Krystallandet
Sparks 23.05.2020 23:42
Halsen snørede sig sammen, som hun betragtede Kai gribe efter ordene og have problemer med at formulerer sig. Det var tunge suk der forlod hendes næse, som hun måtte kigge væk. Bare et øjeblik, fordi det var for hjerteskærende for hende, at betragtede hans fortabte udtryk. At han var så forvirret; “Jeg beklager jeg ikke var stærk nok” mumlede hun til sidst, og lod sine fingre glide hen over hans kæbe - til sidst lagde sig på hans kind. Hendes øjne var våde, men et smil dansede hen over læberne. “Jeg - har bare mistet alt jeg har haft kært..” mumlede hun så, og mærkede hvordan at tårerne så for alvor begyndte at presse sig på. “Og, så er det nemmere at gå før at det bliver følelser man ikke kan længere kan flygte fra..” hun fnøs af sig selv, og fjernede sin hånd kiggede ned på deres fødder. Tog en dyb indånding. “Ikke at det hjalp, fordi savnet gjorde det bare værre - det var som om min brystkasse ikke kunne få luft nok. Og - jeg har stadig de samme følelser” hun måtte grine af sig selv lidt, og tørrede nogle af de nu faldende tåre, væk fra hendes øjne. “Hvilket er dumt, for hvorfor bliver man ved med at elske en person - som ikke gør det på samme måde!” Nu blev hun vred og sur på sig selv, og tog hendes arm til sig selv, for at begrave sit hoved i sine hænder. Det var dumt, han havde været helt korrekt. Det var meget dumt. “Du havde ret - det er dumt.”
