"Okay," grinede Marcel, da Killian meget overbevisende bad ham om ikke at stoppe. Marcel var helt høj på mandens gisp, lyden af hans støn og følelsen af hans hænder i sit hår. Selvom han aldrig havde gjort noget lignende før, kom det helt naturligt til ham at støde dybere ind i ham. Først da hans skridt var presset helt op mod Killians bløde, runde røv, stoppede han igen. Han skubbede yderligere til, Killians røv presset helt op imod hans hofter, og så spændt og åndeløst ned på Killians smukke ansigt. Fyrens røde kinder, let adskilte læber og glinsende øjne, og han følte sig hjerte eksplodere i brystet på ham. Aldrig før havde en fyr været så smuk. Aldrig før havde Marcel følt så stort et behov for at passe på nogen - eller så stort et behov for at kneppe nogen. 

Han trak sig halvvejs ud og stødte så tilbage ind i ham, og gentog så bevægelsen. Langsomt til at starte med, men hurtigere og hurtigere efterhånden. Marcel blev helt fortabt i følelsen, der var bedre end noget andet han havde prøvet før, og han vidste, at han måtte ligne en af de kaniner, han engang imellem tog i akten, men det fik ham kun til at smile ind imod Killians læber, som han ikke kunne overskue at kysse, men som han alligevel holdt sig i nærheden af, så han kunne mærke Killians udåndinger, når de stønnede ud imod hinandens læber.

Han havde hele vejen igennem spejlet mange af Killians bevægelser, fordi det var ham han lærte fra, og også nu, hvor han kunne mærke Killians hånd i sit hår, strøg han selv en hånd igennem Killians hår og så på ham, imens han forsigtigt, men med et drillende smil, hev i det, som han ville have hevet i en venindes hår, hvis han kunne lide hende. Ikke rigtigt hårdt, men bare nok til at få deres opmærksomhed. 

Killian gispede efter vejret, som Marcel skubbede sig længere og længere ind. Hans hænder gled ned til hans nakke og skulder, som han klemte om, stønnende og nydende. Han lagde sine ben om hans hofter, bare så han kunne komme endnu længere ind og det kom han også. Han kunne mærke sine baller blive presset mod hans hofter, hvilket fik ham til at bide sig i læben og lukke øjnene for et øjeblik. Men han åbnede den snart igen, som Marcel begyndte at bevæge sig. Hver eneste gang, at han skubbede sig ind, stønnede han i mod Marcels læber, og jo hurtigere det gik, jo mere halvkvalt lød han, men der var ingen tvivl om, at han var helt væk i nydelse, som hans hænder kærtegnede Marcels skuldre og hals og gled igennem hans hår. 

Der kom en let klynkende lyd fra ham, da Marcel hev i hans hår. Ikke at det på noget måde var hårdt, men fornemmelsen tænde ham og et gav et svagt ryk i ham. Han var hård i mellem dem og var ikke sikker på, at han kunne holde det ud alt for meget længere. Der skulle i hvert fald ikke mange riv i hans hår eller berøringer af hans krop til, før han ville nå sin egen slutning. Følelsen af Marcel i sig var så dejlig, han følte sig helt væk i den. Af en førstegangsprøvende var han ikke helt ringe og Killian mindede sig selv om at rose ham, når han engang havde fået vejret igen. Hvilket ikke var lige nu, som han gispede og stønnede mod Marcels bløde læber og klemte om ham med sine ben. Ikke nok til at holde ham tilbage, men nok til at han burde kunne mærke, at han ville ham. Han ville ham meget og der var ingen tilbageholdenhed i Killian. Han var med på det hele.

Var Marcel ikke selv kommet for ikke så længe siden, så ville han ikke have holdt et sekund længere, men i anden omgang skulle der lidt mere til, og han smilede og stønnede, imens han uden problemer kneppede Killian langsomt, søgende efter en måde at lade Killian opleve samme glæde, som han selv lige havde givet Marcel.

Killian var god til at tydeliggøre, hvad det var han kunne lide, og det gik hurtigt op for Marcel, at det kunne betale sig at blive ved med at hive i fyrens hår, så det gjorde han. Blide ryk det meste af tiden, men når han stødte ind i ham med lidt mere kraft, hev ham samtidig også bedre til.

"Killian." Marcel stønnede blidt Killians navn ind imod hans læber, opslugt af ham. Marcel havde aldrig gjort noget lignende med nogen, og han havde i dette øjeblik svært ved at adskille følelser fra lyst. Han hungrede efter mere af Killians krop, hvilket i hans hoved blev til, at han hungrede efter mere af Killian. Han var allerede fortabt, helt forelsket i Killian, eller det nærmeste han kunne komme på det, når han aldrig havde været forelsket før. 
Han kneppede ham, i skiftende tempo, og ville blive ved med det, indtil Killian kom, også selvom det betød at han skulle begynde at holde sin egen afgang bevidst tilbage. 

Støn og klynk lød fra den krølhårede staldmester, og han rev let i Marcels hud med fingrene, fyldt med nydelse. En gispende vejrtrækning kom fra ham, da den yngre mand hev ham i håret og kunne næsten ikke rumme det hele.
Men han holdt ud lidt i endnu, lod Marcel tage ham blidt og langsomt og med lidt mere kraft, men til sidst kunne han ikke mere, og en halvkvalt lyd kom fra ham, da han kom i mellem dem. Han klemte om Marcels skuldre med sine hænder, og lukkede sine øjne i de øjeblikke det hele varede. Den brændende nydelse, der væltede igennem hans krop, muskelsammentrækningerne og lungerne, der ville have luft.

Så snart han var nogenlunde sammenhængende igen, begyndte han at kysse på Marcel, kysse og kærtegne.
”Det var… det var fantastisk. Mange tak.” Han havde næsten ikke nogen stemme, men hviskede det ud. Hans hænder fortsatte med at kærtegne den andens krop og hans læber rørte ved hans og hans hud. Han nappede ham forsigtigt i øret og kærtegnede hans kraveben med fingrene.
Han havde ikke sluppet ham med benene, lige meget om Marcel havde nået sit klimaks eller ej. Han ville bare ligge der, når de begge var færdige, mærke den andens krop i mod sin og nyde varmen i mellem dem. Nærheden. Han hungrede den altid og kunne aldrig få nok af den.

Marcel var så opslugt af sin egen nydelse, at han næsten missede det, da Killian kom. Han havde det godt, kunne ikke koncentrere sig eller tænke på noget som helst andet, end at forsøge at få Killian til at have det lige så godt som han selv havde det, og det var først, da han følte fyren sprøjte ud over hans mave, at han opdagede det. Et smil spredte sig over hans læber, indtil det fyldte hele hans ansigt, og med fornyet energi stødte han ind i Killian, indtil han selv kom i ham.

Killian kyssede ham imens, men det gjorde ham ikke noget. Der var intet han hellere ville, end at blive kysset af Killian imens han kom i ham.

"Selv... selv tak," svarede han stakåndet og begyndte derefter at grine. Af lettelse og af glæde, men lydløst, al vejret i hans lunger slået ud af ham. "Du er noget af en læremester," roste han ham og stadig smilende lænede han sig ned og kyssede ham, selvom det ikke blev til meget andet end hans tænder imod Killians - noget der kun fik ham til at grine endnu mere. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så afslappet.

"Er jeg for tung?" spurgte han, imens han gradvist overlod sin vægt til Killian, indtil han bare lå på ham. Han kunne godt rulle af ham hvis det var nødvendigt, men han ville allerhelst bare blive liggende præcis hvor han var.

Killian kunne mærke sine kinder blive lidt varme, da Marcel sagde, at han var noget af en læremester. Det var rart at få ros, han kunne godt lide det. Og ærligt talt syntes han også selv, at han var rimeligt god til at lære fra sig. Som ung, ja næsten barn, havde han oplevet både gode og dårlige læremestre, nogle var søde og tålmodige, andre var hårde og ligefremme. Han havde altid lovet sig selv, at han ville være som de søde, gøre det stille og roligt og lytte godt efter sin partners signaler. Så at Marcel syntes, at det var gået godt, det gjorde ham varm helt ned i maven.
"Godt du synes det."

Spørgsmålet fik ham til at ryste lidt på hovedet. Hans hænder fandt om på den yngre mands ryg, hvor han begyndte at kærtegne hans varme hud.
"Nej, det er perfekt." Han skubbede sig lidt op og kyssede hans hals. Åh, han var perfekt. Hans duft, hans varme hud, følelsen af ham. Som altid var tidspunktet lige efter sex, det tidspunkt, hvor Killian blev forelsket i sine partnere. Den fysiske og psykiske reaktion på det, der lige var sket. Hormoner der raserede, lyster der stadig sad i kroppen. Men han vidst også godt, at det ville gå væk igen, så han lod det rase ud, som det ville. Lidt forsigtigt.

Han kunne mærke sin krop blive afslappet under vægten og varmen fra den anden. Høet duftede og prikkede og en hest prustede længere nede. Killian lukkede sine øjne og sugede alle indtrykkende til sig, sammen med følelserne i sin egen krop. Han var træt. Det havde været en lang nat og han havde ikke fået sovet meget. Og pludseligt ramte det ham hårdt, så han måtte undertrykke et gab.

"Selvfølgelig gjorde jeg det," svarede Marcel med et grin. Han kunne slet ikke forestille sig det være ubehageligt - han havde jo kun den her ene oplevelse og den havde været det bedste, han havde prøvet i hele sit liv.

Killians svar fik kun Marcel til at flade endnu mere ud på ham og overlod uden tøven hele sin vægt til fyren under sig, der heldigvis intet havde imod det. Marcel fulgte kærligt og helt opslugt med i hver eneste af Killians udtryk og bevægelser, og da fyren gabte gjorde Marcel ubevidst helt det samme, efterfulgt af et grin, inden han lænede sig ned og kyssede fyrens læber.

"Jeg har ikke lyst til nogensinde at gå," fortalte han ham ind imod deres kys, og fik løftet sig op på sine albuer, så han kunne kysse Killian lidt bedre. Han kyssede og kyssede ham, indtil han alligevel blev træt og i stedet kyssede ham ned ad kæben, ned til hans hals og videre ned til hans skulder, hvor han igen overlod al sin vægt til ham og derefter fortsatte med at kysse det af Killians brystkasse han kunne nå. Sådan faldt han også i søvn, ovenpå Killian, med sine læber presset imod et sted imellem hans nakke og hans brystkasse, hvor han blev liggende helt til han vågnede eller blev vækket, og kom i tanke om, at hans far uden tvivl forventede både ham og hesten tilbage ved kroen snart. 

Killian kunne ikke lade være med at grine lidt af Marcel, han var simpelthen så kær. Selv hans ord om, at han ikke havde lyst til at gå, fik ham ikke til at smile mindre, selvom det var farlige ord. Han fik slet ikke mulighed for at svare, før den yngre mand begyndte at kysse ham. Og kysse ham. Det var næsten som om, at han ikke kunne få nok, og Killian gengældte glædeligt hvert eneste et af dem. Hans hænder kærtegnede hans bare hud og han nød det.

På et tidspunkt faldt Marcel i søvn og det varede ikke længe, inden Killian også gled af sted mod drømmeland, godt træt efter det, de havde lavet, og den lange nat. Han vågnede ikke, da Marcel vågnede, ej heller da han gik. Han var bare træt og havde brug for at sove, lige der i høet, også selvom det var koldt uden tøj. 
Det havde været en god dag. Hesten levede og han havde fået lov til at opleve Marcels dejlige krop.