Selvom det ikke kom bag på Phillippe at Katarina spillede skuespil, og fik det til at virke som Phillippe var den onde her, så ramte det ham alligevel hårdt at mærke de dømmende blikke fra de resterende krofolk. Ikke fordi hun virkede ked af det over hans opførsel, men fordi hun fik alle til at vænne sig mod ham. Skulle han slippe for Katarina, ville hjælpen i hvert fald ikke være at hente hos folkene i byen. Han var fanget i dette forfærdelige spil af et forhold, som virkede mere som en ond leg. 

 Det var nok også derfor han bare gav op og fulgte med, selvom han ikke havde lyst. Han havde ikke nogen på hans side. Ingen der så den sure, aggressive Katarina, da sagde onde ord og truede. Det så kun hvor dårlig en ægtemand Phillippe var, der sagde grimme ting til hans kone, flirtede med andre og aldrig var hjemme. 
 Phillippe blev færdig med at kaste op, og følte sig mere klar i hovedet og mindre fuld, men også en hel del mere træt. En smule af refleks lavede han et hurtigt ryk med ryggen, da Katarina lagde hånden mod den. Han lod hende dog møve sig ind under hans arm, og han lagde den tilrette hen over hendes skulder mens det begyndte at gå. Det dunkede i hans hoved og han havde en dårlig smag i munden, efter at have kaste op. Et træt suk forlod hans læber, inden han spyttede ud til siden, i et forsøg på at komme af med den dårlige smag, og for ikke at ramme dm. 

 Selvom Katarina langt fra var stærk nok til at holde hele Phillippes vægt, hang han alligevel en del af hende. Hovede vippede han træt til siden, så den kunne hvile lidt på Katarinas hoved, lettere uvidende om hvor ulækkert noget af hans hår egentlig var. Øjnene lukkede sig i, for han gik ud fra Katarina ikke havde brug for han  hvor de gik. 
 " Jeg gider ikke det her mere..  " hviskede han træt og opgivende, så det gerne kun var Katarina der kunne hører ham.
 " Jeg gider ikke os.. Det er ikke rart..  " Det var næppe nye ord der kom fra Phillippe. Han udtrykte tit hans følelser omkring deres forhold, det var bare forskelligt hvilke ord han brugte, og hvor fint han pakkede det ind. 

Det var ikke ligefrem et særlig tilfreds udtryk Katarina fik i ansigtet, som Peppe lænede hovedet ned og lod det hvile mod hendes. Hun havde virkelig håbet, at hun ikke ville komme i kontakt med det mindre lækre hår, men hun kunne vel have sagt sig selv, at det ikke ville komme til at ske. Hun måtte også lige spænde lidt mere op i kroppen, for at kunne støtte Phillippes vægt, nu hvor han lænede sig godt ind mod hende. Engang imellem lød der nogle lidt anstrengte suk fra hende, idet hun forsøgte at gribe lidt bedre fat om ham. Det var ikke en speciel let opgave hun var blevet sat på, men den unge pige gik stadig bag dem og hun kunne endnu ikke tillade sig, at fjerne den tykke facade af venlighed, der også gav hende selv kvalme. Hun var nødt til at få Phillippe med hjem.

Katarina skævede op mod ham, da hun hørte hans hvisken. Det var langt fra første gang, hun havde hørt Phillippe sige noget i den stil, men lige meget hvor mange gange hun havde hørt det før, gjorde det ikke mindre ondt. Det var heller ikke ligefrem fordi hun selv foretrak deres forhold på denne måde, men det var den eneste løsning, hvis han ikke skulle forlade hende. Hun valgte ikke at svare. Hvis hun svarede, ville det bare gøre det hele meget værre. Hun ville ikke være i stand til at skjule sine egentlige følelser, hvis hun gav efter nu og hun kunne hverken vise den store sorg over for pigen bag dem, eller Phillippe. Hun vidste, at Phillippe ikke ville have den mindste smule ondt af hende, hvilket kun ville gøre endnu mere ondt, end det allerede gjorde. Derfor var det lettere at udtrykke sig i vrede.

Forpustet vil Katarina slæbt Phillippe hen til døren, som hun fik skubbet op. Hun fik ført ham udenom det knuste porcelæn på gulvet og hen mod stolen, han fik skubbet til tidligere. Efter at have placeret ham i den, gik hun tilbage til døren, hvor pigen stod med oppakningen. Katarina tog imod det hele, stillede det på gulvet ved siden af døren og sørgede for at betale pigen et par ravstykker som tak, før hun lukkede døren i. Da Katarina vendte sig mod Phillippe igen, var alt venlighed forsvundet fra hendes ansigt og i stedet blevet erstattet med raseri.
"Tror du det rager mig, hvad du mener er rart?" Hun lød langt fra lige så rasende, som hun gjorde før han stormede ud tidligere, men vred nok. Alligevel formåede hun ikke at flegne på ham, som hun tog en dyb indånding og gik hen ved siden af ham. Hun lænede sig lidt ned mod ham og placerede hænderne mod det ene armlæn.
"Det er din egen skyld, Peppe. Hvis du ikke var så besværlig, ville jeg ikke være tvunget til at være så hård." Den eneste grund til, at Katarina ikke havde mistet kontrollen over for ham endnu, var fordi han var så fuld. Han havde drukket så meget, at hun ikke var sikker på, at han ville kunne huske noget som helst næste morgen alligevel. Lige nu ville hun hellere forsøge at få ham til at føle, at han var problemet, fordi han ikke bare gav efter og lyttede til hende.

 Det udeblivende svar fra Katarina, fik Phillippe til at sukke tungt. Han var godt klar over det betød en ordentlig skideballe når de kom indenfor, hvor andre ikke kunne se og høre dem. Ikke at det var noget han orkede eller gad, men han havde ikke rigtig noget at sige i det forhold. 
 Da de nåede huset og Katarina åbnede døren, åbnede Phillippe øjnene og blikket faldt på den ødelagte kop der stadig lå på gulvet i en masse små stykker. Phillippe kunne ikke holde en svag latter tilbage over det. At hun stadig ikke havde ryddet det op var næsten utroligt. Phillippe havde bestemt ikke tænkt sig at gøre det, der var i hvert fald ikke ham der havde kastet den, og derfor også kun fair han ikke skulle rydde den op. Han rystede på hovedet over hende som de gik ind til stolen. 

 Så snart Phillippe blev efterladt i stolen, gled øjnene i igen, og han var hurtigt på vej til drømmeland, da Katarina stemme skar igennem luften. Han brummede irriteret og viftede afvisende med hånden i retningen af hende stemme, da han holdt øjnene lukkede. 
 " Shhh, Kat... Du larmer..  " lød det sløvt og søvnigt fra ham. Han var ikke rigtig interesseret i at skulle snakke en hel masse nu. Armene blev foldet over hans brystkasse i en afslappet position. Han smaskede lidt og rykkede med skulderne, for at sidde bedre.
 " Hvis du nu var sødere, så ville jeg måske ikke være så besværlig..  " mumlede han ærligt. Det ville nok bestemt ikke løse alle deres problemer, for Phillippes had lå noget dybere, men det ville måske hjælpe på det. 

Årh, hvor var det dog fristende at smide en sko efter Phillippe, når han skulle være så umulig. Hun var udmærket godt klar over, at han var meget fuld og derfor også meget træt, men ligegyldigt hvor meget han havde lyst til at sove, skulle han ikke slippe så let. Han vidste jo også selv, at han havde begået en fejl. En fejl hun næppe ville lade ligge, for hun var ikke god til at lade sådanne ting ligge. Hans svar hjalp ikke det mindste på hendes voldsomme irritation. Hun var sød. Så sød, som hun kunne være, når han valgte at være så frustrerende.

Et lille smil fandt vej til hendes læber, som hun løftede den ene hånd fra armlænet og gav sig til at kærtegne Phillippe let hen over den ene arm.
"Det mener du da ikke, Phillippe. Jeg gør så meget for dig, gør jeg ikke?" Pludselig lød hun noget så blid i stemmen, som hun strøg hånden op over hans arm og derefter hen over hans brystkasse. Selvfølgelig var hun langt bedre til at blive sur og true ham, end hun var til at gøre ham behagelige tjenester, men han kunne ikke helt løbe fra, at det var sandt. Hun gjorde sikkert langt flere gode ting, end han egentlig regnede med.
"Jeg har sørget for lidt at spise til dig? Med så meget alkohol i kroppen, burde du spise bare lidt. Eller du vil måske bare nøjes med lidt vand?" Hun prøvede virkelig, ikke så meget for hans skyld, men mere for sin egen. Hun skulle jo bevise, at hun ikke kun var ude på at gøre ham ondt, at hun kun var modbydelig, når han ikke gjorde som hun bad.

 De pludselig blide berøringer mod hans arm og overkrop, fik et let smil til at brede sig på hans læber, og han kom med en svag, tilfreds brummen. Som hendes hånd gled over hans brystkasse, løsnede armene sig ved hans brystkasse lidt, og han gled en smule mere afslappet tilbage i stolen. Hans brum endte også med at blive svaret på Katarinas spørgsmål. Han var ikke meget for at give hende ret, men han kunne heller ikke rigtig sige hende imod. Hun gjorde mange ting for ham når han var her, men det var vel også en del af at være en kone. Et valg hun stort set havde taget på deres begges vegne. 

 Så snart der blev nævnt mad, mærkede Phillippe sulten i maven. Han havde ikke fået noget at spise siden rideturen, og det var efterhånden ved at være en del tid siden. Læberne blev fugtet lidt, han satte sig lidt mere op, og øjnene blev åbnet. 
 " Jeg er lidt sulten..  " sagde han og så over mod bordet. Ud fra hvor meget solen var gået ned, havde Katarina nok sat og spist da hun blev hentet. Fra hvor han sad kunne han ikke rigtig se noget, så han valgte at rejse sig op. Det var dog ikke rigtig til at komme op, når Katarina stod og lænte sig indover ham. Han fik derfor kun løftet sig lidt fra stolen, inden han faldt tilbage i stolen.
 " Kat, du står i vejen...  " brummede han utilfreds. Han så op på hende, med et blik der sejlede rundt, som det betragtede hendes ansigt.
 " Man skulle ellers tro du ikke ville være så anspændt, efter tidligere.. Der skal måske mere til?  " Phillippe smilte skævt, og flyttede den ene hånd hen på siden af Katarinas kjole. Blikket flyttede sig ned på hånden, som den gled lidt mere ned, og bagud mod hendes lille numse.

Katarina fik et helt tilfredst smil frem på læberne, som hun hørte den brummende lyd fra Phillippe. Han havde nok ikke givet hende ret med direkte ord og muligvis afpressede hun ham også bare en smule, som hun lod hånden glide hen over hans brystkasse i hans fulde tilstand, men netop derfor, var brummet også helt fint. Hun var jo godt klar over hvor meget han kunne blive distraheret af den slags berøringer. At hun havde taget valget om at være hans kone, uden hans egentlige accept, det var ikke vigtigt nu. Sket var sket og trods han havde været underlagt en fortryllelse under deres bryllup, hørte hun ingen indvendinger.

Egentlig havde Katarina ikke forventet, at Phillippe ville have specielt meget lyst til mad nu, ikke efter så meget alkohol, men på den anden side havde mandens appetit da aldrig fejlet noget. Hun skulle til at trække hånden til sig, som han forsøgte at rejse sig, men straks dumpede ned i stolen igen. Hun fnøs let over hans kommentar. Ja, hun stod i vejen, men hvis han nu lige tog det stille og roligt, så kunne hun også give ham en hånd hen til bordet.
Det lettere mugne udtryk hun fik i ansigtet over hans næste kommentar, var ikke til at undgå. Hun var ikke anspændt, hun var bare… irriteret. Hun drejede hovedet væk fra ham og smilede så skævt.
”Ja, der er vel grænser for hvor tilfredsstillet man kan blive med sådan en mand,” mumlede hun lettere fornærmet, mest af alt for at give lidt igen, for hun mente det helt bestemt ikke. Det havde heller ikke været svært at se, hvor meget hun nød det tidligere. Hun mærkede hans hånd på vej mod sin bagdel og smilede lidt bredere.
”Åh, beklager, Peppe. Jeg havde fået indtrykket af, at du var sulten efter mad og ikke mig?” Hun lænede sig ned over ham igen og lagde blidt hånden mod hans kind, inden hun gav ham et kys på kinden. Havde han ikke næsten lige knækket sig foran kroen, ville hun have rettet kysset mod hans læber i stedet, men det kunne hun altså ikke få sig selv til nu.

Som Katarina rettede sig op igen, puffede hun Phillippes hånd væk og gav sig til at finde mad frem til ham. Hun fjernede sin egen tallerken, for den svigende lugt af mjød gjorde hende for sart til at spise videre.
”Kom og sæt dig, Phillippe. Så skal jeg sørge for at få renset dit hår,” sagde hun, som hun lige kort skævede mod ham, inden hun forsvandt rundt om hjørnet.
Katarina kom tilbage med en lille balje fyldt med vand og en klud. Hun havde sørget for en tallerken med mad til ham, som stod klar på spisebordet, når han engang fik møvet sig op af stolen.

 Havde Phillippe været mere klar i hovedet og knap så fuld, havde han nok med det samme gennemskuet at Katarina ikke var så fornærmet over hans kommentar som hun først virkede. Det var først da hun begyndte at snakke om hendes tilfredsstillelse, han var klar over hun ikke var helt fornærmet. Så han gav hendes balle et godt klem, med et stort smil på læberne og et let grin. 
 " Hm aha.. Det lød ellers til du blev noget så tilfredsstillet..  " brummede han med en drillende undertone. De havde begge to nydt deres lille leg tidligere, og uanset hvor dårlig deres forhold var, så var der ingen af dem der kunne skjule det. De var trods alt også begge to mennesker med lyster. 
 "  Man har vel altid plads til lidt dessert!  " han løftede øjenbrynene lidt og lod blikket glide ned over hende, så hun ikke var i tvivl om at det var hende han mente som dessert. Nu gik det ikke særlig godt med at score henne på kroen, så nu måtte han vel nøjes med Katarina. Øjnene gled lidt i ved hendes kys, og da hun gik sin vej, blev han siddende i stolen, og øjnene lukket og et skævt smil på læberne. 

 Som Katarina gik i gang med at finde maden til Phillippe, sad han og døsede hen i stolen. Hvis ikke Katarina havde kaldt på ham, var han nok faldet helt i søvn. Øjnene spærrede sig søvnigt op, og han kløede sig lidt i skægget med et brum. 
 " Mit hår...? " han lød lidt forvirret og skævede lidt til håret, inden han skubbede sig op og vaklede et par skridt, inden han fik balancen og gik hen til bordet. Maden så lækker ud, og efter at have kastet det meste af maveindholdet op, var Phillippe ved at være godt klar til at få noget mad ned i den. Så han var hurtig til at begynde og spise, da han fik sat sig.

Katarina fnøs let over hans kommentar. Han havde jo ret, hun havde helt bestemt nydt deres leg tidligere, men hvor meget hun havde nydt det, behøvede hun vel ikke at give alt for stort udtryk for. Hun forsøgte godt nok at gøre Phillippe bare en anelse tilfreds i øjeblikket, som hun sørgede for at tale nogenlunde ordentligt og passede lidt på ham, i hans nuværende tilstand, men hun skulle jo helst heller ikke pudse hans ego for meget. Det kunne hurtigt ende i den helt anden ende, hvor han lige pludselig blev sikker nok, til rent faktisk at trodse hende mere, end hun ønskede. Hun drejede hovedet, så han ikke ville kunne se det lidt for tilfredse smil, som hun mærkede hans hånd klemme lidt til om hendes balle. Smilet blev kun større, da han rent faktisk kom med en form for kompliment, godt nok en pervers en af slagsen. Åh, hvor hun elskede det. Det var jo sådan, det skulle være.

Phillippe fik sat sig til rette ved bordet og Katarina stillede sig ved hans side. Måske hans hår kunne være blevet ramt langt værre end det var, for der var ikke noget ekstremt tydeligt at se, men Katarina var sart nok til ikke at tage nogle chancer.
"Ja, dit hår, min kære. Spis bare videre," sagde hun, idet hun dyppede stofkluden i vandet, vred den og gav sig til at tørre de løse totter af Phillippes hår. Resten, der sad i elastikken, var vel ikke nødvendigt at røre.
"Skal jeg gøre sengen klar til dig?" Spurgte hun, stadig med den lidt for venlige tone, der egentlig ikke passede særlig godt til hende, når man vidste, at hun ikke rigtig var så sød generelt. Hun fik hurtigt tørret de få totter med den våde stofklud, som hun derefter lagde på kanten af baljen, på bordet. Hun blev stående bag Phillippe, som hun lagde en hånd let mod hans ene skulder og lænede hovedet ned mod den anden skulder.
"Eller du vil måske hellere have et dejlig, varmt bad først?" Tilbød hun lokkende og placerede et blidt kys mod hans hals. Kunne hun få Phillippe til at nyde bare lidt af sin tid hos hende, kunne hun bevise over for ham, at hun ikke var så ond en kone, som han mente. Hun elskede ham noget så forfærdeligt, det måtte han vel også vide på et eller andet punkt. Ellers ville hun ikke gå igennem så meget besvær, for at beholde ham.

 Med munden fuld af mad brummede Phillippe blot til at han bare skulle spise videre. Han havde heller ikke tænkt sig at stoppe, så hvis det havde været Katarinas ønske at han stoppede med at spise, mens hun fixede hans hår måtte hun vente, eller gøre det på en anden måde. En gang i mellem blev Phillippe lidt irriteret over alt hendes hiven i hans hår, og han trak hovedet lidt til sig. Heldigvis var hun hurtig færdig, så han kunne spise i fred. 
 Phillippe åbnede munden for at svare Katarina, men nåede at stoppe sig selv inden han fik sagt noget. Han havde munden fuld af mad, og selvom han var fuld, var det noget der sad dybt i ham. Katarina kunne ikke fordrage man snakkede med mad i munden. Han skævede lidt usikker ud til siden som hun lagde hovedet mod hans skulder, for at tjekke at hun ikke havde opdaget hvad han var lige ved at gøre, inden han hurtigt trak på skulderne. Han havde ret hurtigt efter de var blevet gift, fundet ud af at det var en rigtig dårlig ide, og han havde måtte lærer det på den hårde måde. 
 Blikket vendte tilbage til maden som han skulle til at tage noget mere mad i munden, men blev distraheret af Katarinas kys på halsen. Han lukkede øjnene lidt i med en tilfreds brummen, og vippede hovedet en smule til siden, så hun havde mere plads. Hun behøvede endeligt ikke at stoppe! Phillippe fik tygget af munden inden han åbnede den for at svare. 
 " Mmmh et varmt lyder som en god ide..  " Turen her hen tog heldigvis ikke så lang tid igen, men det ændrede ikke få at han ikke havde fået et ordentligt bad siden han tog hjemmefra. Og måske det kunne hjælpe på den sidste svimmelhed der var tilbage. Det havde hjulpet en hel del af kaste det mest af alkohollet op, men slet ikke nok til at Phillippe var blevet ædru.

Som forventet reagerede Phillippe lige så positivt på det blide kys mod halsen, som han altid gjorde. Når Katarina var klar over, at hun på et eller andet tidspunkt ikke ville kunne få sin vilje på andre måder, gik hun glædeligt i gang med denne form for overtalelse. Phillippe var godt nok stærk fysisk, men ikke helt så stærk mentalt og derudover var han stadig en mand. En mand med lyster og behov, som han ikke kunne ignorere og Katarina hellere end gerne ville opfylde. De fleste gange kun hvis hun selvfølgelig kunne få et eller andet ud af det. Han skulle jo endelig ikke forkæles for meget. Alligevel kunne hun nok ikke snige sig helt udenom, at hun elskede at gøre disse ting for ham. Det var jo sådan deres forhold egentlig skulle have været. Sådan deres forhold ville have været, hvis Phillippe ikke var så forbandet besværlig at gøre tilfreds. Hun var jo ikke et problem.

Katarina bed også lige mærke i, at Phillippe ikke valgte at tale med mad i munden, hvilket fik hende til at smile lidt mere. Hun havde tilsyneladende dannet ham godt på den tid, de havde boet sammen. Hun placerede et par kys mere mod hans hals, inden hun klemte en anelse om hans skulder med hånden, som en lille masserende bevægelse, før hun slap.
”Jeg skal nok sørge for at fylde karret. Du kan bare komme, når du er klar,” sagde hun og strøg ham lige hen over håret, inden hun forsvandt ud i baderummet.

Baderummet var ikke stort, men Katarina havde sørget for at udnytte pladsen godt. Karret, der var stort nok til at rumme to, stod op mod endevæggen og det lille vindue. På et lille bord stod et vandfad foran spejlet og ved siden af det, en lille kommode med håndklæder og klude i skufferne. Katarina tog et par af de fine håndklæder frem og lagde dem på stolen, der lige var plads til mellem karret og det lille bord. Hun fyldte karret med varmt vand og kom en lille sæbe, duftende af vanilje i vandet. Hun gik ikke tilbage til Phillippe, for hun gik ud fra, at han ville blive færdig med at spise, før hun kunne nå at gå tilbage alligevel. Så nu ventede hun.

 Det var ikke fordi Phillippe ligefrem skjulte at han nød den kærlige behandling, men det var heller en ting han generelt plejede at være godt til. Faktisk var han utrolig dårlig til at skjule når der var noget han nød. Lige nu var der heller ingen grund til at skjule at han nød til, han havde jo ikke fået det han ville på kroen, og selvom ham og Kat havde været i gang tidligere, tog han da gerne en tur mere. Man var vel en mand med lyster. 
 Phillippe nikkede lidt til at han bare skulle komme ind, når han var færdig, og så lidt efter hende som hun forsvandt ud i baderummet. Ganske kort efter hun var forsvundet ud af Phillippes syn, sneg en lodden bøvs sig over hans læber, inden han vendte tilbage til at spise. 

 Det tog ikke længe for Phillippe at tømme tallerken. Han havde været sulten, og ville egentlig også gerne hurtigt ind i bad. Det ville helt sikkert gøre ham mere frisk og klar i hovedet. Det var sjældent han selv lavede mad. Han havde ikke rigtig pladsen til det, så normalt tog han bare på kro, så skulle han heller ikke gøre rent efter det. Alligevel vidste han godt hvordan Katarina ville have det, så Phillippe rejste sig og tallerken, da han var færdig, og gik ud i det lille tekøkken med den. Den kom dog ikke længere end at blive efterladt på bordet. Nu havde han da ryddet den op, desuden skulle han jo også i bad.
 Hurtigt fik han bevæge sig ud til baderummet, hvor hans blik landede på Katarina der stod ved karret. Et skævt og drenget smil gled over han læber, som han gik over til hende. Phillippe stoppede først da han stod helt op af hende. Den ene hånd havde lagt dig mod hendes balle, den anden mod kanten af karret. Han lænede sig lidt ind over hende, og lod læberne vandre lidt over hendes hals. 
 " Det ser ud til det hele er klart til mig..  " mumlede han mod hendes bløde hud, med en tone der tydeligt viste, det ikke kun var badet han hentydede til. 

 Hånden masserede Katarinas ene balle lidt, inden han trak hånden til sig og trak sig væk igen. Hænderne blev placeret på kanten af den hvide skjorte, og han begyndte at tage tøjet af. Til sidst stod han helt nøgen, og afslørede at hans lille gramseri på Katarina, havde sat en lille smule gang i mellem hans ben. Gjorde hun ikke noget for at stoppe ham, ville Phillippe bevæge sig op i karret, og synke med i det varme vand med et tilfreds suk. 

Katarina stod med den ene hånd i vandet og strøg fingrene igennem det, så hun kunne få spredt sæben i hele karret. Hun nåede kun at trække hånden til sig og ikke tørre den, før Phillippe stod direkte op ad hende. Hun hævede let det ene øjenbryn og smilede skævt, som han straks lagde hånden mod hendes balle og ragede løs. Jo, han var helt klart stadig meget fuld. Alligevel kunne hun ikke lade være med lige at blotte halsen lidt, for at gøre plads til hans kys. Smilet bredte sig, som hun udmærket godt fangede hans hentydning og hun egentlig fandt det noget så tilfredsstillende, at høre ham hentyde til det.
"Selvfølgelig, min egen," sagde hun, selv i en tone, der afslørede at hun ikke ville brokke sig over at deltage i noget andet, end et bad.

Mens Phillippe klædte sig af, stod Katarina pænt og så til. Selvfølgelig for at give en hjælpende hånd hvis den fulde mand skulle bruge det, men mest bare for at... kigge. Hendes blik gled ned over hans krop, hvor hun ikke kunne undgå at bide mærke i det ekstra liv, der viste sig mellem hans ben.
Phillippe trådte op i det varme vand og sank tilfreds ned. Katarina gav sig til at løsne snoren i ryggen, så hun kunne skubbe kjolen af og derefter komme ud af sine underklæder. Hun gjorde langt fra lige så meget for at gøre sig til, som hun havde gjort da hun smed tøjet tidligere, men da stadig lidt. Hun skubbede alt tøjet til siden med foden og trådte så ned i karret til ham. Hun fjernede den spænde, der holdt pandehåret samlet bagtil og lagde den på stolen ved siden af karret.
Katarina lagde med vilje ikke op til meget, men kun for at se, om han ville. Så hun tog fat i badesvampen og satte sig på knæ i karret, mellem hans ben. Svampen blev dyppet i det varme vand, vredet en lille smule og så førte hun den blidt hen over hans brystkasse.
"Fortæl mig endelig, hvis der er andet jeg kan gøre for dig," sagde hun i samme tone som tidligere, som hun fortsat lod svampen glide hen over hans overkrop.

 Så snart Phillippe kom ned i karret og blev omsluttet af varmen, slappede han en hel del mere af. Armene lagde sig på kanterne og hovedet vippede bagover mod væggen. Med et tilfreds smil lukkede han øjnene i et øjeblik, for han havde da bestemt planer om at skulle følge med i at Katarina smed tøjet. Det var bare ikke rigtig det der skete. I stedet forblev hans øjne lukket, mens hovedet forsat hvilede mod væggen bag ham. Hans vejrtrækning begyndte at blive en smule langsommere og mere tung i det, som han døsede lidt hen, og derfor ikke nåede at se Katarina smide tøjet.
 Da Katarina trådte op i karret, vågnede Phillippe lidt op igen, så han åbnede øjnene og så på Katarina som hun sank ned i vandet. Han smilte til fred som blikket gled ned over hendes krop, og en let, nydende brummen forlod hans læber som hun lod svampen glide rundt på hans bryst. Der var næsten ikke noget bedre end at blive vasket af andre. Slet ikke når man virkelig trængte til et bad.

 Phillippe kunne ikke holde et skævt, og lettere slesk smil tilbage, da Katarina sagde han bare skulle sige hvad hun kunne gøre. Han skævede kort lidt ned mellem sine ben.
 " Altså.. Du grisede mig jo lidt til tidligere..  " han flyttede blikket op i Katarinas og løftede sigende det ene øjenbryn.
 " Så er det vel kun fair at du gør rent efter det..  " Han holdt blikket i Katarina, mens han rettede hovedet op, så det ikke længere støttede sig mod væggen. Han hikkede et hik, der lød som om han var voldsomt på at boble over, inden han lænede sig lidt frem mod hende så deres hoveder var tættere mod hinanden.
 " Synes du ikke?  " den ene hånd flyttede sig fra kanten og lagde sig oven på Katarinas, der holdt svampen. Forsat med blikket i hendes, førte han blidt og langsomt hånden og svampen ned over hans overkrop, og videre ned i vandet mod hans underliv.

Katarina lagde mærke til det lidt specielle smil, der gled over Phillippes læber. Det var ikke et smil hun var så vant til at se hos ham, så måske det ikke burde gøre hende så forventningsfuld, som det gjorde. Hun løftede let det ene øjenbryn og nikkede så svagt til hans kommentar. Jo, hun havde vist gjort ham mindre ren tidligere, men han protesterede da heller ikke. Hun ville aldrig give efter, så let som hun gjorde, hvis hun ikke var ude på at få noget for det.
”Selvfølgelig,” svarede hun bare, som hun ubesværet fulgte med, da han flyttede hendes hånd ned under vandet overflade og længere ned.

Svampen strøg ned over Phillippes mave, men lige så snart hun nåede hans underliv, slap hun svampen og lod den falde til bunden af karret, ned mellem hans ben. I stedet for at gøre som han egentlig bad, tog hun fat om ham med et godt, fast greb. Straks begyndte hun at bevæge hånden let op og ned, som hun undslap et nydende suk mod hans læber, nu hvor han selv havde flyttet sit ansigt så tæt på hendes. Hun undlod dog at rykke sig det sidste, lille stykke. Hun ville ikke lade deres læber mødes endnu.
”Synes du stadig ikke, at det er rart at være sammen med mig?” Spurgte hun næsten hviskende, som hun lige skulle hentyde til hans tidligere kommentar. Han havde endnu engang fortalt hende, at han ikke gad dem mere. Nu måtte hun da lige høre, om han stadig synes det var så forfærdeligt. Inden hun gav ham tid til at svare, begyndte hun lige at bevæge hånden lidt hurtigere, bare så han forhåbentligt ville svare som hun ønskede.

 Et tilfreds smil gled over Phillippes læber da Katarina gav ham ret, og han lukkede øjnene lidt i, mens svampen gled ned over hans overkrop. Deres forhold var da noget mere behageligt når Katarina bare gjorde som Phillippe sagde. Måske han bare burde til at mande sig op, og holde op med at lade sig styre af hende. Selvom Phillippe inderst inde godt vidste at det bestemt ikke ville ende godt, hvis han begyndte at ville bestemme over hende, var han for fuld til at kunne tænke så langt. 
 Svampen der kom ned over hans mave, gjorde det heller ikke nemt for ham at holde tankerne samlet. Et let suk forlod hans læber, da Katarinas hånd tog fat om ham. Selvom han havde givet lidt udtryk for at hun skulle vaske ham med svampen, var det præcis det hun havde gang i han havde haft i tankerne. Nu blev han vel på en måde også vasket. 
 Phillippe mærkede Katarinas ånde mod læberne, og han skilte dem lidt fra hinanden. Hans vejrtrækningen blev hurtigt tungere og der slap et lille støn ud over hans læber en gang i mellem. Nu fik han endelig den kærlighed og opmærksomhed han havde prøvet så ihærdigt at få henne på kroen, hvor han igen og igen blev afvist. Distraheret af Katarinas hånd, lyttede Phillippe ikke ordentligt efter hvad hun spurgte om. Han åbnede munden for at svare, men blev afbrudt at et lidt højere støn, da hun satte tempoet op.
 " Det er dejligt..  " mumlede han. Han gled lidt mere ned i vandet, og lod begge hænder komme ned under vandet, så de kunne lægge sig på Katarinas baller, som han grådigt begyndt at gramse på. Hovedet vippede sig bagover mod væggen igen, og han stønnede nydende. Selvom Katarina gjorde et godt arbejde med hånden, og det var tydeligt at hører, at Phillippe nød det, skete der dog ikke meget mellem Phillippes ben. Han forsatte med kun at være semi hård.

Katarina nød at have Phillippe i sin hule hånd. Hun var jo klar over, at hvis han en dag valgte at mande sig op og stoppe med at adlyde hende, ville der ikke være meget hun kunne gøre ved det. Han skulle selvfølgelig helst tro, at han rent faktisk ville dø, hvis han ikke kom tilbage, ellers havde hun ingen chance for at holde fast på ham. Men selv hvis han alligevel fik nosset sig sammen til at gå imod hende rigtigt, ville hun bestemt ikke gøre det let for ham at skride.
Det lod ikke til, at Phillippe havde nogle indvendinger på hendes måde at vaske ham. Hun var generelt lidt sart omkring mindre rene ting og kroppe, men hun kunne da acceptere det, når det var af dén grund, han var lidt klistret.

Det svage smil blev helt tilfredst, som han svarede, omend det var en anelse fraværende, når hun distraherede ham som hun gjorde. Hun sukkede nydende, idet han gav sig til at rage løs på hendes baller, men hans lettere slatne holdning mellem benene, gjorde det utrolig svært at nyde noget som helst ret meget.
"Det siger du jo, men din krop siger noget andet, Peppe," sagde hun i samme næsten hviskende tone som før. Hun stoppede dog ikke med at bevæge hånden, for så ville den fesne hårdhed da hurtigt forsvinde helt. Han var godt nok rimelig fuld, men det var jo næsten fornærmende, at han ikke reagerede mere. Eller ikke næsten. Det var fornærmende.
"Vil du hellere være fri?" Hun forsøgte ikke at lyde helt så bister, som hun måske var, selvom det nok ikke lykkedes helt. Hun tvivlede dog på at Phillippe ville lægge mærke til det, i hans tilstand.

 I Phillippes hoved var der ingen tvivl om at han nød Katarinas vaskning. Det kildede dejligt tilfredsstillende i kroppen, selvfølgelig ville han gerne have mere, men det skulle nok komme. Han stønnede og sukkede nydende, og havde et dejligt, tilfreds og glad smil på læberne. Hænderne klemte tilfreds om Katarinas smalle og spændstige numse, ind til Katarina brød den fantastiske stilhed. Phillippe brummede let og så ned i vandet, hvor hendes hånd stadig var i gang. 
 " Nej nej! " skyndte han sig at sige. Han ville da bestemt helst ikke være fri! Nu fik han endeligt det han så ihærdigt havde forsøgt at få på kroen, men som ingen ville give ham.
 " Så må du jo gøre noget andet for den..  " han smilede skævt og en smule slesk, som han løftede det ene øjenbryn en smule og kiggende sigende mod hendes læber, selvom det måske ikke blev helt så tydeligt som han havde tænkt, på grund af det sejlende blik. 
 " Men så er vi nok nødt til at flytte os ind i sengen, så du ikke druk.. " Phillippe stoppede midt i sætningen som han i et øjeblik overvejede den ide der lige poppede op i han hoved. Forbandelse måtte da  forsvinde hvis Katarina døde. Måske var det i virkeligheden ikke så slemt en ide, hvis hun nu skulle komme til at drukne i badet.. 
 Phillippes blik flyttede sig fra Kat, og ned mod vandet igen. Han var jo stærk nok til at holde hendes hoved nede, hvis det nu skulle være.. Og han kunne vel altid undskylde det ved hun gled i badet, mens han sov.. Så kunne han også lige få sovet det værste af rusen ud, inden han behøvede at tage stilling til noget som helst andet. 

 Phillippe endte alligevel med at rømme sig og se hen på Kat med et skævt smil. Han ville sikkert ikke kunne leve med sig selv, hvis han gjorde det. Og hvad nu hvis det ikke løftede forbandelsen, og han alligevel ville ende med at dø, fordi Katarina ikke længere kunne gøre, hvad end det så var hun gjorde, for at han fik det bedre.. 
 " Skulle vi bevæge os ind i sengen i stedet..  " Hænderne klemte om hendes numse igen, og trak hende tæt på, så han kunne presse læberne mod hendes. Så kunne han måske distrahere hende lidt fra det faktum, at han lige havde sat i stilhed lidt for længe. 

Havde Phillippe ikke været så blød, var der ingen tvivl om, at Katarine ville have holdt munden lukket. Hun ville ikke have nogen grund til at bryde stilheden og ville egentlig heller ikke have lyst til det, for hun nød altid, når han tog sig tid til at rage lidt på hende. Udover den mentale omsorg, var det jo lige nøjagtig dette her, hun ønskede at få fra ham, helst hver gang han kom forbi. Hun kunne bare godt have levet uden hans intense, sprittede ånde af alkohol, der var blandet lidt med den lunkne lugt af bræk.
Phillippe skyndte sig dog hurtigt at svare, som han tydeligvis ikke ville have hende til at stoppe. Hendes bistre blik lettede en anelse, selvom hun egentlig stadig var rimelig fornærmet over, at hans krop ikke reagerede som hun ville have. Med hans forslag løftede hun let det ene øjenbryn og selvom hans fordrukne blik sejlede lidt rundt, var hun ikke i tvivl om, hvad han mente. Hun forventede at høre hans sætning til ende og forberedt sig derfor på, at skulle rejse sig. Men så langt nåede hun ikke, for han stoppede midt i et ord og med hans stilhed, kom hendes mistanke. Hun var jo udmærket godt klar over hvad han mente om hende generelt, så det var vel ikke svært at gætte sig til, hvad han sad og tænkte over i hans stille moment. Hun burde blive rasende. Uden egentlig at vide, om det overhovedet var dét, han tænkte. Alligevel burde hun blive rasende, bare for endnu engang at minde ham om, at han ikke havde en chance.

Var der gået meget længere, end der gjorde før Phillippe kom lidt til sig selv igen, ville hun ikke have afholdt sig fra i det mindste at lade en håndflade smælde hen over hans kind. Men hun tog hans kommentar og klem om hendes bagdel som en lidt flad undskyldning og så fandt hun alligevel et lille smil frem, inden deres læber blev presset sammen. Hun slap sit greb om ham og kravlede i stedet overskrævs på ham i det lidt smalle kar, som hun næsten helt ivrigt gengældte hans kys. Så måtte hun lige acceptere den lidt bitre smag.
Phillippe fik hvad han ville have ud af det, for Katarina blev helt bestemt lidt distraheret fra sin negativitet. Hun holdt kysset længere end hun egentlig havde i sinde, før hun endelig trak sig en smule.
”Så kom,” sagde hun lavt, da hun lagde en hånd mod hans skulder og skubbede sig op at stå. Hun sørgede for at være så tæt på ham som muligt, da hun vendte røven til ham og trådte ud af karret. For ikke at dryppe alt for meget på gulvet, rakte hun ud efter et af håndklæderne og strøg det hen over hele kroppen. Hun var ikke særlig grundig, mest af alt for at forblive nøgen foran Phillippe. Han skulle jo nødigt skifte mening, inden de nåede ind i sengen.

 Hænder og arme viklede sig lidt mere om Katarina, som hun kravlede ind over Phillippe, og hans øjne gled i mens han gengældte kysset. En lavt og tilfreds brummen forlod Phillippe under kysset, og der kom lidt mere hårdhed mellem hans ben. Lidt. For at give udtryk for han altså ikke var helt håbløs død, spændte han lidt op i underlivet, så hans lem bevægede sig lidt under Katarina. 
 Da kysset blev afbrudt gik der et lille øjeblik for Phillippe fik åbnet øjnene, og det var lige som Katarinas numse var ud foran hans ansigt. En smule overrasket over synet gled der et skævt smil over Phillippes læber, og uden at tænke specielt meget over handlingen lænede han sig lidt frem, og bed efter den ene balle. Da Katarina var helt ude af karet, gled Phillippe lidt mere ned i det, nød vandet der omsluttede de kolde område af hans krop, der havde været over vandet. 

 Afslapningen i vandet varede dog ikke særlig længe, for Phillippe en smule pludseligt rejste sig op. Ikke fordi der var noget galt, der var bare der hans reaktionsevne var nået til. Det pludselige skift i højde gjorde ham en smule svimmel, og han lukkede øjnene i og svajede lidt som han trådte lidt til siden i karret, og løftede hånden mod væggen, for ikke at vælte.
 " Wow...  " Reddet af væggen, var det lave udbrud og lidt plasken med vandet det eneste der kom af lyde fra ham, og det kunne lige så vel lyde som om det var en kommentar til Katarina, som det kunne være fordi han var ved at vælte. 
 Med balancen nogenlunde tilbage på rette køl, trådte Phillippe en smule usikkert ud af karret. Han var på vej til at gå ud af det lille baderum, og mod soveværelset, da han kom i tanke om, at han nok hellere måtte tørre sig en smule. Katarina ville sikkert ikke blive glad for at  han dryppede igennem hele huset, og gjorde sengen helt våd. Det ville hun sikkert selv gerne have lov til. Et skævt og slesk smil gled over hans læber ved tanken, mens han tog et håndklæde, og gav sig til at tørre sig. 

 Det var en hurtigt og ikke specielt effektiv tørring, men Phillippe fik da tørret det værste af vandet af sig, og med håndklædet liggende over håret og skulderne, gik han ind i soveværelset med et stort, drenget smil, klar på alle de dejlige ting Katarina skulle gøre ved ham. 
 Ikke at der ville komme til at ske særlig meget, for så snart Phillippe havde lagt sig i sengen, og hovedet ramte puden faldt han i en tung søvn. Det ene ben og hånden lå ud over kanten af sengen, og håndklædet lidt hen over Phillippes hoved, så det eneste der egentlig var dækket af ham var hovedet. Han sov så tungt, at han ikke ville vågne igen for morgen efter.

Trods der stadig ikke var helt så meget liv mellem Phillippes ben, som Katarina måske havde håbet på, så gav kysset da i det mindste lidt. Hun var sikker på, at hun nok skulle få lidt mere gang i ham, så snart de kom ind i sengen og hun ikke blev forhindret af vand. Det var tydeligvis heller ikke fordi han ikke ville, det kunne hun da mærke med det nap hun lige fik i ballen, på vej ud af karret. Et nap der lige opstemte hende en anelse mere.
Hun stillede sig i døren og lænede sig op ad karmen, som hun ventede på ham. Der bredte sig et helt tilfredst smil over hendes læber, da han stoppede op for at tørre det værste vand af sig og trods det langt fra var perfekt, så var det acceptabelt.

Katarina vendte rundt og gik mod soveværelset. Hun satte sig på kanten af sengen, lagde hænderne mod madrassen bag sig og lænede sig lidt bagud. Hun lagde det ene ben over det andet, som hun fulgte Phillippe med blikket, da han kom ind med det store, drengede smil på læberne. Han smed sig i sengen og Katarina lagde intet i det, for hun var alligevel forberedt på, at det var hende der skulle i gang. Men som hun vendte sig om og kravlede længere ind over sengen, tættere på ham, lagde hun mærke til den tunge vejrtrækning.
”Det mener du ikke, Peppe…” Mumlede hun bittert, som hun træk håndklædet af ham og smed det på gulvet. Hun tog let fat om hans kæbe og rystede blidt hans hoved, bare for at se om der overhovedet var noget liv tilbage i ham.
”Virkelig?!” Vrissede hun og slap ham.
”Fordrukne, uduelige, lille usling…” Mumlede hun sammenbidt, inden hun rejste sig og tog fat i den let gennemsigtige, tynde, hvide natkåbe og trak den om sig. Hun skulle nok få det han havde frarøvet hende. Måske ikke nu, men han ville ikke slippe så let dagen efter. Hun lagde sig tilbage i sengen ved siden af Phillippe. Selvom hun var noget så muggen over ham lige nu, så skulle hun stadig ligge helt op af ham, før hun kunne falde i søvn.

-------------------------------------

Katarina vågnede tidligt næste morgen. Hun havde allerede været oppe og drukket sin første kop te, stadig ikke iført andet end den tynde kåbe. Hun havde sørget for at lave en kop te til Phillippe, sådan som han altid foretrak den, og placeret den på det lille natbord ved siden af sengen. Hun havde en gang forsøgt at få lidt liv i ham, men uden held. Til gengæld gav det hende mulighed for at lægge sig tilbage i sengen, helt ind til ham og bare nyde det. Hun havde selvfølgelig også udnyttet noget af tiden, ved at aktivere sin evne og sørge for, at han ville have det en hel del bedre, når han endelig vågnede. Hun gjorde det samme nu, som hun tålmodigt ventede på at han åbnede øjnene.
Hun var stadig lidt muggen over ham fra aftenen før. At han for det første havde været utrolig slap, og for det andet var faldet i søvn før hun nåede at gøre eller få noget. Men han kunne da få lov til at gøre op for det i dag.