Illusiane 13.05.2009 15:10
Et lavt gab undslipper Cazz's læber, og han misser let med øjnene. Et par pletter danser for hans syn, grundet det store blodtab, Nichols' angreb har givet ham. Da kvinderne igen snakker, tvinger han sin opmærksomhed tilbage. Ikke vise tegn på smerte nu!
"Ahaa? spænding?" siger han vurderende "Den eneste spænding her, er ham fyren derovre, og han ser ikke ud til at være for klog... Nej vent!" et smil vokser på hans læber, og han ser udfordrende på Rasha.
"Der er jo mig!" selvhøjtidelige ord, tænker man måske, men et godt udseende, det har han nu- Pjusket hår, kønne ansigtstræk, og lange øjenvipper, der gør han udtryk til det der lige-stået-op-af-sengen-men-ligner-en-million-udtryk.
Han vender sig lidt imod Katah (hende skal man jo ikke glemme) og ser hendes skeptiske, og let undrende blik. Han smiler kækt, og blinker til hende.
En ægte amazone tænker han, og kommer til at tænke på de historier, de altid fik fortalt som børn- om smukke, muskuløse kvinder, der brugte lang tid på at jage og kæmpe. Katah minder ham om historierne, og han læner sig op af træet, med armene over kors, og et lille smil på læben...