Xelirateis rystede opgivende på hovedet efter elemetalen, hvis hun havde lyst til at gå derind og blive ædt levende, skulle hun være velkommen, så var der da én mindre elemental at skulle tage sig af. Dog sagde hun ikke noget til hende, da det nok bare ville blusse hendes vrede op, og så skulle Xelirateis ligge og lege med tøsen, aldrig i livet!
Dertil kiggede hun kort på Stan,
"Ja, det er rart ikke?" sagde hun så, og sendte ham et smil
"Prøv at hør, ingen skabede elementaler og deres skarnsstreger!" sagde hun så og lyste helt op. Hvis man tog standarden i betragtning var sortelveren gammel, på trods af, at hun i elverenes verden stadig var ung og uerfaren, og aldersforskellen gjorde bare, at Xelirateis nu engang var både ældre, mere gnaven og betydeligt mere begavet end de fleste i hele krystallandet.
"Desuden ..." begyndte hun og kiggede efter Io da hun forsvandt ind i byen
"førte den lille tøs ikke til en videre intellektuel samtale!"
~*~Billede fundet på google~*~