Frederik reagerede ikke det mindste på Viktors fald. Hans tanker var slet ikke på adelsknægten. Han kom op at stå, men det var som om kroppen og fødderne arbejdede i hver sin retning, og han snublede lidt på stedet som han prøvede at læne sig frem og stille vinen på et bord der stod lidt væk fra sofaen. Da han endelig ramte bordet med flasken, var det med en ordentligt dunk og Frederik endte med at blive stående, lænende hen over bordet og flasken, som han brugte som støtte. Øjnene lukkede sig lidt i, i et forsøg på at få rummet til at stoppe med at snurre sådan. 
 " Bad.. " Mumlede Frederik sløret. 

 Det tog lidt tid før Frederik fik skubbet sig op fra at læne sig over flasken, og begyndte at gå mod gangen. Han slingrede og det var tydeligt at han havde drukket alt for meget. Selvom der var en fest i gang på gården, og Frederik stadig var et godt stykke fra et bad der slet ikke var klar til ham, begyndte at han at knappe sig fri af sine lag. 
 " Jeg skal.. bad.. " Mumlede han, denne gang mere usammenhængende som han smed vesten fra sig midt i døren, som han vaklede ned af gangen. Frederik bumpede lidt ind i væggen mens han gik og prøvede at spænde knapperne op på skjorten, men det var som om det var blevet mindre og ekstra glatte. 
 " Zalans knapker.. " brummede fødselaren utilfreds.

 Viktor stod klar med hænderne til at støtte eller gribe Frederik skulle han vælte sidelæns. Men det så ud til at han klarede den, og fandt sit fodfæste ved bordet. Den unge junker stod og så nøje på den anden, panden kruset i forvirring. Heldigvis var den intense dunken i hans bryst faldet i tempo - og en tåbes skuffelse kravlede op af nakken på ham. Gemte sig i krøllerne. Sofaen havde.. givet ham en chance han var for langsom til at tage, og nu var momentet passeret. 

 "Bad?" Papegøjede Viktor, og glemte i det absurde øjebliksbillede, krystaliensk. Han forstod ikke rigtig hvad der foregik, og han synes ikke at det gav mening i hans ører, at Frederik skulle ville i bad nu. 
 Det var først da tøjet begyndte at blive smidt på gulvet, at Viktor registrerede at han mente det. 
 "Du vil I bad nu?" Kom det skeptisk fra ham. Det kom godt nok ud af det blå.. Viktor var et stort spørgsmålstegn, og han prøvede inderligt at forbinde den røde tråd fra deres tætte øjeblik i sofaen, til nu. Det var til at få hovedpine af.

 "Frederik, vent lige.." begyndte han, og samlede de tøj stykker op der blev smidt, som var de et spor til at følge ham. Brynene var i en konstant rynken, bekymret for at rende ind i de andre gæster. "Du trænger mere til noget frisk luft end et bad.." selvom koldt vand måske ville vække ham.

 Der var ikke mange tanker der blev sendt i Viktors retning længere. Frederik virkede ikke til rigtig at kunne have gang i mere end en tanke af gangen i øjeblikket. Han vidste godt han var der, at han sagde noget, men hvad det ellers havde at sige kunne han ikke tænke yderligere over. Han skulle bare i bad og vaske hende af sig. 

 " Luft gør mij.. Ikke mvrindre ulæk-ker... " Lød det som det endeligt lykkedes Frederik at få skjorten åbnet op og efter lod ham i uldundertrøje og bare arme - hvis den skide trøje altså ville give slip..!  Frederik begyndte at dreje rundt om sig selv mens han gik, som om det ville hjælpe trøjen med at falde af, hvis han snurrede i den retning trøjen skulle. Det hjalp dog lige lidt, og gjorde bare så Frederik var ved at falde endnu mere.
 " Hjælp..! " Kom det anstreng fra ham da han ikke kunne få den til at slippe armene og det hele bare snurrede mere rundt. Bevægelserne blev mere aggressive som han blev utålmodig, og hans udtryk blev mere sammenbidt som han mere voldsomt prøvede at komme ud af trøjen.

 Sætningen der forlod ham lød anstrengt, og grødet i irritationens hede. Men Viktor fangede alligevel betydningen af den. Ulækker. Så Frederik følte sig ulækker lige nu. Var det den røde tråd Viktor manglede tidligere? Ville Frederik i bad på grund af ham? Av. 
 "Lugtede jeg så meget at du bliver nødt til at gå i bad.." han forsøgte sig frem med humor, for at dække over sit sårede hjerte. 

 Viktor kunne lige så godt have ført en bedre samtale med en væg, da det han sagde gik til døve ører. Frederik mindede ham om en gal tyr, der hidsigt hvirvlede omkring i sine frustrationer. Svær at komme i nærheden af hvis han forsatte sin vildskab. 
"Frederik stå stille.." Sagde han mildt, og besluttede at skubbe sine egne følelser til side, og fokusere på at hjælpe Frederik. 
 "Det ser ud til at den trøje har besluttet sig for at lave lidt ballade, ikke?" Han løftede mundvigene i et støttende smil for at lette stemningen og gik nærmere. "Lad mig give dig en hånd med det."

 Viktor bevarede fatningen, og førte hænderne roligt til trøjen for bedst muligt at kunne trække den af. Hjertet hamrede dog alligevel lidt forræderisk ved det sære øjeblik de lige nu delte.. af alle ting der skulle ske i dag, havde Viktor ikke regnet med at afklæde Frederik var en af dem. 

 De to knægtes samtaler blandede sig lidt sammen hos Frederik, efterlod ham lidt forvirret over hvad der skete. Han stoppede med at snurre rundt som han blev bedt om, og som Viktor kom tæt på for at hjælpe med den drilske trøje, lænede Frederik sig frem, så han kunne dufte Viktor. På grund af den komprimerede balance fik fødselaren lidt overbalance og næsen blev mere begravet mod Viktors hals.
 " Du lujgter ik'.. " Blev det mumlet mod den andens hals, men trøjen kom af ham. Frederik slap den bare, lod også den falde til jorden, hvis ikke Viktor holdt fast i den.
 " Tak.. " Blev det hvisket en smule hæst inden Frederik endelig gjorde noget for at trække sig væk fra Viktor.

 Der var ikke så langt hen til baderummet, men Frederik følte det tog en evighed at gå det sidste lille stykke. Bukserne blev spændt på, og lige inden han nåede døren trak han uldundertøjen over hovedet, noget det viste sig at være hel halvdum ide. Trøjen kom over hovedet, men ligesom skjorten satte den sig lidt fast og Frederik endte med at gå ind i døren.
 " Urhg.. " kom det lidt i smerte fra ham, inden han fik hovedet fri, og endte med at smide den lidt aggressivt fra sig lidt længere væk fra dem, fordi han blev irriteret på den. Derefter åbnede han så døren og snublede lidt ind over dørkarmen.

 Kuldegysningerne ramte ham som en fortryllende vind, da Frederik kolliderede blødt ned i Viktors nakke. Pulsen steg støt, og det begyndte at prikke varmt hvor hans næsetip, og ånde ramte ham. Viktor vendte kortvarigt det hvide ud af øjnene for at dæmpe sin ekstase ved det. Når han drak blev huden altid mere overfølsom end ellers. Hænderne havde grebet Frederik for at støtte hans balance, så de ikke ville falde. I et svagt øjeblik var Viktor fristet til at smide armene om ham i et knus. Det eneste det blev til, var blot fingrene der knugede sig magtesløst ind i armene på Frederik. 
  "Okay," kom det lavt og luftigt fra ham da han fik at vide at han ikke lugtede og han sank en klump. Han havde lyst til at plante læberne ved Frederiks tinding og kysse ham - fuldstændig glemt de skuffede følelser fra endnu tidligere på dagen. Viktor kunne tilgive Frederik for alt, indså han. 
 "Og.. det var så lidt." lød det lidt forsinket fra ham da Frederik endte med at trække sig væk - Viktors fingre gled af ham som perler på en snor inden den kunne nå at bindes sammen. Øjeblikket var smuttet fra ham, som havde det slet ikke fundet sted. 

 Viktor så ned mod trøjen der var blevet kasseret af Frederik og samlede den op, ligesom han havde gjort med det andet. Stille og roligt fulgte han efter ham. Hjertet bankede en anelse over hvad alt dette skulle føre til - de havde været i bad sammen før - men det var svært for Viktor at forestille sig, at han nogensinde ville vænne sig til at se Frederik smide tøjet foran ham.   Viktor blev afbrudt i sin tankestrøm af et bump, og Frederiks utilfredse, smertelige lyd tilfølge. Med lange skridt kom hen han til ham og forsøgte at hjælpe ham bedre indenfor. Slutvist samlede han uldundertrøjen op. 

 "Jeg tænder vandet for dig.." Viktor ville gerne være hjælpsom, og lagde tøjbunken han havde i armene fra sig på gulvet lidt væk fra badekaret. Derefter begyndte vandet at strømme - dampen steg, og varmede rummet op.

 Det var dejligt ro inde i baderummet, ikke at der havde været særlig meget larm på gangen, men Frederik havde kunne føle summen fra snakken. Måske var det bare fordi han vidste alle de mennesker var lige i nærheden, ellers var det vinen der havde steget ham til hovedet. Han var ligeglad med hvad det egentlig var. Han brummede let til Viktors ord, og gav sig til at smide bukser og uldunderbukser.

 Det var lige knap uden at Frederik væltede om kuld at han fik smidt det sidste tøj, og han kløede let på skulderen der var prydet af det healede brændemærke. Det evige minde om at have været lidt for ivrig og nysgerrig.
 " Sjørg for det er varrrmtt!" Lød det pludseligt fra Frederik, inden han begyndte at gå over til badekaret, nøgen som da han blev født. Frederik havde aldrig været blufærdig. Havde altid båret sig med en hvis stolthed - han vidste han så godt ud - og selvom han er mere end beruset var stoltheden ikke lagt det mindste til siden. Gangen var en smule slingrende, men rykken fra rank og udstrålingen selvsikker.
 Frederik stoppede ved badekaret og stak armen ned i vandet. Øjnene gled i et og et lidt sagelig smil lagde sig over de spinkle læber sammen med et lille suk. Det var dejligt vand.

 "Det skal nok blive varmt," klukkede han hjerteligt til Frederiks krav, og synes at han, lige nu, mindede Viktor om som sin lillesøster, dengang de var meget yngre. Latteren blev dog hurtigt kvalt, da Frederik nærmede sig med en selvsikker og galant, om end let beruset, slingren. Splitternøgen. Viktors hals føltes pludselig snæver, og han tvang sig selv til at bevare en rolig mine. Hans blik vandrede utilsigtet ned ad Frederiks krop, og af alle steder blikket kunne lande.. fangede han et ordentligt glimt af Frederiks ædlere dele, der svajede let i hans gang. Pulsen steg, men den unge adelssøn trak sig diskret tilbage og gav Frederik plads ved karret. Forhåbentlig bemærkede Frederik det ikke.. hvor hans syn kortvarigt var landet. 

Skal jeg gå? Viktor overvejede det som han stod og så på fugten der dannede sig som tårer på væggen - sørgede for ikke at se for meget på Frederik, selvom han sendte ham stjålne blikke her og der. Men skulle han gå? Det føltes pludselig mere intimt at være der sammen med Frederik, som var nøgen, når han nu selv var påklædt.

 Hans mokkafarvede blik hvilede nu uforvarende på det brændemærke, der strakte sig over Frederiks skulder. Uden at tænke sig om, rakte Viktor forsigtigt hånden ud og lod sine fingre følge arrets forløb som en rute på et skattekort.  
"Er vandet varmt nok?" spurgte han, og da han talte, opdagede han hvor forpustet han pludselig lød. Viktor bed sig i kinden for at skjule det. Fingrene standsede brat sin optegning da han kom til sig selv. Situationen han var sat i var lidt uretfærdig. 

 Fingrene dansede let rundt i vandet, mens den unge handelssøn ikke havde særlig mange tanker flyvende rundt inde bag det mørke hår. Frederik stivnede dog lidt som han mærkede Viktors lune fingre mod huden. Den fjerlette berøring fik øjnene til at glide lidt i. Det var så lille en ting, men det føltes så meget bedre end alt det der var sket i soveværelset tidligere på aften.  Selvom det var intet andet end en nærmest ikke-eksisterende berøring, fik det alligevel en varme til at brede sig hen over huden og Frederik sank en langsom klump. Det var helt forkert at reagere sådan - Viktor var jo bare en barn... Og Frederik var ikke til mænd! Øjnene åbnede sig hurtigt op, og inden han nåede at reagere på at trække sig væk, stoppede Viktor med de blide kærtegn.

 " Ja.." Fik han hurtigt sagt, som han rettede sig op for at kravle op i karet og synke ned i vandet. Væk fra den unge hånd. Et afslappet suk forlod ham som vandet omsluttede ham, og da han var helt nede og sidde, lænet tilbage mod karrets kant gled øjnene let i.
 Frederik sad lidt og lod vandet bløde huden op. Musklerne slappede af, selvom Frederik ikke havde bidt mærke i hvor opspændt han var blevet. Et lavt brum forlod ham inden han snakkede uden at åbne øjnene:
 " Vask mjig.. " Det var mere en ordre end et spørgsmål. Frederik vaskede normalt altid sig selv, men han vidste han ikke var alene i baderummet, han havde måske bare lidt glemt det var den unge adelssøn.

Viktor kunne kun følge Frederik med øjnene, da han lod sig omfavne af det dampende vand. Lyden af vandet der bølgede let indtil det havde vænnet sig til Frederiks tilstedeværelse, blev alt Viktor fokuserede på. Ønskede, at han istedet var vandet, der  omsluttede handelssønnens krop. I sin halvt-siddende stilling på hug, begyndte den unge Alryss så småt at rejse sig, så han kunne efterlade Frederik til sig selv. De snakkede jo ikke alligevel, men Viktor stivnede brat, frossen i bevægelse ved den pludselige besked der brød stilheden. Vaske dig? Han trak vejret dybt indtil lungerne brændte. En protest smeltede i hans mund, og istedet pressede han tungen imod sine tænder og holdt vejret. Urolig, for at sige noget han ellers ville fortryde. 

Han var stille et øjeblik, mens han kom helt op at stå, med blikket stift rettet mod Frederik. Hvordan kunne han se så ubekymret ud, efter at have sagt noget så skurrende. 
 "Du er en voksen mand, vask dig selv," brummede Viktor i et forsøg på at skjule sin egen forlegenhed. Alt han kunne føle var hans hjerte, en vankelmodig sang der hamrede i hans ører, hele vejen ned langs de tvistede linjer af hans vener. Hænderne sitrede let, som begyndte blodet at sive fra dem for at pumpe nok mængder op til hjertet, så det kunne forsætte sin voldsomme rytmik. Viktor følte ikke at han kunne rykke sig ud af stedet, selvom hans ord havde lagt op til en form for afsked, blev han blot stående uden at tage blikket fra Frederik. Den andens pandehår var blevet fugtigt fra de varme dampe, og huden glitrede vådt - et syn der fik Viktors krop til at spænde. Brynene dansede fortvivlet op i panden. Han så ud som en person, der kæmpede med at overbevise sig selv om, hvorfor det både var en dårlig og en strålende idé at give efter for Frederiks ordre. 

Alligevel hørte han sig selv give efter til sidst, "Hvordan vil du vaskes..?" 

 " Mmhrgh.. " Brummede Frederik utilfreds da han fik at vide han selv skulle vaske sig. Han var træt, han gad ikke. Og han havde rørt nok ved det. Han gad ikke også vaske det af. Handelssønnen sank mere ned i vandet - så måtte han jo bare sidde her til alt det ulækre var opløst.

 Herman, vil du baskes? Frederiks bryn rynkede sig forvirret ved de lave ord der svagt lød i hans øregang. Hvem var Herman? Og hvorfor skulle han basket? Hvad betød det overhovedet. De svømmende øjne åbnede sig, for at se om Herman var inde i baderummet med ham, men alt han så var Viktor, der stod ar kiggede ned på ham. Blikkene mødtes, og Frederik vippede hovedet lidt til siden, uforstående overfor hvorfor han blev kigget sådan på. Han havde glemt alt om Herman igen.
 Frederik fik ikke nogen forklaring for Viktors stirren med det sammen, og han stemte derfor fra med fødderne mod den modsatte side af karet, så han kunne skubbe sig lidt mere ordenligt op at sidde igen. Overkroppen kom op over vandfladen, vandet løb ned over den glatte hud.
 " Hvjad er der, Vokti-Viktor?" Spurgte han.

Med en mine uden smil og udtrykket i bundløs fordybelse, betragtede han Frederik. Viktor studerede ham, på samme måde som andre ville betragte smukke skulpturer eller malerier. Og han kunne ikke styre sit blik, som åd han Frederik med det. Kælede de faldende dråber på den bare hud, med sine brune iriser. Han nåede netop at løfte blikket til vennens øjne, da en dråbe skulle til at slikke hans rosafarvede brystvorte. Hørte Frederik ham ikke? Han sank en klump, mens hjertets puls steg støt. Han forestillede sig for sit indre, at det var hans tunge der havde strejfet den andens bryst, istedet for dråberne. 

Hvad er der Viktor -

Adelssønnen hørte pludselig en underlig lyd komme fra sin hals, da han blev rystet ud af sin fantasi. Lyden var tænkt som et ubekymret 'Mhm', men kom i stedet ud som et dæmpet klynk. Et øjeblik overvejede Viktor at vende om og flygte, men hans ben rystede, og han tvang sig selv til et smil istedet. Tag det roligt, Viktor, tænkte han. Hvis han smilede, kunne han muligvis overbevise sig selv om, at alt var som det skulle være. Han overtænkte det nok bare.. 
 "Jeg spurgte dig, hvordan vil du vaskes?" Hans stemme blev nu mere tydelig. Brynene løftede sig afventende, mens han foldede sine ærmer op til albuerne, præcis som Frederik havde lært ham det.. og greb efter en klud, som han begyndte at skumme op. Lad tingene ske, hviskede hans sind, mens han så sæbens skum blusse op i kluden. Og netop det ville han gøre, lade tingene ske. 
 "Har, Hr. Hanson nogle præferencer?" spurgte han legende, og agerede som var han en tjener af husholdningen. Påtog han sig en anden rolle end 'forelskede Viktor', kunne det måske afholde ham fra at mærke blodets opstram i sit legeme. Og så var det også lidt komisk, at en adelig opførte sig som en tjener. Noget Viktor aldrig havde prøvet før. 

 Havde Frederik ikke druknet sine følelser i vin, havde hans observationsevner nok været bedre til at fange hvad der skete omkring ham, hans tanker bedre til at forstå de små tegn der kom fra Viktor. Det var i hvert fald sådan nogle høje tanker Frederik havde om sig selv. Han trak på skulderne.
 " Mh... ovher det helæ... " Brummede han bare som svar og lukkede øjnene igen. Sank lidt ned i vandet igen.

 Det var næsten som om Viktors tiltale, fik et gip til at gå gennem Frederiks krop, og han satte sig i et ryk op. Hænderne knugede om karets kant, som en skygge lagde sig over han sammenbidte ansigt.
 " At ladeh som om jeg ik' ser hvad der skher i mit eget hjjem.." Kom det dysteret fra Frederik der stirrede frem for sig med et sammenbidt, vredt udtryk, inden han fnøs sig ud af det.
 " Jeg er ik' min far.. " Mumlede han, uvist om det var til ham selv eller til Viktor, og som om det forklarede hvad han lige havde sagt. Det gjorde det jo for Frederik. Tungen gled kort over fortænderne, inden øjnene lukkede sig i igen, og Frederik lod sig glide ned i vandet, og vippede hovedet bagover mod karet kant.
 " Jeg vil bare havæ hende vjasket af mijg.. " lød det stille fra de spinkle læber.

 Sæbens skum dryppede fra kluden ned på gulvet. Over det hele, hørte Viktor Frederik sige. Hans hjerte gav et ustadigt hop, og fingrene snurrede af fantomfølelser, da han forestillede sig dem glide ned ad Frederiks krop. Med kluden knuget strammere, forsøgte han at skubbe alle usømmelige tanker bort, inden han trådte nærmere karret. 

Efter at have sendt den spøgefulde kommentar af sted, forventede Viktor en letfattelig respons fra Frederik. I stedet så han overrasket til, da Frederik reagerede uventet, og forsøgte at forstå, hvad der havde forårsaget denne pludselige reaktion fra ham.
 "Hvad mener du?" spurgte han påpasseligt til den andens dystre tone, mens hans bryn rynkede forvirret. Han søgte øjenkontakt med Frederik, men det lignede at de mørkeblå øjne var et helt helt andet sted, end lige her. Det fik Viktor til at føle sig utilpas. Den eneste forklaring han endte med at få, kom fra de mumlende ord; Jeg er ikke min far. En pludselig erkendelse gled over Viktors ansigt, ledsaget af et hint af medfølelse. Han pressede sine læber sammen i en stille undskyldning og betragtede handelssønnen. Selvfølgelig kunne han ikke vide sig helt sikker på hvad Frederik havde ment.. men skulle Viktor antage noget, så havde Frederik, muligvis, ikke det bedste forhold til sin far. 
 Så.. intet Hr. Hanson fra nu af, indstillede Viktor sig bestemt på. Han havde ikke lyst til at gøre Frederik mere utilpas.
 "Selvfølgelig er du ikke din far, du er Frederik," svarede Viktor dæmpet. Tonen mildere, som en beroligende balsam. Mundvigende løftede sig op i et blødt smil mens han betragtede hvordan Frederik sank ned i vandet igen. 

Hjertet standsede til den spinkle hvisken. Viktor havde aldrig hørt Frederik tale i det toneleje før; hans stemme tynd, og mærkværdig, som is der knitrede over varmt vand. Læberne pressede sig sammen igen, og først sagde han ikke noget. Men hans tanker var over det hele. Jeg vil have hende vasket af mig.. Minen hos Viktor blev mere alvorlig, en smule skyldig, når han tænkte på hvor hurtig han havde været til at dømme Frederik for at have taget del i Azuriens absurde traditioner. Han bukkede sig ned for at folde sine bukseben op til knæene. Sokkerne kom af. Skoene var blevet efterladt i den lille pejsestue tidligere. 

 Viktor anede ikke hvad der ville være nemmest når det kom til at vaske Frederik. Men han besluttede sig for at gå op i karet til ham. Stå hen over ham. Gåsehud spredte sig, da det varme vand omfavnede hans ben, og med den ene hånd på karet som støtte, placerede han sig lettere på hug foran Frederik, uden at tøjet ramte vandet. Kluden Viktor havde i den frie hånd, lagde han forsigtigt på Frederiks skulder, og begyndte at køre den i nænsomme bevægelser hen over brystkassen. 
 "Du.. havde slet ikke lyst til at være sammen med hende frøkenen tidligere, havde du vel?" tonen var forsigtig, men der kunne også spores en undskyldende klang gemt deri.

" Mh.." brummede Frederik sig enig i Viktors kommentar. Han var Frederik, ikke Hans. Øjnene forblev lukket som han mumlede videre. "At lade som ingenting, er det samme som at være en del af det..." Det var noget smerteligt at spore i hans stemme, mens brynene var rynket en smule forpint. Maven trak sig ubehageligt sammen, og læberne pressede sig lidt sammen. Han var færdig med at snakke om det.

Øjnene åbnede sig overrasket op da der kommer røre på vandet og han mærkede noget mod siden af sine ben. Det svømmende, mørke blik betragtede Viktor, der pludselig stod hen over ham. Benene flyttede sig lidt, gjorde bedre plads til adelsknægten, men sagde ikke noget til det. Så bare tavst på ham som han begyndte at køre kluden over huden. Han åndede langsomt ud.
" Det' en tradjition, hvjis man ik' er blev't gjift inden 25..." Svarede han bare, selvom det ikke rigtig svarede på spørgsmålet. Det handlede ikke om hvad han havde lyst til eller ej, men hvad der var forventet. Han var til kvinder, og selvfølgelig tog han imod chancen, hvis en masse kvinder vil være sammen med ham. Det var sådan det skulle være.

Det mørkeblå blik gled rundt på Viktor, tog ind hvordan ærmer og bukseben var smurt op, blottede Viktors lyse hud. Betragtede det koncentrerede smil, de intense, brune øjne, inden de gled i med et stille, tilfreds brum, som han lod sig synke mere ned i vandet igen, flyttede lidt på det ene ben.

Det gav ikke helt mening for Viktor, det Frederik sagde. Spor af smerte plettede hans toneleje og hvilede malplaceret mellem dem – som havde Viktor trådt ind i en samtale fra en fjern fortid, han ikke var ment at skulle overhøre. Var det blot fuldemandssnak? Muligvis. Men der var noget ved Frederiks adfærd, der antydede, at ordene ikke var tilfældige. Noget sårbart lå skjult i dem - noget, der forvirrede Viktor. At Frederik reagerede så kraftigt på en simpel sammenligning med Hr. Hanson, måtte betyde, at der var mere under overfladen, noget han sjældent lod slippe ud. Viktor tvang sig til ikke at spørge. Han var nysgerrig, men han var ikke en detektiv, og dette var ikke øjeblikket at skubbe til noget, der tydeligvis gjorde ondt.   

"Tradition eller ej..." han lod kluden glide langsomt i cirkler mod Frederiks hud, holdt stemmen rolig, men måtte tvinge sig til at holde den frustration tilbage, der lå og kradsede i kanten af hans ord. "... det betyder ingenting, hvis du ikke har lyst, Frederik." Han fokuserede på sit arbejde, på den måde skummet gled af huden, som om han kunne rense samtalen bort, gøre den lettere at bære. Men så løftede han blikket. Og det var en fejl. 

Frederiks øjne var allerede på ham. Dybe, mørkeblå, uigennemskuelige. Noget i dem fik Viktors hjerte til at slå forkert, fik en usikker varme til at samle sig i maven. Fingrene knugede sig let om den skummende klud, som om han kunne holde fast i noget, men han vidste, at han var ved at tabe grebet. Han tvang blikket væk, lod det glide til siden, men følelsen blev hængende i brystet, tung og umulig at ignorere.

Hvis Frederik blev ved med at se på ham sådan, ville han drukne.