Langsomt sank hun klumpen, som der havde formet sig i hendes hals. Da hans fingre lukkede sig omkring håndledende, lod hun ham fjerne dem og gled ned at sidde foran hans skikkelse. Deres ansigter nu ganske få centimeter fra hinandens. Hun rynkede brynene imod hinanden, som han sagde til hende der ikke var noget galt. Hun troede tydeligvis ikke på ham, og det kunne ses på rynkerne der lå over hendes næseryg. Men hun lod den ligge, og satte sig roligt ned i vandet igen.
“Okay.. så .. snakker vi ikke om det” mumlede hun en smule barnligt, og lod blikket glide væk fra ham. Tog koppen med te i hendes hænder, og slubrede den nu mere tempereret te ned. Følelserne der brød igennem hendes krop, var stærke og svære at holde styr på. Derfor lukkede hun sig inde i sig selv, lige som hun havde gjort sidst. Men denne gang, før hun sagde noget hun ville komme til at fortryde. Især som han havde påpeget - så var de trods alt i det offentlige rum. Ingen grund til at starte en scene.
