Et øjenbryn blev løftet en smule, som Jaris tålmodigt ventede på at høre Daphnie snuble over ordene. For det var netop det, han forventede ville ske. Ikke fordi han troede at hun kunne lide ham, måske lidt mere end hun burde, for det havde han da gjort alt for at skubbe til siden, men fordi han regnede med at det ville komme bag på hende, at han overhovedet var i stand til at blive i det emne uden at kløjes i sit eget savl. Han havde jo ikke engang været i stand til at drikke sin te ordentligt sidste gang, da emnet om børn kom op.

Jaris forsøgte ikke at smile alt for meget, da Daphnie endelig fik spyttet lidt usammenhængende ord ud. Det var det eneste han var gået efter, for så havde han ikke tabt i at være mest akavet. Måske det også var lidt for at få noget mere at smile over, for han morede sig jo altid over hvor rød hun kunne blive i kinderne af pinlighed. Men det svage smil falmede og i stedet foldede han læberne lidt tænkende, da han så den triste rynke i hendes pande.
”Du ved også godt hvor dårlig en mand jeg ville være, ikke?” Hun havde ikke svaret ham, men sådan som hun fik formuleret sig, lod det til at hun ville have sagt ja, men ikke kunne få sig selv til det alligevel. Fordi hun sagde det ikke var nødvendigt.
”Der er en grund til at din far hader mig, jeg er virkelig irriterende,” sagde han med et lille nik, bare for at virke mere overbevisende. Hvis Daphnie virkelig var trist over ikke at kunne sige ja til en ring fra ham, så måtte han vel overbevise hende om at det var det helt rigtige at sige nej. Han slap hende ikke mens han talte, men efter sidste ord trak han lige i ét hurtigt ryk, for at få hende til at skvatte og forhåbentligt ende i det godt beskidte vand. Bare for at bevise sin pointe. Han var virkelig irriterende.

 Mens Daphnie lyttede til Jaris ord, foldede hun læberne sammen. Inderst inde vidste hun hvad han sagde var sandt. Så nemt han fik hende snoet om sin lillefinger den første gang de mødtes kunne umuligt være en engangs ting, og det tog han eller ikke meget sekunder at overveje hvad han skulle gøre, da Nicola var der. Hun vidste at det var hverdags ting for ham, han havde ved Isaris et bordel.
 Alligevel kunne Daphnie ikke slippe med den lidt skuffende følelse ved at vide hendes far hadede Jaris så meget. Det have decideret gjort ondt på hende at se, hvor glad og mindre jublende han blev, da hun havde fortalt de ikke skulle giftes. Alligevel trak hun bare lidt på skulderne og slog blikket ned på kanten af baljen med et lidt mut udtryk. 

 En smule utilfreds over hele samtalen, skulle Daphnie til at sætte sig ned på skamlen igen med et suk, nu hvor det ikke virkede til Jaris havde i sinde at slippe hende. Det resulterede derfor i at hun nåede at bukke lidt i benene da Jaris pludselig hev i hendes arm, og hun fik overbalance.
 " Uuuuh! " hvinede hun, som hun væltede frem, og i et forsøg på at redde sig selv fra at vælte ned i Jaris prøvede hun at få fat i et eller andet, der kunne redde hende. Det gjorde desværre dog blot at hun fik vendt sig lidt rundt i luften, og endte med at falde mod baljen med siden. 

 Hvis Jaris lænede sig tilbage, ville Daphnie lande med et lille plask ned i baljen oven på Jaris. Trods hun ikke ville være meget under vandet, ville hun hurtigt kunne mærke vandet trænge ind igennem kjolen. Flyttede Jaris sig ikke, ville hun i stedet landet op af ham med siden, og på grund af hendes krop var i bevægelse, glide lidt på ham, og ende med at glide ind foran ham, roteret en smule så hun kunne tage fra med hænderne ned i vandet. 
 Uanset hvad Jaris valgte at gøre, ville hun ende med at forsøge og komme op igen, og give ham et dask på skulderen.
 " Jaris!  " klagede hun, men kunne alligevel ikke holde et svag, oprigtig latter tilbage. 

Det hurtigt ryk i Daphnie virkede endnu bedre end Jaris havde regnet med, fordi hun nåede at bukke lidt i benene og dermed fik endnu sværere ved at holde balancen. Jaris lænede sig straks helt tilbage, så hun kunne synke lidt ned i vandet. At få hende til at skvatte ville da have været spildt, hvis det ikke havde resulteret i at hun blev godt våd. Han holdt endda fat i hende lidt endnu, lagde lige den anden arm omkring hende i et hurtigt, kærligt kram, inden han gav helt slip. Hun skulle jo ikke slippe alt for tør fra det igen.

”Hvad? Du hjælper mig med et bad, det var da kun på sin plads at jeg også giver dig en hånd,” grinede han som undskyldning, med et stort smil bredt om læberne. At det så var et noget ufrivilligt bad han lige fik smidt hende i, det var vel en mindre detalje, han hjalp da stadig hellere end gerne. Han lagde en hånd mod hendes bagdel og gav hende et lille skub for at hjælpe hende op, men selvfølgelig også for lige at rage lidt samtidig. Han strøg en hånd hen over håret for at få skubbet de våde totter væk fra ansigtet, hvilket gav ham en mindre charmerende frisure.
”Og bare indrøm det. Du har ventet på en undskyldning for også at smide tøjet for mig,” sagde han smilende, i en helt selvsikker tone, selvom han egentlig ikke vidste om det var rigtigt. Det var nok mere fordi han selv gerne ville have hende til at smide tøjet. Han skulle da ikke være nøgen alene.

 Kjolen sugede hurtigt en masse vand, og gjorde Daphnie bagdel tung og kold. Alligevel kunne hun ikke lade hver med at grine over det, hvilket fik hele hendes ansigt til at lyse lidt op. Hvorfor kunne det ikke være sådan med Aksel? Det ville gøre det hele så meget nemmere jo.. Det var ikke fair hvordan Jaris kunne få Daphnie til at føle sig helt flyvende, uden rigtig at gøre noget. Selvom Jaris omfavnelse af hende, stoppede hendes fra at komme op med det samme, var det alligevel noget hun klædeligt tog imod. Der var bare et eller andet utroligt trygt over at være i hans arme, og så havde hun altså virkelig også bare savnet kan. 

 " Mh hm... " lød det særligt uimponeret fra de let buttede læber, men kort efter gled de over i et leende smil. Hvad end det var der var sket med Jaris, var det alligevel dejligt at se ham le. Se at han stadig var istand til at lyse og live bare en smule op. 
 Den lille hjælp fra Jaris gjorde det lidt nemmere at komme op, som hendes stilling generelt var lidt svær at komme op fra, og den ekstra vægt fra den våde kjole, bestemt ikke hjalp på en positiv måde. Et skævt smil bredte sig på hendes læber, og en let rød farve lagde sig over hendes kinder ved Jaris' ragerig. Det var en underlig, men rar form for anerkendelse. I hvert fald for Daphnie.
 Ved Jaris hjælp, kom Daphnie op at sidde på kanten af karret, og inden hun rejste sig helt gav hun sig til at vride det værste vand ud af kjolen, så gulvet ikke ville blive alt for vådt. Hun nåede dog ikke længere end at samle det våde kjole i hænderne, før Jaris ord fik hende til at stivne, og spærre øjnene lidt panisk op. Også at smide tøjet for mig. Nervøst sank hun klump. Hvordan vidste han at hun havde smidt tøjet for Declan? Panikken forsvandt dog lige så hurtigt som den kom, da Daphnie tænkte sig om en ekstra gang. Selvfølgelig kunne han ikke vide noget om hendes besøg hos Declan. Det var slet ikke det han hentydede til, det kunne det umuligt være!

 Det paniske udtryk blev hurtigt skiftet ud med en let akavet latter over sig selv, mens Daphnies gav sig til at vride kjolen. Hun skævede hen på Jaris med et skævt smil inden hun trak på skulderne.
 " Det er jeg ikke sikker på jeg er gammel nok til.. " hun bed sig lidt i underlæben, inden hun skyndte sig op at stå, så han ikke kunne nå at trække hende ned i vandet igen. Daphnie håbede inderligt at Jaris ikke havde lagt mærke til at korte øjeblik at panik og tøven hos hende, og at hvis han havde, så ville hendes drillen få ham til at klemme det.

Jaris blev stadig siddende helt lænet tilbage, så der var lidt bedre plads til Daphnie, da hun satte sig på kanten og fik fat i kjolen. Han forventede egentlig en drillende kommentar tilbage som svar på hans ord, men stilheden lagde sig hurtigt over dem, da hun stivnede. Fra hans vinkel var det ikke muligt at se ordentligt, men det var da stadig muligt at ane den panik, der havde sat sig i hendes ansigt. Han kunne vel tage fejl, men der var noget galt. Han kunne bare ikke helt finde ud af hvad, for hun plejede ikke at reagere sådan, bare fordi han bragte op, at hun skulle smide tøjet. Hun plejede da at blive lidt forlegen, men direkte panikramt var måske lidt meget.

Smilet falmede en anelse, blev mere skævt som brynene også rynkede sig undrende, selv efter hun endelig fik sagt noget. Lige meget hvad der var i vejen, så ville hun tydeligvis ikke bringe det op og siden han også selv sad og holdt en del hemmeligt for nu, kunne han dårligt tillade sig at spørge for meget ind til det. Eller det kunne han. Han ville bare ikke gøre det værre for hende.
”Du er ikke gammel nok til at smide tøjet? Men så er det jo godt, at du er i selskab med sådan en gammel gris som mig, der hellere end gerne vil hjælpe med at hive tøjet af dig,” sagde han, som han lænede sig til siden og stak armene ud over kanten og hen mod hende, så han kunne lægge op til at ville pille tøjet af hende.
”Eller jeg mener selvfølgelig sådan en ung, pæn mand som mig…” Rettede han hurtigt på sig selv med et bekræftende nik og et smil. Han var jo kun gået med til at være gammel så hun kunne trække tøjet af ham, men nu det var gjort, ville han ikke være gammel mere.

 Daphnies smil blev lidt bredere ved Jaris ord, og hun kunne ikke lade vær med at grine lidt som hun skyndte sig at træde ud fra hans rækkevidde. Hun rystede lidt på hovedet som han gentog hvad hun havde sagt, og prøvede at se så uskyldig ud hun kunne, men det gik ikke vildt godt, da hun ikke kunne lade vær med at trække op i mundvigene. Hun vidste at det ville være at lege med ilden, at drille Jaris og det ville helt sikkert komme og bide hende i røven, det havde hun trods alt erfaret en gang for meget allerede. Alligevel virkede det som den bedste løsning, for ikke at Jaris skulle lægge for meget i hendes kort tøven. 
 Hun vidste ikke hvorfor hun gik så meget op i at Jaris ikke fandt ud af at hun skulle giftes eller at hun havde været sammen med en anden. Inderst inde tvivlede hun på det ville gøre den store forskel for Jaris, men alligevel var frygten for at det ville ændre deres forhold alligevel for stor til hun turde tage chancen. Hun ville jo ikke miste ham. Aldrig nogensinde. 

 Da Jaris arme blev løftet mod hende, snurrede hun rundt, og trådte lidt væk i en glidende bevægelse inden hun så sig over skulderen.
 " Så må du jo komme og tage det af mig..  " spandt hun lidt, inden hun forsatte over til kommoden for at finde et klæde Jaris kunne tørre sig i. Inden hun vendte hovedet frem, lod hun dog lige blikket glide lidt ned over det hun kunne se af ham.
 " Med mindre sådan en gammel gris, som dig ikke kan holde til sådan noget..  " drillede hun, og forsatte så hurtigt over mod kommoden, mens hun forsøgte ikke at tænke for meget over at hun var lidt kold om numsen og at hun dryppede lidt på gulvet også. Hun bed sig lidt i læben for ikke at smile lidt for bredt over hendes vovede kommentar.  

Jaris strakte sig lige lidt ekstra for at få fat i den våde kjole, men Daphnie fik hurtigt flyttet sig langt nok til at han ikke kunne nå. Hendes fejlende uskyldige udtryk var alt for let at læse. Hun forsøgte at lokke og siden der ikke skulle meget til at lokke Jaris, så virkede det. Han lagde underarmene mod kanten og hvilede så hagen mod armen, så han sad helt skævt nu hvor det ikke var muligt at flytte benene meget. Smilet om hans læber blev helt tilfredst, som hun lokkede endnu mere ved at bede ham om at gøre noget ved det. Det var så fristende at rejse sig, storme hen til hende og gøre præcis som hun havde sagt, men han kæmpede en smule for at blive stædigt siddende.

Der gik et øjeblik, mens Jaris sad og overvejede om han skulle give efter.
”Jeg piller gerne tøjet af dig…” sagde han og rettede lidt på sig, som om han skulle til at rejse sig. I stedet lænede han sig helt tilbage igen.
”Men inden jeg gør det blev jeg vist lovet, at du skulle hjælpe mig med at vaske mig og du er vist ikke helt færdig endnu.” Der var ingen tvivl om at han mente den kommentar direkte perverst og at han derefter kun ventede på at Daphnie ville gøre som han hentydede til. Han gik jo ud fra at hun ville give efter nemmere end han gjorde og det var så let at falde tilbage i hvordan han normalt var sammen med Daphnie. Det var så let at gøre som han ville og ikke gøre som en anden tvang ham til. På den måde var det også langt lettere at glemme det lidt.

 Mens Daphnie fik gået hele vejen hen til kommoden, og fik fundet et klæde frem til Jaris, lyttede hun godt efter om Jaris rejste sig op. Inden hun gik væk fra kommoden valgte hun at stikke hånden i lommen og tage ringen op så hun kunne ligge den ned under indholdet i skuffen. Ingen grund til at udfordre skæbnen mere end nødvendigt. Der kom ikke store de lyde fra ham, og forholdvis sikker i at Jaris ikke havde lagt mærke til at hun lagde noget ned i skuffen, gik Daphnie lidt vippede tilbage mod Jaris, med hænderne og klædet bag ryggen. 
 Daphnies hoved vippede lidt fra side til side, mens læberne spidsede sig en smule tænkende. Hun kunne dog ikke helt holde det drillende smil fra at spille lidt i mundvigene.
 " Auwe.. Jeg var ikke klar over du var blevet så gammel!  " Daphnie prøvede at ignorer den perverse undertone der havde været i det han havde sagt, men kunne ikke helt stoppe den røde farve fra at snige sig lidt ind over hendes kinder. Klædet lagde hun over låget på kisten bag ved baljen inden hun satte sig tilbage på stolen. 
 " Så må jeg vel hellere hjælpe dig, min gamle herre..  " sagde hun med et forsøg på en fornem tone, men den lette forlegenhed over hvad han nok egentlig ville have hende til, viste sig dog lidt i stemmen. 
 " Vi unge må jo hjælpe hvor de gamle, ikke længere kan selv! " 

 Daphnie bed sig lidt i underlæben, mens hun fik fat i svampen igen. Først startede den ved hans brystkasse. Det hele skulle jo vaskes! I cirkulerende bevægelser gled svampen rundt på hans brystkasse. Hendes blik fulgte bevægelserne, som de forsatte videre over hans krop. Over skuldrene, ned af armene en efter en. Da overkroppen var vasket, flyttede hun den ned til knæene, og forsatte med at vaske ned af hans ben.
 Som hun nærmede sig at der var mindre og mindre andet at end hans underliv, blev det gradvist varmere for hende, og man kunne se hendes kindere og ørere langsomt blive mere og mere røde. Hendes cirkulerende bevægelser blev også langsommere. På intet havde hun fjernet blikket fra den hud kluden vaskede.

Jaris forsøgte at se ud som om han bare slappede af, ventede tålmodigt på at Daphnie skulle komme nærmere og gøre som han ville have. Han kunne bare ikke lade være med at skæve mod hende, sende hende et lidt muggent blik over den gamle kommentar. Han nægtede at være gammel. Til gengæld ville han da heller ikke sige hende imod, hvis hun nu var modig nok til at drille ham endnu mere og stoppe den leg han lagde op til, før den overhovedet var gået i gang, hvis han sagde noget.
”Ah ja, du har jo helt ret. Men siden du nu er så villig, så er der jo rigtig mange andre ting du også skal hjælpe mig med,” sagde han smilende, som det lettere mugne blik blev erstattet af noget, der passede perfekt til tonen. Den sjofle undertone var nemlig ikke forsvundet. Hvis Daphnie gerne ville hjælpe, så ville han da ikke sige nej.

Jaris havde ikke været i tvivl om at Daphnie havde opfattet hans hentydning, det kunne altid ses når den røde farve fandt vej til hendes kinder. Men som hun gjorde et godt forsøg på at trække tiden lidt ud, ved at vaske alt andet end det han havde hentydet til, kunne han endelig lukke øjnene i og nyde det. Han hjalp kun en smule ved lige at rette sig lidt til en gang imellem, så hun ville kunne komme bedre til når hun flyttede svampen. Først da han mærkede bevægelserne blive langsommere, åbnede han øjnene igen og rettede blikket mod hende. Han kunne ikke lade være med at smile over hende forlegenhed, da hun forsøgte at tage sig sammen til at flytte hånden længere ned.
”Så må de gamle vel hjælpe, når de unge ikke længere tør,” sagde han næsten hviskende, som han blidt lagde en hånd over hendes under vandet og derfra hjalp til med de cirkulerende bevægelser, ned over det sidste lille stykke over inderlåret og så ind mellem benene. Han rettede ryggen lidt, så han kunne føre den anden, våde hånd op mod hende og lægge den omkring hendes nakke. Han havde ikke i sinde at trække hende i vandet igen, så han trak forsigtigt til for at få hende til at læne sig tættere på uden at skvatte. Indtil videre gjorde han ikke mere end at hjælpe hende med at vaske, men allerede det fik ham til at reagere bare lidt mellem benene.

 Kommentaren fra Jaris fik Daphnie til at skule lidt mod ham og kort stikke tungen flabet ud. Han skulle ikke komme for godt i gang med at hundse rundt med hende. Hun var dog også ganske bevidst om hun nok ikke ville sige for meget til det, og den tone han havde sagt det i, gjorde hende også ganske bevidst om hvad han havde i tankerne. Ting hun, når det kom til stykket, ikke ville kunne få sig til at sige fra over for. Derfor kommenterede hun derfor heller ikke på det. 
 I stedet gik hun i gang med at vaske ham. Varmen der ligeså stille sneg sig ind over hende, fik hende til at glemme den våde bagside af kjolen, og hun lagde i stedet alt hendes koncentration i at vaske og betragte Jaris. Blikket blev først flyttet væk fra hvor hun vaskede, da Jaris stemme brød igennem stilheden. Hun flyttede blikket i hans, og lod han flytte hendes hånd uden nogen modstand. Det var bare meget nemmere når Jaris tog over. 

 " Mh hm..  " lød det blot stille og brummende fra hende, uden at blikket blev flyttet. Som en hånd fandt vej til hendes nakke, lod Daphnie sig trække tættere på, med den frie hånd mod kanten af karet, så hun kunne holde sig selv lidt oppe. Hendes læber skilte sig lidt af efter at hun sank lidt. 
 " Det ser ud til du ikke er blevet helt gammel og slatten.. " hviskede Daphnie stille, som hun mærkede hvordan der skete lidt bevægelse i vandet. Hun synes det var blevet utrolig meget mere varmere og hendes vejrtrækning var også blevet en anelse tungere. 
 Daphnie blik søgte lidt væk fra Jaris, og ned på hans mund. Hendes tunge gled kort hen over hendes underlæbe for at fugte den lidt, inden hun løftede blikket op i Jaris' igen, og læne sig det sidste stykke frem mod ham, for at lade deres læber mødes, hvis ikke Jaris altså havde andre planer.

Mundvigen trak sig let op i et svagt smil over hendes kommentar, inden deres læber mødtes i et kys. Der var vist ingen fare for at han ville blive hverken gammel eller slatten foreløbig, selvom hans krop måske stadig ville have reageret mere førhen, end den gjorde nu. Derfor gjorde han hurtigt deres kys lidt ivrigt, da han lænede sig lidt længere frem mod Daphnie og forsøgte at give sig mere hen til nydelsen. Jo længere tid der gik, jo nemmere var det at glemme alt det, han ikke ville hjemsøges af og da han begyndte at fokusere på alt det behagelige, kunne han også lukke øjnene helt i igen.
”Det hjælper når du rører ved mig.” Han fortsatte i den let hviskende tone, efter at have trukket sig lidt fra kysset, men øjnene forblev lukkede lidt endnu. Han lagde trykket på ’du’, som om han hentydede til at den sidste der havde rørt ved ham, ikke havde været en der burde, og det gjorde han vel egentlig også. Men han kom ikke nærmere ind på det.

Da Jaris åbnede øjnene igen, kunne man i et kort øjeblik ane en snert af frygt, men det lod til at den forsvandt igen, lige så snart han var sikker på, at det stadig var Daphnie, der sad ved siden af.
”Skal jeg se at få dig ud af det våde tøj?” Spurgte han, idet han også slap hendes hånd nede under vandet og trak hånden fra hendes nakke til sig. Nu var han vist også godt ren. Hænderne blev lagt mod baljens kant og så rejste han sig stille og roligt. Han skævede kort mod klædet på kistens låg, men valgte ikke at tage det, inden han trådte ud på gulvet. Så kunne Daphnie få lov til at vælge om han skulle tørre sig lidt og dække sig til, eller om hun hellere ville finde sig i lidt vand på gulvet og en nøgen Jaris. Han førte en hånd op og vippede så den ene finger, for lydløst at bede hende om at rejse sig.

 Som deres læber mødtes gled Daphnies øjne i, og hun mærkede sommerfuglene snige sig frem i hendes mave igen. Glædeligt gengældte hun kysset, som Jaris gjorde det mere ivrigt. Da han lænede sig mere frem mod hende, flyttede Daphnie hånden fra karets kant, og lod den i stedet glide om i Jaris nakke. Hun nussede ham lidt og nød til fulde at have ham nær sig igen. 
 Ordene der forlod Jaris læber fik først Daphnie til at rynke panden i et undrende udtryk, det blev dog hurtigt til at mere sørgmodigt udtryk, og hun åbnede øjnene. Selvom hun stadig ikke vidste hvad der var sket, havde hun nu en rimelig god ide om hvad der var sket. Sidst han havde været hos hende, havde han fortalt om hans far. Var han skyld i at Jaris nu sad her, i en ny krop helt ved siden af sig selv?
 "  Godt,  " lød det stille fra hende, som et lidt bekymret blik gled over hans ansigt og hånden i hans nakke, gled over og nussede ham lidt betryggende på hans kind, før han åbnede øjnene igen. Hun ville gerne hører mere om hvad der var sket, og så alligevel ikke. 

 Daphnie prøvede ikke at lade sig påvirke for meget over Jaris glimt i øjnene da han åbnede dem, og sendte ham i stedet et lille smil, stadig med let røde kinder. Smilet blev lidt bredere og en kort, let grin slap ud mellem hendes læber ved hans ord, mens hun nikkede lidt. 
 Jaris trak hænderne til sig, og det samme gjorde Daphnie, så han kunne komme op at stå. Hun fulgte ham med blikket, som han tydeligvis overvejede om han skulle tage klædet, og da han trådte ud af karet uden af tage det, åbnede hun munden for at klage, men lukkede den igen. Lettere opgivende rystede hun lidt grinende på hovedet. 
 " Er du sikker på dine gamle knogler kan holde til sådan noget? " gled det drillende over Daphnies læber, mens hun rejste sig op. Hun havde et lidt udfordrende glimt i blikket der var vendt op mod Jaris. Hun vidste ikke hvorfor hun drillede og udfordrede Jaris så meget, måske det var hendes måde at forsøge at få Jaris til at blive i bedre humør.

Det var ikke helt let at ryste nervøsiteten af sig. En gang imellem kunne Jaris formå at slappe helt af, som lige før, da han nød de berøringer han hjalp Daphnie med. Men klumpen i maven kom hele tiden tilbage, om end Daphnie gjorde det nemmere at ignorere med sin nussende hånd mod hans kind og hendes lille, beroligende smil og røde kinder. Hendes lille forvirrede væsen var underligt betryggende, måske fordi det var direkte modsat af hvad han frygtede. Han var muligvis lidt ødelagt, men han var sikker på at den lidt revnede selvtillid nok skulle blive hel igen her. Han skulle bare have en chance for at falde til ro igen.

Jaris forventede næsten at høre en lille brokkende kommentar, men det lod til at Daphnie alligevel fandt sig i at han stod der og dryppede på gulvet. Han løftede et let overrasket bryn af hendes ord, og kunne ikke lade være med at smile over det udfordrende glimt i hendes øjne.
”Det var da utroligt så flabet du er i dag,” sagde han, som om han havde i sinde at give hende en lille straf. Det var jo ingen hemmelighed at han kunne finde på det. Men han lagde op til det modsatte, da han trådte et lille skridt tættere på, bøjede sig en anelse frem og tog fat i den våde kjole med den ene hånd. Den anden hånd blev lagt om mod hendes ryg, så han kunne trække hende helt tæt ind til sig. Han lod lige sine læber strejfe hendes, skulle lige til at starte et kys op igen, som han lige så stille drejede dem rundt, så de byttede plads. Så slap han hende helt igen og satte sig til rette på stolen.
”Men du har jo helt ret, så du må hellere smide tøjet for mig,” smilede han drillende tilbage, som han lige lænede sig godt tilbage på stolen, der hurtigt blev godt våd af vandet, som gled af hele hans krop. Hvis hun skulle være flabet, så måtte hun endnu engang gøre arbejdet for ham og Jaris ville da ikke klage over at kigge på.

 Der var et eller andet over at se overraskelsen på Jaris ansigt, der fik det drillende smil til at brede sig i et mere tilfreds smil. Måske var det fordi det sjældent lykkedes hende at overrasket Jaris. Daphnie brummede at let mh hm, til hans kommentar på hendes flabethed, mens hun sugede underlæben lidt ind i munden og holdt den lidt mellem tænderne. 
 Et forventningsfuldt og spændt glimt fandt vej til hendes øjne som Jaris kom tættere på, og Daphnies hænder lagde sig lidt mod hans brystkasse, og langsomt gled op af hans skuldre og lidt om i hans nakke. Underlæben der stadig var fanget mellem tænderne blev sluppet fri, og læberne holdt sig let adskilte, klar til det kys hun troede var på vej. Men i stedet satte Jaris sig ned, og Daphnie havde svært ved at holde et skuffet og utilfreds udtryk tilbage. 

 " Hmpf..  " Et fornærmet fnys forlod hendes læber, men et lille, skævt smil spillede dog på hendes læber. Som Jaris blot gav sig til at slænge sig lidt på stolen, tog Daphnie fat i kjole, som skulle hun til at hive op i den, men i stedet drejede hun lidt rundt på stedet, lænede sig mod kisten og greb fat i klædet, som hun så kastede i hovedet på Jaris.
 "  Det må jeg vel hellere så..  " lo hun så let, og skulede kort til ham, inden hun rakte tunge. Så kunne han vel godt lige tørre sig lidt, som han sad der og bare kiggede. Imens fandt hænderne frem til snøren bag på kjolen, der strammede den lidt ind. Forsigtigt blev den bundet op, hvilket gjorde det en hel del nemmere bare at trække den ned over skuldrene, og vikle armene fri af den. 
 Daphnies blik havde fulgt hendes egne bevægelse, men som hun langsomt lod kjolen glide ned af armene, og falde videre ned over kroppen, flyttede hun blikket over på Jaris. Grunden til hun ikke havde set på Jaris fra starten af, var af ren og skær forlegenhed, og det var først nu, hun fik sig taget sammen. Den røde farve havde blusset let op i hendes kinder igen, og en svag generthed glimtede i hendes øjne, som kjolen faldt til gulvet. Den kunne vel også hjælpe lidt med at suge noget af alt vandet. 

Det noget tilfredse smil gled over i morende, som Jaris hørte det feminine fornærmede fnys, der lød fra Daphnie. Det var ikke fordi han ikke kunne have været flink og faktisk give hende det, han lagde op til, men det var da altid sjovere at lade være, når der blev reageret på det. Så skulle han nok vende tilbage til det kys lidt senere, når han heller ikke selv ville trække det ud længere og til den tid vidste han jo godt, at Daphnie ikke ville sige nej.
Som hun tog fat i kjolen, lod Jaris blikket glide længere ned, helt klar til at følge godt med i hendes bevægelser, og derfor nåede han heller ikke at se klædet blive smidt afsted. Der lød et morende fnys fra ham, som han hurtigt fik fat i klædet og trak det væk fra ansigtet. Han skulle jo ikke gå glip af noget, når hun stod og var klar til at smide tøjet. Så nikkede han. Ja, det måtte hun hellere.

Mens Daphnie langsomt frigjorde sig fra kjolen, førte Jaris lidt dovent klædet over kroppen. Det tog det værste af vandet, men langt fra det hele og han kom aldrig længere end til overkroppen. Han var mere optaget af at følge med i hvad hun lavede, som kjolen faldt til gulvet. Han lod blikket glide hele vejen op ad hende, inden det landede i hendes og han lagde mærke til det generte udtryk hos hende. Det skæve smil og øjenbrynet der blev løftet en lille anelse, afslørede hurtigt at han ikke havde i sinde at gøre det lettere for hende. Det gjorde han jo aldrig.
”Hvad så nu? Mere du vil hjælpe mig med, nu når jeg tydeligvis ikke kan selv? Med at tørre, måske?” Smilede han, måske lidt udfordrende, for han vidste da godt at hun sikkert gerne ville en masse, men ikke helt turde. Han løftede klædet lidt, så hun kunne tage det, hvis det var dét, hun ville.
”Eller det er måske nu den gamle skal tage over?” Han lagde hovedet let på skrå, pænt afventende på hendes svar, for han havde ikke tænkt sig at gøre noget, før hun havde valgt.

 Som Daphnies blik fandt vej til Jaris' blev det mødt af det løftet øjenbryn og et skævt smil der fik et sug til at gå gennem hendes mave, og kindernes farve til at tage lidt mere til. Et kort øjeblik slog hun blikket lidt ud til siden ved hans ord, med læberne spidset lidt og kindet puffet op, i et lidt barnligt utilfred og muggent udtryk. Hun var ikke i tvivl om at han drillede hende. Hun ville da gerne tørre ham, men han sad jo bare der helt nøgen og hun var helt nøgen og det var en ny krop. Hun kunne da ikke bare sådan lige overfalde den. 
 Bevægelsen fra Jaris fik Daphnie til at flytte blikket tilbage på ham. Hun løftede det ene øjenbryn og så derefter ned på håndklædet. Når han sagde det på den måde. Øjnene blev smallet, og stædigt tog Daphnie klædet fra ham. Trods hendes stædighed tog over, mærkede hun alligevel varmen stige og farven tog mere til i hendes kinder, som hun gik hen til Jaris. Hun skulle nok vise ham, skulle hun! 

 Daphnie sank en nervøs klump, som hun bed sig i underlæben og lænede sig lidt fremover, så hun kunne tørre hans ben lidt. Med vilje holdt hun benene strakte så hun strittede lidt med numsen, mens hun tørrede Jaris ben og knæ. En gang i mellem skævede hun lidt op på ham. Hendes tørre arbejde var ikke specielt grundigt, men han blev nogenlunde tør, og da hun mente hun var færdig, satte hun sig på hug og tog resten af hans ben og hans fødder. 
 Som Jaris ben blev tørret færdige, rejste Daphnie sig op igen, og kravlede ind over ham, så hun sad på hans skød, med benene på hver side. Uden at flyttet blikket op i hans, lod hun klædet glide over hans overkrop og videre op af hans arme. 
 " Se, det var jo ikke så svært! " fik hun så endelig klemt ud mellem læberne, og blikket blev flyttet op i Jaris. Hun synes det var utroligt varmt, og især hendes ansigt virkede til at have det ekstra varmt. Klædet blev til sidst lagt over Jaris hår, og Daphnie lagde hovedet lidt på skrå.
 "  Så er det kun håret der mangler..  " Forklarede hun, selvom det jo nok gav sig selv. Hendes hænder lagde sig lidt mod klædet på begge sider af hans hoved, men hun gjorde ikke noget. Åh, hvor så han da bare forbandet dejligt ud.. Ny krop eller ej. 

Jaris så afventende på Daphnie mens hun stod og overvejede sit næste træk. Han havde jo kun udfordret hende sådan, fordi han altid gerne ville se hvor langt han kunne skubbe hende og denne gang var ingen undtagelse. Jo flere gange han gjorde det, jo lettere blev det at skubbe hende endnu længere. Det var også som om hun var blevet mere og mere stædig siden han var begyndt. Han kunne ikke undgå at lægge mærke til hvor tydelig den røde farve blev i hendes kinder, som hun næsten insisterende tog klædet fra ham. Jaris smågrinede, han var ikke vant til at se Daphnie fra den side, selvom det overhovedet ikke kom bag på ham, at hun kunne være sådan.

Som hun lænede sig frem og gav sig til at tørre hans ene ben, fulgte han hende kortvarigt med blikket, men der gik ikke mange øjeblikke før han lænede sig lidt til siden og i stedet rettede blikket mod den strittende bagdel. En yndig lille bagdel. Han hjalp kun lidt til ved lige at løfte det ene ben når han skulle og derefter det andet ben, så hun lettere kunne komme til. Først da Daphnie satte sig til rette hen over hans skød, rettede han ryggen igen.
”Men det var meget svært. Jeg kan jo næsten ikke løfte mine gamle arme,” sagde han og forsøgte at se lidt ekstra doven ud, selvom det vist ikke helt virkede. Han skævede op mod klædet der blev lagt over det våde hår og da han rettede blikket tilbage i Daphnies, bredte der sig et lidt lummert smil på hans læber. Han nikkede let til hendes ord, som han diskret flyttede en hånd ned mellem hendes ben og lige så forsigtigt pressede en enkelt finger op i hende.
”Okay. Så gå du bare i gang med det,” smilede han, idet han begyndte at distrahere hende ved at bevæge fingeren irriterende langsomt. Han kunne jo ikke lade være.

 "Mh hm..." brummede Daphnie blot, og himlede lidt med øjnene til hans kommentar. Et skævt smil spillede dog på hendes læber og gjorde det klart at hun selvfølgelig ikke fandt det så forfærdeligt som hun gav lidt udtryk for. Hans forsøg på at se ekstra doven ud fik hende til at le lidt over han, for det så bare mærkeligt ud som ham sad på stolen. 

 Daphnie lagde ikke mærke til Jaris flyttede på hans hånd. I stedet var hendes opmærksomhed på det lumre smil der bredte sig over hans læber. En smil der både skabe forvirring og spænding hos hende. Forvirring over hvorfor han sad og smilte sådan, og ligeledes en spænding over hvad han sad og planlagde. Det blev hurtigt klar da Daphnie mærkede hans hånd mellem hendes ben, og et overrasket gisp forlod hendes læber.  Øjnene spærrede sig op og hun rettede sig også lidt op.
 " Jaris! " prøvede hun klagende at sige, men en blanding af et støn og et suk sneg sig forræderisk over hendes læber, og fik hendes klagen til ikke at lyde specielt klagende. Dét, og hendes overraskelse, fik hendes ansigt til at blive ildrødt, og hendes læber til at presse sig hårdt og flovt sammen. Hovedet blev drejet lidt ud til siden, mens hun prøvede ikke at lade sig distrahere og påvirke alt for meget af hans finger. Det gik dog ikke særlig godt, for på grund af læberne var presset hårdt sammen, lød sukket der presset sig ud noget højere end meningen.
 " Hng..  " lød det kort efter en smule irriterende fra hende, og hun flyttede blikket tilbage på Jaris. Hun kunne ikke lade sig påvirke for meget. Hans kommentar og smil viste tydeligt at han forsøgte at drille hende, og nu havde han trods alt vækket hendes stædighed, så nu kunne hun jo ikke bare lade sig overgive og lade han vinde. 
 " O.. okay... " rømmede hun sig lidt med et suk, inden hun rettede sig op og rynkede brynene lidt i et forsøg på at koncentrere sig om at tørre Jaris våde hår. Hænderne gav sig til at kører klædet rundt i håret, i hurtige bevægelser.

 Til at starte gik det ganske fint. Daphnie formåede at give hårtørringen det meste af hendes koncentration, men jo længere tid Jaris var i gang, jo tungere blev hendes vejrtrækning, og jo svære blev det for hende at koncenterer sig. Bevægelserne blev mere hakkende og flere gange gik hun i stå. De rynkede bryn rettede sig mere og mere ud, mens hun måtte bide sig lidt i underlæben i et forsøg på at holde nydende suk tilbage. Åh hvor var han også tarvelig nu!

Daphnie udbrød noget der uden tvivl skulle have været en klage, men det lykkedes vist ikke helt og Jaris reagerede med et af sine flabede, drengede grin. Han havde tydeligvis ikke tænkt sig at stoppe, som han lagde hovedet let på skrå og næsten så helt afventende på hende.
”Hm?” Lød det spørgende fra ham, men det var ikke svært at se, at det kun var for at drille lidt mere. Han forventede intet svar, for han begyndte straks at bevæge fingeren lidt mere. Han kunne mere end tydeligt se hendes besvær med at finde sit fokus igen, når han nu så pænt bad hende om at gøre som hun havde tænkt sig fra starten. At tørre hans hår.
”Kom nu, bare fortsæt,” sagde han, som om det da ikke burde være et problem og han smilede også helt uskyldigt, bare for at vade lidt mere i det.

Det tog hende alligevel lidt tid endelig at samle sig nok til at komme videre. Han kneb let det ene øje sammen da hun gav sig til at tørre ordentligt igennem med sine hurtige bevægelser, som om det ville gøre det mindre irriterende at få tørret hår. Han fortsatte sit pilleri med fingeren og var egentlig lidt overrasket over hvor længe der alligevel gik, før Daphnie begyndte at miste koncentrationen. Hun gik lidt i stå med sin opgave og der førte Jaris endnu en finger ind, men ændrede ikke på det alt for langsomme tempo.
”Åh, er jeg forstyrrende?” Spurgte han drillende, som om det næsten kom bag på ham at hun ikke kunne koncentrere sig, når han blev ved med at pille.
”Skal jeg stoppe, så du kan fortsætte?” I det samme var han klar til at trække hånden til sig, medmindre Daphnie hurtigt fik bedt ham om at lade være.

 Det var ikke noget Daphnie selv tænkte over - at hun var lidt anderledes og reagerede lidt anderledes end hun plejede. Hun tænkte mest bare at hun var lidt mere vovet over for ham, fordi han ikke helt virkede som han plejede og fordi hun havde savnet ham. At det i virkeligheden kunne have noget med Declan eller Aksel at gøre, faldt hende slet ikke ind. Og slet ikke som hun sad nu. Det eneste hendes tanker kunne samle sig omkring var Jaris og fingerne mellem hendes ben.
 Den flabede kommentar om at hun bare skulle forsætte, fik Daphnie til at bide lidt hårdere i underlæben i et forsøg på at bruge smerten til at distrahere sig fra de dejlige følelser. Brynene rynkede sig koncentreret igen, og hun fik lidt mere gang i bevægelserne en kort stund. Indtil Jaris lod endnu en finger komme med i spillet.
 
 Daphnies øjne gled lidt i, og hænderne stoppede deres arbejde lidt. En mindre frustration over det langsomme tempo skød igennem hende, og fik hende til at vugge lidt med hofterne. 
 " Mh hm...  " Sukkede hun lidt da Jaris spurgte om han forstyrrede, for det gjorde ham. Det var dog ikke noget hun havde noget imod længere. Hun var faktisk efterhånden ret ligeglad med hans hårtørring, det var vel også godt nok nu. 
 " Mh.. Nej. Du skal ikke stoppe..  " mumlede hun lidt, som hun åbnede øjnene igen. Hænderne viklede sig lidt fri fra klædet så hun i stedet kunne føre hænderne om i hans nakke og vikle den ene hånd ind i det lange hår. Langsomt lænede Daphnie sig frem, med blikket i Jaris'. Et blik der tydeligt viste den lyst han efterhånden havde fået startet op i hende. 
 "Dit hår er .. fint tørt.. " Mumlede hun med et let støn, da hun havde lænet sig nok frem til at deres læber var lige ud for hinanden. Ganske kort sank Daphnie, inden hun bed blidt fat i Jaris underlæbe og trak hovedet lidt bagud. Lige præcis nok til at hans underlæbe ikke gled fri af hendes læber, med mindre Jaris selv trak hovedet lidt bag ud. Hendes øjne glimtede svag et noget udfordrende. Hun håbede virkelig Jaris havde tænkt sig at kører det videre han nu havde startet, for hun var ikke sikker på hun selv kunne få sig til det, trods en snurrende og brændende fornemmelse i underlivet der hungrede efter mere.