Matik stirrede stille på Blaine under hele sceansen, uden at sige så meget som et ord, gad vide om han overhovedet ville finde ud af det. Umiddelbart så det ud til, at han åd hendes løgn råt, hvilket fik et lille smil til at strække sig i hendes ene mundvie, dog ganske diskret.
Hun trådte for en sikkerheds skyld et lille skridt tilbage, og bakkede dermed ind i et tomt bord, da han trak sværdet med ukendte intentioner, der dog viste dig ikke at være slemme, udover, at hvad end det var for en kræft han havde haft kløerne i, så var den væk, hvilket måtte få hende til at læne hovedet en anelse tilbage i en dyb beruset latter.
"Betyder det der jeg kan få mit kort tilbage, og at vi kan tage en ordentlig konkurrence nu?" lo hun, dog stadig med en hvis sikkerhedsafstand imellem dem. Hele Hans lille show havde kostet ham kræfter, det var tydeligt for enhver, selv for en beruset kvinde som Matik.
Et øjeblik skævede hun over til Dragon, hun vidste godt hvem han var, hun havde hørt utallige historier, gode som dårlige om denne mandsperson, så ærligt, kendte hun ham ikke andet fra historierne, men om ikke andet var han en person, som man vidste hvem var. Derefter flakkede det blå øje tilbage på Blaine, som ellers også havde en god del af hendes opmærksomhed.
"Kortet er dit, for en diamant!" sagde hun så, med et kækt smil, i en overbevisning om, at hun godt kunne klare ham i en retfærdig kamp nu, med mindre at han selvfølgelig igen begyndte at rode med hans dæmoniske kræfter, som hun havde fastslået det var, så kunne det måske godt gå hen og blive et problem, men så dum var han vel ikke, der måtte være grænser

Morgana lyttede intresseret til Dragons beretning om hans møde med Ståltand, og nikkede fra tid til anden, for at opmuntre ham til at fortsætte. Selv da han talte ud af et sidespor og gik væk fra at tale om Ståltand, mere af vane end noget andet. Hun viste mænd elskede at høre sig selv tale, og endnu mere hvis der var en kvinde der lod som om hun lyttede. Imens drev hendes egne tanker lidt på afveje.
Udfra hvad Dragon fortalte, så havde Ståltand ikke ændret sig meget med tiden. Han var modnet, nok blevet mere kølig. Men han havde været klodset, så fantastisk klodset, at det ikke ville have undret hende hvis han var snuplet med lykken om halsen. Morgana havde heller aldrig mødt en mand der kunne kommandere sin besætning med samme overbevisning som han havde gjort, som om alle hans folk var født til at udføre hans befaling.

Morgana smilede og nikkede bekræftende til Dragons beretning om dårligt holdte skibe. Hun havde aldrig lagt mærke til om skibet lød på den ene eller den anden måde, men så igen, så havde hun ikke været på så mange forskellige skibe i sin tid.

"Faktisk.. Så har de besætning, eller havde.. De tog ham, skibet og hele besætningen.." hun sukkede tungt "Derfra var det hver mand for sig selv... En halv snes af os slap ud og.. der var ikke noget vi kunne gøre for de andre" forklarede hun og slog blikket ned et øjeblik. "Men her er jeg så, på jagt efter en plads på det første skib der forlader havnen!" hun skævede en smule til døren hvor Logan i samme øjeblik forsvandt ud af "Men det lader til at jeg er blevet brændt så gruligt af!" sagde hun, og kunne ikke undgå at lyde temmelig fornærmet.

Dragon tog endnu et hiv af piben og fulgte hendes blik. Den unge fríbytter der havde siddet ved bordet da han ankom, forsvandt ud af kroen og Dragon smaskede eftertænksomt.

"Ikke lovende, men du kan dårligt være alt for kræsen." sagde han medfølende.

"Men en kvinde som dig skal nok finde et godt skjul. Bare vis hvad du har at dele ud af og så skal der nok være en eller anden der bider" Hvorvidt eller ej den gamle mand var bevidst pervers eller bare idealistisk var et mysterium. Igen stjal Dragon et blik op imod baren, men lod til at finde sig tilfreds med at alting var ved at dysse ned.

"Du har gode instinkter hvis du har tjent under Hanson så længe som jeg har hørt. Det skal nok gå, også selvom du måske må slå til takke med en mindre end ideel besætning" Han slog et grin op og skimtede imod døren, hvor Logan for længst var forsvundet ud.

"Jeg leder selv efter et skib, tænkte at jeg kunne nå en tur mere på havet inden de gamle ben ikke vil længere. Så hvis den unge fyldebøtte mangler en rotte til at gnave i æbletønden kan du så ikke ligge et godt ord ind for mig?"

Skibet:

Logan sidder med kompaset i hånden og prøver at regne en kurs ud men det var som om det hele gyngede, han tager fat i hans flaske rom, men den var tom, han smider den ind i væggen " en eller anden hent mig noget rom " råber han da det ikke lige var gået op for ham at han var alene på skibet, " hvorfor er der aldrig noget rom " mumler han og rejser sig op og er lige ved at vælte ind i han bog hylde " arhh derfor" siger han blot og prøver at bevæge sig ud af hans hyt for at hente noget rom.
Logan burde nok have vækket potson for at få ham med men han var jo kaptajn så han gjord hvad han vil og det besætning som de nok skulle have haft med måtte de jo bare finde i en anden havn hvor ens skøge ikke bliver mere intresseret i en gammel mand ind kaptajnen på den hvide ørn, men det gok vel nok i sidste ende logan burde alligevel ikke falde for en tøs for så tror de bare at de kan gør hvad de vil.
" det....forbandede.......rom........aldig.....noget....åhhh" mumlede han imens han gik ned af trapperne ned til deres lager hvor rommen var.
han når ned på lageret og går hen til hylden hvor alt rommen var, " tom tom tom tom tom tom, hvorfor er rommen altid væk " når han at sige da han finder den sidste flaske rom.
han går op igen og hen til hans hytte for at regne den forbanede kurs ud, han kunne godt bruge potson men han sov bare henne på den kro de var.

Blaine kiggede på kvinden foran ham. Det begyndende store blodtab slørede hans tanker, lidt på samme må de som alkohol gjorde, bare med mindre af de behagelige sideeffekter. Desværre for Matik var Blaine en fuldvoksen mand i sin bedste alder, der var ved at miste fokus. Han begyndte at tænkte på en meget bestemt ting, da hun nævnte alt det med konkurrence. Faktisk, tænkte han så meget på netop denne ting, at han mistede fokus i sit blik og stod og stirrede tomt i luften foran sig mens hun talte. Forhåbentligt sagde hun ikke noget synderligt vigtigt, for Blaine var i hvert fald et andet sted.
Da han endelig trak sig selv tilbage til virkeligheden, var han usikker på hvad han skulle gøre. Havde hun spurgt ham om noget vigtigt han burde reagere på? Havde han stadig kortet i hånden? Ja, kortet var der i det mindste, og hun så ikke ud som om hun forventede et svar endnu, snarere som om hun gjorde sig klar til at sige mere, hvilket hun heldigvis også gjorde. Hun forslog en pris af en slags, og han forbandt den med hvad kortet var værd for hende. Dette fik ham til at smile en smule.
”Jeg tror du misforstod mig,” med en hurtig bevægelse holdt han papiret, som han stadig troede var ægte, over et stearinlys, der stod på et bord lidt til højre for ham (nej, jeg har ikke længere nogen idé om hvordan bordene står :b). ”Jeg spurgte dig hvor meget kortet var værd for dig.” Hans intention kunne ikke have stået tydeligere i hans øjne end de gjorde. Spørgsmålet var hvor meget hun ville betale for at få det tilbage, for Blaine kunne ikke længere bruge det til noget. Ikke efter at Potson var besvimet og Logan var gået.

Matik måtte kæmpe med sig selv for ikke at bryde sammen og grinende fortælle Blaine sandheden, et eller andet havde hun helt fascineret sig selv med, at hun faktisk kunne snyde ham i sin tilstand. Dog krævede hele scenen en del mere skuespil fra hendes side, før at den ville være i skabet.
For hende var det dog ligeledes tydeligt at han ikke var ved sine fulde fem, uanset hvor meget han prøvede at overbevise hende om det modsatte, dog gav hun et lille gisp fra sig da han svang 'kortet' hen imod lyset, det var en vigtig del af det hele, man skulle helst virke så chokeret som muligt, dog kørte hendes hjerne på højtryk, for at finde den løsning, der ville tillade hende at sætte sig ned, og drikke sig fuld(ere) uden noget bøvl eller vold.
Til sidst trak hun så bare på skuldrene, og gav en opgivende lyd fra sig "Det er i virkeligheden ikke mere end et par ravstykker værd!" sagde hun så, og skar en grimasse, da det først nu var gået op for hende, at det nok i virkeligheden var den vej hun skulle gå, når han tilsyneladende ikke ville betale så meget som et enkelt ravstykke for det. Derefter vendte hun sig imod baren, og trak kruset til sig, om Blaine havde rakt hende i første omgang "Og hvis du er så stædig omkring det, er det virkelig ikke få ravstykker værd!" knurrede hun så, inden hun tog en ordentlkig tår af det store trækrus, og skævede diskret til ham.
Hun kastede et kort blik rundt i hele kroen, for at danne si et nyt overblik, men det virkede ikke som om at der var noget at komme efter, udover folks overraskede hvisken over Blaines dæmoniske kræfter. Matik var egentlig lidt ligeglad med hvilken form for magi folk udøvede, så længe det ikke gik udover hende.

Morgana sukkede dybt og rystede på hovede. Mange ting kunne hun tillade sig, men at være kræsen var ikke en af dem. "Nej.. Og hvis han viser sig at være en uduelig søpølse, kan jeg altid stå af i næste havn" sagde hun og kiggede en smule på sine negle. Det var ikke idelt, nej, men nogengange måtte man gå af omveje for at finde lykken.

Hun smilede en smule skævt til Dragon. Ak ja, at være kvinde på havet var en farlig leg. Gi for lidt og man nåde aldrig ud af havnen, men gi for meget og man ente som skibsskøge. Ingen af delene var acceptabelt for Morgana.

"Hvis jeg fanger god vind skal jeg nok sørger for at du får en brise med på vejen" lovede hun med et smil og et nik, ingen hun rettede sig en smule op og lænede sig halvt indover bordet "Men det lyder da ellers som om du har hørt ikke så lidt om mig" sagde hun, og ikke uden overraskelse. Nok havde hun stået under en stor kaptajn, men Dragon havde tydeligvis ikke hørt om hende forbindelse med ham.

Dragon gav et nik og et grin fra sig og takkede med dask af hånden. Den unge frille havde et sundt hoved, og det var ganske sandt at han havde hørt om hende. Hvad hun tydeligvis ikke vidste var at alle gamle mennesker kendte hinanden.

"Jeg har hørt om dig Hjerteknuser. Tusind mænds svøbe. Jeg vidste ikke at du sejlede under Hanson før jeg lagde til i forgårs. De kalder dig knæleren i Evenblight, fuldstændig ufortjent er jeg sikker på" sagde han med stor, nonchalant munterhed.

Skibet:


Logan var faldt i søvn under det hele, han vågner op ved hans kind er helt våd af mund savl, han tør det af og tager fat i den flaske rom der var ved hans side, han kiggede forvirret rundt og havde enlig glemt hvad han lavede her. han gik stille og rolig op på dækket og så rundt på havnes skummle mennesker.
han træder ned fra skibet og sætter kurs imod sephiria's skøgekro, uden rigtig at vide hvad der vil ske.


Kroen:

Logan træder ind i kroen hvor han ser potson stadig ligge og sove, han vender blikket kort på morgana og dragon hvor efter han så sætter sig over til et bord over i hjørnet og bestille et krus rom.

Lisa Mawu, en pige på kun 15 år, havde tilbudt at bringe kruset med rom ned til Logan.
Hun kommer stille ned til ham, med kruset i den ene hånd og en glasflaske i den anden.
Bestilte du denne? sagde hun og blinkede, mens hun hentydede til kruset med rom, som hun da stilte på bordet, foran ham. Hun satte sig ned overfor ham og så interesseret på ham. Hvad går du så og laver flotte fyr? sagde hun forførende. Hun tog korkproppen ud af flasken, tog nogle tårer og satte proppen i igen.
Hun så på ham mens hun ventede på svar.

Han stod på skibsdækket da Logan gik til kroen. Han stod og kigget ud over havet, og han håbede gevaldigt på at de snart ville sætte sejl snart. Han ville ud på åbent hav igen. Ud og plyndre nogle handelsskibe igen. Få gang i blodomløbet. Logan havde på det sidste elsket at opholde sig i Skøgekroen de sidste mange dage. Besætningen var en smule rastløs, men han skulle jo finde nogle ekstra hænder da der var røget et par stykker på det sidste, men de resterende ville så gerne ud på åbent hav igen. At være på land var ikke noget for en ægte pirat! De skulle ud og mærke det salte hav, men han skulle absolut erstatte dem.
Han fandt lige noget brød frem og noget hårdt kød. Han trak sin dolk frem der lynede i sollyset mens han skar nogle skiver af som han så gumlede tilfreds i sig. Måske skulle han følge sin kaptajn ned i kroen til noget rom for en gangs skyld. Noget Logan var elendig til var at drikke rom. Han holdt jo ikke særlig lang tid før Jonathan skulle slæbe ham med tilbage til hans kahyt. Måske skulle han bare tage ned på kroen for kaptajnens sikkerhed. Han vidste at kaptajnen hadede at Jonathan passede på ham, fordi Logan godt kunne passe sig selv efter sin egen mening, men Logan blev altid så stiv. Eller næsten altid.
Han gik så ned til kroen mens han stadig gumlede på sit brød og kød. De andre kiggede lidt på anden styrmanden der fulgte efter kaptajnen. Der var nogen der ikke helt turde at gøre det samme, men han var da lidt ligeglad.
Han trådte ind af døren, mens han stadig var optaget af at spise. Han lænede sig op af væggen lige ved siden af døren mens han kiggede på kaptajnen ud af øjenkrogen. Der var en lille pige der gik hen med noget rom til Logan, men mere var der ikke i det, udover at hun nok prøvede at forfører ham. Der var altid nogen der prøvede. Han fiskede en af sine knive frem som han kastede med en let bevægelse med håndledet i en bue hen mod bordet hvor Logan sad. Den landede dirrende i bordoverfladen og Sephiria stirrede lidt ondt på ham, men der var blevet stukket så mange knive i bordpladerne at en til ikke gjorde den store forskel.
Han tog lige endnu en bid fra sit brød inden han så hen mod Logan. "Kaptajn. Mændene er ved at være rastløs." Han gumlede lidt på det tørre, hårde brød mens han talte, men det kom tydeligt igennem. Han kiggede lidt på pigen der havde sat sig overfor hans kaptajn.

Blaine kiggede på kvinden, der stadig forsøgte at købslå om kortet. Eller det var i hvert fald hvad han havde forstået af det hele, for nu gjorde hun mine til at det ikke længere havde nogen værdi for hende. Dette gjorde Blaine oprigtigt forvirret, og fik ham til at kigge en ekstra gang på det papir han stod med i hånden. Han havde kun set det rigtige kort en enkelt gang, da hun havde taget det frem, men alligevel blev han nu ramt af tvivl. Var dette i sandhed det ægte skattekort, eller forsøgte hun bare at snyde nogle penge ud af ham? Hvis dette var tilfældet, havde han ikke tænkt sig at blive snydt. Han havde dog ikke noget imod at snyde andre i længden.
”Det er ikke ægte, er det?” sagde Blaine, uden at være i stand til at lade være med at føle sig dum. Hun havde leget med ham, og han var faldet for det. Alligevel kunne han ikke lade være med at blive imponeret over hendes evne til at lyve. Det kunne han udnytte til sin fordel.
I hendes ansigt kunne han se at han havde ret. Selvom hun forsøgte sit bedste kunne hun i sin fuldskab ikke undertrykke noget, som Blaine regnede med var et pokerface. Det kunne naturligvis også bare være sådan hun så ud, men sådan tolkede Jack det i hvert fald ikke.
”Følg med, og jeg deler byttet med dig.” Manden kendt som Blaine the Black vendte sig om uden at modtage konfirmation fra hendes først, og gik ned til Logans bord. Da han var dernede slog han det falske kort i bordet. ”Her er dit kort. Jeg forventer betaling.” Hvis han ikke troede på at det blanke papir var et kort, var det der Matik skulle komme ind og fortælle om hemmeligheden bag kortets blankhed.
Selvom Blaines fokus hovedsageligt var på Logan, lagde han alligevel mærke til teenageren med flasken, og kniven, der stak op af bordet. Ville den blive savnet? Blaine kunne ikke se hvorfor, og forsøgte at liste den ned i sin lomme ubemærket, hvilket var noget han var ekstremt dygtig til. Han var ikke sigøjner for ingenting.

Matik drak ud af trækruset inden hun igen sendte ham det lille skæve smil, før hun så trak på skuldrene, og fulgte efter ham hen til bordet hvor de andre sad, langsomt lagde hun hænderne på hans brede skuldre, og gav et lille klem (?) inden hun lænede sig ind mod ham og stille, næsten lydløst hviskede "hvis det var ægte, ville jeg nok gerne have det tilbage. Eller..." hun stoppede et øjeblik, mens hun kastede et blik rundt på de andre der sad ved bordet, for at tage dem godt i øjesyn i tilfælde af det blev nødvendigt, Matik var en kvinde der kendte sine lus på travet ".. Jeg kunne lade som om det ikke var noget værd, så andre ville miste interessen i det, og lade mig få det uden bøvl, og uden jeg skulle til at betale for mit eget kort!" fortsatte hun så, og slap så hans skuldre, inden hun sendte ham et kækt smil, og rettede så blikket imod kortet han holdt i hånden, hvis han kunne få vredet nogle penge ud af Logan skulle han være velkommen, og hvis Logan var dum nok til at betale for et blankt stykke papir var han selv ude om det.
Manden som Matik før på aftenen havde ribbet for diverse gevinster sad et sted i mængden og rystede på hovedet af Blaine og Logan, han var i løbet af aftenen udmærket blevet klar over, at Matik ikke var en man rendte om hjørner med, sjovt nok, for det var hans kort hele diskussionen var startet med.
Matik satte sig ned på en stol, lige overfor Dragon og ikke langt fra Morgana, nu kunne hun vurdere den anden kvinde ordentligt, det var svært med ét øje på afstand, alligevel blev Matik hurtigt enig med sig selv om, at Morgana ikke var en der skulle løbe mange gange omkring hendes seng.
"Arh Dragon, jeg troede ikke man skulle se dig i live mere, jeg hørte et rygte om, at havet havde taget dig!" lo hun så, og skævede til den gamle, mens hun ventede på at Blaine skulle reagere, Matik selv havde et rygte for sig, hun var dog kendt under navnet Blodbinderen, og ikke alle var klar over hvordan hun præcis så ud, det var af samme grund, at hun igen og igen kunne snørre folk i spil, da de færreste var advaret på forhånd om hendes talenter

Uden for kroen kan man pludseligt høre stemmer som begynder at råbe op, to mandlige og en kvinde. Det er tydeligt at høre at der foregår en kamp ude på den anden side af bygningen. Med et bliver ruden knust og Tula kommer flyvende ind og lander op af bar siden. Trods den hårde kamp, har hun ikk fået et eneste tydeligt mærke. Hun når kun at sidde at par sekunder før hun begynder at grine af de to mænd der kommer løbende ind af døren. Tula rejser sig og ser på mændenes tøj, som er fuldstændig dækket af rifter fra Tula's ene svær, nogle af rifterne er så dybe at blodet suges ind i tøjet.
"Kom nu her din lille kælling... Aflever den pung, eller skal vi til virkelig at mande os op." Siger den ene af mændene...
Tula kan ikk lade være med at grine da han nævner at mande sig op.
"I to mande jer op" Griner hun højt.
"I fik et hældigt slag. Desuden har jeg intet som tilhøre jer og nu gider jeg ikk lege med jer mere."
Hendes meget lysegrå øjne lyser lidt op og bliver helt hvide. En form for fangarm af vand fra havnen, griber om de to mænd og hiver med sig tilbage i havet. Efter at mændene forsvandt, vender hun sig om mod bartænderen og smider en pung på bordet foran ham.
"Det skulle dække for ruden og en STOR øl" Siger hun og retter lidt på hendes lange sorte har, som i lysets skær ser blådt ud.
Tula står og nyder sin øl i bare og har egentligt ikk skænket en tanke at der måske er andre på kroen.

Morgana brød ud i en munter, mild latter der stadig holdte et snært af tilbageholdenhed fra hendes tilligere liv. "Tusinde er vist en anelse højt sat" sagde hun lattermildt og fangede Dragons blik "Jeg har gjort mange ting, ved mange mænd, men jeg kan love dig at jeg aldrig har bidt hoved af en" forsikrede hun ham "Hverken det ene eller det andet hoved" tilføjede hun med et lille blink med det ene øje.

((Matik, jeg ved stadig ikke hvilket bord det enlig er du mener du står ved, men siden du ikke gjorde noget ved det, har jeg antaget du står ved Logan og Blains bord))

((Morgana
Dragon
Logan
Lisa Mawu
Jonathan Van Griffen
Blaine
Matik
Tula))

//OOC: Ikke hvis folk bare checker herinde en gang om dagen :)
oh, og Morg: jeg tror hun sætter sig hos os XD//

Dragon skar en grimasse, der fik rynkerne i hans gamle ansigt til at multiplicere voldsomt. Han rystede på hovedet hurtigt og kløede sig i skægget.

"Det var så ikke et billede jeg havde brug for. Hvem tror du, du taler til her?! Jeg er en gammel mand at du ved det! Jeg kunne dø af hjertestop" sagde han med påtaget bebrejdelse og et knapt skjult grin. Rummet var ved at falde til ro igen ovenpå Blaine og Matik's eskapader, men verden mente åbenbart at folk i kroen kunne slappe af når de var døde, for der var ikke gået to hjerteslag, før et vældigt rabalder begyndte udenfor kroen.

Aftenens 4. Smukke kvindfolk bragede gennem vinduet, men lod til at være ganske okay. Kort derefter kom de 2 dummeste mænd på denne side af havet ind og begyndte at råbe ad hende. Dragon lyttede ikke efter på det her tidspunkt. Det var for meget spænding, og frem for alt: Hvor havde alle disse unge, tilsynedladende skruppelløse skønheder været da han var yngre?!. Han tog sig selv i at kigge bebrejdende til himmels. Tanken om hans egen dødelighed sendte ubehagelige følelser igennem ham, og idet han skulle til at se tilbage på Morgana indfandt Matik sig ved deres bord.

"Det havde hun også" sagde han bekræftende til Matik.

"Men hun lagde mig i stedet til at sove på Toropalis østkyst. Jeg går ud fra at Kile skal have tid til at rulle den røde løber ud, før jeg tager billetten" Sagde han med et krigerisk grin.

"Hey Morgana. Jeg tror ham den unge fløs, tror... eller vent. Jeg tror han tror? kan man sige det? Jeg tror at han tror at jeg er ved at stjæle hans udkigsrotte" Han gjorde et kast med hovedet for at indikere den unge Logan i hjørnet.

ide en ung pige kommer hen og giver logan en krus med rom, ser han på hende og smiler " tja nu har jeg " smilte han og tog kruset og drak ud, han ser på hende " er du til ældre fyr da " sagde han og snoreede lidt rundt med hovedet, han bliver dog opmærksom på at hans anden styremand har fuldt ham da han ser noget til Logan, han prøver at mande sig op men har svært ved det da han er lidt for fuld, men gir det et forsøg " betal dem og fyr dem, vi to kan sagtens sejle skibet selv " råber han, og ser på kniven som lander i bordoverfladen, han peger på den " det er en flot kniv " mumler han og ser så på blaine " hmm belønning kan du ikke få før jeg ser hvad det kan det kort " siger han og lænder sig afslappet tilbage i stolen og ser på Blaine.
Logan ser kort over på matik og kniber øjne sammen kort, hvor efter hans opmærksomhed bliver fanget af endnu en kvinde som kommer ind på kroen, han rejser sig op og slinger op til hende på vejen der op placere han Jonathan, han tager ham på skulder og smiler " hold øje med alle de er ikke rigtig kloge ".
han dingler op til Tula og sætter sig ved siden af hende og vender sig så til hende, " du er godt nok...hvad kalder man det..hmm.. interesant, han ser på den øl hun drak " men du er ikke pirat " han ser på hende betragtene " har jeg truet dig før du virker bekendt " siger han undrene.