Krystallandet
Black Phoenix 12.07.2018 19:30
Der var ikke arbejdsro særlig længe, men Deavás vidste godt at det var ulempen ved at eksperimenter uden de rette midler, han havde ikke nogen chance for at bedøve ham. Men så igen, så kunne han også høre alle hans reaktioner. Deavás forsøgte at lytte efter musklen, som han var i færd med at rive den fra hinanden, men det høje skrig fik ham til at vrisse irriteret, som knægten atter gjorde modstand. Kunne han ikke forstå, at han var i gang med at arbejde? ”Det er for sent” svarede han kortfattet og irriteret, som han gerne ville have ham til at holde mund. I sidste ende blev han så irriteret at han greb ud efter den nærmest han kunne finde, en sten, for at proppe den i munden på ham.Knægten blev ved med at give ham modstand og da han var travlt optaget af at blokere hans ord, nåede han ikke at rette sig helt op før at han blev skubbet om på siden, samtidig med at han rev armen med sig. Frustrationen stod som malet i hans ansigt, som han var tæt på at gribe den nærmeste sten for at slå ham ud, men så ville han have endnu et offer, der skulle gemmes af vejen. Det var bedst at lade vær. I stedet greb han ud efter hans ben, som Cazimir forsøgte at gøre modstand. Han holdt det blot for en stund, som han stirrede på ham og ikke skjulte det kølige glimt i hans øjne.
