Krystallandet
Lestat 06.11.2011 23:19
Adrian slappede af og nød stilheden, mens stormen roligt passerede dem. Udenfor hytten blæste det og sandet fløj rundt. Han var glad for at han ikke var der ude i kulden. Han var faktisk meget glad for at være inde i varmen, og så med en venlig pige som Maki. Han kiggede på hende og smilede. Kommer du tit her i ørkenen?spurgte han hende med et flabet smil.
Maki 06.11.2011 23:22
Maki lukkede øjnene og lyttede til lydene omkring dem.. ''Jeg har aldrig været her før..'' hviskede hun og træk vejret dybt.. ''Hva med dig??'' sagde hun og smilede stadig med lukkede øjnene..
Lavet af Georgie
Lestat 08.11.2011 14:18
Adrian så på hende og smilede. Nåh. Jeg har været her et par gange, inden jeg bosatte mig i Medanien. sagde han roligt med en blid stemme og så på hende, med et venligt smil.Stormen over dem var næsten helt forbi dem og det ville snart være sikkert at komme frem, hvis det altså var muligt.
Maki 08.11.2011 20:59
Hun ligger nysgerrigt og lytter til hvad Adrian fortæller hende.. ''Fortæl mig lidt om dig selv'' siger hun og kigger over på ham som de ligger der i hans lille 'sand hule'Lavet af Georgie
Lestat 10.11.2011 16:55
Adrian kiggede kort på hende og smilede. Han lå og tænkte på hvad han skulle fortælle hende. Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal fortælle. sahge han roligt og smilede. Han kiggede op mod taget og lukkede øjnene. Maki 07.12.2011 23:14
Hun smilede til ham og tog hans hånd og nussede den lidt.. ''Jamen.. Hvor er du fra? Har du nogen søskende?? Hvor gamle er de? Hva hedder de? Hvor gamle er de?'' Hun kiggede ham sødt i øjnene.. ''Er det hjælp nok??'' spørger hun og smiler :)Lavet af Georgie
Lestat 07.12.2011 23:22
Adrian så på hende og smilede fjollet til hende. Søde ven dog, så mange spørgsmål du dog har. sagde han og grinede kort, inde han ville forsøge at svare på hendes spørgsmål.Han kiggede hende i øjnene og smilede. Faktisk så havde jeg vel en søster en gang, da jeg var yngre end du er nu. Vi boede oppe nær krystalbjergets toppe, hvor vi levede et roligt liv i mange år. fortalte han roligt, med en blid stemme, en stemme han aldrig brugte når han var hjemme.
Maki 07.12.2011 23:23
''Jamen, du vidste ikke hvad du skulle fortælle? Jeg kom bare med forslag '' :) siger hun blidt mens hun stille ligger og lytter til hans blide og helt fantastiske stemme.. ''Du havde vel!? Hvad mener du med det?'' Spørger hun nysgerrigt og kigger interreset på ham.Lavet af Georgie
Lestat 07.12.2011 23:32
Adrian så på hende med et lille skævt smil. Jo altså. Jeg har aldrig følt samme form for relation til nogen anden, men det var ikke som om vi var et par, tværtimod. Jeg ved ikke engang hvor jeg kommer fra, for jeg er netop halvt dyr, halvt menneske, men dem jeg voksede op med var rene bjørne. Selv den bjørn, der opforstrede mig, som var jeg hendes egen unge, var kun en bjørn. Den dag i dag er jeg næsten dubbelt så stor som hende, i min bjørne form. sagde han roligt, hvorefter han trak vejret roligt. Maki 10.12.2011 22:40
Hun ligger stille og kigger på ham, hendes hale bevæger sig langsomt fra side til side, inden hun tager fat i den og piller lidt ved den med begge hænder.. Hun nikker stille.. ''Okay.. Jeg kender heller ikke mine forældre.. Har aldrig mødt dem.'' hvisker hun stilleLavet af Georgie
Lestat 10.12.2011 22:49
Adrian lå roligt og så kort på hende, inden han vendte blikket op mod taget og stormen. Jeg tror det er tilfældet med de fleste af os halvdyr. sagde han roligt inden han ville til at se om stormen havde lagt sig eller hvad der nu lige skete udenfor.Han satte en hånd på den nærmeste væg. Det krystalliserede sand begyndte stille at smuldre omkring hans hånd, mens den fortsatte ud ad. Da hans hånd var nået helt igennem rynkede han kort på panden, hvilket ikke var nemt at se med alt det pels der var der. Jeg tror at stormen er ovre. sagde han roligt og trak hånden til sig igen.
Maki 10.12.2011 23:10
''Tjaaah.. Min bedste veninde kender vidst heller ikke sin familie.. Hun er også halvdyr.. Så det passer nok meget godt..'' hun kigger forundret på Adrian's hånd og ser det smuldrende sand omkring hans hånd.. Hun ryster blidt på hovedet, og betragter at han laver.. ''Sejt'' mumler hun stilleLavet af Georgie
Lestat 18.12.2011 22:04
Adrian så kort på hende, mens deres lille sand-glas hytte stille smuldrede væk omkring dem. Den halv-dyr du snakker, Hvad hedder hun? spurgte han hende stille og roligt, med en blid og venlig stemme.Han rejste sig roligt op og kiggede rundt. Stenpillen de var på var næsten begravet i sand. Pas på med hvor du træder. Sandet kan godt være forræderisk. sagde han advarende med en venlig stemme.
Maki 18.12.2011 22:20
Maki satte sig op og kiggede rundt.. ''wow.. Det forandrede godt nok meget..'' Sagde hun stille, hun kigger på Adrian. ''Hun hedder Ihsan. Kender du hende!?'' siger hun spørgende.. Hun rejser sig forsigtigt, og smiler til ham.Lavet af Georgie
Lestat 18.12.2011 22:24
Adrian så roligt på hende, mens han stille forsøgte at træde ud på sandet. Nej den ære har jeg ikke haft endnu. sagde han roligt, hvorefter hans fod sank gennem sandet. Sandset er stadig alt for blødt til at kunne betræde. sagde han roligt, mens han trak foden tilbage.Han ændrede sin form til bjørn, for derefter at træde ud på sandet igen.
Maki 18.12.2011 22:29
''Okay'' siger hun stille og betragter hans formskift.. ''Du er fasinerende'' mumler hun og kigger på ham... Hun tager et stille skridt frem og får bekræftet at sandet ikke er helt så god at gå på..Lavet af Georgie
Lestat 18.12.2011 22:36
Under ham får han stille sandet til at blive mere fast pakket, mens han stille træder ud på det. Han ved dog præcis hvor han skal hen ad, for at finde ud af ørkenen.Han går et par skridt ud og kigger tilbage på hende. hvis du træder hvor jeg trådte bør du være sikker nok. siger han roligt med en blid stemme.
Maki 18.12.2011 22:41
Hun tager et par skridt frem, og tager hans bjørne hånd.. Mens hun stille følger hans skridt.. ''Hvor skal vi hen!?'' spørger hun nysgerigt og kigger omkring på alt sandet.. ''Jeg er glad for du er her.'' mumler hun og smilerLavet af Georgie
Lestat 18.12.2011 22:45
Adrian kigger tilbage på hende. Jeg ved ikke med dig, men jeg har tænkt mig at tage tilbage til mir værtshus i Medanien. siger han stille og smiler.Han slipper hendes hånd, for at gå på alle fire poter, så han har et langt bedre fodfæste. Hvis du har svært ved at træde i mine fodspor, så hop op på min ryg og lig dig. tilbyder han hende med et venligt smil. Han gik ikke ud fra at hun vejede særligt meget.
Maki 18.12.2011 22:47
''Må jeg tage med!?'' spørger hun genert, mens hun kigger ned i jorden.. ''Jeg skal nok klare mig.'' siger hun og smiler.. Hun havde ikke helt den store lyst til at ligge på ryggen af ham, selvom han så dejlig blød ud.. ''Jeg er vant til at bevæge mig rundt underlige stedet.'' siger hun og kigger på ham.Lavet af Georgie
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 9
Lige nu: 0 | I dag: 9