" Du bad mig stige ombord, du måtte have vidst I satte sejl kort tid efter det " der var ingen hemmelighed i at Willy jo uden tvivl godt selv vidste hvad han havde gjort. Men kunne det misbruges lidt i mod ham for morskabens skyld? Som Eskild så det, ville manden jo have byvagten for sig selv, og hvor villig ville han være til at gå distancen for lidt berørning. En anerkendelse i det mindste. 

Alligevel måtte Eskild fortsætte med at rynke panden skævt og skråt af sømanden. Var det virkelig en ting at være erfaren i og at prale med og af?  At komme ud af tøj uden at smøre det mere ud på sig selv. Sagte suk og små himlen med øjnene, blot for at feje det en anelse af vejen. Det måtte være hans joke. 
Skuldrene sank stille og armene måtte dingle lidt, for hvor tit oplevede man egentlig at folk var så påpasselige i at afklæde en, tænk at få sit bebrækkede tøj kunne blive så sensuelt en oplevelse. Lige så stille det foregik, lige så hurtigt steg pulsen. Det var ikke tidspunkt for Eskild at blive liderlig, men til tider havde kroppen sin egen vilje, og han kunne blot gøre sit for at slå det hen. Dulme mulige rejsninger. 

Øjnede smallede kort som han kunne fornemme at manden bukkede i knæene, sikken en ting at gøre. Men Eskild, som den modne og fornuftige byvagt han jo var, sukkede blot tungt ud igennem næsen og trak den arm til sig ud af ærmet, lagde den stille om nakken på manden og flyttet vagt sit hoved så læberne var ved ørerne: " Tør du fortsæt i samme stil eller har du fået nok for nu? " hviskede han med en ganske udførlig sensuel undertone. 

Han løgn bed ham i røven nu. Nu hvor han havde solgt sig selv som værende skibsføreren, så var det jo også ham der måtte have fortalt at alle skulle gå ombord så de kunne sætte sejl. Så hvordan skulle han redde sig selv ud af det? Endnu en løgn, selvfølgelig: “Jeg lover, jeg havde sendt bud ud til bemandingen om at være tilbage inden solnedgang, så vi kunne tage afsted - ikke at vi skulle afsted nu,” han prøvede at forsikre byvagten om at der var sket en fejl. Selvfølgelig. Havde Willy oprigtigt været skibsfører og syntes det var uretfærdigt at byvagten skulle med til havs, så havde han måske også råbt op til sin bemanding og bedt dem vende om - men det var nu en anden sag.

Byvagten lagde en arm om Willys nakke, og i et øjeblik måtte Willy huske sig selv på at trække vejret, for der lå en spænding mellem dem, som kun blev større jo mere byvagten gik med på det hele. De hviskende og sensuelle ord, der forlod den søde byvagt, sørgede i den grad for at få pulsen til at stige, og han måtte trække i alle tøjler for ikke at lade sig overgive for let. “Det går an på om det ville blive en sag mere du skal rapportere om?” hviskede han tilbage i samme tone som byvagten havde leveret, men lod hænderne finde vej til byvagtens bælte, for at åbne det. Svarede byvagten ikke, eller sørgede byvagten for at forsikre Willy om at han gerne måtte fortsætte, ville han åbne snøren på bukserne så de ville sidde løst, og bagefter sætte sig ned på knæ for at åbne byvagtens sko. Han ville ikke have noget imod at hjælpe byvagten helt ud af tøjet.

Forsikringer, søde løgne, sukkersøde åndinger. Eskild tog måske blindt i mod det hele, men han lod det alligevel fortsætte, for skibet var sejlet, ikke blot figurativt. " Aha " sukkede han blot lidt drilsk mod ham. 

Eskild flyttet sit hoved stilel tilbage så det var over for Willys, lod deres næser snitte som det var en kælen leg mellem dem. " Kommer an på hvor god du er " hviskede han mildt og vagt. Men hænderne som faldt mod hans bælte rykkede Eskild lidt på sig, en lille vejende følelse i hofterne og et lille skridt tættere på. 

Vagten valgt ikke at svare, men i stedet at stjæle Willys læber og lod sin hånd fra nakken flytte sig ned ved kaptajnens bælte med begge hænder og trak ham tættere på, så tæt på at deres hænder måtte støde op i hinanden. Der var ingen grænser for hvad de skulle og ikke kunne, men alligevel skulle Eskild nok få straffede ham alligevel i sidste ende. Ikke blot analt og oralt, det var ikke nok. Noget værdifuldt måtte tages med eller en lille tur i arresten for at minde ham om at kidnapning ikke var helt så lovligt. 

De blide strejf med byvagtens næse kunne så sandelig sende kuldegysninger over hele Willys krop. Kuldegysninger, der bad om mere, og ikke kunne få nok. Selvom Willy ikke havde noget imod at have straffe på sig, så var seksuelt overgreb en af dem han ikke brød sig om at have på sine skuldre, men han var da også overbevist om at han nok skulle sørge for at byvagten fik det godt.

Byvagten blev lokket tættere, men inden Willy kunne nå at tage til andre handlinger, blev hans læber stjålet i et kys. Selvom han var lettere overrasket over intimiteten, så tøvede han ikke et sekund om grådigt at tage hvad han kunne fra de definerede flotte læber som byvagten havde. Det blev med en iver, således at han sørgede for at få byvagten til at have ryggen mod dørkarmen. Suk af nydelse og lettelse blev sluppet løs i kyssene. Tanken om at hele byvagtens maveindhold lige var kommet ud den forkerte vej, var slet ikke noget der strejfede Willy eller var til at lægge mærke til - eller måske var Willy for høj på ideen om den søde byvagt han stod og kyssede med.

Deres hænder var næsten i karambolage med hinanden, så tæt de stod og ihærdigt prøvede at løsne hinandens bukser. Havde de været en tand klogere, havde de ordnet deres egne bukser, men hovederne trængte tydeligvis til at undersøge den andens krop på alle tænkelige måder. Ja, og selv hvis deres hænder ikke var der, så ville de stadig stå tæt nok til at de tredje ben næsten kunne kærtegne hinanden, kun adskilt af bukserne de bar. Så snart der var jackpot på at få åbnet byvagtens bukser, gik der ikke et øjeblik, før de blege hænder søgte ned i bukserne, dog til hver sin balle for at holde ham tættere. Hvorfor var han så fint skåret? Hjertet galoperede af sted for at indhente, hvad der var lige foran ham.

Et sted ville Eskild gerne have været tro til Stian, afholdt sine læber til ham, når han allerede nu havde givet og delt dem med Corinth mere end en gang, men visse ting kunne man ikke ændre ved ham. Når først noget var blevet tændt i ham, var det næsten umuligt for ham at stoppe. Eskild nød at tage hvad han kunne få, og sjældent var nogen så tiggende for ham. 

Opslugt i at klamre den andens læber til sig, lod han sig gerne flyttet omkring, hænderne flytterne sig ikke fra bæltekanten. Hungrende og bidende ville han indvandere i den andens mund med sin, tungen der uinviteret lod sig trænge på.  Han ville have bukserne ned på Willy, bare lige nok ned til at få frigjort åbningen der kaldte på ham. Der var ingen grund til at være påpasselig eller skånende over for partiet når de ville komme der til. 

Skridte spændte op og han fik besværet åbnet op i bæltet på den anden og ville løsne bukserne og få dem trukket ned, men sømanden kom ham i forekøbet og gik rykket bukserne op og gled ind under og tog for sig til ballerne. Den stive pik stod mere og mere op over buksernes stof. Så snart han fik åbnet op i den andens bukser, ville han hive fat om hans hofter og vende ham rundt og skub ham ned på knæene. 

Der var ikke et øjeblik hvor Willy tøvede med at lade byvagten trænge sig på og lade deres tunger tage hinanden op til dans. Det blev hurtigt brændende varmt mellem de to mænd, og selv kyssene sendte Willy mange fantastiske følelser.

Willy var i den grad opslugt af hvert en berøring enten han selv kunne få ind, eller som byvagten lavede - også selvom det var at fumle med bælter og snøre. Nap, bid og støn blev udvekslet, indtil byvagten virkede til at have en ide om hvilken vej det hele skulle gå. Vendt rundt og skubbet ned på knæ, skulle Willy lige gribe sig til noget, så han ikke faldt på snotten med det samme. Han skubbede sig væk fra det reolsystem der var tæt på ham og ville vende sig for at have fronten mod byvagten for nu.

“Har du travlt?” undrede han sig med et drillende smil på sine læber. Hvis han kunne, ville han sørge for at trække ned i byvagtens bukser. Der var vel ikke rigtig en grund til de blev oppe længere alligevel. Han sørgede for at fortsætte med at gøre det, således de ikke ville være alt for besværlige at komme ud af, også hvis de var våde af bræk.

 Så kort en åbning, så umuligt at nå at bryde ind. Eskild lod skuldrene skænke sig som han havde lidt et nederlag. Men det var formentlig en del af legen og han ville ikke bare nøjes helt, men krævede det at han tog kampen op med kaptajnen var det det, han måtte gøre. 

 Travlt. Mhm. " Ville det være så tvivlsomt hvis jeg havde? " spurgte han og lod Willy gøre som han ville. Bukserne der måtte trækkes ned, fødderne der skulle trækkes ud af buksebenene. Det var vel ikke så relevant, men det var alligevel noget så besynderligt at stå som han gjorde nu. 
 Eskild lod i stedet sin hånd række ud mod den andens kæbe, som en tiltrækning til at han skulle tilbage til ham. Der var ingen grund til ikke at smide ham lidt rundt, det var selvforskyldt selvfortjent. Men blikket og hovedet gled lidt rundt. " Vil jeg vide hvor mange du har haft sex med herinde " spurgte han i en stille konstantering. 

//Lukket, kan åbnes igen.//