
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Frederik nåede lige at høre Jaris ord inden døren smækkede efter ham og alt han kunne gøre var at fnyse og ryste på hovedet over ham.
Han var da helt igennem forfærdelig! Hvorfor skulle mormor Helke også altid blande sig..
Inde på værelset endte Frederik med at vandre lidt hvileløst frem og tilbage hen over gulvet. Skjorten var blevet smidt på sengen, og begge hænder kørte gennem håret.
Han var stadig helt stiv. Det dunkede mellem benene og gjorde det svært for Frederik at tænke klart. Han prøvede at tænke på alt muligt andet den nøgne gæst. På alt muligt andet end at blive
vasket. Men lige lidt hjalp det.
Det måtte være den skide evne, Jaris ikke ville indrømme! Frustreret skulede Frederik til værelsesdøren, super irriteret på den ubudne gæst, inden han endte med at stille sig foran tøjskabet, med den ene underarm mod skabslåget og panden mod underarmen, som den anden hånd pressede sig ned i bukserne og genoptog hvad Jaris havde været ved i baderummet.
Det blev dog en kort fornøjelse for Frederik, og det lykkedes ham stadig ikke at blive færdig, for da døren åbnede op trak han hurtigt hånden til sig og åbnede skabet som var han ved at lede efter tøj. Vejrtrækningen var overfladisk og kinderne var blevet en smule røde af den pludselig afbrydelse.
Han havde ikke regnet med han kom her ind..
"
Ehm.. " mumlede Frederik en smule forfjamsket mens han ledet i det.. stort set tomme skab.
Zalans.. Han kunne ikke blive ved med at stå og bare glo herind i..
"
Jeg kan godt selv tage tøj på, tak.. " brummede ham, og endte med at vende sig rundt, for det var jo tydeligt han ikke fandt noget brugbart i skabet. Blikket forsøgte han dog at holde vendt mod jorden mens han ledte efter tørre bukser og skjorte.
"
Du kan bare gå nedenunder.. " sagde han afvisende og kom til at flytte blikket hen på ham. Et blik der låste sig fast på at følge Jaris' finger, som den gled rundt på den nøgne, våde krop.
Det tog alt Frederik havde i sig at hive blikket væk igen og hans sank langsomt med et let hovedryst, da han bukkede sig ned for at samle en skjorte op fra gulvet.