Det var dem slags cirkel Mitrazapine aldrig kunne finde ud af. Hun var så desperat efter at røre og blive rørt ved, og jo mere den anden rørte, jo mere ville hun have. Den ivrige lyst efter aldrig at stoppe igen, blev kun endnu værre, når hun så tydeligt kunne mærke hvad hun gjorde ved sin partner. Når hun kunne mærke hvor meget en anden ville have hende. Det var kun endnu bedre, når hun egentlig havde forventet at bruge natten alene. Tage hjem med sine ingredienser og smide sig i sengen for at sove. Philotanus havde været en forvirrende, men behagelig overraskelse. En overraskelse der uden tvivl havde gjort hende sulten.
Hans støttende, gramsende hænder gjorde det lettere at hægte sig fast, men bestemt sværere at holde fokusset, som han voldsomt befamlede bagdelen imens. Hun var vild med det. De små nydende suk over hændernes berøringer og hvad hun mærkede mellem benene, gled straks over i et sammenbidt støn, idet hun blev smidt op mod væggen og i samme øjeblik mærkede ham trænge ind igen. Hvor var det dog helt fantastisk at være i selskab med én, som ikke var bange for at være endnu hårdere, når hun bad om det.

Hun slap sit greb om ham med den ene hånd og lagde den i stedet mod væggen bag sig, så hun kunne presse overkroppen bagud og dermed skubbe underlivet endnu tættere på hans. Den anden hånd lagde sig mod siden af hans hals, hvor hun lod neglene bore sig ind, som om hun forsøgte at holde ham fast på den måde. Hvis han flyttede sig nu, ville hun nok ende på gulvet, for selvom hun stadig klemte til omkring ham med benene, sad hun mere eller mindre i spænd mellem ham og væggen. Hun gav sig til at bevæge hofter i takt med ham, og inden længe nåede hun allerede sit første klimaks. Der skulle ikke meget til, når hun fik lige præcis hvad hun gerne ville have.
”Mh.. Orcus!” Stønnede hun rystende, som hun lukkede øjnene i, i et næsten forpint udtryk, og hele underlivet trak sig sammen i nydelse. Kunne man bebrejde en kvinde, der var godt påvirket af sine egne rusmidler, og samtidig midt i den bedste nydelse, at hun rodede rundt i navnene på to mænd, der lignede hinanden på en prik? Hun registrerede i hvert fald ikke selv fejlen.
Da hun åbnede øjnene igen, var det som om lysten i hendes blik kun var blevet voldsommere. Det samme blev grebet omkring hans hals, hvor hun tog endnu hårdere fat med neglene.
”Giv mig mere.” Hvordan han valgte at tolke de ord, var hun ligeglad med, hun ville bare have mere, hvad end det så måtte være.

Egentlig havde Philotanus blot forventet, at han skulle hente pakken med rusmidler og så gå igen, men jo længere tid han tilbragte der, jo mere forstod han hvorfor Orcus normalt ikke havde så travlt. Mon hun var lige så krævende overfor den unge halvdæmon eller havde hans sultne blik gjort udfaldet for hende. Han var bestemt ikke bleg for at give hende, hvad hun bad om, så længe hun følte, at hun kunne følge med. For når hun først havde åbnet for pandoras æske, så ville det være tæt på umuligt at lukke for den igen. I hvert fald ikke lige foreløbig, sådan som hun blev ved med at fodre ham med nydelse og lyst efter mere. De var i hvert fald i færd med at køre hinanden op i en spids, mon det overhovedet ville få en ende, før de begge besvimede af udmattelse?
Mitra’s bagdel var bestemt perfekt i udformning, facon og fasthed, som Philotanus ikke rigtig ønskede at fjerne hånden derfra. Han ville langt hellere bore fingrene ind i den bløde hud, rive i huden og efterlade et mærke, der kunne føles dagen efter, hvis ikke hun stoppede ham. Men følelsen af at trænge op i hende, var himmelsk, som han udbrød et tilfreds støn med en efterfølgende dyb brummen. Han trængte helt ind i hende, som han lige tog et øjeblik til at nyde hendes varme og bløde indre. Følelsen spredte sig til hans fingre, som han rev neglene over hendes baller med et næsten dyrisk støn. Her kunne han godt komme igen.

Philotanus var slet ikke fokuseret på hendes hænder, da hun valgte at flytte den ene, men han kunne mærke hvad det gjorde for oplevelsen af hendes indre, noget der affødte endnu en brummen. Neglene imod hans hals fik ham til at rette blikket imod hende, sulten og hungrende efter mere, som han bestemt ikke havde problemer med at hun valgte at bore neglene ind i hans hud. Den ville heale sig selv, så det skulle hun bestemt ikke bekymre sig om, ikke at hun kunne vide det, men måske hun ville finde ud af det. Philotanus svajede ganske let i ryggen for at presse sig hårdt imod hende og muren, så hun ikke kunne stikke af midt i hans dybe indtrængen. Hendes klimaks var indenfor rækkevidde, han kunne mærke det på hendes krop. Men hendes ord bragte et smil frem, der kunne betyde mange ting. ”Tror mig, jeg har langt mere erfaring end ham..” hviskede han hæst og dybt påvirket af nydelsen, som spredte sig i hele hans krop.
Med ordene trak han sig næsten ud af hende, for at støde hårdt op i hende. Hænderne var fortsat placeret imod hendes hofter, men han flyttede stille en hånd op langs med hendes overkrop, som han nev hende i brystvorten, indtil han nåede hendes hals og klemte til. Hun gjorde det samme imod ham, som han dog løftede hånden en smule for at tvinge hendes blik op imod loftet, så han kunne bide hende i halsen, blot for at rive tænderne hen over hendes hud. Hvor smagte hun bare godt! Philotanus kunne ikke helt undgå at slikke op langs med hendes hals, før at han trak hende ned til sig for at lade deres læber mødes.

Man kunne vel argumentere for om hendes nye bekendtskab bare burde have fået sine varer og være gået. Hun fortrød intet, og ville heller ikke komme til det efterfølgende, for hvor ofte fik hun lige nøjagtig det, hun ville have. Philotanus var bestemt ikke bange for at knække hende, og trods hun nemt kunne fremstå som en lille, skrøbelig kvinde, så var det langt fra tilfældet. Selvom det muligvis kun var rusmidlernes skyld.
Men som det så ud nu, så ville denne ene gang ikke være nok. Nu hvor hun havde fået lov til at møde ham på denne måde, fået lov til at udnytte ham på denne måde, så var han jo nødt til at komme igen. En beslutning der kun blev nemmere at tage, når hun mærkede hvordan han rev hen over huden, nok til at trække en lille anelse blod. Det fik hende til at udbryde noget der kunne lyde som et støn i smerte, men udtrykket i hendes ansigt var intet andet end nydelse.

Der var tydeligvis ingen bekymring fra hendes side, om hvorvidt hun skulle komme til at gøre rigtig skade på den betagende mand. Trods hun brugte tæt på alle kræfter, på at presse neglen ind mod huden i hans hals, så var der grænser for hvor meget skade den spinkle kvinde kunne gøre. Desuden havde hun endnu ikke fået den mindste fornemmelse af, at det var tæt på at være et problem for ham, den måde hun valgte at behandle ham på. Det var jo lige nøjagtig det samme hun forventede den anden vej.
Det var først ved hans hæse, hviskende ord, det gik op for hende hvad hun egentlig fik stønnet. Det lod dog ikke til at røre ham det mindste, men opfordrede samtidig hende til at teste ham lidt. Mon han var lige så god til at håndtere rusmidlerne, som Orcus var?

Til hendes store nydelse, var han hurtig til at give efter for hendes ønske. Først det hårde stød, og derfra hånden som flyttede sig legende hen over hendes krop. Hun skød brystet lidt frem ved det pirrende niv, som ville hun have ham til at gøre det igen, hvilket nok heller ikke var helt ved siden af. Men i stedet blev hånden rykket længere op, hvor den tog godt fat omkring den slanke hals og tvang hende til at læne hovedet helt tilbage mod væggen, så hun kun havde udsyn til loftet. Som følge af den klemmende hånd, blev hendes vejrtrækning markant dybere og det mere anstrengt, men det forhindrede hende ikke i at fortsætte sine støn, om end lidt mere hæst.
Tænderne lukkede om halsen og hun selv bed tænderne sammen i endnu et næsten forpint støn, idet øjnene lukkede sig i. De forblev lukket, da han trak hende ned til et kys, som hun helt grådigt gengældte. Og der begyndte hun at bruge sin evne, påvirke ham med de rusmidler hun var påvirket af. - Alkohollet fra vin og den beroligende effekt fra de lyseblå bær, hun bryggede te på.
Hun bed ham hårdt i underlæben, inden hun trak sig fra kysset og åbnede øjnene, hvor et tydeligt legesygt glimt forsøgte at gemme sig bag det nydende.
"Mon din erfaring også gælder i selskab med sådan en som mig?" Hviskede hun og smålo, hvilket blev afbrudt af et nyt støn. Det var altid en risiko at løbe, når hun valgte at påvirke andre med sine rusmidler. Trods effekten ikke ville være lige så høj, som hvis de selv indtog det direkte, så var det aldrig til at vide hvordan de ville reagere. Om Philotanus ville blive lige så afslappet som hende, eller måske reagere helt modsat og blive paranoid og hallucinere, var ikke til at vide. Men det forhindrede hende ikke i at lade ham optage alt hun kunne få ham til, som hun flyttede hånden helt om i hans nakke og hev ham endnu tættere på sig.