Der var farligt stille i Marcelhjemmet. Så stille, at Ernie følte, at Petra kunne høre det, når han sukkede så dybt over at have sin fætter til at slubre så varmt og så vådt dernede, tæt nede på gulvet. Han kunne høre nogen gå rundt nedenunder. Ingen bevægede sig i nærheden af trapperne dog, så Ernie lod sig ikke skræmme. Døren var jo også låst. Den måtte ikke være låst. Men det var den.

”Åh! Av..! Aah…” Ernie lænede sig længere tilbage, og lod sig lande lidt hårdt ned på trægulvet. Han slog sig ikke. Det lille av han havde sluppet, var fordi Adelbert fik suttet ham lidt for hårdt. Gammelt traume om at Adelbert var kommet til at skrabe ham med tænderne, sad vel stadig i ham. Men heldigvis mærkede han kun læberne, tungen og svælget, som Ernie så gerne ville udforske lidt mere. Men Adelbert tøvede som altid.

Han skælvede en smule på lårene, fordi det var så himmelsk en følelse. Det savl der slap forbi Adelberts stramme mund, gled ned ad hans pung og blev kølig i rummet. Det var både ubehageligt koldt, men samtidigt pirrende. Det fik ham til at gyse.

Han tog fat i Adelberts hoved med begge hænder, og forsøgte at overtage styringen for ham, selvom det føltes noget så akavet. Ernie skulle også lige finde ud af det. Det kunne bedre svare sig at holde hans hoved stille, og begynde at styre sine egne hofter op og ned. Pikken gled ind og ud, nu komplet i Ernies foretrukkende, måske lidt for ujævne tempo. ”Ååårrrh… Åhh ja…” Prustede han anspændt og slog blikket op for at se ned ad sig selv, og det våde, tilsavlede ansigt. Eksperimenterende, pressede han hans hoved længere ned mod roden, og skød hofterne opad, i et forsøg på at få ham til at tage mere af hans pik, men han kunne mærke, at Adelberts krop gjorde modstand.

”Ugghh…” Han måtte give op. Han hev ham op i håret, for at få en pause.

Adelbert gjorde ham fuldstændig sindssyg… Ernie var lykkeligt uvidende om, hvor meget Adelbert åbenbart også nød det. At han var blevet hård af det her…