejrtrækninger, og af ren aggression slog den højre hånd ind i trappegelænderet. Så gik hun op ad trapperne, og satte sig på gulvet tæt op ad den ene mur inde i fantomtårnet. Hun lukkede kort øjnene, som hun lagde hovedet bagover. Kunne ikke stoppe tårerne som de trillede ned ad kinderne fortsat. Hun trak benene op under sig, og sad bare alene i regnen, imens hun prøvede at få billedet ud ad hovedet med Tanto og denne kvinde han havde været sammen med. Irriteret over det kunne ske, og på samme tid overrasket sukkede hun lidt, som hun åbnede de våde grønne øjne, og studerede himlen lidt"Hvorfor ødelægger følelser altid én... Kan de ikke bare..."var de eneste ord som nåede at forlade hendes mund, som hun kunne mærke regnen på sig. Om Tanto overhovedet ville komme og finde hende, vidste hun ikke. 

Men med blødende knor fra slaget imod trappegelænderet, følte hun sig pludselig ikke god nok. Det var så underligt hun skulle føle sådan her som hun gjorde, var hun blevet alt for glad for halvdæmonen? var der kommet dybe følelser uden at hun vidste det? var kvinden en han kendte? der var så mange spørgsmål som dukkede op i hendes hoved, som hun bare sad med tårer løbende ned ad hendes kinder. 

Inden Tanto havde taget sig sammen til at snakke, havde Amy rykket sig en smule. Hendes knæ havde begge arme rundt om sig, som kvindens blik vendte op mod himlen. Tanto kiggede ikke derop, så tegnene på den snartkommende regn var ikke velvidende for ham. Hans fokus var på to ting kun; den forfærdelige historie at fortælle og Amy. Han vidste vitterligt ikke, hvordan hun ville reagere. Vil hun være voldsom, voldelig, aggressiv? Eller skulle hun bruge tid til at samle alle brikkerne sammen og danne sit et overblik? Var hun rolig og fattet eller aggressiv og rasende? Tanto vidste virkelig ikke.

Som Amy endelig åbnede munden for at sige noget, var hendes to ene ord kun fyldt med forvirring. Deres blikke mødtes kort, inden Amy kiggede væk. Tanto kiggede ned på hendes hænder, var knyttet sammen til næver. I samme øjeblik begyndte regnen at falde. Dråberne landede på dem begge og begyndte straks at gøre deres hår og beklædning fugtigt. Skønt Tanto ikke troede på nogen af guderne sådan rigtig, kunne han ikke lade være med at se det poetiske i dette. De havde mødt hinanden i regnen og nu regnede det. Hvad var oddsene?
Med ryggen til havde Amy rejst sig op. Tanto forblev siddende, dog havde han bevæget sig således, at han virkede mere ivrig til at rejse sig op. Benene var ikke længere over kryds. Den ene fodsål var i jorden, imens det andet ben lå henover det allerede våde græs. Som Amy vendte sig rundt, blev Tanto mødt af et ansigt med en hånd på ansigtet. På grund af regnen ville halvdæmonen ikke kunne bedømme, hun græd eller ej. Men de røde øjne var svar nok. Det var dog hendes ord, der ramte Tanto hårdt. Hårdere end nogen af de afdøde kvinders angreb. Dette var et knivstik i hjertet. Tanto kunne ikke andet end at forblive siddende med et smertende ansigt. Det var først, da Amy løb ind i Fantomtårnet, at Tanto bevægede sig. "Amy." kaldte han efter hende, men hun var allerede væk.
Hurtigt rejste halvdæmonen sig op og fulgte efter hende. Ved foden af trapperne lagde Tanto svagt mærke til gelænderet, der havde en bule i sig på størrelse med en menneskelig hånd. Dog lagde han intet vægt i dette, for han løb bare op ad trapperne, to trin af gangen.

Hjertet bankede, da Tanto nåede toppen af tårnet. Ikke, fordi han var udmattet. Der skulle mere til end en del trapper for at udnytte ham. Nej, hjertet hamrede afsted på grund af Amy. Blikket faldt med det samme på kvinden, der sad med benene under sig. Fordi regnens dråber ikke ramte dem herinde, kunne Tanto straks se tårerne, der flød ud af de røde øjne. 
"Amy, undskyld," startede halvdæmonen ud med, inden han satte sig over for hende. Overvejende tænkte han, om en hånd ville være passende at lægge på hende. Og fordi han ikke tænkte mere, gjorde han netop dette. En hånd blev placeret roligt og forsigtigt på hende, som var hun en tikkende bombe. "Hvis jeg kunne, tog jeg det tilbage. Jeg ville ikke, men kvindens magi påvirkede alle. Kroen var værre end et horehus, Amy. Tro på mig, Amy."
Hvorfor var Tanto så patetisk? Aldrig havde han følt sådan her. End ikke da familien blev myrdet havde han følt sig patetisk over det. Jovist havde han følt vrede, savn, tristhed, men ikke følelsen af at være patetisk. Men med Amy følte han sig. Hvad han havde gjort var under al kritik, men han havde ikke haft noget valg. Kvindens magi havde været kraftig og effekten havde hun nærmest forstærket mod ham. Det havde heller ikke hjulpet, da kvinden havde skjult sit eget udseende med en falsk udgave af Amy. Den eneste kvinde foruden hans mor, der kunne bringe det menneskelige frem i Tanto.

Det var sikkert et skæbne tegn at det var begyndt at regne, for de mødte hinanden i regnvejr, så gad vide om guderne havde valgt at det skulle regne med vilje. Som hun bare sad inde i tårnet med blødende knor på den højre hånd, og hovedet op imod himlen imens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Hvor ville hun gerne ønske at det halvdæmonen havde sagt, ikke havde påvirket hende som det pludselig havde gjort. Endnu engang lukkede hun øjnene og tog en dyb indånding, og vidste ikke hvordan hun skulle finde rundt i nyheden han nærmest lige havde fortalt hende. Hvordan hun skulle føle sig så såret var hende en gåde, var der mon noget der hed følelser som var dukket op, selvom det var noget hun aldrig havde tænkt på. Da lyden af Tanto's stemme kunne høres vendte hun blikket i retningen af stemmen. Hurtigt kunne hun se ham sidde foran hende, og som han havde lagt en hånd på hende vendte hun de våde øjne hen på ham.

"Jeg tror på dig"svarede hun kort, som hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, og efter få minutter lagde hun hovedet på skrå. Hans undskyldning tog hun imod, selvom hun ikke gav ham korrekt svar på at hun tilgav ham, for på den ene side kunne hun ikke tilgive ham. Han havde selv nævnt at han ikke kunne gøre noget ved det, og hun besluttede sig for at stole på ham. Det var tydeligt at høre på ham, at han mente det. Hendes blik gled ned imod gulvet, og hun skulede hen til den blødende hånd, og fik et lille smil frem. Det var typisk hende, at have slået hånden så hårdt, at hendes knor blødte. Hun var et kønt syn, blødende knor, vådt tøj samt hår, for ikke at nævne salvien på brystet og en forbinding på den ene arm. Men sådan var det jo, det var heldigvis ikke noget hun havde noget imod. Som hun et kort øjeblik lyttede til regnen og skovens omgivelser, var det rart at Tanto var kommet efter hende. Hun løftede den blødende hånd op til hendes ansigt, for at ville tørre tårerne væk. Lige nu følte hun stadigvæk ikke helt, hvad hun skulle sige for hun kunne umuligt være sur på ham. Men det var som om hun havde en følelse indeni, som var dukket op lige fra det øjeblik han havde nævnt den kvinde på kroen han havde hygget sig med"Jeg kan umuligt være sur på dig Tanto... Jeg føler bare"var de eneste ord der kom ud af hendes mund, som hun lod den blødende hånd fjerne lidt af hendes hår fra ansigtet, eftersom det var begyndt at klistre sig fast til ansigtet. 

Hendes blik gled op på halvdæmonen igen, og hun prøvede at undgå den forfærdelige følelse, men det var svært når tankerne havde kørt rundt med det ene og det andet. Hun var sikker på der var tale om en eller anden form for følelser, uden at være klog på det. Hun lukkede så øjnene kort, for at prøve at holde flere tårer tilbage, for det var jo tåbeligt at græde. Det var slet ikke hende, slet ikke noget hun generelt gjorde. Efter kort tid åbnede hun de grønne øjne, og lod dem hvile sig på Tanto, som sad overfor hende"Følelsen af ikke at være god nok, dukkede op og det er så underligt"sagde hun som hun lagde hovedet lidt tilbage så det mødte muren bagved hende blidt. Hun holdte fast rundt om hendes knæ, som hun afslappet sad og betragtede den ligeså våde halvdæmon som hende, for hun var efterhånden også blevet meget våd takket været regnen. 

At hun troede på ham fik Tantos skuldre til at sænke sig. Hun behøvede ikke at stole på ham. Hun kunne tro det værste om ham. At han bevidst havde været sammen med kvinden fra kroen. At han havde fundet på en løgn som en undskyldning. Men hun troede på ham. Hun kunne se sandheden i hans og det gjorde ham. Glad? Normalt var halvdæmonen ligeglad med tilgivelse. Ved guderne, han kunne dræbe en morder og selv hvis familien af den pågældende morder tilgav ham for mordet, ændrede det ikke noget. En død var en død. En undskyldning ville ikke ændre noget. Men Amys inddirekte undskyldning havde ændret Tanto. Skyldfølelsen var stadig i ham, men den var svagere end før. "Tak."

Den fugtige kvinde sad stadig med knæerne oppe. Men nu løftede hun en hånd for at fjerne tårer fra øjnene. Og det var der, Tanto fandt hendes knoer blodige. Synet af det ødelagte gelænder faldt ind i sindet på ham igen. Hun havde givet den en næve i vrede. En næve, der lige så godt kunne have været endt mod Tantos kæber.
Efter Amy havde tørret sine tårer væk og fjernet lidt vådt hår fra ansigtet, tog Tanto fat i hendes blodige hånd. Tommelfingeren kærtegnede håndryggen, imens fingrene var under hendes, ikke oven på knoerne. Ingen grund til at bringe fysisk smerte oven i hendes mentale smerte.

Deres blikke mødte kort, inden Amy sagde, hvad hun tænkte. I et par sekunder stirrede Tanto på hende, inden hans frie hånd fandt vej til hendes raske kind. Langsomt lænede han hovedet helt ind til hendes, så der kun var en halv tommer værd at luft i mellem deres næsetipper. "Du er mere end nok. Langt mere." hviskede Tanto, inden han fjernede afstanden i mellem deres ansigter. Læberne omslugte hendes i et vådere kys, end deres mundes væske kunne afgive. Først var det et uskyldigt kys med lukket mund, men efter nogle sekunder valgte Tanto langsomt at åbne munden. Tungen listede ud af hans hule, inden den blidt malede oven på Amys tænder. Som Tanto lidt lænede sit hoved skråt, gned deres næser sødt nær hinanden. Hun var mere end god nok. Amy var for god. For god til Tanto. Hvorfor havde de fundet hinanden? Tanto kunne kun se sig selv som heldig at opleve en person som Amy endnu en gang i sit liv. Første gang havde været held. Denne gang virkede det som skæbnen.

Selvom hun fortsat undrede sig over, hvad han overhovedet skulle henne på den kro og i selskab med den kvinde, så i det øjeblik halvdæmonen havde taget fat i hendes blodige hånd, lod hun hendes øjne hvile sig på de røde knor. Det kunne sagtens have været Tanto som hun havde givet en på hovedet, men inderst inde, kunne hun ikke få sig selv til det. Uanset hvor sur, og ked af det hun havde været men havde det været deres allerførste møde, så havde hun sikkert endt med at give ham en på hovedet. Dog kendte de ikke hinanden, men det gjorde de nu, hvertifald lidt mere end når man tænkte på deres første møde. Følelsen af at han rørte hende føltes rart, og selvom hun ikke sagde noget så studerede hun hans tommelfingers bevægelse, og måden hans hånd røre ved hendes hånd. Blodet var hun ligeglad med, hun følte sig bare lidt glad for at han ville røre ved hende. 

Følelsen af hans hånd som havde fundet vej op til hendes raske kind, fik hende til at lade hendes blik hvile sig på ham. Hun holdte øjenkontakt, og havde ikke lyst til at kigge væk og spredte læberne som hun skulle til at svare ham. Dog som i det pludselige øjeblik hvor hans læber mødte hendes i et kys, lukkede hun øjnene. Som hans tunge mødte hendes kort, lod hun med vilje hendes egen tunge lege lidt med hans, som hun løftede den frie hånd op imod hans bryst. Hånden hvilede sig på hans brystkasse, også selvom hans tøj var vådt og hendes eget var så tænkte hun ikke på det. Det her øjeblik, med dem som bare sad i fantomtårnet i regnvejr, tæt som havde den ene lige erklæret sin kærlighed for den anden. Kysset holdte hun, som hun bare nød hans læber imod sine. Normalt ville hun slet ikke tro på skæbnen, men måske der var tale om det, tænk at hun skulle føle sig glad og heldig i selskab med en halvdæmon, ja bare generelt Tanto. 

Efter kort tid tillod hun sig, at adskille deres læber men lod hendes pande hvile sig imod hans. Holdte øjenkontakten, før hun sendte ham et bredt smil. Så greb hun fat i hendes trøje, og trak den op over hovedet, smed den på gulvet ved siden af sig"Vil du hjælpe mig med at få billedet af dig og hende ud ad mit hoved"lød det nærmest lavt som hun lod sit blik glide op imod himlen. Selvom hun havde taget den våde trøje af, og regnen var kold, så var billedet af Tanto og den kvinde han havde været sammen med i hendes hoved, hvilket hun hadede. Hun satte sig på sine knæ, og lagde begge hænder ovenpå halvdæmonens skuldre"Please...Jeg vil ikke have det billed i mit hoved af dig og hende"lød det lavt og en smule trist fra hende, som hendes grønne øjne gled op på hans ansigt. Hovedet lagde hun på skrå, og hun var ligeglad med om hun skulle bede ham om at tage hende lige her og nu.

Kysset blev taget grådigt imod. Hvis ikke Tanto selv havde åbnet munden for at lade tungen lege, ville Amy have tvunget ham til dette, for deres tunger begyndte hurtigt at omfavne hinanden. De rykkede sig tættere på hinanden med deres kroppe. Det fugtige tråd klistrede sammen, men Tanto lod det ikke påvirke ham. De kunne være rullet i gødning og Tanto ville alligevel ikke være sky over for kvinden. 

Deres læber forblev ikke forevigt mod hinanden. Amy var den, der trak dem væk til Tantos store skuffelse. Dog var hendes næste handling alt andet end skuffende for ham, for hun tog fat i hendes våde trøje og smid den væk et sted i Fantomtårnet. Selvfølgelig kunne halvdæmonen ikke lade være med at kigge på kvindens barn. Salvien på det ene bryst dækkede endnu dette, men den anden var nøgen nu.
Som Amy kiggede op, kiggede Tanto blot på hende. Munden fandt vej til hendes øre, hvor han begyndte blidt at nappe i den som en nyfødt killing. "Selvfølgelig, Amy." Kvinden rykkede sig rundt, så hun sad på knæerne og begge hænder pressede mod Tantos skuldre. Et lille smil faldt over hans læber. Det virkede underligt at tænke på kvinden, men det var hele problemet. De ville fjerne hende fra deres sind, så kun Amy og Tanto blev efterladt.
Igen bevægede Tanto sine hænder op, men denne gang endte den på kravebenet lige over det raske bryst. "Lad os udskifte det. Med os," sagde halvdæmonen ind i hendes øre, før han pressede hende ned og lægge på gulvet. I en hurtig bevægelse fik han overdelene af sig, så brystkassen var blottet for ham. Tanto bevægede sig og sad dermed overskrævs på Amy. Halvdæmonen lænede sig ned for at fortsætte deres læbers møde, men efter sekunder vandrede han ned af hendes krop. Det raske bryst fik en god tid hos sig. Især brystvorten fik en overdådig kærtegnelse, som tungen og tænderne nappede og legede mod den nu hårde brystvorte. Hænderne fandt vej op mod Amys ansigt og øvre overkrop. "Jeg har savnet dig." hviskede Tanto, som han kort havde fjernet sit ansigt fra hendes bryst. Blikket blev givet til hende, før han fortsatte sin kærlige behandling mod den runde skønhed. 

At det regnede utrolig meget, og gjorde hende og Tanto rigtig våde var ikke noget hun enlig tænkte på lige nu. Det var enlig på en måde meget rart, især at hun nu lå under ham på det våde gulv, og trak hendes bukser af. Kastede dem hen til trøjen, der også var blevet taget af. Synet af hans blottede overkrop, fik hende til at bide sig lidt i underlæben, og hun lod sine grønne øjne glide ned over ham, men der gik ikke lang tid før hendes blik gled op på hans ansigt igen. Som han gav hendes brystvorte lidt forkælelse, stønnede hun lidt for det var rart, og føltes dejligt. Hun klagede bestemt ikke over det, og nød det blot mere og mere. Hans ord om at de skulle udskifte billeder i hendes hoved med ham og hende, lød godt, det var også det som hun enlig ønskede. For hun havde langt fra lyst til at forestille sig ham med andre kvinder, eller se det billed i hendes hoved af ham og denne kvinde han havde haft besøgt. 

"Jeg har også savnet  dig"svarede hun som hun fik et blidt smil frem på hendes ansigt. Normalt havde hun ikke regnet med at hun ville gøre det her, men hun havde simpelthen ikke kunne lade være. Især ikke når tankerne havde kredset omkring den mystiske kvinde, som Amy ikke engang vidste hvem var. I det mindste var hun sikker på, at Tanto ikke kunne gøre noget for at stoppe det, selvom han havde prøvet rigtig mange gange. Følelsen af hans berøringer havde hun i den grad savnet, også selvom de begge lå i regnen, inde i fantomtårnet. Det gjorde ikke hende noget, det var som om det gav sin helt egen hyggelige atmosfære. Selvom regnen var kold, så var følelsen af hans ovekrop imod hendes varm. Hun følte sig en smule ivrig, hun ville være sikker på at hun ville være den eneste han nogensinde ville tænke på, især hvis han var sammen med andre kvinder.

Selvom netop den tanke fik hende til at kigge ned ad ham, så bed hun sig lidt hårdt i underlæben. Hun kunne slet ikke vide, om Tanto havde lyst til at være sammen med andre, hun var ikke engang sikker på hvad de havde sammen, var der følelser de ikke havde indrømmet. Var der virkelig kommet nogle følelser frem, hun var virkelig ikke sikker endnu. Uanset hvad nød hun alle de øjeblikke hun hidtil havde oplevet sammen med halvdæmonen, og kunne pludselig ikke undgå at undslippe et nydende suk"Jeg ville ikke virke for ivrig... Men tanken om den kvinde, jeg..."stoppede hun for et øjeblik at lade hendes blik hvile sig på hans ansigt og hun løftede en hånd op imod hans mørke hår, strøg nogle fingre igennem det"Kan bare ikke lide det billed i mit hoved af jer to"fortsatte hun som hun lod fingrene stryge lidt mere igennem hans våde sorte hår.

Regnen faldt svagt, men Tanto ænsede det ikke. Selv ikke, da han endnu blev våd på en eller anden måde. Fokusset var på Amy og ikke vejret. Kvinden havde sågar nået at fjerne sine bukser, som han havde sin trøje af. Den nu næsten nøgne kvinder under ham kunne kun sætte gang i underlivet på Tanto. Følelsen af hendes hud og underklæderne ved hendes underliv var som at røre en sky for ham.
Forkælelsen af brystet og brystvorten fortsatte Tanto. Dog fjernede han sine hænder fra Amys ansigt for at lade dem bevæge rundt på kroppen. Den højre holdt om siden af brystet, munden lige nu suttede brystvorten på. Den anden hånd gled ned langs kvindens fugtige hud, indtil den nåede underklæderne. Tre fingre greb blidt fat i kanten af dem og trak dem åben, dog fjernede Tanto dem ikke. Han lod stoffet faldet ned hendes hud igen. Dog valgte fingerspidserne at trænge ind under stoffet. Endnu lod han være med at røre ved endes åbning. Han lod bare fingrene blive nær hendes intimitet. Tirrede hende en smule så at sige.

At Amy havde savnet ham også gjorde kun Tanto mere glad. Og dette resulterede i, at hans tænder bed svagt ind i brystvorten, inden han trak hovedet en anelse bag ud og dermed trak vorten ud, før han gav slip. Hovedet sænkede i hendes barm igen, som munden fortsatte med at smage på brystet. Tanto havde også savnet hende. Hun var kvinden, han forestillede sig, når han tænkte på at være i seng med nogen. Kvinden fra kroen havde jo også været nødsaget til at forklæde sig som en billig udgave af Amy for at knække ham helt. Amy var den eneste, der kunne gøre ham svag nok til alt. 
Hendes hænder i hans våde hår var behageligt, men ordene fra hendes mund fik Tanto til sidst at løfte hovedet fra brystet. Han trak sig op, så deres ansigter var foran hinanden. Fingrene ved hendes underklæder nåede næsten hele vejen ud, men en enkel fingerspids forblev under stoffet. Læberne stoppede Amy fra at kunne sige mere, men det var kun et kort kys, før han trak sig væk fra hende igen. "Tænk ikke på hende. Lige nu er det dig og mig. Kun dig og mig, Amy." hviskede Tanto forførende tilbage, som han atter lod deres læber møde mere grådigt og med mere tunge. Hånden om brystet greb fat om det. Amy skulle kunne mærke dens tilstedeværelse. Hendes iver skulle hun alt andet end undskylde for og det ville Tanto vise hende. Derfor bevægede han ned langs hendes krop. Hans mund fjernede sig ikke fra hendes kød, hvis den kunne undgå dette.
Munden nåede hele vejen ned til underklæderne, hvor en hånd allerede var ved. Hurtigt fik den selskab af en anden, som hver af dem tog fat i stoffet. Tanto fortsatte sin tur ned langs hendes ben sammen med underklæderne, indtil de blev revet af og smit et sted i tårnet. Hænderne fandt vej op til lårene, imens kyssene langs det ene ben fulgte med. Tanto kunne rive hendes ben væk fra hinanden for at gøre plads, men hænderne forblev hvilene på de gode lår, som han kiggede op på Amy. Dette perspektiv var perfekt. Hendes underliv i fronten, brysterne i midten og det kønne hoved bagerst. "Spred benene for mig, Amy. Lad mig komme ind." Tanto ville give hende magt. Han havde fjernet noget for hende ved sin historie, derfor ville han give noget tilbage. 

Af ren nydelse bed hun sig nydende i underlæben, for følelsen af halvdæmonens hænder rundt på sin krop, samt måden hans tænder bed svagt i hendes brystvorte var i sandhed fantastisk. Hun havde haft savnet det, og det var overraskende for hende, at hun havde savnet det så meget som hun faktisk havde. Hun bed sig lidt hårdere i underlæben, og kort lod hendes negle glide hen over gulvet. Heldigvis var det ikke for meget regn der ramte dem, for det var kun fra hullerne i tårnet at regnen kunne komme ind. Fortsat havde hun ikke noget imod at blive lidt mere våd, og hendes negle kradsede nærmest hårdt hen over gulvet. De grønne øjne hvilede sig på Tanto, og som hun hørte hans ord, om at hun ikke skulle tænke på kvinden sendte hun ham et lille smil. Gid det var så nemt, hun følte stadigvæk at billedet af ham og kvinden var låst fast i hendes hoved, og hun så mere og mere frem til at det billed skulle blive erstattet af hende og Tanto.

Endnu engang nåede hun slet ikke at sige noget, før følelsen af hans læber rørte hendes i et kys, hvor hun lod hendes tunge lege med hans. Da kysset blev afbrudt, og hun kunne mærke hvordan han rørte hendes krop. Som han kom længere og længere ned ad hendes krop, bed hun sig spændt i underlæben, og fulgte ham med øjnene. Efter kort tid lagde hun hovedet bagover, og kiggede op i lårnets loft som hun nød mere og mere de kys han plantede på hendes hud. Hun havde bestemt savnet hans berøring, hun havde savnet hvordan han brugte sin tunge"Mhmm"kom det halvt hviskende og nydende fra hende, som hun vendte hovedet tilbage på halvdæmonen. Betragtede ham, og et kort øjeblik skulede op til hans våde hår. Hun sendte ham et bredt smil, som hun løftede en hånd op til hans brystkasse. Lod nogle fingre stryge rundt i cirkler, og lagde hovedet på skrå. 

Hans ord om at hun skulle sprede benene for ham, fik hende til at rødme lidt, som hun vendte blikket væk fra ham. Bed sig lidt i underlæben, som de grønne øjne hvilede sig på gulvet lidt og hun ville ønske hun kunne gemme sit ansigt. For hun var slet ikke typen som rødmede, for det var kun noget folk som følte noget gjorde, men følte hun ikke også noget. Hun tænkte lidt som hun lod blikket hvile sig på gulvet. Men lukkede hurtigt øjnene, som hun smillede skævt for det var vel ikke noget hun behøvede at tænke på lige nu. Bare følelsen af Tanto så tæt på hende, gjorde hende glad. Hun tænkte slet ikke på de smerter som hun havde, skænkede det slet ikke en tanke. Kulden tænkte hun heller ikke på, for Halvdæmonens kropsvarme kunne hun godt lide"Så skyldig.... At bringe en rød farve frem på mine kinder, hvilken bandit"sagde hun kækt som hun lod sit blik finde vej hen til Tanto, og hun blinkede til ham, før hun spredte benene for ham. Fjernede hånden fra hans brystkasse, for i stedenfor at lade den hvile sig ved hendes kraveben.

Hendes egne hænder dansede mod hans, hvor hun kunne lade fingrene ramme halvdæmonen. Lige nu havde han kontrollen, men han havde kontrollen på den måde, at han var den underdanige. Han ville lade Amy nyde, hvor hun skulle lave mindst. Hun skulle blot læne sig tilbage og nyde Tantos behandling af hende. Hænderne om lårene gav et lille klem i det nøgne kød, som deres øjne kiggede på hinanden. Tanto kunne nemt se den røde farve i hendes kinder, som kvinden selv pointerede. Han kunne intet andet end at smile tilfreds over dette. "Jeg lover at bringe mere end farve i dig, Amy." sagde Tanto hudærligt, dog med tydelig kækhed i den ellers så kolde stemme. Over for Amy kunne han ikke snakke koldt. Stemmen varmede op ved hendes nærvær nærmest. 

Kort efter kunne Tanto mærke Amy bevæge sine ben. Som en vandelementaler, der beordrede havet til at sprede sig for sig, spredte Amy sine ben for Tanto. Et sidste blik i hendes øjne blev givet, før halvdæmonen kiggede ned på, hvad kvinden nu havde blottet for ham. Ved gudernes magt, hvor havde han savnet denne udsigt. Hendes intimitet var som en gave sendt direkte til ham. I et sekund eller to lod Tanto sig blot nyde udsigten, før han fortsatte tilfredsstillelsen af Amy. Det handlede om hende, ikke ham, skønt dette var en ny handling for halvdæmonen. Normalt tænkte han ene og alene på sig selv. Alle andre kom i anden række, hvis overhovedet i en række. Men Amy havde sneget sig op i rækkerne på en mystisk måde, halvdæmonen ikke selv kunne besvare. 
Tungen blev genforenet med Amys bløde og fugtige folder. Den udforskede terrænet på en erfaring måde på hende. Han havde jo været dernede før. Han kendte til stedet og derfor vidste Tanto, hvad han skulle gøre. Hænderne løsnede deres greb om hendes lår, som de bevægede sig hen på hver af Amys balle. Der genfandt mandens hænder deres greb om de gode former. Nærmest krammende pressede Tanto underlivet tættere ind mod sit ansigt. Grådigt ville han smage mere. Hans tunge ville længere ind, end dens længde kunne. Han ville nå så langt ind, som hans tunge endnu ikke har udforsket. Dog var det ikke en monoton bevægelse med tungen i hende. Den bevægede sig rundt. Rørte overalt på en uforudsigelig måde. Amy skulle ikke vide, hvad tungen ville gøre som det næste, bare at det var godt. "Du smager. Himmelsk." kom det fra Tanto, der mere virkede til at snakke til Amys intimitet end hende, men hun kunne nok høre ham. Han kyssede hendes underlivs læber sensuelt og grådigt. Skridtet i de mørke bukser var begyndt at vokse markant og hårdt, men det blev ikke rørt ved. Det blev ikke engang skænket en tanke. Det var Amy, der var i tankerne for Tanto. Tankerne og handlingerne.

Måden halvdæmonen rørte hende på, havde hun virkelig savnet. Hun kunne nærmest ikke forklare ham hvor meget hun faktisk havde savnet den berøring. Det var utrolig svært for hende ikke at rødme lidt fortsat som han havde nævnt at han lovede at bringe mere end farve i hende, for hvad mente den kække halvdæmon lige med det. En nysgerrighed boblede inde i hende, for hun ville vide hvad han præcis mente med de ord, men hun var nok nød til at vente. Lige nu var hun nærmest givet helt hen til ham, og som hun kunne mærke hvordan han nærmest krammende havde presset hendes underliv tættere på sit underliv, lod hun hænderne falde ned imod gulvet, hvor hun rev neglene hen over, og stønnede højt. Hun vendte hovedet bagover en smule, som hun lukkede øjnene og bare nød hvordan han smagte på hende.

"Tanto!!"stønnede hun højt, som hendes hænder var havnet omkring det våde sorte hår. Det var alt for godt, hun kunne slet ikke være stille. Hvor havde hun bare savnet hans måden han rørte hendes krop på, ligemeget om det var med tunge, hænder, eller andet. Han vidste lige hvad han skulle gøre, og hvordan han skulle få hende til at bede om mere. Amy kunne ikke andet end at elske det, og hun stønnede lidt mere, og glemte et øjeblik at svare ham. Ordene om at hun smagte himmelsk fik kun den røde farve i kinderne til at blive endnu værre. Hun en hånd op foran hendes ansigt, for at prøve på at dække det lidt, så han ikke skulle se det. Hvor hadede hun bare at rødme, det var noget hun slet ikke havde troet at hun skulle komme til at gøre.

Følelsen af at halvdæmonen kyssede hendes underlivs læber, fik hende til at stønne lidt mere og hun bed sig lidt i underlæben. Hun kiggede på ham ud ad fingrene, som hun med vilje prøvede at sprede benene lidt mere. Hun kunne virkelig ikke vente, hun var ivrig efter at mærke ham. Alt af ham, og hun kunne ikke få sig selv til at sige netop det. Det var bare ikke noget hun plejede at sige, det var alt for nyt og anderledes for hende, men han havde tændt op for hende så hurtigt, hvilket han altid havde været så god til at gøre"Tanto, jeg kan ikke vente længere"halvt stønnede hun, som hun fjernede hånden fra ansigtet, og lod den finde vej op til hans brystkasse.

Endnu med hovedet direkte mod Amys underliv og hænderne om hver sin balle kunne Tanto høre støn efter støn fra kvinden. Og det var som musik for halvdæmonens ører. For hvert støn, der undslap Amys læber, var endnu et tegn på, at Tanto gjorde det helt rigtige. Han ramte det helt perfekte ind i hende. Selv neglenes skraben henover det ru stengulv var endnu et tegn på dette. Skønt hun ikke kunne se dette, var mundvigene rettet op i et selvtilfredst smil. Tungen fortsatte dog sit arbejde lidt endnu.

Som hun nærmest skreg hans navn, kunne Tanto ikke lade være med at kigge op. Tungen forblev arbejdende inde i hende. Dog ønskede halvdæmonen ikke at lade hende komme allerede nu. Nej, det var for tidligt. Natten var endnu ung for dem. Tanto ville have, at de skulle fortsætte længe. Han kunne ikke tillade at lade hende nå sit klimaks allerede nu. Mennesker havde en begrænset mængde, inden de var færdige for denne omgang og Tanto ønskede ikke at lade hende komme tættere på denne grænse. Derfor, som Amy højlydt erklærede, at hun ikke kunne vente længere, løftede Tanto endelig sit hoved væk fra hendes underliv. Tungen slikkede over hele overfladen, inden afstand blev skabt mellem dem.
Blikket hvilede på Amys røde ansigt, som hendes ene hånd fandt vej til hans brystkasse. Ryggen blev strakt. Tungen valgte at slikke rundt om læberne. Hendes safter var endnu på læberne og glinsede i månens lys. De himmelske safter, som var forbudt, men ikke for Tanto. Tanto havde adgang til hendes krop. Hele hendes krop.

Hans læber fandt dog hurtigt noget nyt at sætte sig imod. Denne gang var det Amys raske kind, der fik et fugtigt kys af halvdæmonen. Blandingen af hans egen munds væsker og hendes væsker fra den nedre region endte på kinden. Hænderne om hver baller fandt også nye steder. Den ene fandt vej op til Amys nakke og holdt blidt imod denne igennem håret. Den anden tog vejen rundt og endte ved hendes underliv. Men frem for at lave kærlige og blide bevægelser for at lade hende komme tættere på sit klimaks trængte Tanto ind med tre fingre, imens tommelfingeren forblev uden for folderne. Et decideret greb om hendes underliv blev skabt. Dog var dette ikke voldsomt, men det var mærktbart. Amy ville sikkert lave lyde af dette, men Tanto havde ord at følge med grebet. "Hvis du ikke kan vente, så tag, hvad du fortjener." Ordene blev hvisket ind i øret, imens han forførende presset sit skridt for at røre hendes mave lige over underlivet. Bukserne var endnu på halvdæmonen, men bulen foran gjorde tydelige tegn på, at noget gerne ville ud. Men denne åbning måtte Amy skabe. Det var hende, der ikke kunne vente længere. Og derfor kunne Tanto da heller ikke lade være med at smile endnu, som han blidt og legende bed tandløst mod hendes øreflip. 

Måden hans tunge arbejdede med hendes underliv havde fået hende til flere gange, at ville kradse i gulvet. Ikke fordi det gjorde ondt, men fordi det føltes så godt og var så dejligt. Hun fik et pludselig tilbageblik til dengang hun første gang var sammen med denne halvdæmon, men det klart hun tænkte tilbage på dengang for det havde været en fantastisk dag, og aften. Hendes hånd hvilede sig fortsat ovenpå hans brystkasse, før den forlod den for at havne på gulvet. Hun lod neglene glide hen over gulvet, fordi alt det som Tanto gjorde bare var fantastisk. Som hans læber mødte hendes raske kind, bed hun sig lidt i underlæben. Hvergang hans læber rørte hendes hud var det bare rart, og hun nød det mere og mere.

Hun spredte læberne for at ville sige noget, men afbrød sig selv i det samme øjeblik som hun kunne mærke halvdæmonens ene hånd, havde fundet vej op til hendes nakke. Da halvdæmonen så trængte op i hende med nogle fingre stønnede hun som hovedet var lagt bagover en smule, og hun lukkede øjnene i et øjeblik. Måden han altid havde håndteret hendes underliv fik hende altid til at stønne højt, og af nydelse. Det var også svært for hende at holde mund, for det var så godt og hun fik også fremstammet nogle flere støn. Efter få sekunder åbnede hun øjnene, og vendte sit blik og fokus på Tanto, hvor hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun hørte hans ord, som fik hende til at sende ham et bredt smil. 

"Med glæde"svarede hun halvt hviskende, før hun trak hans bukser lidt ned, og spredte hendes ben til hver sin side. Så lod hun den højre hånd finde frem til hans lem, og hun strøg nogle af fingre hen over spidsen som hendes grønne øjne fulgte bevægelserne"Jeg trænger til at mærke dig"lød det lavt fra hende, som hun langsomt førte hans lem tættere på indgangen til hendes underliv. Det var lidt tid siden, at de sidst havde hygget sig, og nu efter at have fundet ud ad at han havde hygget sig med den forførende kvinde, som ikke var hende. Dog var hun ikke den mest forførende kvinde, men hun var nød til at få billedet af ham og hende ud ad hovedet, og det skulle det de havde gang i helt klart hjælpe på netop det. Med den frie hånd hvilende ved hendes kraveben, holdte hun sit blik på ham som hun havde ført spidsen af hans lem hen imod indgangen til hendes underliv. Hun lod hånden der hvilede på hendes kraveben, glide lidt ned som hun fik et kækt smil frem, og lod hendes blik glide ned over ham"Du kan vel heller ikke vente"lød det lidt kækt fra hende og lokkende som hun pirrede ham med at bevæge hans lem lidt frem og tilbage tæt ved hendes underliv. 

Det var som at læse på opslagstavlen om en dusør, at Amy nød dette. Det var tydeligt, for det stod direkte. Amys hænder og lemmers bevægelser og reaktioner var klokkeklare tegn på hendes totale nydelse skabt af Tanto. Men hun var alt andet end færdig, for det var halvdæmonen heller ikke. Tungen mod hendes underlivs indgang havde været himmelsk, men der fandtes langt større himmellegemer, som Tanto ønskede at udforske. Og det samme gjorde Amy, for det tog ikke lang tid, før hun havde fjernet hendes hænder fra, hvor end de havde været for at tage fat i buksekanten og revet Tantos bukser lidt ned. De kom ikke helt ned. Kun ned til knæerne. Men det var nok til at blotte det stive lem, der hoppede ved befrielsen og synet af Amy. 

Luften ramte de nu nøgne baller på manden, som Amy tog fat om hans lem. Hun tog fat om det, der retmæssigt var hendes. Tanto kunne intet andet end at nyde synet og følelsen af hendes hånd om hans hårde medlem. Fingrenes leg på spidsen tirrede ham og fik lemmet til at springe lidt i Amys nærvær. "Så mærk mig, Amy. Mærk mig fuldt ud." Og mærke ham gjorde hun, for som en ejer til sit kæledyr trak Amy i lemmet, så spidsen rørte, hvor tungen lige havde leget nede. Det var dejligt vådt dernede. Det havde Tanto sørget for og han kunne mærke sit arbejde direkte på sit lem.
Hans ene hånd var nede på det hårde stengulv for at holde ham hævet og ikke liggende direkte oven på Amy. Den anden havde fat om hendes raske bryst, æltede det som den bedste bager om en bunke dej. Men Amys pirrende bevægelser og ord fik Tanto til at fjerne sin hånd om sit bryst for i stedet at tage hendes hånd. Den, der havde ført hans lem ned til hende. Med fingrene foldet i hendes løftede han deres hænder. "Jeg har ventet alt for længe på dig." sagde Tanto med et smil, som han med hofterne pressede sig helt ind i Amy, helt ned til roden, så nosserne ramte kødet mellem hendes vagina og anus.
Uden at bevæge sig lænede Tanto ned for at lade sine læber ramme Amys. Tungen udforskede hendes mund, som den havde udforsket hendes underliv. Langsomt og i et roligt og sensuelt tempo bevægede Tanto sine hofter. Ind og ud af hende kom lemmet. "Amy. Amy." stønnede Tanto ind i hendes mund, som han stødte ind i hende, sensuelt og stadig hårdt. Han ville have, hun kunne mærke ham. Hun skulle mærke ham inde i hende. Han var tilbage og han var tilbage med fulde kræfter.

Smerterne fra de skader hun havde fået i kampene, var nogle hun slet ikke tænkte på lige nu, for hvorfor skulle hun også det. Følelsen af halvdæmonen så tæt på sig, og måden han rørte ved hende på var nok til at hun slet ikke tænkte på skaderne hun havde, men smerterne fra dem mærkede hun ikke. Selv hvis de var der, skænkede hun dem ikke en tanke. Det var kun fordi hun nærmest kun anede og havde fokus, tankerne og sin fulde opmærksomhed på Tanto. Hvorfor skulle hun også tænke på andre ting end ham lige nu, det havde hun slet ikke lyst til. Desuden var hun også vant til at have skader, imens hun kunne have gang i nogle ting. Som deres hænder var blevet løftet af ham, lod hun sit blik hvile sig på ham, og hun fik et bredt smil frem på ansigtet.

Hans ord om at han havde ventet alt for længe på hende, fik hende til at blive overrasket. Men alligevel lod hun sin pande møde hans som hun lukkede øjnene. Hun følte sig glad, uden at sige det, men hans ord gjorde hende glad. Ingen andre kvinde havde han snakket om, eller beskrevet nej det var kun hende. Hvilken glæde det enlig gav hende, selvom det var så nyt for hende det hele. Ikke engang tankerne om følelser havde strejfet hende, for det vidste hun intet om, ikke rigtigt. De grønne øjne åbnede hun som hun kunne mærke at han pressede sig op i hende, og hun lod hendes pande hvile sig imod hans, "Åårh!!"stønnede hun højt som hun derefter lagde hovedet lidt på skrå. Lod hendes hænder finde vej rundt om hans overkrop. Den ene hånd var gledet op imod hans nakke, hvor hun strøg nogle fingre blidt hen over, imens den anden hånd gled ned over hans ryg. Hun nåede slet ikke svare at hun også havde ventet længe på ham, før hendes ansigt mødte hans læber. Hun lukkede øjnene for at holde kysset, og lod fingrene kærtegne hans nakke lidt mere. 

Imens kærtegnede den anden hånd hans ryg, og som hun hørte han stønnede hendes navn rødmede hun lidt. Følelsen af hans lem, hvordan han fyldte hende ud igen, fik hende til at kradse ham ned langs ryggen, for det føltes så godt. Hvor havde hun savnet og manglet at mærke ham, og især også for at få fjernet billedet af ham og den kvinde han havde været sammen med. Det var meget godt hun ikke selv var typen der hævnede sig ved at være sammen med en mand, for sådan var hun ikke selvom tanken havde strejfet hende. Hun ville ikke indrømme at hun havde været så såret at lysten til at gøre det som han havde gjort havde fristet hende. Dog gjorde hun det ikke, og stønnede højt som hun kunne mærke hans kræfter og hun bed sig hårdt i underlæben. Men det var svært at holde munden lukket, og hun ville ikke tvinge sig selv til det. Hun kradsede ham lidt mere, før hun satte neglene lidt hårdt ind i hans ryg"Tanto!"stønnede hun højt som hun havde lagt hovedet på skrå.

Hofternes rolige og endnu mærkende bevægelser havde den rigtige effekt. Deres pander havde hvilet mod hinanden, inden lemmet havde gjort sin entre i hendes fugtige folder. Efter dette havde Amy trukket sit hoved tilbage for at lukke et støn ud. Dette fik kun Tanto til at smile. Endda valgte halvdæmonen at give et ekstra hårdt stød som gave for hendes stønnen. Hofterne fortsatte deres konstante bevægelse, så lemmet kom helt ind i hende, så resten af deres underliv rørte hinanden. Og ud igen helt til spidsen for at gentage bevægelsen. Der var ingen frygt for at gøre det for hårdt, eller risikoen for, at lemmet var for stort til hendes indre. Tanto havde været der før. Han vidste, at der var plads til ham. Og pladsen ville han udnytte.

Deres fire samlede hænder havde alle noget at gøre. Tantos ene hold overkroppen endnu forhøjet med den oven på gulvet. Den anden æltede endnu hendes raske bryst. Den fyldige barm var en forrygende fornemmelse for Tantos hånd. Kødet deri var den perfekte konsistens. Dog valgte han i ny og næ at give brystvorten et lille klem. Den skulle jo ikke glemmes. 
Alt imens hans hænder var der, havde Amy ladet hendes hænder hvile på ham. Den ene var på nakken, hvor fingrene legede mod hans hud. Sikkert også for at holde læberne presset sammen i deres tungedansende og væskedelende kys. Hendes anden hånd var på ryggen. Det var, som ved hvert af hans stød valgte hendes hånd, fingre og negle at gøre sig mere fremtrædende mod hans ryg, indtil de kradsede til, så det kunne mærkes. Selvfølgelig stoppede Tanto ikke dette. Han nød enhver af Amys berøringer. Han havde savnet alt af hende, så han ville opsuge alt, hvad hun ville give ham.
Hånden om brystet fjernede sig langsomt - dog ikke uden først at give brystvorten et niv som farvel. Derefter fandt den vej op til Amys raske kind. Svagt vippede Tanto sit hoved, så læberne skiltes, men panderne endnu var mod hinanden. Derefter lod han sin tommelfinger finde vej til hendes mundvig. Spidsen blev lagt på hendes fugtige løber og kørte rundt i små cirkler. Hans mørke øjne kiggede direkte ind i hende. Som han lige havde trukket ud af et stød, holdt han lemmet ude i en lille pause for at snakke. "Hvor har jeg savnet dig, Amy." Straks bagefter blev lemmet stødt hårdt op i hende igen, så selv halvdæmonen stønnede højt for derefter at omslutte sine læber om hendes i et hårdt kys igen. Hånden og tommelfingeren havde fjernet sig inden dette. Den rejste ned langs hendes krop, men da den kom til kløften mellem de to bryster, fortsatte den sin vej ned, indtil den var nået Amys underliv. Lemmet med hjælp fra hofterne gjorde sit arbejde for at fylde Amy op, men der var endnu plads til mere. Derfor begyndte tommelfingeren at gøre lignende cirkulære bevægelser, som han havde gjort ved hendes mund. Denne gang var det blot på det yderste lag af folder af hendes kønslæber. Fingeren havde blot skiftet læber. Bevægelserne var de samme. Måske lidt mere fremtrædende og hårde hernede. Amy kunne håndtere det. Det vidste Tanto. Han kendte hende og hendes krop.

Der var ingen tvivl om at hun havde savnet nærværet, bare savnet at mærke ham. Hun havde generelt bare savnet at være tæt på ham igen, selvom det måske var lidt underligt. Men efter alt kamp med først den ene søster, og den anden samt at have hørt hvad han havde lavet med den forførende kvinde, havde der bare været noget inde i hende. Noget inde i hende som bare sagde, at hun ville have ham lige nu og her, uanset hvad. Det var heldigt de var i læ for regnen, men selvom der var en hed stemning, og hun fuldt ud nød hvergang hans manddom trængte op i hende så var der bare noget over regnvejr. Vejret der kunne høres imod taget inde i fantomtårnet, det var hyggeligt for det spredte nærmest en hyggelig stemning blandet med den hede stemning, der kun blomstrede mere og mere. Godt nok havde hun været sammen med andre personer, men ingen havde været som Tanto, for både var han en halvdæmon. Men på den anden side, var han som person bare en hun følte hun klingede bedre med. Det var så underligt, især når man tænkte på hvordan deres første møde havde været.

"Mhmm..."stønnede hun lavt, som hun lod hendes fingre kærtegne hans nakke, som hun havde løftet det ene ben en smule. I en langsom glidende bevægelse op langs halvdæmonens side, som hendes øjne hvilede sig på ham. Hun sagde det ikke, for der blev nærmest ikke sagt ret meget, mest fordi Amy nød hvert eneste sekund. Som deres tunge legede med hinanden, holdte hun det lidt, før hun havde ladet hendes negle kradse hans ryg en smule hårdere end før. Da deres læber blev adskilte, sendte hun ham et bredt smil, som hun stoppede med at kradse ham på ryggen. Uden at svare ham, vendte hun dem rundt, så han pludselig lå nederst med hende ovenpå. Hun placerede hvert ben ved siden af ham, bare for at sidde tilpas. Hun fik sænket sit underliv ned over hans lem, så hun kunne mærke ham dybt og langsomt. Det fik frembragt et højt støn, som hun lagde hovedet bagover, og placerede begge hænder ovenpå hans brystkasse.

Med hendes grønne øjne glidende ned over halvdæmonens nøgne krop, gik der få minutter før hun lænede sig lidt ned imod ham, og fik placeret den højre hånd ovenpå hans kind"Jeg har også savnet dig Tanto"svarede hun blidt, hvorefter hun slet ikke gav ham lov til at svare, før hun havde presset hendes læber imod hans i et dybt, og krævende kys. Hofterne bevægede hun lidt, for hun skulle nyde at have magten nærmest, som han lå nederst nu med hende ovenpå sig.

Benet, der fandt legende rundt om Tanto, var alt andet end uønsket. Amys smidighed gjorde kun hele oplevelsen bedre. Ja, med benet strukket ud gjorde hun sågar mere plads til lemmet og fingrene nede i hendes underliv. Og dét brokkede halvdæmonen sig næppe over. Derfor fortsatte han blot stødene og mere fremtrædende, som fingrene fandt vej ind hende og gjorde mere arbejde inde i hende sammen med lemmet. Dog havde Tanto ikke magten længe, før da deres læber fratræd hinandens kontakt og neglene forblev stille på ryggen, drejede Amy rundt. På denne måde lå Tanto på ryggen med Amy siddende oven på ham. I denne position kiggede han op på gudinden, der var hans elsker. Ja, Amy var hans elsker. 

Hver hånd lagde sig på hver sit nøgne lår. De greb godt fast, så neglene borede ind i kødet. Amy måtte gerne have mærke fra ham i går. Hun måtte gerne have minder om dette. Ikke bare i sit sind, men også fysisk. "Du er fænomenal, Amy." sagde Tanto halvt prustende og udåndende.
Siddende overskrævs på ham sænkede Amy sig. Atter kunne Tanto mærke den velkendte varme omkring sit lem. Og det var helt oppe, så Amys nøgne bagdel hvilede oven på Tantos bare hud. En perfekt følelse. Hendes klistret hud mod hans. Sved og regn havde badet dem til. Hendes hænder hvilede på hans brystkasse. Hans hænder løftede deres greb om lårene for i stedet at tage fat i hofterne så meget, at fingerspidserne havde deres greb mod hver sin balle. 
Amy var i sandhed smidig, for hun svajede i ryggen for at være helt nede ved Tanto. At halvdæmonen mødte hende på halvvejen var en anden sag, men han hørte hendes blide ord så hurtigt, at han ikke kunne nå at svare, før deres læber atter var imod hinanden. Tungerne klaskende mod hinanden i mundenes dybde. Hendes hofter begyndte at bevæge sig langsomt og dermed bevæge det indre rundt om lemmet. Meget vel var hans hænder fast om hendes kønne hofter, men leddene i armene var slappe, så selv med det hårde greb, havde Tanto ingen magt over bevægelserne. Amy bevægede sig dominerende og krævende. Lige nu var Tanto ikke andet end den passive og underdanige til kvindens storhed. Og hvor var hendes storhed stor. Siddende på ham var hendes ryg elegant og brysterne var som glorier lige nu. Amy var dominerende og sexet. Og Tanto elskede det. Ja, halvdæmonen nød lige nu bare at have hende til at gøre arbejdet. Det var jo ikke, fordi han intet fik ud af det. Han fik alt ud af det samt viden om, at Amy fik alt på hendes præmisser. Hendes og kun hendes.