“De kan altid øve at lave blomsten på et andet papir. Nogle gange tager det bare flere forsøg,” sagde hun og rakte ham et blankt stykke. “Måske det vil hjælpe hvis de lavede blomsterbladene en anelse mere buede,” foreslog hun og tog over fjerpennen og demonstrerede, hvad hun mente. Hans bevægelser var generelt set ret stive i det, hvilket gjorde kanterne var alt for bratte for en lilje. Hun rakte han fjerpennen tilbage og kiggede på, mens han prøvede at følge hendes bevægelser. En opgave der viste sig st være sværere end hun havde regnet med.
“De kan altid øve at lave blomsten på et andet papir. Nogle gange tager det bare flere forsøg,” sagde hun og rakte ham et blankt stykke. “Måske det vil hjælpe hvis de lavede blomsterbladene en anelse mere buede,” foreslog hun og tog over fjerpennen og demonstrerede, hvad hun mente. Hans bevægelser var generelt set ret stive i det, hvilket gjorde kanterne var alt for bratte for en lilje. Hun rakte han fjerpennen tilbage og kiggede på, mens han prøvede at følge hendes bevægelser. En opgave der viste sig st være sværere end hun havde regnet med.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
"Det er dumt!" han lagde armene over kors og lagde ikke engang mærke til at han blot tværrede blækket ud over tøjet der endnu ikke var tørt på hans hænder. Alligevel stirrede han på hvad hun gjorde og han kiggede på den pæne blomst som hun netop havde lavet. MEGET bedre end han selv havde lavet! Det lignede da i det mindste en blomst frem for det han havde lavet! "Okey, okey..." kom det fra ham ret så opgivende og kiggede på fjerpennen der blev lagt. Endnu engang havde han problemer med at ligge fjerpennen rigtigt i sin hånd men det kom da til sidst. Straks kiggede han på det blanke stykke papir og han lavede en streg til stilken. Blækket var ved at miste sin kraft så han dyppede den i blækhuset og lagde hovedet lidt på skrå. "Okey lidt større... Det er da nemt..." kom det fra ham i en mumlen og satte tungespidsen ud af munden og kiggede lidt på den streg han havde lavet. Straks lavede han tre cirkelr som blade i stedet for at lave dem buede. Kunne det rettes?! "ARHGH!" han begynde at strege tegningen over i ren frustration.

Dreng havde nu sat sig op og kiggede på det tumult Joey havde lavet. Han kiggede en anelse forvirret på ham og lagde hovedet i skødet af ham, nok for st fortælle ham, at det hele nok skulle blive okay. Det var jo ikke verdens undergang, at man ikke kunne tegne en lilje. Det var vel næppe særlig tit at det var en livsvigtig egenskab. Lilac var en smule symptom for ord - en tilstand man sjældent fandt hende i. Det var dog heller ikke hver dag at hun få en voksen mand få et hysterisk anfald over en tegning. En gang måtte vel være den første.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
"ET sidste forsøg!" svarede han meget bestemt og lænede sig frem for at tage fjerpennen i hånden. Straks dyppede han den i blækhuset og vendte papiret om for at tegne den samme buede streg fra før som stilken. Straks kom tungespidsen ud af munden på ham igen som han begyndte at tegne en halv cirkel og halvt oval cirkel som blade. Det var bedre end før, men han ville jo gerne være god. Så det gik langsomt og meget usikkert. Endnu engang dyppede han fjerpennen i blækhuset og satte spidsen på tegningen for at sætte nogle enkelte streger hen over de ovale og cirklerne for at tegne bladende. Okey det begyndte rent faktisk at ligne noget dette her!
Dreng som allerede havde hovedet på skødet af Joey kiggede op på ham og slog halen ned i gulvet inden han gik over til Lilac og satte begge poter op på hendes skød for at kigge op på bordet for at se om der var mad eller hvad der foregik.

Nu manglede han kun den sidste streg for at forbinde blomsten. Han var så tæt på! Lilac fandt sig selv i at holde vejret så spændt var hun. Det ville være rarere at tage afsked til en glad Joey frem for den pessimistiske. Måske ville han så indse, at han faktisk kunne finde ud af noget. Desuden ville hun også have ret i hendes påstand om, at alle kunne tegne. I teorien havde han jo lavet en tegning før, men køn var den ikke. Også selvom hun havde fortalt ham det modsatte. Hey, man måtte jo nogle gange lyve, hvis det var i den anden persons interesse. Ligesom hvis ens veninde var vild med en hæslig kjole. Der var ingen grund til at bryde illusionen.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
"Ej se NU DER?!" udbrød han over den blå plet og prøvede at tvære det ud med en finger hvilket kun gjorde det værre. Den havde ellers set så pæn ud og han havde virkelig gjort sig umage, i det mindste kunne det meste af blomsten ses som den var gået i flor, præcis som på aftrykket. Han lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors. "Jeg bliver lidt træt af dette her!" kom det fra ham og lagde ikke mærke til hvor meget blå farve han egentlig puttede på det tøj der ikke engang var hans. Han var faktisk en smule utilfreds lige nu og han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde koncentreret sig så meget om at give det et sidste forsøg og nu var det hele ødelagt fordi han havde haft blæk ud over hele hånden fordi fjeren var fyldt med blæk og havde løbet ned af den og ned i hans håndflade og ud på siden af hånden.

Hun begyndte at tage det ned og gik dernæst indenfor igen, hvor hun så Joey lige der, hvor hun havde forladt ham. “Så jeg er ikke en dygtig syerske, men jeg kan lige kigge på hvor de værste huller er,” sagde hun en anelse tøvende, da hun midt sagt var ret elendig til st sy, men hvad var det værste der kunne ske? Det var da ikke ligefrem fordi hullerne ville blive større af, at hun begyndte at prikke lidt i tøjet. Vel? “Ved du hvordan man syer?” Prøvede hun, selvom der nok ikke var stor sandsynlighed for det.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
Han nikkede lidt til hendes ord og begyndte at tørre det værste blæk af i bukserne så han kunne kæle med Dreng.
Han havde langt om længe fået det værste blæk af hænderne og ladet tegning være tegning for at have sin fulde koncentration på Dreng der stod oprejst på ham og nær havde hoppet op i skødet på ham. Hvis ikke han havde stoppet ham og skubbet ham ned havde han haft en schæfer hund på skødet. Ikke at han vidste det var en schæfer hund, han vidste bare at det var en hund han havde redet fra et brækket ben. En hud der ikke havde været særlig venlig til at starte med. Da Lilac kom ind igen kiggede han lidt på hende og smilte svagt. Rent tøj, det duftede godt! Det var længe siden han havde haft rent tøj på, ud over det her stykke tøj der stumpede en del, og nu var fyldt med blæk. "Sy?" spurgte han svagt og kiggede på hende hvor efter han rystede på hovedet. "Sarril lærte mig at sy, medn det var kun på en lille firkant, og det tog tid før det var pænt! Men altså jeg kan da godt sy i en firkant!" han var ikke den bedste syriske eller den bedste til at klare sådan en opgave. Desuden havde Sarril klaret opgaven med stoffet og bukserne, hvor han bare havde taget en lap og syet på.

“Perfekt, du har en halv time til at få syet hullerne,” sagde hun opmuntrende og begyndte at finde en nål, tråd og noget til at lappe med frem. En halv time var nok at stramme den, men hendes forældre kunne være hjemme når det skulle være, så derfor var de ret knap på tid. Hun håbede derfor inderligt på, at han var bedre til at sy end at tegne. “Jeg håber denne Sarril har været en dygtig lærermester,” tilføjede hun idet hun rakte Joey de redskaber han ville få brug for.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
"Det... Det kan jeg ikke" kom det fra ham og holdte synålen og tråden i hver sin hånd. Hvordan gjorde man overhovedet dette her. Sarril havde jo bare ordnet sytråden på nålen for ham. Han var bare en dårlig elev. Han kunne jo ingen ting! "Jeg kan ikke... Jeg er ikke god nok" han stirrede lidt på nålen og så på tråden for at kigge forvirret på hende. Ærlig talt hvad havde hun regnet med?! At han kunne en hel masse?! Han var bare en dum tigger!

“Hvis jeg stikker tråden gennem nåleøjet tænker jeg sangene du kan finde ud af det hele,” sagde hun som om det var let som ingenting - til trods for hun også selv var en forfærdelig syerske. “Det hele handler om selvtillid. Hvis man ikke selv tror på noget kan ske er det en selvopfyldende profeti!” Hun var ikke sikker på at han ville forstå hendes fancy begreb, men pointen var stadig den samme. Hvis han ikke troede på han kunne, ville han aldrig kunne udføre den opgave han havde gang i. Det var derfor at hun måske blev en smule hård nu. Hård kærlighed som hendes forældre nogle gange havde kaldt det.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
"Jamen... Jamen... En halv time... Det kan jeg da ikke!" udbrød han og rakte hende tråd og nål i et hysterisk anfald. han kunne ikke engang sy ordentligt. Han havde blot syet på en lap rundt omkring i kanterne. Dette her var et stykke tøj! Tænk hvis han syede igennem det hele og syede bukserne sammen. Nej, nej tanken om det gjorde ham helt forlegen! "Jeg tror altså ikke på det!" kom det fra ham efter at hun havde taget nål og tråd og lagde hænderne over kors. Hvordan skulle han nogen sinde kunne klare det uden at det skabte problemer for ham selv?!

“Hvis du ikke kan nå alle huller kan du i det mindste nå et! Hvad med det store på knæet,” foreslog hun - eller nærmere beordrede hun og gjorde stykket klar for ham. Hun kiggede forventningsfuldt på ham og satte sig på stolen overfor. Nu var hun også blevet stædig. Hvis hun ikke kunne lære ham af tegne, så kunne han i det mindste sy sit eget tøj! Hvordan det end gik op med hinanden. Lilac lod sig ikke dvæle for meget i detaljerne.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
Han tog fat i lappen og lagde den på bukserne. Skulle han bare putte nålen igennem stoffet?! Skulle han bare kigge på det og så blev det ordnet?! Han vidste det ikke, han havde kun syet i en firkant. Aldrig på et realt stykke tøj! "Hvor du irriterende!" han fnyste kort af sine ord, for det ord havde han da lært at være irriterende! Han satte synålen i bukserne og lagde ikke mærke til at han syede helt igennem bukserne som han tog nålen ud af den anden ende og lod snoren gå om på start siden i stedet for at skubbe den igennem fra undersiden af. Han havde jo aldrig gjort dette her før så hvad vidste han?!

Lilac sprang op, da hun opdagede hvad han havde gang i. “Nej nej nej. Du syer jo bukserne sammen,” sagde hun og pegede hans fejl ud. “Det er jo kun den ene side du skal sy i. Ellers kan du ikke få benet igennem!” Hun forstod ikke, at han ikke selv havde indset det idet han satte nålen i. Han havde godt nok sagt, at han ikke var dygtig nok til at gøre det, men så inkompetent havde hun alligevel ikke regnet med han var. Måske opstod fejlene da de begge var en smule oppe og køre. Ja, det måtte være derfor. Han gjorde der skam bare for at skabe sig.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
"Jeg nægter at sy i tøjet. Hullet må være som det er! Når du ikke mener det er godt nok!" ha blev endnu engang bestemt i sin tone som han havde lagt tøjet op på bordet uden så meget som at pille synålen ud af bukserne og snoren der lå oven på bukserne. Han havde ikke engang idet prøve at pille det hele op igen. Han havde jo sagt han ikke var særlig god. Så kunne hun altså ikke forlange at han gjorde det perfekt! Slet ikke når det var første gang han syede i tøj.

De skulede en smule til hinanden. “Skulle du ikke skifte?” spurgte hun en anelse skarpt og nikkede til den nyvaskede tøjbunke, der bare ventede på at komme på sin ejermand. Dreng kiggede skiftevis tilbage på Lilac og Joey, som et barn der så sine forældre skændes. Han havde trukket sig lidt væk fra diskussionens hede og sad en smule på afstand. Dog tæt nok på, at han kunne forsvare sin ejer hvis det kom der til. Selvfølglig ville det ikke det. Det var trods alt Lilac han stod over for. Selvom hun var irriteret på ham i dette øjeblik, så syntes hun jo at han var en helt okay gut.

Joseph Smith Winchester
Trækkerdreng, Escort services, tigger
Sand Neutral
Race / Topalis-folk/Skovelver
Som hun henviste til tøjet rejste han sig lidt hårdt op fra stolen så den tippede bagover og væltede men han var lige glad. "JO jeg skulle!" kom det anklagende fra ham og tog fat i tøjet og klemte det ind til sig. Han var en smule anspændt i kroppen hvilket bare fik hans sår på ryggen til at bryde lidt op og væske med betændelse lige så stille. Han bevægede sig ovenpå og ud på badeværelset han netop havde brugt til at komme i bad i. Han smækkede døren lidt hårdt efter sig inden han begyndte at tage sit tøj på. Det var stadig halv vådt men han var lig glad. Skjorten klistrede sig til hans sår på ryggen og det fik blot skjorten til at klistre sig helt tæt ind til hans ryg. Plamager af betændelse kunne anes på den ellers nyvasket skjorte blandet med lidt rødt fra en smule blod der var blandet med betændelsen. Bukserne fik han trukket på om end at de sad lidt strammer fordi de stadig var lidt våde. Dg var han lige glad. Han skulle bare ud her fra!
Han lod tøjet være han netop havde haft på ligge på gulvet mens han lukkede døren op til badeværelset og trådte ned af trapperne med nogle lidt hårdere tramp. "Kom Dreng vi er vidst ikke velkommen her længere!" kom det fra ham og vendte sig med ryggen til Lilac som han havde kaldt på Dreng. Noget usikekrt kom Dreng på benene og luntede over til Joey med logrende hale. Der var frit udsyn til den klistrede skjorte til hans ryg, med betændelses/blodet der var sevet ud a såret på ryggen på ham.

Lilac hørte dørene smække idet han bevægede sig ned med sit stadig halvvåde tøj. Hun kiggede en anseelse utilfredst på ham, da han trampede ned og tog Dreng med sig. Hendes kinder var blevet en anelse røde, men alligevel fulgte hun Joey til dørs. Betændelsesblodet ved hans ryg var sivet gennem tøjet på ham. Dårligt havde hun det ved synet, men som hun havde det nu ville hun ikke stoppe ham. Hun tvivlede på, at han ville bruge mere tid sammen med hende i denne tilstand. Lilac havde det på samme måde. Måske kunne de tale det ud på et andet tidspunkt? Eller også var de begge for barnlige til at indrømme de kørte sitationen op. “Farvel Joseph,” sagde hun bare med en stemme som nok havde en snert af passiv agressivitet.
Lige nu: 0 | I dag: 2