Aliana kunne ikke lade vær med at smile. En smutvej til byen ville ikke være dårligt hun skulle nu også gå sig lidt varm efterhånden så hvorfor ikke. Hun nikkede lidt og kiggede på Hisashi "Det lyder perfekt hvis du har det" hun anede ikke engang selv en smutvej og hun have boet her i Medanien det meste af sit voksne liv. Lige siden Manuel havde besluttet at slå sig ned her med flokken. Hun bevægede sig med stille skridt væk fra vandfaldet men stoppede op kort tid efter. Hun kendte jo ikke smutvejen så hvorfor førte hun lige an? "Du må nok hellere vise vej." hun smilte lidt for sig selv og lagde armene omkring sig da hun så småt var begyndt at fryse. Hun skulle virkelig have varmen, måske kroen ville have noget varme at byde på, og måske et arbejde til Hisashi eller i det mindste pege i den rigtige vej.

Hisashi tog roligt et par skridt mod hende og da hun sagde ja til vejen nikkede han og gik om bag hende og tog armende om hendes. han så bag sig ved et træ og begyndte at gå baglæns ind i skyggen. han lukkede øjnene og koncentrerede sig om byen. og lidt efter de var gået ind i skyggen, kom de ud i lys fra gaden tæt på kroen. 
bag dem var der skygger foran lys. derfor var det så nemt for ham at komme igennem skyggen dertil. han vidste at den gyde der gik ud fra var fyldt med skygger da ingen ville sætte lyskilder op der. det var jo bare gyden til kroen.
"var den vej hurtig nok for Dem" spurgte han med et lille drilsk smil. han vidste jo hun frøs. det havde han kunne mærke. 

Aliana var noget overrasket over armene der blev lagt omkring hende. Hun skulle lige til at protestere da ingen nogen sinde lagde armene omkring hende. Det var kun Manuel der havde været så tæt på hende og det skulle der ikke ændres på. Inden hun fik sagt noget var hun blevet "smidt" ind i nogle skygger mod hendes vilje og de var forsvundet. 
Hun var allerede dårlig på rejsen, mest af alt fordi de havde rejst på en måde hun ikke var vant til. Det var ikke lige frem det hun havde sagt ja til. Hendes måde at reagere på var at tage en hånd op for munden, hun havde kvalme. Gad vide om det var sådan her at være gravid? Noget hun gerne ville være på et tidspunkt med Manuel selvom hun vidste det aldrig ville ske. Hun lænede sig op af den nærmeste mur stadig med en hånd op foran munden. "Det havde jeg ikke lige forventet." hun kiggede endelig op på Hisashi og sendte ham et kort smil da kvalmen havde lagt sig. Hun kiggede lidt rundt for at finde ud af hvor de var. De var ved byen en effektiv måde at komme til byen på. Meeeeeen han kunne da godt lige have spurgt om det var ok for hende at rejse på denne måde.

Hisashi var jo van til at rejse sådan. så at hun reagerede sådan havde han ikke forventet. han så på hende og da hun talte kom han til at tænke på den gang han selv lærte at gøre det. men han kunne ikke huske om han fik kvalme dengang. gjorde han endelig det? han havde gjort det så mange gange at han ikke lange mærke til det mere.
han lagde en hånd på den modsatte arm og kned lidt på armen for han fik faktisk for første gang en smule skyldfølelse. han ville jo ikke ha hun skulle ha kvalme af den tur. hun så ud til at ha det rigtig dårligt.
men da hun så på ham og smilte så han ned i jorden med dårlig samvittighed. han var så van til at gøre det at han.... han burde a spurgt hende om hun ville den vej. men nu var det forsent.. han var bare så ked af at ha givet hende kvalme. turen havde jo kun varet et halvt sekund men hun havde fået det dårligt, pga ham. hun havde befriet ham (indtil videre) og han var stadig ikke god til det med det gode. han var opdraget i det onde. "undskyld" kom det lidt efter fra ham. hvor var det bare irreterende at han ikke havde tænkt på at spørger hende først.

Aliana kunne mærke hvordan det vendte sig i maven på hende, men hun var ikke en der viste svaghedstegn så tit, og det var allerede rigeligt det hun havde vist nu. Hun rettede sig derefter op og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kunne se hvordan Hisashi skammede sig og det skulle han ikke. Det var jo ikke hans fejl at hun fik det dårligt. Hun rettede hovedet op og kiggede ned i jorden og op på ham igen. "Du skal ikke undskylde, det var jo ikke din fejl jeg fik det dårligt." hun vendte blikket lidt rundt for at finde ud af hvor de var. Hun havde da nogle krystaller så hun kunne da få lidt at spise, i stedet for at spise det Elaine havde lavet. Ikke at der var noget galt med den mad hun lavede, men når Manuel stod for det, ja det smagte knapt så godt. 
En tanke kom ind i hende og hun kiggede på Hisashi. "Har du overvejet at kunne leve på dine oplsyninger?" spurgte hun og var ikke sikker på at han forstod så hun uddybede det. "Altså der er nok nogle som kunne få brug for oplysninger på den ene eller den anden måde." hun kiggede lidt på ham med et smil og fortsatte. "Det jeg mener er du var spion og samlede oplysninger, det kan du bruge til din fordel." hun vidste ikke om det ville blive populært men det var da et forsøg hver at prøve.

Hisashi så op mod hende da hun sagde det ikke var hans skyld. men det var det jo.  da hun så pludselig kom med et forslag med hans nye "job" så han op på hende og lagde hovedet på skrå. men det var jo det slave arbejde han havde  levet af. at spionere. han forstod ikke helt hvor hun ville hen med det. hvad mente hun med at det var noget han kunne bruge til sin fordel. så ville folk da vide at han havde gjort det. ville de ikke?
"så det jeg har haft fortalt min herre. skal jeg sige videre?" han var ikke sikker på om det var det hun mente eller om hun mente noget helt andet.
han så mod lyset fra kroen og tænkte ikke videre over at folk kunne høre deres samtale. men da han fik set de folk der kiggede mod den, havde han mest af alt lyst til at blive en kat og stikke af. for dem der kiggede skævt ind til dem da hun talte om spion virkede ikke venligsindet. ja han havde været spion. og det havde været en stor del af hans liv. men kunne han bruge det nu?.

Et grin kom frem på hendes læber og hun rystede på hovedet. Det var ikke sådan hun mente det, måske hun skulle forklare lidt bedre. "Du skal ikke sige noget om det du har opfanget nu." startede hun og gik lidt tættere på ham. "Jeg tænker mere i retningen af hvis en adelig vil have opklaret om sin mand eller hustru ser en anden. Hvis en butiksejer vil se på andre butikker for at se deres priser. Hvis en havde problemer med at finde sin familie. Sådan nogle ting" hun var ikke sikker på om han forstod hvad hun mente. Men det var da at opsamle informationer til andre og det kunne da kun være en god ting når det nu var det han kunne finde ud af. Hun smilte lidt til ham og vendte sig om for at kigge på dem der havde kigget på dem. Hun lavede en "forsvind" bevægelse med hænderne og vendte tilbage til Hisashi. Dette var en privat sag, og det var en sag mellem de to, der skulle ikke andre ind i denne her samtale lige nu. Hun var her for at hjælpe Hisashi og det var det hun havde tænkt sig at gøre. Lige til sidste dråbe. En slave skulle altid have noget at tage sig til, især når de var frie. Hvor svært det end var at starte et firma eller at starte på et arbejde hvor man kunne tjene jadestykker, ravstykker eller måske en hel safir ville ikke være dårligt. Det var mere end det man tjente som slave, det havde hun selv oplevet.

//Out er gået død.