"Jeg har mine gode dele." sagde Winchell takkende, som han blinkede med det ene øje. Og som svar til Catherine, der gjorde sit bedste for at vende folk om, valgte den buttede mand at sænke hånden for at gribe fat i bagdelen. Hun havde en del, der kunne vende folks hoveder om uden tvivl.
"Du har også kun gjort min dag bedre, Catherine." Der var intet i badehuset, som Winchell fortrød. Måske ikke at have givet Sorín nær så meget opmærksomhed, som Catherine havde fået. Hvem vidste, hvad de kunne have lokket kentauren med til, hvis de begge havde været kærlige mod ham? Winchell kunne kun dagdrømme om, hvordan kentauren ville havet. Men det var en fantasi til senere tid. En tid, hvor han var alene. I hvert fald ikke lige nu med Catherine.
"Jeg er også påpasselig. Kun tillidsværdige kunder eller dem med ekstra dybe lommer kommer med hjem. Dem vil man jo gerne se igen," drillede Winchell. Der skulle være grænser. Bordellet og kroværelser kunne bruges til alle, men derhjemme måtte Winchell have nogle forholdsregler. Han ville jo næppe ønske at være morgendagens nyhed, fordi en ond kunde blev lukket ind og gjorde, hvad guderne vidste hvad. "Så utålmodig du er. Det er for enden af denne gade og til højre." fortalte Winchell. Det var ikke langt. Enden af gaden nåede de snart og som de havde drejet, kunne han se sin hoveddør. Og da de nåede den, stoppede han op, låste op og åbnede døren for Catherine. Der var et par flasker i et af skabene, hvis de lige skulle slappe af. Ellers var der rigelig med steder, hvis de bare skulle fortsætte fra badehuset.
