Krystallandet
Helli 23.02.2021 17:37
Hele Bandorions krop skreg efter at få lov til mere, men som afvisningen faldt på plads fra Ramiel, var det bare skuffelse der væltede over ham. Han ville ikke færdiggøre hvad han havde startet? En frustrationen væltede også op i ham, og en lille del af ham havde lyst til at smide et barnligt vredesudbrud over den uretfærdige behandling, men heldigvis var han voksen nok til at han selv måtte sidde og syde med det.Det føltes som en sølle undskyldning, men Bandorion bed det i sig, selvom man godt kunne se konflikten ligge i hans øjne, inden han endelig gled over til kanten af sengen og rejste sig op. Der var heldigvis ikke alt for stor højdeforskel mellem dem, som elveren tog et skridt hen til Ramiel, så de så øje til øje.
Det virkede til at Bandorion lod stilheden længere end det var nødvendigt her i rummet, men det var ligeså meget som han gjorde op med sig selv, om det her ville være det værd. Følelsen Ramiel havde givet ham var dog ikke noget han helt kunne benægte for sig.
”Jeg håber ikke du har i sinde at pirre mig så meget fremadrettet,” sagde han endelig, med et lille smil om læberne, og i en overraskende kontrollerende bevægelse, rakte han ud efter Ramiels nakke, så han halvt om halvt kunne tvinge sig til et sidste desperat kys. En ting var hvordan Bandorion kunne lide at være omkring ældre mænd, så de ville være sammen med ham, men han havde haft sine forhold hvor han havde haft kontrollen. Der var ikke mange af dem, og ofte havde det været med kvinder frem for mænd.
