Black Phoenix 04.02.2020 09:58
Det var vist ikke det værd, at forsøget at overbevise Valtor om, at han sagtens kunne klare en omgang mere. Måske hvis han fik lidt hvile, men det var ikke engang sikkert, at han kunne få hvile, så længe at han kunne mærke Valtors krop under sig. Det var en smule pirrende at ligge ovenpå ham og han måtte da indrømme, at han ikke kunne bebrejde Valtors lyst, når de fortsat lå så tæt og ikke rigtig prøvede på at flytte sig. Det var da også rart at ligge på hans brystkasse, hvis Orcus skulle tage en lur der, så ville det være meget nemt, men samtidig ville han også låse Valtor i deres nuværende position og mon ikke manden havde travlt, hvis Orcus først valgte at sove?
"Det er lidt svært at lade vær" indrømmede Orcus en anelse træt, som han dog sendte vampyren et oprigtigt smil.
Det var lidt som om, at hans kommentar havde ramt vampyren mere end han havde planlagt. Derfor valgte Orcus også at prikke ham drillende i siden. Der var bestemt ingen grund til at være så seriøs eller bekymret mere. Han løftet dog blikket, da han mærkede hånden under sin hage og mødte kysset med glæde, som han forsøgte at presse Valtor tilbage i sengen med sine læber. Han åbnede roligt øjnene efter kysset, som han drillende slikkede ham på næsen. Det var ikke alle, der brød sig om den slags, men det var nu ganske morsomt.
Orcus nikkede til hans udtalelse. Det var da det mindste, om end han ikke helt kunne lade vær med at grine let, som Valtor tog det en anelse tungere end hvad han havde regnet med. Derfor valgte han også at prikke ham på næsen, før at han forsøgte at rejse sig op igen. Eller bare sidde op, så han så småt kunne gøre sig klar til at bevæge sig imod badet, hvis han da kunne stå på sine ben.
"Men.. det var.. rart" indrømmede han med en svag rødmen i kinderne, som han rystede let på hovedet for at få farven til at forsvinde. Han følte lidt, at han var ved at komme til sig selv. Pupillerne var heller ikke helt så udvidet mere og han kunne mærke hvordan det ikke længere prikkede ude i fingrene. Han grinte lidt, da Valtor skubbede imod hans brystkasse, som han dog nikkede til ham og plantede hænder imod Valtors lår for at komme ordentligt op at sidde. Han udstødte et svagt støn, som han sagtens kunne mærke Valtors bevægelser i hans krop endnu. Nu hvor han sad op, blev han også gjort opmærksom på de væsker, der langsomt gled ud af hans røv. Endnu et støn undslap, før at han faldt ned på røven.