Da morgenlyset endelig meldte sin ankomst, følte Jamie sig dog nødsaget til at hive sin arm til sig og lydløst kravlede han dernæst ud af sengen. Siden Pandora var vågnet, badet i sved, havde Jamie ikke lukket et øje men hvilet havde uanset været tiltrængt. Han iklædte sig nyt tøj og gik dernæst ned i krostuen for at bestille morgenmad til dem begge, på vej ud i stalden hvori den trofaste hest stod og gumlede. Med effektive øjne og kærlige berøringer tjekkede Jamie Hugins tilstand, og da han så sig tilfreds med, at det var, som det skulle være, gik han tilbage til kammeret igen. Stod det til ham ville de forlade Nordvik inden timen var omme, men han tvivlede på, at Pandora ville være klar til afrejsen.
Granny 21.10.2020 19:46
Jamie forholdt sig tavst og mærkede, at en usædvanlig stivhed fandt vej til hans krop. Han lå krampagtigt stille for resten af natten, uvidende om den mindste bevægelse ville vække Pandora igen og ikke villig til at tage chancen. *
Da morgenlyset endelig meldte sin ankomst, følte Jamie sig dog nødsaget til at hive sin arm til sig og lydløst kravlede han dernæst ud af sengen. Siden Pandora var vågnet, badet i sved, havde Jamie ikke lukket et øje men hvilet havde uanset været tiltrængt. Han iklædte sig nyt tøj og gik dernæst ned i krostuen for at bestille morgenmad til dem begge, på vej ud i stalden hvori den trofaste hest stod og gumlede. Med effektive øjne og kærlige berøringer tjekkede Jamie Hugins tilstand, og da han så sig tilfreds med, at det var, som det skulle være, gik han tilbage til kammeret igen. Stod det til ham ville de forlade Nordvik inden timen var omme, men han tvivlede på, at Pandora ville være klar til afrejsen.
Sparks 21.10.2020 19:51
Normalt ville selv de helt små ændringer, have vækket den erfarende jæger, men trætheden og de mange søvnløse natter havde hærget den snart faldefærdige krop. Så da Jamie hæv sig fri fra hendes næsten krampagtige greb, rullede hun blot over på den anden side med et lille grynt og sov videre. Det var først lyden af døren der åbnede sig, der gjorde hun vågnede igen. Med nogle søvndrukne øjne, satte hun sig op og gabte. Hendes arme der strakte sig overhoved, mens hendes fingre rodet rundt i det let fedtede og strittende hår. Var det allerede morgen?
“Morgen” mumlede hun hæst, og gav et halvt smil mens øjnene stadig var smalle af søvnen der hang i dem. “Tror du vi kan tage videre i dag?” Spurgte hun forsigtigt, og gned sig hen over ansigtet. Selvom hun måske ikke var i bedste stand, var tanken om hjem mere tiltrækkende end at blive i kroen endnu en dag. Selvom, at det måske ville være at foretrække.
Ikke, at han kunne overbevise hende om andet, de skulle afsted!
Granny 21.10.2020 19:56
Jamie stillede endnu en bakke for enden af sengen, hvorefter han nikkede bekræftende. Endnu ikke var det gået op for ham, at også Pandora ønskede at forlade Nordvik ligeså brændende som ham selv, for det var hans praktiske del af hjernen, der for længst havde taget overhånd, der dikterede, at de måtte videre. ”Jeg kender en heks, bosiddende nogle timers gang fra vores landsby. Imens du hviler ud hos din familie, drager jeg afsted derhen. Hun kan opklare og fortælle os, hvordan vi får sygdommen til at gå væk.” Jamie begyndte at pakke sammen, som han snakkede og eftersom der ikke var megen, der var blevet pakket ud, tog det ikke andet end et øjeblik. Dernæst vendte han tilbage og satte sig bedre til rette, med det formål at begynde at spise.
”Du skal spise så meget så muligt. Hugin kan bærer dig meget af vejen, men vi bliver nødt til at holde pauser. Jeg skaffer proviant og gør ham klar. Imens kan du tage et bad. Vil du foretrække at få nyt tøj også?”
Sparks 21.10.2020 20:12
Hun lænede sig en anelse frem, som hun gjorde sit bedste for at høre hvad han sagde. Men det hele var en anelse sløret for hende, som hun hang fast i hvert ord, uden rigtig at forstå det. Med et lille nik, fortalte hun ham alligevel at hun havde forstået. Da han satte sig til rette for at spise, stavrede hun ud af sengen. Trak tæppet med sig, og lagde det omkring den efterhånden spinkle skikkelse. Den krop, som førhen havde haft muskler og fedt på kroppen. Men ikke længere havde de kvindelige former, eller kræften til at spænde en bue som det krævede at gå på jagt. Præcis af denne grund, havde hun ikke lyst til at han skulle se hendes krop.
Hendes grønlige øjne kiggede op, som han spurgte om hun ville foretrække noget nyt tøj. Før ville hendes stolthed og stædighed havde sagt nej, han skulle ikke bruge ekstra krystaller eller tid på at skaffe hende tøj. Men som blikket lagde sig på de sorglige raster af hvad hun før havde båret, nikkede hun langsomt. “Ja tak, nyt tøj ville være rart” sagde hun med et smil, og begyndte at spise af den morgenmad som han havde sørget for. Hun ville betale ham tilbage, kostet hvad det ville.
Granny 21.10.2020 20:25
Jamie nikkede men koncentrerede sig dernæst om at spise. Des hurtigere han blev færdig, des hurtigere ville han også kunne sætte gang i de næstfølgende gøremål, og af en eller anden grund var det vigtigt, at Pandora anså ham som værende… kompetent. Effektiv. I samme øjeblik at grøden ikke længere var at finde i skålen, rejste Jamie sig. ”Jeg går afsted. Jeg er tilbage indenfor en time”, sagde han, hvorefter han kastede et hurtigt blik henover skulderen, som kunne det alene forhindre Pandora i at stikke af, forinden at han kom tilbage.
*
Det tog ikke mere en end time og som lovet vendte Jamie tilbage med nye klæder. Han havde skaffet støvler, bukser, adskillelige varme trøjer og en fornem skindkappe i en kongeblå farve. Forinden at han trådte ind på værelset, bankede han tøvende, ikke sikker på om Pandora havde været nødt til at bade i det lille kammer eller ej.
Sparks 21.10.2020 20:49
Hun smilede forsikrende til ham, da han gik ud af døren. Hun havde ingen steder hun kunne tage hen alligevel, så hvorfor skulle hun forlade ham? Hun havde jo alligevel ikke lyst til at forlade ham, nu når hun endelig havde mødt ham igen. "Vi ses om en time" sagde hun med et smil, og begyndte derefter at spise af grøden, med mere appetit end hun havde haft dagen forinden.
-
Hun lå stadig og sank ned i det varme kar, som havde taget noget tid at få op at stå. Hun havde fået at vide, at hun kunne gå ud i badehuset. Men tanken om nogen skulle betragte hende nøgen, det sad ikke godt hos hende. Så efter noget overtagelse, havde det alligevel lykkes hende, hvilket dog havde gjort hun havde mistet tidsfornemmelsen fuldstændig. Da det bankede på døren, troede hun derfor det var hende kvinde, som havde været med til at hjælpe at sætte det op.
"mmh kom ind" mumlede hun fraværende, med lukkede øjne og sank længere ned i det stadig varme vand.
"mmh kom ind" mumlede hun fraværende, med lukkede øjne og sank længere ned i det stadig varme vand.
Granny 22.10.2020 13:06
Jamie brugte ikke tid på at overveje hverken Pandoras tone eller nydelsesfulde ord. For ham var de ikke andet end accept på forespørgslen, hvormed han åbnede døren og trådte ind – De lyseblå øjne fandt instinktivt frem til den nøgne skikkelse i karret og der var tale om en øjeblikkelig form for handling; som blev hans blik tvunget derhen, suget til sig af usynlige kræfter og havde Jamie selv intet at skulle have sagt. Han huskede ikke, at han nogensinde før havde lagt øjne på Pandoras nøgne skikkelse men bagom alt det udmagrede og beskidte, så han, at hun var smuk. Og havde han i grunden ikke netop forestillet sig det et utal af gange? Og havde hun ikke selv bedt ham komme ind? Så hvorfor føltes det som om, at det ikke var for hans øjne at se?
Fordi det er Jaspar, hun vil have til at se på sig. Ikke dig.
Jamie rømmede sig og hev sit blik til sig, som havde det, han havde set, ikke havde fået ham til at tabe pusten eller forårsaget det sug, han havde følt fra tåspidserne og hele vejen op til baghovedet. Han skridtede målrettet hen og lagde bunken af tøj fra sig, hvorefter han mumlede: ”Jeg venter udenfor.”
Sparks 22.10.2020 13:13
Hun havde lukket øjne, og så derfor ikke hvem det var der kom ind, som vandet kildet ved hendes næse, da hun havde sunket hele vejen ned. Følelsen af letheden af blot at flyde i vandet, var næsten ikke til at stå mod, og hun ønskede ikke komme ud fra det endnu.Det var, ind til at hun hørte en mandlig stemme rømme sig. Øjnene blev spærret op, som hun kiggede hen mod Jamie, et hvin forlod hendes læber, som hun dykkede hele vejen ned i vandet, og pressede sig op mod det lille trækar, for at dække den nøgne krop bedst muligt.
“Oh! Jamie! Jeg troede, jeg troede det var hende - der, oh Aladoris” kom der stammende fra hende, som hendes hoved forvandlede sig til noget der kunne sammenlignes med farven på en tomat.
“Ja, uden for, ja - jeg er snart færdig!” Så snart han var trådt ud af døren, bankede hun hoved ned mod kanten af karet. Hvor dum kunne hun være, hvem sagde bare ja til at folk kunne komme ind!?
Da hun var kommet ud af vandet, og iført det tøj som han havde fundet til hende. Åbnede hun langsomt døren “Jeg, jeg er klar nu” hviskede hun stadig med nervøsitet der gennemvædet hendes ord.
Granny 22.10.2020 18:31
Jamie sank en klump og nikkede tavst, hans ansigt skjult for Pandora. Han stod med ryggen til hende og så ikke i hendes retning i det, at han dernæst lukkede døren. Ved alle Guderne… Ude i gangen lænede han sig op af væggen og lod sit baghoved kollidere med træet, som et tungt suk forlod ham. Pandoras hvin genspillede sig bag den blege pande og Jamie mærkede, hvordan irritationen steg, des mere han hørte det i sine tanker. Var det virkelig så forfærdeligt, at han havde set hende? Hun måtte da vide, at han aldrig ville fortælle det til nogen – og da slet ikke Jaspar.
Jamies tanker, der gradvist blev mørkere og mørkere, blev med et afbrudt, da Pandora åbnede døren på ny. Han skubbede sig fri af væggen og rømmede sig, tydeligvis ukomfortabel med hele situationen, eftersom hans blik for rundt og aldrig fandt hvile på Pandoras skikkelse. ”Hvis du er klar, så kan vi gå i stalden efter Hugin. Jeg har bedt en af knægtene om at sadle ham op”, brummede han, hvorefter han raskt drejede rundt på hælen og gik afsted.
Sparks 22.10.2020 18:36
Hun billede ved kanten af den kongeblå skindkappe, den var alt for fin, finere end noget hun nogen sinde havde haft på. Hvilket også gjorde, hun ikke kunne stoppe et lille smil, der tog form på hendes læber. “Mmh” mumlede hun igen fraværende, og kunne igen mærke, hvordan at legemerne skreg efter rusen af hvad dæmonblodet kunne give hende. Men hun valgte ikke at sige, eller gøre noget, i hvert fald ikke omkring det.
“Du, skulle virkelig ikke have købt så fine ting til mig Jamie” og bremsede hurtigt sig selv, og greb fat omkring hans underarm. “Jeg mente ikke, det lod forkert, som om jeg ikke er taknemmelig. Det er jeg virkelig, jeg” hun trak på skuldrene, og rømmede sig som blikket flakkede rundt. Tænk at han havde set hende nøgen, eller måske havde han ikke set så meget? En lille stemme i hendes hoved fortalte hende i hvert fald, at ingen måtte se hende nøgen så hun så sådan ud, som hun gjorde noget.
“Så tak” mumlede hun, og puffede lidt til ham, inden hun fulgte efter ham ned mod stalden.
Granny 23.10.2020 09:34
Jamie nikkede og rømmede sig, ikke sikker på hvordan, at ord som dem skulle besvares. Hvorfor havde han i grunden købt fine klæder til hende? Han kunne have nøjes med at spendere det halve, kunne han ikke? Havde han virkelig så mange krystaller på lommen, at han kunne tillade sig at kaste rundt med dem? ”Dit gamle tøj er ved at falde fra hinanden”, mumlede Jamie omsider, hvorefter han trak på den ene skulder. ”Det, du har fået nu, vil holde mange år frem. Det er en investering.” Og jeg ville gerne give dig noget pænt. Noget, der ikke var som det, Kile ville have set dig i. ”Skulle du have brug for hjælp nu, vil folk som udgangspunkt også være mere tilbøjelig – hvis jeg ikke er i nærheden.”
Jamie skridtede forbi kroværten og hans tjenestepige uden at skænke dem et blik. Det samme kunne dog ikke siges for dem. De stirrede med reservation og bange anelser efter den høje mand, men Jamie kunne ikke bebrejde dem. Nogle folk fra Nordvik vidste nemlig godt, hvad han foretog sig i. De kendte godt til lejemorderen Softcreek.
Sparks 23.10.2020 09:42
Hun forstod stadig ikke hvorfor han havde gjort sig sådan en umage, ikke kun med at finde tøj til hende. Men det passede også, og det var nogle flotte farver. Så smilet formåede også at blive bredere, og da de gik forbi stablen af dem som arbejdede på kroen, vinkede hun forsigtigt og ønskede dem en god dag. Efterårssolen skinnede stærkt denne morgen, og Pandora måtte misse med øjnene, som hun kiggede rundt. Det havde sneet i løbet af natten, ikke at det var så mærkeligt da vinteren var lige rundt om hjørnet. Hvilket gjorde hende endnu mere lykkelig over laget hun havde hen over sig, de sidste mange måneder havde hun ikke kunne udnytte sig af hendes magiske kræfter, da hendes styrke havde været falmende stødt.
Da de kom ud til stalden, kiggede hun sig rundt. Da hun ikke kunne huske noget dagen forinden, før at de var nået til krostuen, kunne hun hellere ikke huske hvordan Jamie’s hest så ud. “Så, hvilken en af dem er din?” Nåede hun at spørger, inden hun lagde mærke til den, som allerede var sadlet op. Se det, havde måske været nemmere at søge, end at stille dumme spørgsmål.
Sparks 23.10.2020 09:42
Hun forstod stadig ikke hvorfor han havde gjort sig sådan en umage, ikke kun med at finde tøj til hende. Men det passede også, og det var nogle flotte farver. Så smilet formåede også at blive bredere, og da de gik forbi stablen af dem som arbejdede på kroen, vinkede hun forsigtigt og ønskede dem en god dag. Efterårssolen skinnede stærkt denne morgen, og Pandora måtte misse med øjnene, som hun kiggede rundt. Det havde sneet i løbet af natten, ikke at det var så mærkeligt da vinteren var lige rundt om hjørnet. Hvilket gjorde hende endnu mere lykkelig over laget hun havde hen over sig, de sidste mange måneder havde hun ikke kunne udnytte sig af hendes magiske kræfter, da hendes styrke havde været falmende stødt.
Da de kom ud til stalden, kiggede hun sig rundt. Da hun ikke kunne huske noget dagen forinden, før at de var nået til krostuen, kunne hun hellere ikke huske hvordan Jamie’s hest så ud. “Så, hvilken en af dem er din?” Nåede hun at spørger, inden hun lagde mærke til den, som allerede var sadlet op. Se det, havde måske været nemmere at søge, end at stille dumme spørgsmål.
Granny 23.10.2020 11:26
Jamie gav ikke udtryk for, om han syntes, at Pandoras spørgsmål var dumt eller ej. I stedet nikkede han mod gråskimlen, der sammenlignet med nogle af de øvrige ridedyr, var abnorm i størrelsen. ”Hugin, mød Pandora – Pandora, mød Hugin”, præsenterede Jamie lavmælt, hvorefter han lagde en rolig hånd mod hingstens mule. Straks begyndte Hugin at undersøge hånden for godbidder men puffede utålmodigt til Jamie, da det gik op for den, at der ikke var noget lækkert i vente. Jamies kropssprog ændrede sig, des mere tid han brugte i nærheden af hesten; det var tydeligt, at det ikke blot var et praktisk dyr at have med sig, men at det var en nær rejsekammerat og fortrolig. Jamie trak tøjlerne over hovedet og eftertjekkede sadeltaskerne, hvorefter han trak Hugin efter sig ud af stalden. I det at de nåede udenfor nikkede han til den behagelige skindsadel, som tegn på at Pandora skulle hoppe op. Hun var trods alt stadig kvæstet, hvormed det for Jamie ikke var mærkværdigt, at det var hende der skulle ride og ham selv der skulle gå.
”Mangler du noget, forinden vi tager afsted?”
Sparks 23.10.2020 12:00
Hvordan han ændrede sig, da han stod og nussede den bløde mule, af hingsten der skulle følge dem resten af vejen. Var altid noget helt fantastisk at se, men som hun huskede den stille og store mand, så havde han altid elsket dyr mere end han elskede menneskerne der omgav ham. “Hey Hugin” sagde hun med en blid stemme, som hun lagde hånden fladt frem så han kunne tage hendes lugt ind. Da hun endelig fik lov, strøg hun fingrene hen over den bløde mule, ned af halsen og mod dens bov for at hvile den på dens bug. “Han er smuk” hviskede hun, og lagde hendes næse mod manken, duften af hø og den karakteristiske duft af hest, gled ind gennem hendes næsebor. Derfor hørte hun hellere ikke til at starte med, hvad Jamie havde spurgt hende om. “Hm?” brummede hun som svar, inden at ordene rigtig trængte ind. “Nej, jeg har hvad jeg skal bruge, mere end rigeligt.” mumlede hun, og for en ganske kort stund glemte hun helt hvor meget hendes krop higede, efter det dæmon blod der måtte være i Jamie’s gevandter eller taske.
“Så tænker vi bare skal afsted nu? Ikke Hugin” de sidste ord hviskede hun, som hun med kærlige øjne kiggede på den skimmelede hest. Det lignede næsten at det var en sølvfarve, som den var blevet dyppet i.
Granny 24.10.2020 10:43
Jason skævede til Pandora, hvis hænder kærtegnede Hugins bløde pels. Af årsager, Jason ikke kunne bestemme, var det befriende at se hende interagere med hingsten. Der var en uforbeholdenhed i hendes bevægelser og en genkendelse af kærlighed i hendes blik, som Jason forstod instinktivt. De var ens på det punkt og Jason havde sjældent oplevet den type varme, den konstatering forårsagede, i sin krop.I det at de dernæst trak ud af stalden, stoppede Jason op i det, at Hugins store hove kolliderede med brostenene i gaden. Han hjalp, så forsigtigt det var ham muligt, Pandora op at sidde på den muskuløse ryg, hvorefter han begyndte, stadig med tøjlerne i sine hænder, at gå afsted.
Hugin skridtede roligt, for dens temperament efterlod ham ikke andet valg, og Jamie gik ligeså, hans blik vendt mod jorden, men tilsyneladende stadig bevidst om, hvorhenne han gik. Som øjeblikkene skred frem, forlod de langsomt Nordvik, deres kurs til stadighed mod nord.
”Hvad er dine planer for, når du bliver rask igen?”
Sparks 24.10.2020 13:29
Det var utrolig hvor nemt det var at falde ind i rutiner, den måde som Pandora blot faldt ind i vanen med at vende hesten til hende. Det var trods alt hende, der skulle ride på den, og i øjnene af deres guder, var det vigtigt at takke for dens arbejde. Noget hun følte flere og flere af de unge mennesker glemte, dyrene var ligemænd, hvis ikke mere værd en dens såkaldte mester. Hun blev dog hævet ud af tankerne, og hendes gøremål, da Jamie tog fat og begyndte at hove Hugin ud af stalden. Med langsomme skridt, fulgte hun med ud og blev igen mødt af den kolde vind der gik direkte ned i lungerne. Det fremkaldte et host, der ikke helt ville stoppe, hvilket gjorde hun var endnu mere taknemmelig da Jamie hjalp hende op i sadlen. Sådan gik de afsted, hendes hænder læst i selerne, som hun betragtede omgivelserne. Det var næsten mærkeligt, at hun kunne huske dette. Kun guderne, og dem hun havde mødt på vejen her op, vidste helt korrekt hvad der var sket. Hvor hun selv, kun kunne huske brudstykker.
Stilheden omkring dem, fortsatte som rejsen fortsatte, ind til at Jamie valgte at bryde den. Pandora vente hendes grønne øjne mod ham, og gav ham et lille træk med skuldrene. “Jeg ved det ikke, det er svært at finde ud af hvad man vil, når man ikke helt ved hvad man skal forvente når man kommer hjem. Jeg ønskede altid at jeg skulle ud og se verden, foruden Nordens sne og bjerge. Men –” hun stoppede på, og tog en dyb indånding. “Jeg er måske mest en kvinde der tager tingene når de kommer? Er ikke god til at planlægge noget som helst” sagde hun med et grin, og smilede stort til ham. Ind til endnu et hoste anfald tog fat i hendes krop, der næsten truede med at vælte hende af hesten.
Granny 24.10.2020 15:53
Jamie brummede bekræftende og hævede kortvarigt sine øjenbryn i en sigende grimasse ad Pandoras erkendelse. Grimassen var ikke affødt af hverken foragt eller irritation, men snarere af visheden om, at det hun hævdede, ganske enkelt passede som fod i hose. Pandora var, til trods for hendes stille natur, mere oplagt på eventyr end mange af de andre landsbybørn og Jamie havde, så længe han kunne huske, betragtet hende begive sig derud hvor mange andre gjorde holdt. ”Livet kan selvfølgelig også overraske”, mumlede Jamie omsider, hans tone fraværende, som var hans tanker alle andre steder end dér, hvor de sammen gik. End ikke øjeblikket efter måtte Jamie dog snurre rundt, overraskelsen for en kort rum tid malet hen over hans skarpe kæbe, for hosteanfaldet lød øredøvende i den ellers tætte stilhed.
Jamie stoppede Hugin og lagde en støttende hånd mod Pandoras lår, parat til at gribe hende, skulle det blive nødvendigt. ”Hvad har du brug for? Vand?”
Sparks 24.10.2020 16:14
Hans varme gik gennem de varme bukser, da han lagde den på hendes lår. Hosten aftog en anelse efter, som hendes knoer næste var blevet hvide, efter hun havde strammet så hårdt omkring tøjlerne. Efter noget tid, nikkede hun langsomt, og kunne mærke hvordan feberen begyndte at stige op i hendes krop. Smerten der greb omkring hendes legemer, som nok ikke om så længe ville tvinge hende til at stige ned fra hesten. “Nej, det, det okay –” kom der med en hæs stemme, som hun tog nogle dybe indåndinger. “Men, vi må nok hellere søge mod et sted vi kan være for natten” sagde hun en anelse modvilligt. Allermest ville hun jo gerne have, de kunne komme så langt mod nord som overhoved muligt. Men hun ville ikke være noget værd, hvis hun ikke kunne blive siddende på hestens om det mindste. “Hvad vil du, altså, hvad er dine ønsker? For livet, mener jeg” hakkede hun lidt, som hun mærkede varmen der steg i hendes kinder. Hun valgte dog at skyde skylden på virussen kroppen var ved at bekæmpe. Mest af alt fordi, fordi hun ikke vidste hvad det ellers kunne være. Det var trods alt ikke fordi, den blonde kvinde, vidste meget omkring kærlighed og tiltrækning hos et andet menneske.
Granny 24.10.2020 21:56
Jamie gav modvilligt slip på Pandora i det, at hun bekræftede, at hun var ved godt mod. Det var tydeligt på den unge mand, at han ikke købte, hvad hun forsøgte at sælge, for de sorte øjenbryn var krøllet sammen i midten af hans pande og de lyseblå øjne ukuelige i deres blik – Var det allerede tid til, at Pandora skulle have dæmonblodet igen? Hvor lang tid var der gået siden sidst? … Kunne det virkelig passe?
”Jeg har ikke nogen ønsker”, svarede Jamie omsider, ikke i stand til at skjule hvor perpleks det spørgsmål i grunden gjorde ham. ”Jeg arbejder. Jeg tager mig af Jaspar. Det er det – jeg gør.” Hverken mere eller mindre. Der er ikke mere for mig i den her verden, for… selvom jeg er vigtig, er jeg også ubetydelig. På en og samme tid.
Jamie nikkede og rømmede sig, hvorefter han gik et enkelt skridt frem og atter kommanderede Hugin frem med blide kærtegn. ”Jeg finder et sted. Hvor længe kan du holde dig i sadlen?”
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet
