Netrish flyttede en smule på sig da kvinden henvendte sig til hende, så hun ikke skulle dreje hoved så meget. Kvinden måtte have hørt hendes gisp. Det havde vist været været højere end hun selv havde troet.
"Chokerende at en sådan skæbne kan påfalde nogen" svarede hun fattet. Kvindens, der når hun dækkede sit ansigt ikke lignede andet end en lille pige, ironi gik hende ikke forbi. Men Netish kunne næppe bebrejde hende det. Når kvindens ansigt var så vansiret som det var, måtte små udbrud som det Netish selv var kommet med være en evig hån. Hun var blevet overrasket, det kunne hun ikke benægte, men chokeret? Næppe. Hun havde på sine rejser set meget, der iblandt også værre skæbner end den der var påfaldet kvinden foran hende.

Netrishs ansigt blev en smule trist at se til. Det tog ingen tankelæser at gætte hvad der var hent kvinden efter den udtalelse.
"Jeg har endnu ikke været gift, men i min erfaring er der ikke to mænd der er ens. Nogle mænd er bæster, ja, men det er da langt fra dem alle" svarede hun roligt. Netrish havde ikke engang været med en mand, men hun havde mødt mange på sine rejser og havde på den måde erfaret at mænd så vel kom kvinder kom i alle afskygninger.

((Meget kort, og meget sent på den.. Undskyld!))

Ihsan sidder på kanten af springvandet og drikker lidt af vandet. Det har været en lang og begivenhedsrig uge, og hun er i strålende humør. Solen er ved at gå ned, og tusmørkets kulde sniger sig ned over hende sammen med duggen, der lægger små vandperler i hendes pels. En stæt tåge er faldet over byen for nogle timer siden, og den har gjort Ihsans øjenvipper tunge og fugtige. Nu sidder hun her og slapper lidt af, før hun skal et par ærinder og så tilbage til enten Kijo eller Maki, alt efter hvad der sker og hvad hun har mest lyst til.
En krage flyve højt over byen og skriger, og det er som om, lyden af den generer Ihsan, der hæver hovedet fra sine tanker og ender med at falde bagover ned i springvandet med et hvæs.

Koda kom gående ned imod springvandet. Alt var for at kome væk fra Pytro bare et par minutter. Koda vidste godt hun ikke kunne komme alt for langt væk fra ham da der lå den dejlige forbandelse over dem begge, men bare lidt væk ville være rart.
Hun gik i sin selvvandlige sorte top, bort set fra den nu havde 2 huller på maven efter der var gået ild i den for et par dage siden og Koda havde ikke haft chancen for at finde sig en anden en endnu.
Nå, men Koda kom endelig ned til springvandet hvor hun satte sig ved kanten og sukkede kort efterfulgt af en rumlende mave. koda havde ikke fået meget at spise de sidste par dage takket være Pytro den forbandet idiot, hvorfor var det også lige dem der skulle forbandes.
"Fuck, satan i helvede" udbrød Koda pludseligt af vrede og havde lyst til at kvæle en eller anden og gav et koldt blik til nogle af de mennesker der var stoppet op af Kodas pludselige udråb.

Med et gisp dukker Ihsan op ad vandet bag ved Koda, og der sprøjter en del vand over på hende, for Ihsan kan ikke komme hurtigt nok væk fra vand - når altså først hun har fundet ud af hvad, der er op og ned. I et spring er hun oppe ad sit pludselige bad, og hun har nær væltet Koda ned fra sin siddeplads i forsøget.
"Undskyld undskyld undskyld," råber hun til Koda og løber lidt væk, hvor hun sætter sig på alle fire og ryster sig voldsomt, så alt vandet forlader hendes pels og angriber tilfældige forbipasserende, der råber op eller sparker ud efter hende. Bagefter ser hun ned ad sig selv, opdager, hendes halskæde mangler, og hun løber tilbage på springvandet og sætter sig på knæ ved kanten for at kikke ned i vandet efter den.